En mindre gruppe på 2–4 falske landkortskildpadder (Graptemys pseudogeographica) med en skjoldlængde omkring 12–18 cm bør som minimum have adgang til cirka 400 liter vand. Gerne mere.

Er dyrene større og nærmer sig 20–24 cm, bør vandmængden øges til mindst 500–600 liter, hvilket naturligvis kræver et større akvarium.

Det er vigtigt at forstå, at behovet for svømmeplads ikke ændrer sig væsentligt, fordi man vælger kun at holde én enkelt skildpadde.

Hver enkelt sumpskildpadde skal have plads til at kunne svømme frit og opretholde normal muskeludvikling og kondition.

Vores erfaring er enkel.

En sumpskildpadde i god fysisk kondition er ofte også en sund skildpadde.

Vælg det rigtige akvarium fra begyndelsen

Mange starter med et mindre akvarium til en nyindkøbt lille skildpadde med tanken om senere at opgradere.

Det kan naturligvis lade sig gøre, men giver ofte en ekstra udgift.

Vi ved af erfaring, at mange sumpskildpadder desværre aldrig kommer ud af deres første akvarium.

Alle har gode intentioner, når de første gang står med deres lille nye skildpadde.

Men mange undervurderer, hvor hurtigt dyrene vokser, og hvor meget plads de faktisk kræver.

Vil du have størst chance for succes og samtidig forblive glad for hobbyen på længere sigt, anbefaler vi derfor at anskaffe det rette anlæg fra begyndelsen.

Landkortskildpadder har brug for meget svømmeplads

Falsk landkortskildpadde er en aktiv og dygtig svømmer.

Arten bør derfor altid tilbydes så stor vanddybde som muligt.

Bundlaget kan bestå af sand eller et fint til mellemstort gruslag.

Som hos mange andre sumpskildpadder bliver hannerne betydeligt mindre end hunnerne.

Det er ikke usædvanligt at se voksne hanner med en skjoldlængde på blot 10–11 cm.

Temperatur og døgnrytme

Vi holder selv vandtemperaturen omkring 20–22 grader.

Solpladsen holdes mellem 30–35 grader.

Hos os er både UVB og varme tændt 12-14 timer i døgnet og slukket i resten af tiden.

Det er vigtigt, at skildpadder har en naturlig døgnrytme, ligesom andre levende dyr.

Natperioden bør være mørk uden kunstig belysning.

Vi har meget mere viden om indretning af akvarium

Filtersystem og vandskift

Vi har gennem årene lært én ting. Køb altid det bedste filtersystem du har råd til. Dårlig vandkvalitet er årsag til mange af de sygdomme, vi ser hos sumpskildpadder.

Hvide forandringer på skjoldet er ikke altid sygdom

Ikke alle hvide forandringer på skjoldet er tegn på sygdom.

Vi oplever jævnligt, at ejere bliver bekymrede, når der opstår lyse eller hvide aflejringer på skjoldet, men i mange tilfælde skyldes det ganske enkelt kalk- og mineralaflejringer fra vandet.

Særligt i områder med hårdt vand kan mineraler over tid sætte sig på skjoldets overflade og forveksles med begyndende skjoldsvamp eller dårlig skjoldkvalitet.

Undgå ophobning af mineraler i vandet

Vi anbefaler, at man løbende udskifter mellem 25 og 50 % af akvarievandet efter behov, eller som udgangspunkt cirka hver 14. dag.

Når vand fordamper fra akvariet, er det kun selve vandmængden der forsvinder.

Mineraler, kalk, organisk affald og andre opløste stoffer bliver tilbage.

Hvis man kun efterfylder nyt vand uden samtidig at foretage egentlige vandskift, vil koncentrationen af mineraler langsomt stige.

Det kan med tiden føre til tydelige kalkaflejringer på både glas, teknik og skildpaddens skjold.

Vær ekstra opmærksom med denne art

Vores erfaring er, at falsk landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) virker mere følsom overfor dårlig vandkvalitet end mange andre sumpskildpaddearter.

Det gælder ikke kun synlige kalkaflejringer.

Biologisk affald i vandet skal løbende nedbrydes korrekt, så skadelige stoffer ikke ophobes i anlægget.

Ved utilstrækkelig filtrering eller mangelfulde vandskift ser vi, at denne art hurtigere kan udvikle problemer med hud, skjold og generel trivsel.

Netop hos falsk landkortskildpadde bør stabil vandkvalitet derfor altid prioriteres højt.

Vi fortæller dig mere om, hvordan du holder akvarievandet rent: Rent vand

Solplads og hvileområde

Sørg for at dine falske landkortskildpadder kan komme op på en helt tør solplads. Æglægningsplads ses bagved til højre.

Falsk landkortskildpadde er efter vores erfaring en af de sumpskildpaddearter, der bruger mest tid på solbadning.

I naturen tilbringes en stor del af dagen på træstammer og grene over vandet.

Der bør derfor altid være mindst én stabil tør solplads, hvor skildpadden kan komme helt op af vandet og tørre fuldstændigt.

Vi anbefaler gerne to opholdspladser, eller én stort landdel.

Den ene solplads bør placeres direkte under UVB-belysning og varmepære, hvor temperaturen holdes mellem 30–35 grader.

Den anden kan fungere som et køligere hvileområde uden direkte varme.

Landdelen kan bygges op af større sten, kork, træstammer eller andre stabile materialer.

Hvordan kan man bygge en solplads

UVB-lys og varme er livsnødvendigt 

UVB-lys og varme – livsvigtigt for alle skildpadder

En meget stor del af de sygdomme, vi ser hos skildpadder holdt indendørs, skyldes forkert eller mangelfuld belysning.

Alt for mange skildpadder holdes uden korrekt adgang til både UVB-lys og varme, og det får alvorlige konsekvenser for dyrets sundhed.

Holder du skildpadder indendørs, skal dyret altid have adgang til en korrekt indrettet solplads med både UVB-belysning og en separat varmekilde.

Det betyder i praksis, at der skal anvendes to forskellige pærer: én UVB-pære og én varmepære.

Hvorfor er UVB-lys vigtigt?

UVB-stråler er nødvendige for, at skildpadden kan danne D3-vitamin i kroppen.

Uden D3-vitamin kan skildpadden ikke optage og omsætte kalk, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, uanset hvor god og varieret fodringen ellers er.

Manglende UVB-belysning vil over tid føre til alvorlige problemer med skjold, knogler, vækst og generel sundhed.

I sidste ende vil skildpadden udvikle sygdom og kan dø af længere tids forkert pasning.

UVB-pærens levetid

Det er vigtigt at vide, at en UVB-pære gradvist mister sin effekt.

Selvom pæren fortsat lyser, falder mængden af UVB-stråling med tiden.

Som hovedregel fungerer de fleste UVB-pærer optimalt i op til ét år.

Hos Skildpadder ABC vælger vi at udskifte UVB-pærerne allerede efter cirka seks måneder for at sikre, at dyrene altid modtager tilstrækkelig UVB-stråling.

Et godt råd er at skrive dato på lampefatningen, så du lettere kan huske, hvornår den skal udskiftes.

Brugte pærer skal altid afleveres som elektronik- eller genbrugsaffald.

Placering af UVB og varme

UVB-pæren og varmepæren skal hænge tæt ved siden af hinanden over skildpaddens solplads.

Vi forsøger på den måde at efterligne naturens sol, hvor lys, varme og UV-stråling kommer fra samme retning.

Skildpadden vil naturligt søge op mod varmen og lyset, præcis som den ville gøre i naturen.

Afstand til UVB-pæren

De fleste UVB-pærer fungerer kun effektivt inden for en begrænset afstand.

Ved mindre UVB-pærer ligger den effektive afstand ofte omkring 15 cm, men dette varierer fra model til model.

Læs derfor altid producentens vejledning og kontroller, hvilken afstand der anbefales.

UVB-stråler mister hurtigt styrke, hvis afstanden bliver for stor.

Det er samtidig vigtigt at vide, at UVB-stråler ikke kan trænge igennem glas, plexiglas eller andre gennemsigtige materialer.

Temperatur på solpladsen

Temperaturen direkte under varmepæren bør hos de falske landkortskildpadder ligge på omkring 30-35 °C.

Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren.

Vi anbefaler altid at måle temperaturen med et termometer placeret direkte på solpladsen.

Skildpadder, der får det for varmt, vil naturligt flytte sig væk fra varmen og opholde sig i udkanten af varmeområdet.

Undgå bundvarme

Vi anbefaler ikke brug af bundvarme til skildpadder.

Skildpadder søger naturligt varme ovenfra, præcis som de gør under solen i naturen.

Varme nedefra passer dårligt til skildpaddens naturlige adfærd og bør undgås i almindelig pasning.

Lys styrer hele kroppen

Skildpadder er koldblodede dyr.

Deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur, og dyret regulerer selv sin aktivitet ved at bevæge sig mellem varme og køligere områder i anlægget.

Når skildpadden ligger under UVB- og varmepæren, er det kroppens måde at regulere temperatur, fordøjelse og stofskifte på.

Korrekt lys og varme har direkte betydning for:

• Fordøjelse
  
  
• Appetit
  
  
• Aktivitetsniveau
  
  
• Vækst og udvikling
  
  
• Udvikling af skjold og knogler
  
  
• Kalkoptagelse
  
  
• Parringsadfærd
  
  
• Ægproduktion hos hunner
  
  

Døgnrytme

Skildpadder har behov for en naturlig døgnrytme med dag og nat.

Vi anbefaler, at UVB- og varmepærerne er tændt cirka 12 timer dagligt.

Om natten skal alt lys være slukket.

Et almindeligt tænd/sluk-ur gør det lettere at opretholde en stabil døgnrytme.

Kort sagt

Ingen skildpaddeart kan holdes korrekt indendørs uden adgang til både UVB-lys og varme.

Uden korrekt lys og varme vil selv den bedste fodring ikke gavne dyret fuldt ud.

Lys, varme og korrekt fodring hænger uløseligt sammen og er grundlaget for at holde sunde skildpadder gennem mange år.

Særlige helbredsforhold –

Falsk landkortskildpadde er meget følsom overfor manglende UVB og varme

Alvorlig skjoldråd – et eksempel fra vores plejeafdeling

På billedet har vi markeret tre områder med røde cirkler på denne falske landkortskildpaddes (Graptemys pseudogeographica) rygskjold.

Det er netop disse områder, hvor skjoldråd hurtigt kan begynde at udvikle sig igen, hvis skildpadden ikke holdes under helt korrekte forhold.

For at stoppe udviklingen kræver denne art adgang til en fuldstændig tør solplads, hvor skildpadden dagligt kan tørre helt op under en temperatur på cirka 30–35 grader.

Over solpladsen skal der samtidig være både UVB-belysning og en varmekilde, så skjoldet kan tørre korrekt, samtidig med at skildpadden kan opretholde normal kalkomsætning og et velfungerende immunforsvar.

Rent og biologisk stabilt vand er ligeledes en afgørende del af behandlingen.

I de mindre røde markeringer har vi fået standset den videre udvikling af skjoldråd, som ellers var begyndt at nedbryde skjoldets overflade.

Den store markering bagest på rygskjoldet viser et langt mere alvorligt problem.

Her er ikke alene de yderste skjoldplader forsvundet.

Infektionen har over længere tid fået lov at udvikle sig så dybt, at også den underliggende knoglestruktur i skjoldet er begyndt at gå til grunde.

Denne lille han er et godt eksempel på, hvor hurtigt alvorlige skjoldproblemer kan udvikle sig, når en falsk landkortskildpadde gennem længere tid mangler korrekt UVB-lys, varme, tørre solforhold og rent vand.

Når skaden først er opstået, kan det tage flere år at stabilisere dyret — og i nogle tilfælde bliver skjoldet aldrig fuldt normalt igen.

Særlige helbredsforhold

Den falske landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) synes efter vores erfaring at være mere følsom overfor fejl i pasningen end mange andre sumpskildpaddearter.

Særligt ser vi, at arten virker mere udsat for forskellige former for skjoldproblemer, hvis de biologiske behov ikke opfyldes korrekt gennem længere tid.

UVB-lys og varme er helt afgørende

Hos denne art er adgang til både UVB-lys, varme og en fuldstændig tør solplads ikke blot vigtigt — det er en forudsætning for at opretholde normal sundhed.

Den falske landkortskildpadde bruger i naturen en stor del af dagen på solbadning, og denne adfærd spiller en central rolle for både stofskifte, kalkoptagelse, immunforsvar og normal udvikling af skjoldet.

Kan skildpadden ikke komme helt op af vandet og blive gennemvarm under varme og UVB, begynder helbredsproblemerne ofte gradvist at udvikle sig.

En udbredt fejl ved udendørs hold

Vi møder jævnligt den opfattelse, at skildpadder som holdes udendørs om sommeren, kan undvære UVB-lys indendørs resten af året.

Det er en fejl.

At skildpadden har modtaget naturligt sollys gennem sommerperioden kompenserer ikke for mange måneder uden UVB, når dyret senere flyttes indendørs.

Denne art kan ikke “lagre” en hel sommers UVB-påvirkning og derefter fungere normalt gennem en lang vinterperiode uden korrekt belysning.

Har skildpadden vinterophold indendørs, skal der derfor altid være både UVB-belysning og en varmepære over en tør solplads.

Vi ser ofte alvorlige skjoldskader

Hos os i Skildpadder ABC har vi gennem årene bemærket noget, som vi finder ret karakteristisk for denne art.

Hvis falsk landkortskildpadde mangler korrekt UVB-lys blot gennem få måneder, kan skjoldet begynde at tage skade overraskende hurtigt.

I flere tilfælde har vi set skildpadder, hvor mangelfuld belysning over relativt kort tid har ført til så alvorlige skjoldproblemer, at dyret efterfølgende har været flere år om at komme sig.

I mange tilfælde genoprettes skjoldet aldrig fuldt ud.

Typiske problemer ved forkert pasning

Manglende UVB, utilstrækkelig varme eller manglende mulighed for tør solbadning kan blandt andet føre til:

• begyndende skjoldforandringer
• skjoldråd og bakterielle infektioner
• deform vækst af skjoldpladerne
• nedsat immunforsvar
• dårlig trivsel og svækkelse af dyret

Udvikler problemerne sig over længere tid uden at årsagen rettes, kan det i alvorlige tilfælde koste skildpadden livet.

Denne art stiller større krav end mange tror

Vores erfaring er, at falsk landkortskildpadde ikke bør betragtes som en robust begynderart.

Sammenlignet med mange andre sumpskildpadder virker arten mindre tolerant overfor fejl i pasningen — især når det gælder UVB-lys, varme og skjoldets daglige mulighed for at tørre helt op.

Hos denne art bør man altid forsøge at efterligne naturens forhold så tæt som muligt.

Skjoldproblemer opstår sjældent pludseligt.

De udvikler sig langsomt — og når skaden først er tydelig, er processen allerede langt fremskreden.

Hvordan vi behandler skjoldråd

Alvorlig skjoldråd og metabolisk knoglesygdom efter mange års vanrøgt

Krølle ved ankomsten til vores plejeafdeling.

Skildpadden var dækket af alger og kraftigt forurenet af mudder og organisk materiale.

Store dele af den skjoldkant var allerede nedbrudt, og i perioden efter modtagelsen mistede dyret yderligere dele af skjoldet, inden den aktive sygdomsproces blev standset.

Dyret var ved ankomsten i kritisk og stærkt svækket tilstand.

Dette er historien om den falske landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica), som senere fik navnet Krølle.

Det er uden sammenligning en af de mest alvorligt syge sumpskildpadder, vi nogensinde har modtaget hos Skildpadder ABC.

Da dyret kom til os, var det tæt på døden.

Krølle led ikke blot af voldsom skjoldråd.

Store dele af kroppen bar samtidig tydelige tegn på metabolisk knoglesygdom (MBD), som opstår når skildpadder gennem længere tid holdes uden korrekt UVB-lys, varme, ordentlig ernæring og generelt under alvorligt utilstrækkelige forhold.

Kort sagt.

Dyret havde gennem mange år langsomt været ved at dø.

Fundet under rystende forhold

En person opdagede ved et tilfælde skildpadden i en kælder på Sjælland.

Her stod den alene i en lille vaskebalje fyldt med mudret og stærkt forurenet vand.

Der var ingen UVB-lys.

Ingen varmekilde.

Ingen mulighed for at solbade.

Ingen tegn på almindelig pasning.

Skildpadden var ganske enkelt glemt.

Personen vurderede situationen som så alvorlig, at dyret blev fjernet og bragt i sikkerhed.

Kort efter blev vi kontaktet.

Selvfølgelig sagde vi ja.

Et syn vi aldrig glemmer

Et par dage senere ankom Krølle med tog til Esbjerg.

Vi stod klar på banegården og hentede transportkassen direkte ved toget.

Da vi åbnede kassen og så dyret, blev vi ærligt talt chokerede.

Vi havde aldrig tidligere set en levende skildpadde i så dårlig forfatning.

Store dele af den bagerste skjoldkant var allerede væk.

Det var ikke blot skjoldpladerne som var ødelagt.

Selve knoglevævet under skjoldet var begyndt at gå til grunde.

Knogle vokser ikke tilbage.

I løbet af de næste dage begyndte endnu mere af skjoldkanten ganske enkelt at smuldre væk.

Vævet var råddent.

Store dele af rygskjoldet var bløde.

På store områder var skjoldets knoglevæv så nedbrudt, at hornpladerne for længst var faldet af.

Hele kroppen var dækket af alger.

At dyret stadig var i live virkede næsten uforklarligt.

Kampen for at redde livet

Inden transporten havde redningspersonen været hos en krybdyrkyndig dyrlæge, hvor Krølle fik antibiotikabehandling for at bremse den omfattende infektion.

Straks efter ankomsten begyndte vi intensiv behandling.

Skjoldet blev renset grundigt.

Alger blev fjernet.

Alle åbne områder blev desinficeret.

Dag efter dag blev sårene behandlet.

Krølle blev flere gange dagligt flyttet over i vores tørdok med frisk UVB-belysning og varmepære.

Temperaturen blev holdt omkring 38 grader for at understøtte kroppens helingsproces.

Samtidig begyndte vi langsomt at genopbygge dyrets styrke gennem korrekt fodring med ekstra kalk, mineraler og vitaminer.

Dette arbejde fortsatte ikke i dage.

Ikke i uger.

Men måned efter måned.

Der blev lagt mange hundrede arbejdstimer i behandlingen.

På flere tidspunkter var vi usikre på, om dyret overhovedet ville overleve.

Resultatet efter et år

Efter det første år hos os var den aktive skjoldråd endelig stoppet.

De bløde områder i skjoldet begyndte igen langsomt at mineralisere.

Skaderne vil aldrig kunne repareres fuldstændigt.

Store dele af skjoldets oprindelige struktur er permanent tabt.

Krølle bliver aldrig et normalt eksemplar af arten.

Men hun lever.

Og vigtigst af alt.

Hun lever i dag uden smerter.

Krølle i dag

I dag lever Krølle sammen med andre raske vandlevende skildpadder hos os.

Hun er aktiv, spiser godt og viser normal adfærd.

Hun vælger selv, hvornår hun vil ligge under varme og UVB-lys, og hvornår hun hellere vil svømme rundt.

At Krølle overlevede, betegner vi stadig som et mindre mirakel.

Historien viser samtidig noget, vi desværre ser alt for ofte.

Skildpadder kan overleve ekstremt længe under forfærdelige forhold.

Men overlevelse er ikke det samme som trivsel.

Krølle havde været tæt på døden i flere år.

At hun stadig lever i dag skyldes mange måneders intensiv behandling, utallige arbejdstimer — og måske også en skildpadde, som nægtede at give op.

Fortsætter under billedet.

Krølle efter 2 år i vores plejeafdeling.

Efter næsten to års intensiv pasning og behandling er skjoldsygdommen forlængst stoppet, og skjoldet er igen blevet hårdt og stabilt.

Desværre mistede Krølle yderligere dele af skjoldkanten under det lange behandlingsforløb, da det beskadigede knoglevæv fortsatte med at løsne sig i månederne efter, vi modtog hende.

De permanente skader vil aldrig kunne repareres.

Til gengæld lever Krølle i dag et godt og aktivt liv uden smerter.

Hun bliver næppe nogensinde et skønhedseksemplar af arten — men det vigtigste er, at hun overlevede.

Historien om Krølle viser også noget vigtigt, som mange mennesker desværre misforstår ved hold af skildpadder.

Skildpadder er usædvanligt robuste dyr.

De kan overleve under forhold, som de fleste andre dyr aldrig ville kunne klare ret længe.

Var det en kat eller en hund, der gennem flere år var blevet holdt under de samme forhold som Krølle, ville dyret for længst være dødt.

Netop derfor opdager mange ejere alt for sent, hvor alvorligt forkert pasning påvirker en skildpadde.

Dyret overlever ganske enkelt meget længere, end kroppen egentlig burde kunne holde til.

Da Krølle kom til os, var skaderne så omfattende, at mange sandsynligvis ville have vurderet, at aflivning var den eneste realistiske løsning.

Vi valgte at kæmpe for hende.

Det krævede mange måneders intensiv pleje og et meget stort antal arbejdstimer, før hendes krop langsomt begyndte at komme sig.

At Krølle overlevede, betragter vi stadig som et mindre mirakel.

Vil du vinde mere om skjoldproblemer og andre sygdomme hos skildpadder

Skifte af skjoldplader eller skæl

Vi får jævnligt spørgsmålet:

”Hvad betyder de hvide pletter på min falske landkortskildpaddes skjold?”

I mange tilfælde er svaret ganske enkelt.

De mindre hvide eller lyse områder, som begynder at vise sig på skjoldet, er ofte et tegn på, at skildpadden er ved at afstøde sine gamle hornplader.

Det er en helt naturlig proces, hvor de yderste skjoldplader gradvist løsner sig, efterhånden som ny vækst dannes nedenunder.

Et sundt skjold kræver de rette forhold

Hos falsk landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) er det vigtigt, at denne proces kan foregå under korrekte forhold.

Vores erfaring er, at denne art reagerer hurtigere end mange andre sumpskildpadder, hvis pasningen ikke er optimal.

Mangelfulde forhold kan give problemer med både hudskifte og afstødning af skjoldets hornplader.

Derfor bør skildpadden altid have adgang til de rette forhold, så skjoldets naturlige vækst og udvikling kan foregå normalt.

Begyndende hvide pletter på skjoldet er altså ofte et naturligt tegn på vækst — men skjoldet bør altid observeres nøje, så normale forandringer ikke forveksles med begyndende sygdom.

Parring

Lille parringsivrig han. Par falske landkortskildpadder (Graptemys pseudogeographica pseudogeographica).

Optakten til parringen hos falsk landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) følger et ganske karakteristisk adfærdsmønster.

Hannen vil typisk nærme sig hunnen bagfra og svømme op over hende, hvorefter han vender sig, så de står ansigt til ansigt i vandet.

Herefter begynder hannen en adfærd, som er meget typisk for mange sumpskildpadder.

Med de lange kløer på forlufferne trommer eller vibrerer han hurtigt med kløerne foran hunnens hoved og hen over hendes snude.

Denne bevægelse fungerer som en del af hannens parringsritual og er en måde at stimulere hunnen på før selve parringen.

Er hunnen modtagelig, vil hun ofte forholde sig roligt og acceptere hannens tilnærmelser.

Er hun ikke parringsvillig, vil hun ofte svømme væk eller forsøge at afvise hannen.

Hos aktive og kønsmodne dyr kan denne adfærd ses gentagne gange gennem parringssæsonen, særligt i perioder hvor vandtemperaturen stiger, og dyrene er mest aktive.

Vi oplever ofte, at især hannerne kan være ganske vedholdende i deres parringsforsøg, hvilket er helt naturlig adfærd hos denne art.

Hunner lægger æg - også uden han

På billedet ovenfor ser du en af vores falske landkortskildpadder, som har lagt sine æg direkte på solpladsen.

Det er et godt eksempel på, hvorfor hunner altid bør tilbydes en egnet æglægningsplads, da ikke alle skildpadder vælger at slippe æggene i vandet.

Mange nye ejere ved ikke, at hunner kan lægge æg, selv om de aldrig har været sammen med en han.

Ægproduktionen afhænger først og fremmest af skildpaddens generelle sundhedstilstand og korrekt pasning.

Har skildpadden gennem længere tid manglet UVB-lys, varme eller korrekt ernæring, ser vi ofte at æglægningen udebliver.

I nogle tilfælde vender æglægningen tilbage, når dyret igen får de rette forhold.

Husk æglægningsplads

Hunner bør altid tilbydes et sted, hvor de kan grave.

Vi har gennem årene lagt mærke til, at falsk landkortskildpadde ofte graver meget — også uden at være klar til æglægning.

Vi anbefaler derfor at tilbyde en permanent æglægningsplads.

Det kan være:

• en plastkasse
• en lav bakke
• en stor underskål til urtepotter

Som bundlag kan anvendes:

• ugødet muldjord
• kokosmuld
• jordblandinger uden kunstgødning

Benytter du almindelig muldjord, bør denne altid være uden gødning.

Skildpadder vil næsten altid slæbe jord med tilbage i vandet, og gødning vil ofte føre til kraftig algevækst.

Tegn på kommende æglægning

Inden æglægning bliver hunnen ofte mere urolig.

Man vil ofte se, at hun vandrer rastløst rundt i akvariet, opholder sig mere på land og begynder at grave flere forskellige steder.

Denne adfærd kan vare flere dage, inden hun endelig vælger et passende sted at lægge æggene.

Ikke alle hunner vil blot slippe æggene i vandet eller på bunden af akvariet.

Kan hunnen ikke komme af med sine æg, kan alvorlige komplikationer opstå.

I sjældne tilfælde kan æggene tilbageholdes så længe, at det bliver livstruende for dyret.

Æg og unger

Den falske landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) lægger normalt æg i forårs- og sommerperioden.

I naturen lægger hunnerne ofte op til tre kuld æg om året, afhængigt af alder, størrelse, temperaturforhold og dyrets generelle kondition.

Selve æglægningen foregår typisk fra slutningen af maj og frem til juli måned.

Arten vil normalt ikke bevæge sig langt væk fra vandet for at lægge sine æg.

Æglægning

Inden hunnen lægger æg, vil man ofte kunne observere, at hun bliver mere urolig.

Det er almindeligt, at hun først graver flere såkaldte prøvereder eller falske reder, inden hun endeligt vælger det sted, hvor æggene skal lægges.

Hvor forholdene tillader det, vælger skildpadden ofte at grave reden i sandet jord eller på en sandbanke tæt ved vandet.

Et normalt kuld består ofte af mellem 8 og 22 æg.

Gennemsnittet ligger omkring 14 æg pr. kuld.

Æggene er let aflange i formen og måler normalt:

• 32–41 mm i længden
• 18–26 mm i bredden
• vægt omkring 6–11 gram

Klækning i naturen

Når æggene udvikler sig naturligt i jorden, vil ungerne normalt begynde at klække i august eller september.

Nyklækkede unger måler typisk mellem 25–32 mm i skjoldlængde.

I køligere områder sker det også, at ungerne bliver liggende i reden og først forlader den efter vinteren, når temperaturen igen stiger.

Dette kaldes overvintring i reden og er kendt hos flere nordamerikanske sumpskildpaddearter.

Kønsmodenhed

Den falske landkortskildpadde vokser forholdsvis langsomt.

I naturen bliver arten normalt kønsmoden omkring 14-årsalderen, selv om væksthastighed og udvikling naturligvis varierer efter fødegrundlag og temperaturforhold.

Udrugning i rugemaskine

Ønsker man at udruge æggene kunstigt, bør temperaturen ligge omkring 28 °C.

Luftfugtigheden bør holdes relativt høj, normalt mellem 80–90 %.

Ved disse forhold klækker æggene normalt efter cirka 60–82 dage.

Hjemmelavet rugekasse

Benytter du en hjemmelavet rugekasse, anbefaler vi at anvende låg over selve ægkassen.

Låget bør placeres med let hældning.

På den måde undgår man, at kondensvand samler sig og drypper direkte ned på æggene.

Vanddråber direkte på æggene gennem længere tid kan øge risikoen for problemer under udviklingen.

Se her, hvordan du selv kan bygge en enkel rugekasse

Her har vi netop taget en unge af de de falske landkortskildpadder op af deres anlæg.

Bugen hos en unge, med landkortmønster. Her kan vi se det særprægede mønster på skildpaddens bugskjold. Det flotte mønster fortager sig desværre med skildpaddens alder.

Opførsel

På billedet ses to falske landkortskildpadder (Graptemys pseudogeographica), som solbader sammen med flere andre arter sumpskildpadder.

Den bagerste skildpadde samt dyret midt forrest på solpladsen er begge falske landkortskildpadder.

Den falske landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) er efter vores erfaring en forholdsvis rolig og fredelig sumpskildpaddeart.

Ved almindelig håndtering vil arten sjældent forsøge at bide, men som hos alle skildpadder kan stress naturligvis udløse forsvarsadfærd.

Vi oplever generelt denne art som mindre aggressiv end mange andre vandlevende skildpadder.

Hold sammen med andre arter

Falsk landkortskildpadde kan i mange tilfælde holdes sammen med andre fredelige sumpskildpaddearter.

Vi har blandt andet gode erfaringer med samhold sammen med:

• moskusskildpadder (Sternotherus)
• cooter (Pseudemys)
• terrapiner
• andre rolige vandlevende skildpadder

Vores erfaring er, at falsk landkortskildpadde sjældent er den art, der skaber uro eller udvikler aggressiv adfærd i anlægget.

Som ved alt gruppehold bør dyrenes adfærd dog altid observeres løbende.

Flere hanner og hunner sammen

Det er normalt muligt at holde både flere hanner og hunner sammen uden større problemer.

Vi ser generelt ikke den samme grad af territorial adfærd hos denne art, som man kan opleve hos visse andre sumpskildpadder.

Enkeltstående konflikter kan naturligvis opstå, særligt under parringssæsonen, men arten regnes generelt som socialt tolerant.

Kan holdes alene

Det er også fuldt muligt at holde en enkelt falsk landkortskildpadde alene.

Skildpadder har ikke et socialt behov for artsfæller på samme måde som mange pattedyr.

En enkelt skildpadde kan trives udmærket, så længe de øvrige forhold i anlægget er korrekte.

Udendørs hold om sommeren

Den falske landkortskildpadde egner sig godt til udendørs hold i havedam gennem sommerhalvåret.

Vi anbefaler generelt, at yngre dyr tidligt vænnes til udendørs forhold, hvis planen er permanent udendørs hold i de varme måneder.

Ældre dyr, som gennem mange år kun har levet indendørs eller tidligere har været holdt under mindre gode forhold, bør vurderes individuelt før længere ophold udendørs.

Artens naturlige udbredelsesområde i Nordamerika omfatter også områder med kølige vintre, hvor dyrene naturligt går i vinterdvale.

Læs mere om hold af sumpskildpadder i havedam

Video med falske landkortskildpadder

Falsk landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica ouachitensis). Skildpadden er midt i ham- og skæl-skifte. Hvilket er en helt naturlig del af skildpaddens liv. Skifter dine landkortskildpadder ikke skæl, så vil det normalt skyldes problemer med din UVB- og varmepære på land.

Symbiose mellem falske landkortskildpadder og fugle

Nordamerika – på solpladsen i skildpaddens naturlige udbredelsesområde.

Her ses falske landkortskildpadder liggende på solpladsen, hvor de strækker både for- og bagben langt ud, spreder svømmehuden mellem tæerne og forlænger hals og hoved maksimalt for at udnytte solens varme.

Denne adfærd har ført til en interessant fødesøgnings- og rensesymbiose mellem den sorte trupial (Quiscalus quiscula) og landkortskildpadderne.

En fugl fjerner her en igle fra en landkortskildpadde

Fuglene bevæger sig systematisk langs solpladsen og inspicerer omhyggeligt hver enkelt skildpadde. Her fjerner de igler fra benenes og nakkens hudfolder, hvor parasitterne ellers er vanskelige for skildpadden selv at komme til.

Landkortskildpadderne synes at ignorere fuglenes tilstedeværelse – selv når kroppen rokker frem og tilbage, mens en igle bliver trukket fri. Det tyder på en høj grad af tolerance og gensidig fordel i denne naturlige sameksistens.

Levested

Den falske landkortskildpadde (Graptemys pseudogeographica) lever naturligt i store dele af det centrale USA.

Arten findes primært i større flodsystemer, særligt i områder omkring Missouri-floden, den øvre del af Mississippi-floden samt store dele af Ohio-flodsystemet.

Dens naturlige udbredelse strækker sig gennem flere amerikanske stater, herunder Ohio, Indiana, Illinois, Wisconsin, Minnesota og Dakota, videre sydpå gennem Tennessee, Mississippi og Louisiana, helt ned til Mississippi-flodens udløb i den Mexicanske Golf.

Arten forekommer desuden i dele af det østlige Texas.

Den falske landkortskildpadde er tæt knyttet til større ferskvandssystemer, hvor den især trives i floder med rolige strømforhold, god adgang til solpladser og områder med væltede træstammer, grene eller anden vegetation, hvor dyrene kan opholde sig over vandet.

Graptemys p. kohnii og pseudogeographica. Graptemys ouachitensis og sabinensis

Falsk landkortskildpadde - Graptemys pseudogeographica.

Baur, 1890. Graptemys pseudogeographica kohnii - Mississippi

Gray, 1831. Graptemys pseudogeographica pseudogeographica - False map turtle

Cagle, F.R. 1953. fandt to nye underarter af Graptemys pseudogeographica.

Graptemys pseudogeographica ouachitensis - Ouachita map turtle og Graptemys pseudogeographica sabinensis - Sabine map turtle.

Ansigtstegninger

Underarter

Her kan du se de forskellige underarters ansigts tegninger.

Arter af landkortskildpadder

Listet alfabetisk

Graptemys barbouri, Carr & Marchland, 1942 – Barbour's map turtle

Graptemys caglei, Haynes & McKown, 1974 – Cagle's map turtle

Graptemys ernsti Lovich & McCoy, 1992 – Escambia map turtle

Graptemys flavimaculata, Cagle, 1954 – yellow-blotched sawback or Yellow-blotched map turtle

Graptemys geographica, Le Sueur, 1817 – northern map turtle, kendt som den alm. landkort skildpadde

Graptemys gibbonsi, Lovich & McCoy, 1992 – Pascagoula map turtle

Graptemys nigrinoda, Cagle, 1954 – Black-knobbed map turtle

Graptemys oculifera, Baur, 1890 – Ringed map turtle

Graptemys pearlensis Ennen, Lovich, Kreiser, Selman, Qualls, 2010 – Pearl River map turtle

Graptemys pulchra Baur, 1893 – Alabama map turtle

Graptemys versa Stejneger, 1925 – Texas map turtle

Graptemys pseudogeographica, Gray, 1831 – False map turtle: underarter

• Graptemys pseudogeographica kohnii, Baur, 1890 – Mississippi map turtle
• Graptemys pseudogeographica ouachitensis, Cagle, 1953 – Ouachita map turtle
• Graptemys pseudogeographica pseudogeographica, Gray, 1831 - False map turtle
• Graptemys pseudogeographica sabinensis, Cagle, 1953 - Sabine map turtle

🐢 Skildpadder ABC

📍 Kvaglundparken 1. 6705 Esbjerg Ø

👉🏻Find vej📍

📞 Kontakt os

📧 Mail: skildpadder.abc@gmail.com
(Får du ikke svar, så kig gerne i spamfilteret 😊)

📲 Telefon: 93 99 00 26
Du må gerne ringe hele dagen. Vi passer mange dyr, så vi når desværre ikke altid telefonen med det samme. Tager vi telefonen, hjælper vi naturligvis gerne. Ellers send en SMS eller e-mail 😊

📅📱 Sikrest telefontid: Mandag–fredag kl. 15.00–17.00
Besøg efter aftale – også lørdag og søndag.

🐢 Besøg os

🕐 Besøg efter aftale – vi tager også gerne imod i weekenden.
🚍 Bus: Linje 1A og 10 fra Esbjerg Busterminal.
🧑‍🦽 Handicapvenlig adgang.

💚 Frivilligt arbejde: Vi er drevet af passion – ikke profit.