google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

Forsøg ikke selv at aflive en skildpadde!

Det er vores stof-skildpadde

Det er vores stof-skildpadde "Demo", der her har lagt krop til billedet.

Du må ikke selv forsøge at aflive din skildpadde.
Nej, det er ikke nok, bare at rykke hovedet af en skildpadde, det dør den ikke umiddelbart af?

Kontakt din dyrlæge.
Hvis det af en eller anden grund er nødvendigt at aflive en skildpadde, så skal du ikke selv forsøge dig!

At aflive en skildpadde er en vanskelig sag. Selvom hovedet fjernes fra skildpadden, så kan hjertet fortsat blive ved med at slå i flere dage og hjernen kan også fortsætte med at leve videre! Selv om hoved og skildpaddens krop er adskilt fra hinanden, så kan skildpadden formodentlig stadigvæk se og registrerer sine omgivelser?

Vi hører igen og igen at I bliver fortalt, af personer der skulle vide bedre, det kan være dyrehandler, desværre også dyrlæger. De siger om aflivning af en skildpadde “læg bare skildpadden ned i en fryser, så dør skildpadden”.
Gør det ikke, det er dyrplageri!

Skildpadder er krybdyr, de opfører sig ikke som pattedyr!

Nogle skildpaddearter er frosttolerante og kan overleve med isdannelse inde i deres kroppe. Nogle skildpaddearter kan nedkøle deres kropsvæsker, så de fortsat er flydende, under frysepunktet, i nogle tilfælde helt ned til -15°C, måske endda -30°C.
Bonusfakta: Guldskildpaddens unger (Chrysemys picta) kan på den måde overleve i reden indtil foråret. Se video nederst ⬇

Du kan derfor ikke aflive din skildpadde, ved at lægge skildpadden ned i en fryser. Du må henvende dig hos en dyrlæge, der afliver skildpadden humant.

En god aflivningsmetode er, at dyrlægen først giver skildpadden en beroligende og bedøvende indsprøjtning. Det er en mindre indsprøjtning som normalt ikke generer skildpadden. Så får skildpadden lov at sidde i ro, i et terrarium og falde i søvn og først når skildpadden sover, gives der en sprøjte med en "overdosis sovemiddel" (lidt populært sagt) der stopper skildpaddens hjerteslag. Det er for skildpadden en god metode, uden angst og smerter.

Herefter lægges den "døde" skildpadde tilbage i terrariet (nogle mener helt op til 24 timer), herefter vil dyrlægen ødelægge skildpaddens centralnervesystem/hjerne. Først nu kan man være helt sikker på at skildpadden er helt død.

Du skal være opmærksom på, at din dyrlæge kan have en anden procedure vedrørende aflivning.

Det er betydelig mere omstændeligt at aflive en skildpadde og krybdyr, end et almindeligt husdyr.

Derfor forsøg aldrig selv, at aflive din skildpadde og tro at når bare hoved og krop blive rykket fra hinanden, så er skildpadden død. Det kan du bestemt ikke væres sikker på.

Skildpadder er koldblodsdyr og deres kropssystem, er helt anderledes end varmblods dyr/pattedyr.

Normalpris for aflivning af en skildpadde, det er kr.600/1000 + kremeringsudgifter kr.300/500.

Denne side er opdateret d.27. marts 2023

Guldskildpadder overlever vinterdvale med is på

Nogle skildpaddearter er frosttolerante og kan overleve med isdannelse inde i deres kroppe (så længe isen dannes uden for cellerne). Nogle skildpaddearter kan nedkøle deres kropsvæsker, så de fortsat er flydende, under frysepunktet, i nogle tilfælde helt ned til -15°C, måske endda -30°C.
Bonusfakta: Guldskildpaddens unger (Chrysemys picta) kan på den måde overleve i reden indtil foråret.

Slideshow af en skildpadde der blev forsøgt aflivet. Det lykkedes ikke!!!

Bemærk! Ubehagelige billeder.

Skildpadde forsøgt aflivet med søm og hammer!
Skildpadde forsøgt aflivet med søm og hammer!
Som du kan se, søm går lige gennem dyret.
Som du kan se, søm går lige gennem dyret.
Det er et væmmeligt syn. Sådan behandler nogle dyr?
Det er et væmmeligt syn. Sådan behandler nogle dyr?
Hvilken klaphat, kan finde på det?
Hvilken klaphat, kan finde på det?
Med dyrlægens hjælp, blev skildpadden reddet.
Med dyrlægens hjælp, blev skildpadden reddet.
Skildpadden har fået en ny god familie. Det er det vi hjælper med.

Vi kan hjælpe dig og din skildpadde

Vi giver skildpadder det gode liv.

Vi giver skildpadder det gode liv.

🚑 Bemærk: Ved du godt, at her hos Skildpadder ABC kan vi typiske passe og pleje en syg sumpskildpadde, i 2-3 måneder, for det en konsultation hos dyrlægen koster.


Skildpadder ABC kan tage imod din skildpadde, for et mindre beløb. 

Skildpadder ABC har *NO KILL af skildpadder.

*NO KILL betyder, vi afliver ikke sunde eller behandlings mulige skildpadder.

Gør det nu ordentligt. Så står alle tilbage med den gode samvittighed.

Del siden