FAQ - Få svar på dine spørgsmål

Vand dine planter med vand fra sumpskildpaddeakvariet og dine planter bliver glade.

Denne side er opdateret d.20. okt. 2021

De spørgsmål, vi modtager flest af, dem gennemgår vi her på siden.  

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at stille det til: Kontakt info.


Sumpskildpadder.dk - Moskusskildpadde.dk og Skildpadder ABC er alle samme sted. 

Vi fortæller mere om vores historie,  på siden: Skildpadder ABC info.


Søg og indhold på hjemmesiden

Søg og indhold - Desværre tilbyder hjemmesidens udbyder ikke en søgefunktion. Vi har derfor oprettet en Google søgefunktion, der kun søger på vores hjemmesider. Hvis du ikke kan finde det du leder efter?: Søg og indhold - Her finder du også hjemmesidens indholdsliste.


Hvad skal jeg huske, inden jeg tager på ferie?

En sumpskildpadde og landskildpadde kan udmærket klare sig uden foder, imens du er på ferie. En uge er intet problem. Men vil du det, der kan ske så meget på en uge?

Inden du tager på en ferie, tjek og rens dit filter, eventuelt skift op til 50% af vandet, sørg for at en ferieafløser ved, hvilket og hvormeget foder dine skildpadder skal have. Hvor er elskabet, dyrlægens telefonnummer.

Der kan opstå problemer, med dit el, akvarium og dyrene kan blive syge!

  • Der går en sikring. Fortæl ferieafløser, hvor elskabet er.
  • Pumpen går i stå. Tjek og rens dit filter, nogle dage inden du tager af sted på ferie.
  • Akvariet kan blive utæt. Er du forberedt på det?
  • Skildpadden kan blive syg. Husk, at lægge telefonnummer til dig selv, dyrlægen, evt. til Skildpadder ABC
  • Husk at have nok skildpaddefoder, en ekstra UVB- og varmepære liggende. SkildpaddeShop.dk
  • Uheld kan ske, sumpskildpadden sidder måske fast og landskildpadden kan være væltet rundt på ryggen?

Derfor vil det være en god ide, at der er nogler der holder øje med de ting, imens du er på ferie.

Skildpadden kan også passes hos Skildpadder ABC

Hvad koster det at oprette akvarium og holde en sumpskildpadde

Over solpladsen, hænger der både en UVB- og varmepære. Der er monteret et kraftig spandpumpe, der kan holde vandet rent. Moskusskildpadde akvarium 325 l. bygget af Jonas.

Nødvendigt udstyr, anlæg og foder. Priser er cirkapriser.

  • Sumpskildpaddens købspris: kr. 50 - 1.000.  
  • Akvarium kr.2000-5000 Ja, vi ved godt et start akvarium på 50 liter kan købes til ca. kr.500, men, det er spild af penge, at købe sådan et, du skal i løbet af kort tid ud og købe et meget større akvarium. 
  • Bord til akvarium kr.250 - 4.000
  • 2 stk. lamper/lampe fatninger kr.100-500 Til UVB- og varmepærer.
  • UVB-pære kr.150-250 UVB-pæren skal skiftes mindst én gang om året. Vi udskifter UVB-pæren hvert halve år. Er pæren billigere, så er der med garanti ikke UVB-stråler i præren. Sparer du UVB-pæren væk, så bliver din skildpadde helt sikkert syg.
  • Varmepære kr.50-100 Vi benytter kun halogen spot pærer, de holder længere og er billigere i brug end glødepærer.
  • Akvarie-armatur/lampe og rør/pærer kr.200-1000 Lampen der hænger over hele anlægget, så du også kan se, hvad sker på bunden af akvariet.
  • Akvariefilter kr.700-3000 Køb det filter du har råd til. Du kan hurtigt købe et for lille filter og dermed har du spilt dine penge. Skildpadder sviner meget.
  • Varmelegme kr.150-250 Holder ca. 3 år. Den er tit ikke nødvendigt. Tjek om temperaturen i vandet ikke er varmt nok. Står akvariet i en stue eller på et værelse er temperaturen normalt 20-22 grader, hvilket passer til de allerfleste vandlevende skildpadder.
  • Solplads kr.300-500 
  • Bundlag kr.100-500
  • Akvarie-dekoration kr.200-2000 Huler, trærødder og andet. Blandt andet Moskusskildpadder skal have mange huler og gemmesteder.
  • Årlig udgift til foder, vitamin- og mineraler: kr. 1.000 - 1.500. Variere efter dyrets størrelse og behov.
  • Årlig udgift til strøm: kr. 1.500 - 2.500. Udgiften til strøm, vokser sammen med skildpadden.
  • Vand og rengøring kr.100-500
  • Dyrlæge. kr.1000-3000 !!! Denne udgifte kommer før eller senere. Måske skal skildpadden afsted flere gange. Skildpadder er krybdyr og bliver ikke bare rask ved at få en pille. Nej, du må ikke sætte din skildpadden ud i naturen, hvis den blive syg. 

Ovenstående udgifter har den normale skildpaddeejer. Dem der giver deres skildpadder det gode liv, i et indendørsanlæg.

Vil du vide mere om, hvordan man indretter et akvarium: Indretning af akvarium

Vil du vide mere om, hvad du som ny skildpaddeejer skal huske og tage højde for: Begynder i hobbyen

Skildpadde skrøner!

Det er kun døde skildpadder, der forlader deres skjold.

1. Kan skildpaddeurin give hjerneskader, når det kommer i kontakt med ens hud?
Selv om det lægeligt er noget vrøvl, så vil det i mit tilfælde, give mening og forklare en frygtelig masse.
 
2. Kan en skildpadde vokse, ud, af sit akvarium?
Hvor har vi hørt det tit, at sumpskildpadder ikke vokser sig større end det akvarium, de lever i. Det er en myte og en meget sejlivet én af slagsen. Der desværre stadigvæk fortælles af en del personale i dyrehandlen og dyrlæger. 
Sumpskildpadder vokser uanset størrelsen på akvariet.
Vi ved der er nogle der hårdnakket påstår, at de har haft en skildpadde der ikke blev ret stor, da det levede i en guldfiskebowle. Javel, men havde man med interesse passet og fodret sin skildpadde ordentligt, så ville denne skildpadde der jo døde, forlængst have værret vokset ud af sin guldfiskebowle og have overlevet. 
Her ser du en deform sumpskildpadde der blev passet "ordentligt", på nær at skildpadden altså levede i en guldfiskebowle? Skildpadden fik deform bugskjold, den buede facon efter guldfiskebowlens runde facon. Det er stadigvæk dyrplageri!
 
3. Kan skildpadden forlade sit skjold?
Skildpadder forlader kun deres skjold, når de dør. 
 
4. Skildpadder kan spise pizza, kødpølse, hotdogs og chokolade!
Fordi en skildpadde kan spise de nævnte ting, så er det ikke ensbetydende med at de skal og vil kunne leve af det! Uegnet skildpaddefoder
 
5. Sumpskildpadder der altid er holdt på lavt vand, de vil drukne, hvis de sættes ud på dybt vand!
Sumpskildpadder er ekstraordinære dygtige svømmer, fra naturens side (selvfølgelig forudsat, at det er en vandlevende skildpadde-art*). De behøver ikke svømmeundervisning, de glemmer nemlig aldrig, at de kan svømme. En skildpadde der er holdt under dårlige forhold, i f.eks. 10 år, vil det måske tage et par timer, at finde sine gode svømme evner frem igen. Men, en sund og rask skildpadde, vil ikke drukne, den vil straks tilpasse sig.
*!!! Moskus- og kinesiske trekølsskildpadder vil helst kravle (det skal du tage hensyn til). Se hvordan du indretter et moskusskildpaddeakvarium
 
6. Baby skildpadder skal holdes på lavt vand og vil drukne på dybt vand!
De små baby skildpadder har samme evne til at svømme og overleve, på dybt vand, som deres forældre har (Selvfølgelig afhængig af arten, hvis deres natur, er, at leve på dybt vand). Kunne baby skildpadder ikke overleve på dybt vand, så ville de hurtigt blive fundet og ædt af rovdyr. De små skildpadder, vil lige som de voksne dyr, benytte sig af det dybere vand, som sikkerhed. 
Så du kan rolig fylde dit akvarium, helt op til kanten med vand. Du skal bare sikre dig, at de ikke kan flygte.  
 
7. Sumpskildpaddeungen har ikke behov for UVB-lys!
Det er livsvigtigt at de små skildpaddeunger straks kommer i gang med UVB-lys. Får ungerne ikke UVB-lys, så vil de få misdannet og deformt skjold og senere dø!
 
Får skildpaddeungen ikke UVB-lys, så kan skildpadden ikke optage vitaminer, mineraler og kalk til dyrets organer/krop, skjold og skelet. UVB-lys hjælper også på skildpaddeungens appetit og aktivitetsniveau. 
 
Den lille hun vil få ødelagt muligheden for at kunne lægge æg, hvis skildpaddeungen skulle nå op i den kønsmodne alder.
 
 
Hos SkildpaddeShop.dk kan du købe UVB- og varmepærer ogkvalitetsfoder.

Hvilken skildpaddeart har jeg?

24 forskellige skildpadder og deres bugskjolde. Det er en enestående verden.

Mange spørger os om, hvilken skildpaddeart de har?

De fleste sender os, kun billeder af hoved og rygskjoldet?
Vi vil også gerne have et foto af bugskjoldet med.

Det er ikke altid billeder af hoved og rygskjold er helt nok for os. Nogle skildpaddearter har vi sjældent fat i og skal lige have et ekstra kik på. Det er tit bugskjoldet der fortæller os, hvilken skildpaddeart/underart vi har fat i.

1- Testudo horsfieldi - Russisk landskildpadde
2- Chrisemys picta - Guldskildpadde
3- Testudo hermanni hermanni - Græsk landskildpadde
4- Testudo kleinmanni - Ægyptisk landskildpadde
5- Geochelone sulcata - Afrikansk sporeskildpadde
6- Trachemys scripta elegans - Rødøret terrapin
7- Pelomedusa subrufa - Afrikansk hjelmskildpadde
8- Testudo marginata - Bredrandet landskildpadde
9- Rhinoclemmys pulcherrima - Farvet skovskildpadde
10- Astrochelys radiata - Stråleskildpadde
11- Mauremys sinensis - Kinesisk stribethals sumpskildpadde
12- Pelusios castaneus - Afrikansk sumpskildpadde
13- Testudo hermanni boettgeri - Græsk landskildpadde
14- Emydura subglobosa - Rødbuget halsvender sumpskildpadde
15- Terrapene ornata - Ornate æskeskildpadde
16- Indotestudo elongata - Gulhoved landskildpadde
17- Geochelone elegans - Indisk stjerneskildpadde
18- Sternotherus carinatus - Pyramide moskusskildpadde
19- Chelydra serpentina - Alm. snapskildpadde
20- Testudo graeca - Maurisk landskildpadde
21- Chelonoidis carbonaria - Rødfodet skovskildpadde
22- Emys orbicularis - Europæisk sumpskildpadde
23- Kinosternon baurii - Stribet mudderskildpadde
24- Chelus fimbriatus - Mata mata

Bider sumpskildpadder hårdt?

Big Mama en guløret terrapin på 2,5 kilo bider sig fast i en finger. Det er grundlægger af Skildpadder ABC, der her ofre sin finger, han er selv ude om at blive bidt.

Spørger "Hvor hårdt bider en sumpskildpadde?"
Det er lidt forskelligt, hvilken sumpskildpaddeart vi taler om. Moskusskildpadder skal man ikke frivilligt lade bide i sin finger. Der vil normalt gå hul på fingeren.

Er det en cooter eller terrapin der bider, så kan det gøre pokkers ondt lidt afhængig af, hvor skildpadden får fat i dig. Større dyr, kan sagtens bide hul i dig.

Er det en snapskildpadde, så hold fingrene for dig selv. Snapskildpadden skal ikke være ret stor, før dyret kan gøre stor skade på din finger og hånd.
Nogle arter som Falsk landkortskildpadde "Mississippi" - Kinesisk trekølsskildpadder de bider normalt aldrig én eller kun meget sjældent, medmindre de er meget stresset.

Alle hos Skildpadder ABC der håndterer skildpadder, de har fået en stivkrampevaccination. Vi tager bid fra skildpadder alvorligt. Der er også Salmonella akterier vi skal vise hensyn til.

Hvordan måler jeg min skildpadde?

Guløret terrapin der får målet sin skjoldlængde.

Ofte stillede spørgsmål

Terrapin får et kyllingeben. Kylling er naturligt foder, skildpadder vil æde en død fugl, hvis de da ikke selv fanger den?

Hvor lang tid lever skildpadder?
Skildpadders levealder svinger meget, mellem arterne. Men, det er ikke unormalt, at de bliver mindst 25 år. Nogle arter bliver over 100 år. Verdens ældste skildpadde
 
Kan man se, hvor gammel en skildpadde er?
Ikke umiddelbart. Selvfølgelig kan størrelsen på skildpadden sige noget. Det gælder især skildpadder, der er under 5 år gamle. Er skildpadden omkring 5 år gammel og ældre, så er størrelsen ikke længere nok, at vurdere alderen ud fra. Men, størrelsen alene, er ikke nok at vurderer en voksens skildpaddes alder.
Hos nogle arter, især hanner, de bliver tit ikke ret store, det gælder falsk landkortskildpadde, flere af de kinesiske trekølsskildpadde hanner, bliver heller ikke ret store, hvorimod andre kinesiske trekølsskildpadder hanner bliver 15/20cm. i skjoldlængde.
En skildpadde, der er fodret minimal, kan være 10 år gammel og umiddelbart stadigvæk ligne en unge. Ligesådan kan en unge på 2-3 år, der er overfodret have størrelse som en voksen skildpadde.
Har skildpadden manglet UVB-lys og varme, så kan man ikke længere benytte skildpaddens størrelse, som en sikker indikator for alder. Skal vi vurderer en sumpskildpaddes alder fornuftigt, så er det erfaring der skal til og vi skal have skildpadden i hånden, et foto er normalt ikke nok. 
 
Hvor store bliver skildpadder?
Størrelsen på skildpadder, er bestemt efter, hvilken art der er tale om. De kan blive mellem 10 cm. for moskusskildpadder og op over 3 meter for en læderskildpadde, der kan veje op til næsten 1000 kilo. Den største Nord Amerikanske skildpadde Alligator snapskildpadden kan veje op til 80 kilo. 
 
Hvad er skildpaddens skjold lavet af?
Skildpaddens skjold er lavet af 60 forskellige knogler, der alle hænger sammen. Det øverste skjold kaldes rygskjold og underskjoldet kaldes bugskjold. Skjoldet er dækket med plader der kaldes skæl. Der giver ekstra styrke og beskytter skildpadden. Læs også: Skildpaddens skjold
 
Hvor finder man sumpskildpadder?
Skildpadder kan findes på alle verdens kontinenter, undtaget Antarktisk. De lever i alle de klimaer, der er varme nok til, at de kan fuldføre deres yngle produktion. Der lever mange forskellige skildpadde-arter i Nord Amerika, hvorimod der kun lever to arter i Europa.
Der er desværre gennem årene udsat mange tusinde skildpadder, ikke bare i Danmark, men, også i resten af Europa. Udsatte skildpadder formodes ikke at yngle i Danmark, men, det gør de udsatte skildpadder, i det sydlige Europa.
Sætter du skildpadder ud i naturen (hvad er forbudt!), så er du med til at nedbryde og ødelægge vores naturlige danske fauna (sæt ikke skildpadder ud).
 
Hvad spiser en skildpadde?
Det afhænger igen af skildpadde-arten. De fleste vandlevende skildpadder er hovedsaglig kødædende og deres føde består af 65 % til 90 % kød. Terrapiner er altædende og deres føde består af helt op til 50 til 75 % vegetabilsk føde og resten kød. Nogle tropiske skildpadde-arter har behov for en hel del frugt i deres føde, så de er planteædere. Hver sikker på, at du giver din skildpadde, den føde dyret behøver. Hver sikker på, at din skildpadde får de vitaminer og det kalk dyret har behov for. 
 
Hvorfor bider min moskusskildpadde? 
Moskus-, blødskjolds og snap skildpadder lader alle til, at leve efter det motto: Bid først og spørg bagefter! Moskusskildpadder tror, hver gang de bliver taget op, at de bliver taget af et rovdyr, der vil æde dem. Det er dyrets natur. 
Vil du have et klappedyr, så er en kanin eller et marsvin bedre.  
 
Hvilke sumpskildpaddearter må man ikke holde?
Du må ikke købe, sælge, overtage eller give væk guløret-, cumberland-, og rødøret terrapiner (Trachemys scripta ssp.) Mere om invasive skildpadder/loven
 
Hvordan og hvor meget skal man fodre sine skildpadder.

Indretning af akvarium - Solplads - UVB-lys og varme

Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk

Behøver en snapskildpadde, at kunne kravle. op på land?
Ja, alle vandlevende skildpadder skal have land, med solplads, hvor skildpadden kan kravle op. Der skal hænge både en UVB pære og en varmepære over solpladsen. Du må ikke spare her, det handler om skildpaddens ve og vel.

Min sumpskildpadde har fået ny solplads, hvorfor kravler den ikke op?
Sumpskildpadden ser straks, hvis der sker noget nyt omkring den. Det skal skildpadden tit lige vænne sig til. Det kan sagtens tage en uges tid, inden skildpadden er klar til at kravle op på en ny solplads. En ny UVB-pære vil normalt trække skildpadden op.

Har du flyttet rundt på solpladsen og skildpadden ikke vil gå på land. Så forsøg at stille akvariets lys, det der giver lys til hele akvariet, og ikke kun solpladsens lys, lad det slukker et kvarter/halv time før, solpladsens UVB- og varmepæren slukker. Så finder skildpadden normalt hurtigt sit nye land. Måske har du ændret solpladsens farve/bundlag, så prøv at kamuflerer bundlaget, så det ligner det gamle bundlag igen. Du kan så vænne skildpadden gradvist til det nye bundlag. 

Hvorfor kravler mine moskusskildpadder ikke op, på land?
Moskusskildpadder er aften og nat aktive. Samtidig er de sky og det kan derfor tage lang tid, tit måneder, inden du vil se dine moskusskildpadder oppe på land. Men, de vil kravle op på land når du ikke ser det og har behov for det. Du skal være klar over, at det tager moskus. et stykke tid, inden de føler sig trygge nok til at kravle op på land, i nye omgivelser. Men, dyrene skal have adgang til land. Andre sumpskildpadder vil hurtigere kravle op på land, men, der kan godt gå 8-14 dage, inden dyrene gør det.

Skal en blødskjoldsskildpadde kunne kravle op på land?
Ja, alle vandlevende skildpadder, skal have et land, med en solplads, hvor skildpadden kan kravle op. Blødskjoldsskildpadder skal også have en solplads, med både en UVB- og en varmepære.
 
Skal en moskusskildpadde have et land, hvor dyret kan kravle op?
Ja, moskusskildpadder skal også  have et land, med en solplads, hvor der hænger både UVB- og varmepære. Du må ikke spare de par håndører, i strøm. Det handler om skildpaddens ve og vel. 
 
Hvor længe holder en UVB-pære?
Vi plejer at sige, at en UVB-pære holder i højst i 1. år, inden pæren skal udskiftes. Så spørger nogle "UVB-pæren lyser fortsat efter 1. år" Det er også rigtigt, det gør de fleste UVB-pærer, de kan lyse, selvom UVB-pæren ikke længere afgiver UVB-stråler nok, din skildpadde vil have gavn af. Den gamle UVB-pære kan du evt. bruge en gang, garage eller et andet sted. Men, der skal en ny UVB-pære hænges op over skildpaddens solplads. Skriv dato i pærens sokkel, så er det lettere at huske, når pæren igen skal skiftes. 
 
Er det rigtigt at en UVB-pære kan holde en skildpadde rask?
Har du både en UVB- og varmepære over din skildpaddes solplads, så vil din skildpadde normalt aldrig blive syg. Over 60% af de skildpadder der er ude i de danske hjem, de dyr er syge, fordi deres UVB-lys og varme ikke fungerer eller dyrene ikke har adgang til en frisk UVB-pære og en ordentlig varmepære. Selvfølgelig skal du så ikke give dine dyr hotdogs og fløderand, men skildpaddefoder og naturligvis skal skildpaddens vand være rent
 
Hvordan finder jeg ud af, hvilken UVB pærer jeg skal købe? 
Alt du behøver at vide om UVB-lys og varme, finder du her: UVB-lys og varme
Du kan også kikke under din skildpaddeart, enten det er en moskusskildpadde, cooter eller en anden art, så har vi skrevet om, hvad netop din skildpaddeart har behov for af UVB-lys og varme. Sumpskildpadderarter  -  Moskusskildpaddearter
 
Hvordan bygger jeg en solplads?

Forskellige spørgsmål

Moskusskildpadde han er bidt i stykker af hun, det kunne ligesågodt være en hun der var bidt i stykker, af en han.

Kan man holde flere moskusskildpadder sammen?
Har du flere hanner der går sammen og der er hunner til stede, så vil du med garanti få ballade. Har du et ca. 250 l. akvarium, så kan du holde en lille gruppe hunner på en 3-4 dyr. Har du en han, så bør du have en endnu større akvarium 375 og op og mindst 3. hunner sammen med ham. Hold øje med hannen, om han opfører sig ordentlig. Vil du have mindst ballade, så vælg kun at holde hunner.

Se siden: Aggressiv skildpadde hvor vi fortæller meget mere om problemer med moskusskildpadde hanner og andre skildpaddearter.

Ved du om en moskusskildpadde og en Guløret terrapin kan gå sammen?
Der vil normalt ikke opstå problemer mellem guløret terrapin og moskusskildpadder. Moskus. er aften og nataktive, sørg derfor for at dine moskusskildpadder har huler, så de kan trække sig tilbage og få ro for terrapiner, der er mest dagaktive. Du skal være opmærksom på, om dine moskusskildpadder får noget at spise.  

Hvor gammel kan en almindelig moskusskildpadde - Sternotherus odoratus blive?
Skildpadden er registreret til at have levet op til 58 år i fangenskab. Kilde: AnAge's Bibliographical Database.

Hvorfor spiser min moskusskildpadde sten?
De vilde skildpadder kan bruge hele dagen, på at udforske deres omgivelser. De er derfor ikke begrænset af, at bevæge sig på kun et slags bundlag. 

Skildpadder i fangenskab, i for små akvarier, de dyr, kan kede sig og bliver sultne og kan derfor finde på at æde af bundlaget.
For at aktiverer dyrene, så kan du forsøge at gemme fodret, så skildpadden skal arbejde for, at få deres klør og næb, i fodret. 
I de fleste tilfælde, kommer stenene ud igen. 

 

Kan skildpadder trække vejret under vand? Nogle skildpaddearter kan trække ilt ud af vandet, gennem dyrets kloak. Andre skildpadder kan lade ilt trænge gennem deres hud og moskusskildpadder kan lade vand "gurgle" bag i mundet og derved trække ilt ud af vandet. Meget forenklet.

Hvor stor skal et akvaterrarium værre, til Moskusskildpadder?
Indendørs: Minimum 120x40x40 cm. Gerne større. Unger kan godt være i et mindre akvarium/balje. Men du skal spare op til et større akvarium, imens de vokser op.

Skal et akvaterrarium være af glas?
Nej, det behøver det bestemt ikke at være. Eventuelt en stor plastbalje, indrettet på en god måde, kan også være et udmærket hjem, for dine skildpadder. Palstbaljen er sikkert også billigere end et i glas.

"Hvordan fjerner jeg det kalk, der sætter sig på siden af akvaiet og varmelegmet?"
Du blander 1.dl. eddike i 1.liter vand. Læg varmelegmet ned i blandingen, natten over. Så skulle kalken gerne være opløst eller tæt ved. Tøm akvariet for vand. Blødgør noget toiletpapir og sæt det fast, hen over de kalkpletter, der er på ruderne. Lad det sidde natten over.  Du kan nu skrabe kalken af. Benyt gerne en af de svampe, der har både en blød og en hård side og forsøg dig frem.

Hvilket bundmateriale skal jeg vælge?
Grus, sten, sand og trærødder vil skildpadderne elske at rode rundt med. Det må gerne være praktisk at rengøre. En del undlader bundlag i deres akvaterrarium, fordi det er det nemmere at holde rent og fordi mange skildpadder æder sten! Grus i maven

Skal moskusskildpadderne gå i dvale om vinteren?
Det er bestemt ikke nødvendigt. Det er ikke alle steder i naturen de gør det. Moskusskildpadder lever naturligt i Nordamerika. 

Hvad skal jeg fodre moskusskildpadden med?
Moskusskildpadderne er hovedsagelig kødædene. Giv dyrene lidt forskelligt, her har du et par ideér, regnorm, rejer med skal, krebsdyr, fisk, mosesnegle, dem kan du selv fange i damme, moser og søer, evt. en god skildpadde foderpille, hvorfra de får de mineraler de skal bruge. Voksne skildpadder behøver du ikke at fodre dagligt. Har du planter i dit akvaterrarium, så vil de måske selv nippe lidt til planterne.

Læs mere om: Godt foder

Må jeg give mine skildpadder rå kylling?
For din egen skyld, så nej, kyllingekød skal være kogt/stegt, inden skildpadderne får det. Som sagt er det mere for din egen skyld, end for skildpadden. I kylling, kan der være salmonella. Får du spredt salmonella ud i dit akvarium, så kan du være i gang med at sprede dårlig mave, rundt til alle og enhver.

Læs mere om Salmonella og skildpadder.

Hvornår er moskusskildpadder kønsmodne?
Sternotherus Odoratus er kønsmodne efter ca. 4 år

Hvor mange æg lægger en Moskusskildpadde?
Sternotherus odoratus lægger minimum 3 kuld æg pr. sæson - der er ret præcist 26 dage mellem hvert kuld. Moskusskildpadden lægger mellem 1-9 æg pr. gang. Udrugningstiden er mellem 60-109 dage. Udrugning, læg eventuelt æggene ned i Vermiculite ved 25-29 grader. 

Er det rigtigt at moskusskildpadder lugter?
Moskudskildpadderne der også kaldes "stinkpot" kan udsende en ildelugtende sekret fra kirtler ved gat åbning, hvis de bliver stresset. Men det sker kun, hvis du løfter rundt på dine skildpadder, hvad man normalt ikke gør. Med moskusskildpadder sidder man jo ikke og klør dem bag ørerne :-) Moskuskirtler findes også hos krokodiller.

Kan jeg holde frøer i mit skildpaddebassin?
Næppe. Frøer og haletudser (især de sidstnævnte) vil med sikkerhed ende som skildpaddeføde, medmindre det er et stort bassin med gode skjulesteder mellem siv og sten. 

Kan jeg holde små hummer og krebs sammen med moskusskildpadder?
Medmindre du ønsker, at skildpadderne skal æde dem. Nej, så kan du ikke.

Kan jeg rense mine skildpadders skjold for alger?
Det kan man godt, men algevækst er et naturligt fænomen, især hos de vandlevende arter. I grelle tilfælde kan de være sæde for infektioner, og man kan holde væksten nede med en børste.

Skal jeg klippe skildpaddens klør?
Du skal endelig ikke klippe skildpaddens klør. Blodårene går langt ud i skildpaddens klør, du risikerer derfor let at skade skildpadden. Det vil være en god ide, at dyret har nogle sten og trærødder i akvariet, den kan rode rundt med, der må også gerne være nogle sten på landområde, altsammen er med til at slide skildpaddens klør.

Der skal vel ikke meget indhegning til for, at holde moskusskildpadder inde?
Både terrapiner og moskusskildpadder kan klatre lodret 30-40cm op af en "glat" alfix baggrund, deres små kløer er ret effektive. Det ser måske ikke så elegant ud når de klatre op og det lykkes langt fra altid, men de kan være meget stædige og vil prøve igen og igen indtil det lykkes. Bruger du trådhegn, så buk, altid toppen, ind mod dammen.
 
Hvor kommer navnet falsk landkortskildpadde fra? 
Skjoldet er mørkebrun, oliven eller sort. Skildpadden har fået sit navn efter de lyse gule linjer, der danner det netformede eller kortmønster på bugskjoldet, men dette mønster er normalt skjult på voksne. På hals og ben, ser vi de gule linjer der ligner stier på et kort. 
 
Hvordan sikrer jeg at mine skildpadder flygter? Sikker indhegning

Fisk og skildpadder

Rødøret terrapin har taget en zebrafisk. Terrapiner er godt til at fange fisk.

Kan jeg holde fisk sammen med mine moskusskildpadder?  
Ja, det kan du godt. Moskusskildpadder er ikke udstyret med særlige gode evner, fra naturens hånd til at fange raske fisk. Men de vil helt sikkert forsøge at fange syge fisk. Døde fisk fjerner skildpadderne hurtigt. Selvfølgelig kan en moskusskildpadde være heldig og fange en frisk fisk, de vil sikkert forsøge på det, det skal du være klar over. 
 
Kan jeg holde fisk sammen med Guløret terrapiner?
Dine skildpadder vil elske det. Det er ikke sikkert fiskene gør. Hvis du vil være sikker på at dine fisk skal overlev, så er det måske ikke en god ide. Men kan du accepterer at der måske forsvinder en fisk en gang imellem, så vil det være udmærket at sætte fisk sammen med skildpadder. Skildpadder får lidt adspredelse, i deres måske lidt kedelige dagligdag. Skal akvariefisk have en rimelig chance sammen med terrapiner, så skal det være et stort akvarium, med mange gemmesteder.
 
Kan jeg sætte Koi fisk ned i min sumpskildpadde bassin?
Store koi karper vil sumpskildpadden ikke umiddelbart kunne gøre noget ved. Unger og små Koii - Nej, det ville vi glemme alt om. Medmindre dine sumpskildpadder skal have nogle levende fisk, de må spise og nappe i. Du kan forsøge at sætte hundestejler, skalle og aborrer i dammen. De vil normalt godt kunne klare sig sammen med skildpadderne, bliver de spist, er det kun sundt foder, for skildpadderne. Hundestejler, skaller og aborrer kan fanges næsten alle steder. De kan også klare vinterkulden, i dammen. Børn og børnebørn kan have stor fornøjelse af, at følge med i hundestejlens liv, i dammen. Læs mere om fisk og skildpadder i din havedam 
 
Flere spørgsmål og svar, kommer hele tiden til.

Transport, håndtering

Vores skldpadde "Demo" viser her en god kasse at blive transporteret i. Læg eventuelt en avis i bunden, skildpadder tisser under transport.

Hvordan transporter jeg bedst min nykøbte sumpskildpadde.

Brug en så lille og mørk en plastboks, skotøjskasse, papkasse som muligt. Brug eventuelt en plasticboks, der har været is eller kartoffelsalat i. De har en god størrelse, til en moskusskildpadde. Her "rasler" skildpadden ikke for meget rundt, under rejsen.

Det er bedre, at undlade, at bore lufthuller i en plastikkasse ellers vil skildpadden bruge alt for meget energi på, at komme ud af boksen, hvis skildpadden først kan se lys. Der kommer rigelig med luft ind, ved låget, af en almindelig plasticboks. Er der mørkt omkring skildpadden, så falder dyret hurtig til ro. Man kan lægge en lille bade eller køkkensvamp, væddet med vand, ned i boksen. Tager transporten kune nogle få timer, så behøver skildpadden ikke yderligere vand.

Hvis det er muligt undervejs, så stil skildpadden et mørkt og tempereret sted (selvfølgelig ikke i et koldt bagagerum om vinteren). Det er meget bedre end, at pakke en varmekilde omkring boksen eller lægge en varmebrik ned til skildpadden. Skildpaddens stofskifte vil bare stige og gøre skildpadden mere urolig.  

Mangler du en plastikkasse, så kan der benyttes en skotøjsæske eller en almindelig papkasse, eventult læg en avis i bunden, der kan suge vand og urin. 

Du skal være opmærksom på, at din skildpadde måske vil forsøge at bryde ud, af kassen, så vikkel noget tape eller snor rundt om kassen.

Er de få ting overholdt, så skal sumpskildpadden nok komme hel og flot frem. Vi har haft besøgende der under køreturen, pludselig havde en sumpskildpadde inde under speederen, imens de kørte. God tur.

Fordele, ulemper og udgifter ved at have en skildpadde

Hvordan foregår håndteringen af en sumpskildpadde?
Sumpskildpadder kan generelt ikke lide at blive håndteret, især bryder de sig ikke om, at blive taget ud af vandet.
Vær forsigtig med børn omkring skildpadder, da de ikke altid forstår, at skildpadden ikke elsker at blive nusset! 
 
Lad være med at lade en sumpskildpadde kravle rundt blandt børn, på gulvet, i en daginstitution. Skildpadden vil være konstant stresset.
 
En voksen skildpadde kan bide hårdt nok til at bryde huden. Især moskusskildpadder bider hård, ja, deres næb, kan nærmest skærer sig gennem huden på en finger. 
Når en moskusskildpadde bliver stresset, så afgiver den et sekret af moskus. Det lugter ikke særlig godt, hvad der også er meningen, det er beregnet til at afskrække et rovdyr.
 
Er det absolut nødvendigt at løfte på sin skildpadde, så skal man tage fat ned om skildpadden, bag til, brug begge hænder og hold godt fast om skildpadden. Har du aldrig haft fat i en skildpadde tidligere, så vil du blive overrasket over, hvor mange kræfter en skildpadde har.
 
Skildpaddens klør er skarpe og vil kunne ridse din hånd, når skildpadden uventet sparker fra med sine ben, her kan du meget let tabe dyret (mange gør). Derfor brug begge hænder.
 
Tænk dig om: Hold aldrig en skildpadde ud over et hårdt klinke-, og flisegulv. Skildpaddens skjold kan tage skade og revne, hvis du taber skildpadden på gulvet?
 
Så al unødvendig håndtering af skildpadden, skal helt undgås. Dyret vil bare blive mere stresset af det, med risiko for at skade dyrets immunforsvar.
 
Ønsker du et dyr, som du kan sidde og klø bag øret og kramme, så vil vi anbefale dig et andet dyr, måske et marsvin eller en kanin.
 
Skildpadder bliver stresset og hvad det gør ved skildpadden?

Må vi tage skildpadde souvenirs med hjem fra ferie?

Køb ikke souvenir af skildpaddeskjold.

Det korte svar er, nej!

CITES Washingtonkonventionen

Køb aldrig souvenir på ferien, der er lavet af havskildpadder og landskildpadder. Der er gået en død skildpadde til, hver gang der sælges en souvenir!
Når I er på rejse i Latinamerika og Caribien, og besøger en hyggelig souvenirbutik, undgå nu de produkter der er fremstillet af skildpaddeskjold, det er armbånd, øreringe, ringe, guitar plekter, kamme og vifter.

Når I besøger en turistbutik eller sælger på stranden, der tilbyder jer souvenir af skildpaddeskjold, så sig gerne til dem, at I ikke vil handle med dem, fordi de ikke tager hensyn, til skildpadder.

Find i stedet for, et sted, hvor de handler med miljøvenlige produkter.

Husk, det er vigtigt, at I nævner det overfor jeres familie og venner, at de skal undgå skildpaddeprodukter, når de bliver skildpadde souvenir tilbudt. Er vi flere kan vi gøre mere.

Havskildpadder er beskyttet af CITES. Så selvom dyret for længst er dødt - eller det kun drejer sig om en genstand lavet af skildpaddens skjold - skal man undgå det.

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er, kun at tillade en bæredygtig handel - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

"Må jeg indføre og importere skildpadder og avlsmateriale?
Vi ser desværre flere og flere eksempler på, at private, efter deres ferie i udlandet, tager skildpadder eller andre krybdyr med hjem til Danmark.

Du må ikke som ferierejsende, tage f.eks. skildpadder med hjem, fra din rejse i udlandet. Du skal være registreret som importør i Fødevarestyrelsen, før du kan indføre og importere dyr eller avlsmateriale fra andre EU lande og tredjelande. Det har ingen betydning, om dyret er sjælden eller ej.
Er du privat og har du tænkt dig, at sælges eller bare overdrage dine dyr til en anden ejer, vil ind- eller udførelsen være omfattet af de kommercielle regler. Du skal derfor have tilladelse af Fødevarestyrelsen.

Hvordan skal man forholde sig? Indførsel og import af dyr og avlsmateriale: Fødevarestyrelsen

Mere om CITES: Miljøstyrelsen