google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Tegnet af Chr. Sand.
Skildpadder ABC
Erfaring med skildpadder siden 1981.
Frivillig og privat hjælp.
Vi kan passe og modtage alle slags skildpadder.
Store og små skildpadder.
Vandlevende skildpadder/sumpskildpadder, moskusskildpadder og alle slags landskildpadder - Kurophold for din skildpadde, hvis den er syg, og feriepasning i kort eller længere tid.
I er meget velkomne – husk blot at bestille tid forud for besøget
📧 E-mail skildpadder.abc@gmail.com eller spørgeskema
📲Mellem kl.15-17 tlf. 9399 0026 Mandag til fredag.
🚌Busrute fra busterminal 1A og 10
Bemærk, vi besvarer alle. Mangler du et svar, på mail, tjek dit spamfilter.
Besøg efter forudgående aftale.
Adresse: Skildpadder ABC. Kvaglundparken 1. 6705 Esbjerg Ø.
🧑🦽Handicapvenlig adgang.
Se vores anlæg, inden du afleverer en skildpadde. Se billeder nedenfor👇
Erfaring med skildpadder siden 1981.
NO KILL
NO KILL betyder, at vi ikke afliver raske skildpadder eller skildpadder, der kan behandles.
Aflivning kommer kun på tale, når et dyr er uhelbredeligt sygt og ikke kan hjælpes, eller hvis skildpadden vurderes at være farlig.
Denne side er opdateret d.9. juni 2026
Sumpskildpadder der er lidt større, holder vi damme fra 500 til 1500 liter.
Arbejdet med skildpadder begyndte som et privat projekt
Først var det hjemmesiden Moskusskildpadde.dk, hvor vi oplyste om pasning og pleje og rådgav ejere, der ikke længere kunne passe deres dyr.
Det viste sig hurtigt, at behovet var langt større, end vi havde forestillet os. Der var skildpadder, der manglede nye hjem, skildpadder der var blevet passet forkert, og skildpadder som risikerede at ende i den danske natur, hvis ingen greb ind.
I 2011 begyndte vi at modtage skildpadder. Det blev finansieret af egen lomme og gav store underskud hvert eneste år. Men dyrene havde brug for hjælp, og så fortsatte det frivillige arbejde.
Fra privat indsats til forening
For at kunne hjælpe flere gik vi i 2014 sammen om at oprette Sumpskildpadder Hjælp & Adoption Forening.
Her arbejdede vi med at redde skildpadder, finde egnede hjem, beskytte den danske natur mod invasive arter, samarbejde med Miljøstyrelsen, undervise og søge midler fra fonde og legater.
Vi åbnede også webshoppen SkildpaddeShop.dk. Den gav et mindre overskud, som gik direkte tilbage til arbejdet med dyrene.
Foreningen kørte i seks år. I den periode fik vi hjulpet tusindvis af skildpadder videre til bedre forhold og nye hjem. Samtidig var vi med til at forhindre mange skildpadder i at blive sat ud i naturen.
Corona satte punktum
Da corona-krisen ramte, forsvandt det økonomiske grundlag under foreningen.
Bestyrelsen besluttede derfor at lukke foreningen, overdrage webshoppen til et bestyrelsesmedlem og donere de sidste midler til Red Barnet.
Det var ikke en let beslutning. Men det var den ansvarlige beslutning.
Vi kunne se tilbage på seks år med et stort stykke praktisk dyreværnsarbejde. Ikke fine ord og brochurer, men anlæg, damme, akvarier, foder, vand, varme, dyrlægebesøg, rengøring, omplaceringer og mange timers arbejde.
I dag: Skildpadder ABC
Selvom vi egentlig havde besluttet, at det var slut, forsvandt lysten til at hjælpe skildpadder ikke.
I dag arbejder vi videre som Skildpadder ABC.
Vi er en lille gruppe frivillige, som hjælper skildpadder til et bedre liv. Vi har mange års erfaring, og alt er frivilligt. Det arbejde, vi udfører, gør vi, fordi dyrene har brug for det.
Når vi modtager skildpadder, sker det som udgangspunkt fra ejere, der selv tager medansvar og betaler et mindre gebyr. Det hjælper med at dække udgifter til husleje, el, vand, varme, foder, udstyr og vedligeholdelse.
Vi deler vores viden og erfaring gratis. Men selve pasningen af dyr er aldrig gratis. Det koster at holde skildpadder ordentligt.
Vores filosofi
Vi hjælper kun, hvis vi kan gøre det ordentligt.
Skildpadder skal ikke stuves sammen i overfyldte terrarier, stå i mørke hjørner uden UVB-lys eller ende i tilfældige huller i haven. De skal have de forhold, deres art kræver.
Det betyder plads, korrekt temperatur, rent vand, god ernæring, solplads, UVB-lys, ro og løbende opsyn.
Skildpadder er ikke pynt. De er levende dyr med behov, som skal tages alvorligt.
Derfor siger vi hellere nej end at gå på kompromis.
Problemerne i Danmark
Skildpaddehjælp i Danmark er desværre præget af alt for mange tilfældige løsninger.
Nogle dyr ender hos private personer, der samler flere skildpadder, end de reelt kan passe. Andre havner hos folk, der først og fremmest ser en mulighed for fortjeneste. Mange skildpadder bliver sendt videre fra ejer til ejer, uden at nogen for alvor tager ansvar for deres fremtid.
Og så er der de skildpadder, der bliver sat ud i naturen.
Det er både ulovligt og uforsvarligt. Skildpadder hører ikke hjemme i danske søer, moser, vandløb eller havedamme uden sikre forhold. Det kan skade naturen, og det er ofte en langsom dødsdom for dyret.
De store dyreværnsorganisationer tager sjældent imod skildpadder. Det er forståeligt nok, for skildpadder kræver specialviden, plads, udstyr og mange års ansvar.
Men det betyder også, at mange ejere står alene, når de ikke længere kan beholde deres dyr.
Når vi siger ja
I særlige tilfælde kan vi hjælpe gratis. Det kan være ved sygdom, dødsfald eller alvorlige sociale problemer.
Men som udgangspunkt kræver vi, at ejeren bidrager til udgifterne. Ikke fordi vi tjener på det, men fordi dyrene skal passes ordentligt.
Til gengæld lover vi, at skildpadden får den bedst mulige chance for et godt og værdigt liv.
En opfordring
Tænk dig grundigt om, før du anskaffer dig en skildpadde eller et andet krybdyr.
De kræver en helt anden form for pasning end hunde, katte og andre pattedyr. Mange arter kan leve i flere årtier, og ansvaret stopper ikke, når nyhedens interesse er væk.
Spørg dig selv, om du har pladsen, økonomien, tiden og viljen til at tage ansvaret hele vejen.
Hvis svaret er nej, er det bedre at lade være.
Det skylder vi dyrene.
Skildpadder ABC.
Claus Sand
Kvaglundparken 1, 3.sal.
6705 Esbjerg Ø
Mail. Skildpadder.ABC@gmail.com
Hjemmesidens sponsor BellaDyrecenter.dk
Mit første akvarium 15 liter, året er 1969.
Vores domæner:
SkildpadderABC.dk er navnet i dag, hvor vi er 100% privat
Sumpskildpadder.dk var navnet, imens vi var en forening
Moskusskildpadde.dkstartede det hele
youtube.com/SkildpadderABC se vores videoer med skildpadder
Alle domæner er åbne og linker til denne hjemmeside og vores YouTube kanal.
Leopardskildpadde (Stigmochelys pardalis) eller (Geochelone pardalis) på bro.
Ønsker du at benytte vores billeder og tekster fra hjemmesiden - Det kan udmærket lade sig gøre for:
*Privat. I må gerne kopiere et foto og tekst til, så længe du/I husker at referere til enten:
Vi er altid interesseret i at se dit skoleprojekt og andet, der indeholder tekst eller billeder fra Skildpadder ABC.
Misbrug. Ulovligt brug af vores billeder og tekster; af professionelle og til kommercielle formål af alle slags, enten analogt eller digitalt brug, som blandt andet til bøger, blade, skrifter, plakater, folder mv. og internetplatforme af alle slags, blandt andre hjemmesider og andre internetsider, det kan være Facebook, Instagram, Twitter o.a. vil blive sendt til vores advokat, uden yderligere advarsel.
Advokat
Kirk Larsen & Acanius
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
🖱️BellaDyrecenter.dk