Er varmelegeme nødvendigt?

Et varmelegeme kan i nogle tilfælde være nødvendigt.

Står akvariet i et rum, hvor temperaturen ligger stabilt omkring 20–22 °C, vil voksne dyr som regel ikke have behov for ekstra opvarmning af vandet.

For helt unge dyr under cirka 6 måneder anbefaler vi dog normalt opvarmet vand omkring 26–28 °C, da unger generelt trives bedst ved lidt højere temperaturer i den første periode.

Temperatur, UVB-lys og varme hænger tæt sammen.

Selv den bedste fodring hjælper kun begrænset, hvis skildpadden ikke samtidig har adgang til korrekt varme og ultraviolet lys, som er nødvendigt for normal fordøjelse, kalkoptagelse og sund udvikling af skjold og knogler.

Filter og rengøring

God vandkvalitet er en af de vigtigste forudsætninger for at holde sunde moskusskildpadder (Sternotherus).

Mange helbredsproblemer hos sumpskildpadder opstår over tid, fordi vandet ikke holdes tilstrækkeligt rent, eller fordi organiske rester får lov til at ophobe sig i akvariet.

Hold anlægget rent

Landdelen bør rengøres efter behov.

Ser du afføring, gamle foderrester eller andet organisk materiale, bør det fjernes så hurtigt som muligt.

Hvis der opstår dårlig lugt omkring akvariet, skyldes det ofte, at afføring, dødt plantemateriale eller overskydende foder får lov til at ligge og nedbrydes for længe.

Overskydende foder bør derfor fjernes dagligt.

Bundslam, som samler sig mellem bundlag, sten eller dekorationer, kan med fordel fjernes med en hævert eller anden metode til vandsugning.

Regelmæssige vandskift

Vi anbefaler regelmæssige delvise vandskift.

Som udgangspunkt vil mange anlæg have gavn af at få udskiftet cirka 25–50 procent af vandet et par gange om måneden.

Hvor ofte dette er nødvendigt afhænger blandt andet af:

• hvor mange dyr der går i akvariet

• akvariets størrelse

• mængden af fodring

• hvor effektiv filtreringen er

• om der samtidig holdes fisk eller planter i anlægget

Ved vandskift bør nyt vand altid have en temperatur, der ligger tæt på akvariets normale temperatur.

Undgå at tilføre meget koldt vand direkte.

Kraftig filtrering er vigtig

Moskusskildpadder producerer betydeligt mere affald end almindelige akvariefisk.

Et kraftigt og stabilt filtersystem er derfor en meget vigtig del af anlægget.

Efter vores erfaring fungerer større udvendige filtre ofte bedst i anlæg med sumpskildpadder, da de giver bedre biologisk filtrering og samtidig ikke optager plads inde i akvariet.

Mindre indvendige filtre har ofte svært ved at håndtere den mængde affald, som skildpadder producerer over tid.

Vælg hellere for kraftig filtrering end for svag

En tommelfingerregel er, at filtreringen i et skildpaddeakvarium bør være betydeligt kraftigere end i et almindeligt fiskeakvarium med samme vandmængde.

Vi anbefaler som udgangspunkt at vælge et filter, som er dimensioneret væsentligt større, end hvad man normalt ville vælge til et tilsvarende akvarium med fisk alene.

Det giver mere stabile forhold, bedre vandkvalitet og gør den daglige pasning lettere på længere sigt.

Rent vand er en af de vigtigste faktorer, når man ønsker at holde raske og velfungerende sumpskildpadder gennem mange år.

Hvorfor hedder de moskusskildpadder?

Moskusskildpadder har fået deres danske navn, fordi de kan afgive en kraftigt lugtende moskusvæske, når de føler sig truet eller bliver meget stressede.

På hver side af kroppen, ved skjoldkanten ud for bagbenene, sidder et par moskuskirtler. Hvis skildpadden bliver forskrækket eller føler sig presset, kan den udskille en gullig, olieagtig væske med en skarp og gennemtrængende lugt.

Moskusvæsken er en del af skildpaddens naturlige forsvar og har gennem millioner af år været med til at beskytte den mod rovdyr.

De fleste mennesker forbinder lugte med luft. Men for en moskusskildpadde er den kemiske forsvarsvæske mindst lige så vigtig under vand. Mange af skildpaddens naturlige fjender – blandt andet rovfisk, vandsnoge og andre rovdyr – finder deres bytte ved hjælp af kemiske signaler i vandet. Når moskusskildpadden udskiller sin moskusvæske, dannes der en kemisk sky omkring dyret, som kan få rovdyret til at slippe sit angreb eller miste interessen.

Hos mennesker opleves væsken som en kraftig og ubehagelig lugt. Under vand fungerer den ikke som en lugt i almindelig forstand, men som et kemisk signal, som mange vandlevende dyr er meget følsomme overfor.

Forskning tyder på, at moskusvæsken virker afskrækkende på visse rovdyr, men forskerne undersøger stadig, hvor stor betydning dette kemiske forsvar har i naturen.

Det er sandsynligt, at væsken både fungerer som et advarselssignal og gør skildpadden mindre attraktiv som bytte.

Hos moskusskildpadder, der har levet længe i fangenskab og er blevet trygge ved deres omgivelser, ser man kun sjældent, at de udskiller moskus. Mange ejere vil derfor aldrig opleve det. Nyindkøbte eller meget sky dyr kan dog stadig benytte deres kemiske forsvar, især hvis de håndteres unødigt eller bliver forskrækkede.

Moskusvæsken er ikke giftig for mennesker, men lugten kan sidde på hænder, tøj eller redskaber i nogen tid. Den bedste måde at undgå det på er ganske enkelt at lade skildpadden være i fred. Rolige dyr, der føler sig trygge, har sjældent behov for at benytte deres kemiske forsvar.

Hvorfor hedder arten odoratus?

Den almindelige moskusskildpadde hedder på latin Sternotherus odoratus. Artsnavnet odoratus betyder "duftende" eller "vellugtende". Det kan virke lidt ironisk, da de fleste nok vil mene, at moskusvæsken lugter alt andet end godt.

Da den franske zoolog Pierre André Latreille beskrev arten i 1802, var den karakteristiske lugt så iøjnefaldende et kendetegn, at den blev en del af artens videnskabelige navn.

På engelsk kaldes arten ofte Stinkpot, hvilket direkte kan oversættes til "stinkpotte". Også dette navn henviser til skildpaddens evne til at afgive den karakteristiske moskusvæske.

Vidste du?

Her hos Skildpadder ABC oplever vi kun meget sjældent, at vores egne moskusskildpadder afgiver moskus. Rolige dyr, der er vant til deres omgivelser og ikke bliver håndteret unødigt, har normalt ingen grund til at benytte deres kemiske forsvar.

Vores erfaring er derfor, at en moskusskildpadde, der ofte afgiver moskus, som regel fortæller, at den føler sig utryg eller bliver udsat for unødigt stress.

En moskusskildpadde forsvarer sig mod et rovdyr ved at udskille en gullig, olieagtig moskusvæske fra kirtler ved skjoldkanten ud for bagbenene. Under vand danner væsken en kemisk sky omkring skildpadden, som kan få rovdyret til at afbryde sit angreb eller miste interessen.

Skifter moskusskildpadder skjoldplader?

Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) med et rygskjold, som de ser ud, hos de fleste voksne dyr. Skildpadden har mindre kalk- og mineralaflejringer på skjoldet. Det skyldes sandsynligvis, at den tidligere har levet i et akvarium, hvor vandet kun sjældent eller aldrig er blevet skiftet. Når vand fordamper, bliver kalk og andre mineraler tilbage i akvariet, og uden regelmæssige delvise vandskift stiger koncentrationen gradvist. Mineralerne kan derfor aflejres som hvidlige belægninger på akvariets glas, sten og andre overflader – herunder også på skildpaddens skjold. På dette skjold ses aflejringerne som små hvidlige pletter. 

Kalkaflejringer kan let forveksles med skjoldsvamp/råd eller andre skjoldlidelser, men de ligger normalt som en overfladisk belægning og er ikke i sig selv tegn på sygdom. 

Kalk- og mineralaflejringer kan ofte skrabes forsigtigt af med en negl eller en blød plastgenstand, fordi de ligger oven på skjoldet.

Vidste du?

Mange tror, at alle sumpskildpadder jævnligt smider deres skjoldplader, når de vokser.

Det passer på mange arter, men ikke på moskusskildpadder (Sternotherus). Derfor bliver mange nye ejere bekymrede, når de aldrig finder løse skjoldplader i akvariet.

Mange sumpskildpadder, som for eksempel terrapiner (Trachemys), cootere (Pseudemys) og landkortskildpadder (Graptemys), vokser ved jævnligt at afstøde de yderste hornplader på skjoldet. Når skildpadden vokser, løsner de gamle hornplader sig og falder af i større eller mindre flager. Det er en helt naturlig del af væksten.

Hos moskusskildpadder foregår væksten anderledes.

Moskusskildpadder afstøder normalt ikke hele hornplader på den tydelige måde, man ser hos mange andre sumpskildpaddearter. I stedet fornyes hornlaget langsomt og løbende. Hos især unge dyr kan der godt løsne sig ganske tynde og næsten gennemsigtige hornlag, men de er så fine, at de sjældent bliver opdaget. Derfor vil de fleste ejere aldrig finde afstødte skjoldplader i akvariet, selv om skildpadden vokser helt normalt.

Moskusskildpadder vokser desuden betydeligt langsommere end mange andre sumpskildpadder. Den langsommere vækst betyder, at hornlaget fornyes mere gradvist, hvilket er en af forklaringerne på, at man sjældent ser store, løse skjoldplader hos arten. 

Et sundt moskusskildpaddeskjold har en glat, fast og hård overflade med tydelige vækstringe. Efterhånden som skildpadden bliver ældre, bliver vækstringene gradvist mindre tydelige, fordi væksten aftager.

Manglende afstødning af store skjoldplader er derfor ikke et tegn på sygdom hos moskusskildpadder. Tværtimod er det artens normale måde at vokse på.

Det betyder dog ikke, at skjoldet er vedligeholdelsesfrit. Forkert pasning med mangel på UVB-lys, kalk, varme eller en ensidig kost kan stadig påvirke skjoldets kvalitet. Hos Skildpadder ABC oplever vi ofte, at moskusskildpadder, der gennem længere tid har været passet dårligt, får et skjold, som virker mere mat, ru og ujævnt end hos raske dyr.

Skjoldets overflade kan derfor fortælle meget om, hvordan skildpadden har haft det gennem længere tid.

Kan akvariefisk, rejer og krebs holdes sammen med moskusskildpadder?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at moskusskildpadder (Sternotherus) holdes i akvarier med både fisk og andre mindre akvariedyr, hvis anlægget er stort nok og indrettet korrekt.

Efter vores erfaring giver fisk ofte et mere stabilt og naturligt akvariemiljø, samtidig med at akvariet bliver mere aktivt og interessant at observere, også i perioder hvor skildpadderne opholder sig skjult eller er mindre aktive.

Fisk kan bidrage positivt til akvariets miljø

Bundlevende fisk kan være et godt supplement i mange anlæg.

Arter som pansermaller bevæger sig aktivt langs bunden og kan hjælpe med at holde organisk materiale i bevægelse, så filteret lettere får mulighed for at opsamle affaldsstoffer og rester, der ellers samler sig i bundlaget.

Mindre fisk som guppyer, platy eller mollyer kan samtidig bidrage med aktivitet i akvariet og vil ofte tage mindre foderrester, før de begynder at påvirke vandkvaliteten.

I mange akvarier vil sådanne fisk samtidig formere sig løbende, hvilket skaber et mere dynamisk miljø.

Skildpadder vil naturligt tage enkelte fisk

Det er vigtigt at forstå, at moskusskildpadder er rovdyr.

Har man fisk i akvariet, må man forvente, at skildpadderne fra tid til anden vil fange og spise enkelte fisk.

Efter vores erfaring er det ofte svækkede, langsomme eller ældre fisk, der først bliver taget.

Det er en naturlig del af samspillet mellem arterne og svarer i høj grad til den måde, moskusskildpadder lever på i naturen.

Dør der fisk i akvariet, vil skildpadderne ofte hurtigt finde dem og spise dem.

Indret akvariet så dyrene kan trække sig tilbage

Når vi holder moskusskildpadder, forsøger vi altid at skabe et anlæg, som på mange måder minder om dyrenes naturlige omgivelser.

Natur bliver det aldrig helt, men vi forsøger at tilbyde både skildpadder og fisk mange skjulesteder.

Det kan være:

• trærødder

• større sten

• tæt beplantning

• forskellige skjulesteder og dekorationer

• huler

Jo flere muligheder dyrene har for at gemme sig og bevæge sig mellem forskellige områder, desto mere naturligt vil samspillet ofte fungere.

Indret altid anlægget efter dyrenes behov

Vi mener generelt, at et akvarium bør indrettes ud fra dyrenes behov og naturlige adfærd — ikke kun efter hvad der er mest praktisk for os som ejere.

Mange vil fraråde at holde fisk sammen med moskusskildpadder.

Vores erfaring er dog, at dette i mange tilfælde fungerer fint, hvis akvariet har den rette størrelse, gode skjulesteder og en indretning, der tager hensyn til alle dyrene i anlægget.

Hos Skildpadder ABC arbejder vi dagligt med skildpadder, og vores praktiske erfaring med arten går mange år tilbage.

Netop derfor lægger vi stor vægt på observationer fra daglig pasning og erfaringer opbygget gennem mange års arbejde med både sumpskildpadder og deres naturlige adfærd.

Håndtering af moskusskildpadder

Hold altid et godt og fast greb om den bagerste del af skjoldet, når du løfter en almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus). Det mindsker risikoen for at blive bidt. Holder du skildpadden for langt fremme på skjoldet, kan den hurtigt dreje hovedet og nå dine fingre. Det overrasker ofte nye skildpaddeejere, hvor hurtigt en moskusskildpadde kan reagere, hvor langt halsen kan strækkes, og hvor bevægelig den er.

Moskusskildpadder (Sternotherus-arter) bør som udgangspunkt kun håndteres, når det er nødvendigt, f.eks. ved rengøring af akvariet, sundhedstjek eller flytning.

Det er ikke dyr, der trives med hyppig kontakt. De fleste moskusskildpadder bliver ikke tamme på samme måde som en hund eller kat, og gentagen håndtering kan virke stressende. Vi anbefaler derfor, at de betragtes som observationsdyr, hvor den største glæde ligger i at iagttage deres naturlige adfærd.

Hos Skildpadder ABC oplever vi ofte, at nye ejere bliver overraskede over, hvor hurtige, stærke og adrætte selv mindre moskusskildpadder kan være.

Pas på bid

Moskusskildpadder kan forsvare sig effektivt og vil ofte forsøge at bide, hvis de føler sig truet eller bliver fastholdt.

Bliver du bidt af en moskusskildpadde, skal du som regel forvente, at der går hul på huden. Kæberne både klemmer og skærer, næsten som en saks, og selv en mindre moskusskildpadde kan give et overraskende kraftigt bid.

Her hos Skildpadder ABC sørger vi altid for at være stivkrampevaccinerede, når vi arbejder med dyr.

Moskusskildpaddens hals er langt mere bevægelig, end mange forestiller sig. Den kan strække hoved og hals langt frem, til siderne og delvist bagud. Derfor kan en skildpadde, der umiddelbart ser ud til ikke at kunne nå dine fingre, pludselig vende hovedet og bide.

Ved nødvendig håndtering anbefaler vi et fast og roligt greb omkring den bagerste del af rygskjoldet og bugskjoldet. Holder du skildpadden for langt fremme på skjoldet, øges risikoen betydeligt for, at den kan nå dine fingre med kæberne.

Pas på ikke at tabe skildpadden

Første gang man håndterer en moskusskildpadde, bliver mange overraskede over, hvor kraftigt den kan spænde fra med benene. Et pludseligt skub kan være nok til, at man bliver forskrækket og mister grebet.

Derfor bør en skildpadde aldrig holdes over klinker, beton, fliser eller andre hårde gulve.

Et fald fra selv beskeden højde kan medføre alvorlige skader på skjoldet.

Hvis skildpadden skal flyttes, er det ofte sikrest at sidde på hug eller håndtere den tæt over et bord med et blødt underlag eller direkte over akvariet, så et eventuelt fald bliver så kort som muligt.

Sæt aldrig skildpadden direkte ned i vandet

Når skildpadden har været ude af akvariet og skal tilbage igen, anbefaler vi altid, at den sættes på landdelen eller et område, hvor den selv kan kravle ned i vandet.

Undgå at droppe eller slippe skildpadden direkte ned i vandet.

Hvis den ikke når at trække en ordentlig indånding først, kan den synke direkte til bunden. Det kan give problemer, hvis akvariet ikke er indrettet, så den let kan kravle tilbage til overfladen og få luft.

Derfor er indretningen vigtig

Moskusskildpadder er ikke udprægede svømmere som mange andre sumpskildpadder. I naturen bevæger de sig ofte langs bunden, hvor de går og klatrer mellem grene, rødder, sten og vandplanter.

Den naturlige adfærd bør afspejles i akvariet.

Hvis en moskusskildpadde havner på bunden uden tilstrækkelig luft i lungerne, vil den forsøge at kravle op mod overfladen ved hjælp af faste genstande frem for at svømme frit op gennem vandet.

Et akvarium med glatte glasvægge og uden trærødder, sten, baggrunde eller andre stabile klatremuligheder kan derfor gøre det vanskeligt for skildpadden at nå overfladen.

Vi anbefaler derfor altid, at akvariet indrettes med flere faste strukturer, som gør det muligt for skildpadden at bevæge sig sikkert fra bunden og hele vejen op til overfladen.

Samtidig giver rødder, grene og planter dyret flere skjulesteder, hvilket ofte gør det mere trygt og får det til at udvise en mere naturlig adfærd.

Det er et forhold, mange nye ejere overser. Hos Skildpadder ABC har vi gennem årene set flere tilfælde, hvor mangelfuld indretning har været en medvirkende årsag til drukneulykker. En god indretning handler derfor ikke kun om, at akvariet skal se naturligt ud – den kan være afgørende for skildpaddens sikkerhed og trivsel.

Livsforløb og formering

Foto. Alm. moskusskildpadde han forsøger at parre sig, hunnen er temmelig utilfreds, med situationen.

Kønsmoden 

Moskusskildpadder (Sternotherus) bliver normalt kønsmodne i en alder af cirka 3–4 år, hvis dyrene vokser op under gode forhold og får en varieret og næringsrig kost.

Under normale forhold kan hunnen lægge flere kuld æg i løbet af året.

Hos os anbefaler vi, at voksne hunner altid har mulighed for at lægge æg i et passende æglægningsområde, gerne på solpladsen, med et let fugtigt bundlag af kokosmuld eller ugødet spagnum.

Et kuld består typisk af op til 6 æg, afhængigt af art, alder og hunnens generelle kondition.

Æggenes udviklingstid varierer og ligger normalt mellem 60 og 132 dage.

Nyklækkede unger har typisk en skjoldlængde på omkring 2,3–2,5 centimeter.

Voksne moskusskildpadder opnår som regel en maksimal skjoldlængde på mellem 10 - 14 centimeter, afhængigt af art og køn.

Læs mere om de enkelte arter i vores separate artsguider. ☝️

Er du interesseret i at vide mere om at bygge en rugekasse

Gode forhold har stor betydning

Vi oplever ofte, at hunner, som holdes under mindre optimale forhold eller fodres ensidigt over længere tid, ikke altid udvikler samme energioverskud til regelmæssigt at producere æg.

Under gode forhold vil mange hunner derimod lægge æg flere gange i løbet af året, også selv om der ikke går en han sammen med dem.

Hos os fjerner vi normalt ubefrugtede æg, da de naturligvis ikke udvikler sig videre, når der ikke er en han til stede.

Hvorfor hedder det en moskusskildpadde?

Moskusskildpadder har fået deres navn på grund af deres særlige forsvarsmekanisme.

Hvis skildpadden bliver skræmt, stresset eller føler sig truet, kan den udskille en kraftig og ildelugtende væske fra to små kirtler, som sidder bagtil under kanten af rygskjoldet.

Denne karakteristiske lugt fungerer som en naturlig forsvarsreaktion og er årsagen til, at arten på dansk har fået navnet moskusskildpadde.

Moskusskildpaddens fjender i den danske natur

Det er et emne, som egentlig ikke burde være nødvendigt at skrive om.

Desværre oplever vi alt for ofte, at mennesker anskaffer sig skildpadder uden på forhånd at have gjort sig klart, hvad det egentlig indebærer at holde et dyr, som kan leve i mange år og har helt særlige behov.

Mange bliver med tiden overraskede over, at skildpadder ikke er traditionelle kæledyr.

Skildpadder er først og fremmest observationsdyr.

De fleste moskusskildpadder bryder sig ikke om hyppig håndtering, de søger ikke menneskelig kontakt, og mange dyr vil forsøge at bide eller forsvare sig, hvis de føler sig pressede.

Når ejeren mister interessen

Når ejere mister interessen for deres skildpadde, ser vi desværre ofte, at dyrene flyttes fra hjem til hjem.

Det kan være til familie, bekendte, skolekammerater eller andre personer, som heller ikke nødvendigvis har den nødvendige viden eller mulighed for at passe dyret korrekt.

Hos os kalder vi det ofte en karrusel-skildpadde.

Et dyr, der gennem længere tid flyttes fra ejer til ejer, udsættes ofte for stress, skiftende forhold og mangelfuld pasning.

Det ser vi desværre alt for ofte ende dårligt for dyret.

Hvis man ikke længere kan passe sin skildpadde, anbefaler vi altid, at man kontakter et dyreinternat eller et sted med erfaring i modtagelse af skildpadder, så dyret får en reel chance for at komme videre til et passende hjem.

Udsæt aldrig skildpadder i naturen

Vi oplever desværre jævnligt, at moskusskildpadder bliver efterladt i dansk natur, når ejeren ikke længere ønsker at beholde dyret.

Det er både ulovligt og kan være meget farligt for skildpadden.

Selv om nogle skildpadder i perioder kan overleve i danske søer og vandhuller, betyder det ikke, at naturen er et sikkert sted for dem.

Naturen er langt fra sikker

En moskusskildpadde, som efterlades i naturen, vil møde en lang række farer.

Mindre dyr kan blandt andet blive taget af rovdyr.

Vi har selv flere gange oplevet, at fiskehejrer tager mindre sumpskildpadder.

En fiskehejre kan uden større problemer sluge en mindre moskusskildpadde, og når først skildpadden er sluppet ud i naturen, har den ofte meget begrænsede muligheder for at klare sig på længere sigt.

Danmark er ikke en naturlig del af artens oprindelige leveområde, og et udsat dyr vil være langt mere sårbart end mange forestiller sig.

Tænk dig om før du anskaffer dig en skildpadde

Det vigtigste råd er enkelt.

Anskaff aldrig en skildpadde, hvis du ikke er sikker på, at du kan tage ansvar for dyret i mange år frem.

Og hvis situationen ændrer sig, så sørg altid for at finde en ansvarlig løsning.

En skildpadde hører ikke hjemme i dansk natur.

Det er vores ansvar som ejere at sikre, at dyret får et trygt og forsvarligt liv hele vejen igennem.

Flere farer moskusskildpadder kan møde i den danske natur: Naturen er farlig

Kønsbestemmelse

Hos moskusskildpadder (Sternotherus) er det som regel muligt at kønsbestemme dyrene, når de er blevet større, og især hos voksne dyr er forskellene mellem han og hun ofte forholdsvis tydelige.

Det sikreste og letteste sted at begynde er ved at kigge på halen.

Halen er det tydeligste kendetegn

Hos hannen er halen markant længere og kraftigere end hos hunnen.

Det skyldes blandt andet, at hannens kønsorgan ligger placeret inde i halen, hvilket gør halen både tykkere og mere massiv end hunnens.

Når man først har set en voksen han og hun ved siden af hinanden, vil forskellen som regel være ret tydelig.

Efter vores erfaring er halen næsten altid det letteste sted at starte, når man vil bestemme kønnet.

Placeringen af kloakken

Et andet tydeligt kendetegn er kloakkens placering.

Hos hannen sidder kloakken forholdsvis langt ude på halen og ofte tydeligt uden for skjoldets bagkant.

Hos hunnen sidder kloakken derimod tættere på kroppen og normalt under eller helt op til skjoldets bagkant.

Dette er ofte et af de mest pålidelige kendetegn hos voksne dyr.

Hannens særlige skæl på bagbenen

Hos hannen findes der på indersiden af begge bagben to tydelige, lyse områder med kraftigere skæl.

Disse skæl hjælper hannen med at fastholde hunnen under parringen.

Når man først ved, hvor man skal kigge, kan dette være et nyttigt ekstra kendetegn.

Andre forskelle mellem han og hun

Der findes også andre forskelle, men disse kan være vanskeligere at vurdere, selv for mere erfarne skildpaddeejere.

Hannen har ofte:

• et lidt større og kraftigere hoved

• længere og tykkere hale

• et bugskjold som ofte er let konkavt eller svagt indadbuet

Det let indadbøjede bugskjold hjælper hannen under parringen.

Hos hunnen er bugskjoldet normalt mere fladt, selv om enkelte hunner også kan have en mindre indadbøjning.

Forskel i størrelse

Hos mange arter af moskusskildpadder bliver hunnerne en smule større end hannerne.

Hannen opnår ofte en skjoldlængde på omkring 13 centimeter, mens større hunner kan nå op omkring 15 centimeter. 

Hos de fleste voksne dyr ligger skjoldlængden dog ofte omkring 11–12 centimeter.

Den nemmeste metode

Den bedste måde at kønsbestemme moskusskildpadder på er som regel at sammenligne halen.

Står man med en voksen han og hun ved siden af hinanden, er forskellen ofte ganske tydelig.

Når man først én gang har lært at genkende en voksen han, bliver det som regel langt lettere at kønsbestemme arten fremover.

Selv om mange pasningsforhold er fælles for slægten Sternotherus, findes der også artsmæssige forskelle. Læs mere om de enkelte arter i vores separate artsguider.☝️

Se også sider om pasning, fodring, indretning, havedam og sygdom vedr. sumpskildpadder

Fodring og pasning. Klik link 👇

• Hvordan fodres sumpskildpadder: Godt foder, hvordan fodrer jeg, hvilket foder er naturligt og godt for sumpskildpadder.
  
• Fang, avl selv foder: Fang og avl selv alt fra snegle, melorm, krebs, regnorm, mus og andet.
  
• Godt købe-foder: Gode færdigprodkter, til skildpadder.
• Spiselige ukrudtsplanter: Finde selv ukrudtsplanter, til dine skildpadder.
• Dårligt foder: Hvad du ikke skal fodre din skildpadde med?
• Bider skildpadder og hvor hårdt bide skildpadder?
• FAQ: Vi har samlet nogle spørgsmål og svar.
• Skildpadde passet dårligt: Genkend en ikke rask sumpskildpadde.
• Kønsbestemmelse: Hvordan du kender forskel på kønnet.
• Udrugning æg parring: Byg selv en rugekasse, om skildpaddernes kurmageri og æglægning.
• "Aggressive" skildpadder: Hvad sker der og hvad kan du gøre?
• Kan arterne sammen?: Hvilke sumpskildpadder kan leve sammen.
• Feriepasning husk: Hvad skal du huske, før ferien?
• "Kræsen" skildpadde: Hvad kan du gøre?

• Se også vores mange sider om:

  • Sygdom og forebyggelse - Med mange undersider
  • Indretning af akvarium og anlæg - Med mange undersider
  • Pasning og fodring af sumpskildpadder - Med mange undersider
  • Skildpadder i havedam - Med mange undersider
  • Skildpadder blandet - Med mange undersider

Har vi overset noget?

Hos Skildpadder ABC bestræber vi os på løbende at holde vores viden opdateret, efterhånden som der kommer ny viden om skildpadder.

Selvom vi bruger meget tid på at følge den nyeste forskning og udviklingen i skildpaddehobbyen, kan vi naturligvis overse nye oplysninger eller have fejl på hjemmesiden.

Har du faktuelle oplysninger, ny viden eller egne veldokumenterede erfaringer, som kan gøre vores artikler bedre, hører vi meget gerne fra dig.

Savner du en beskrivelse af en bestemt skildpaddeart eller et emne, vi endnu ikke har behandlet, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Besøg vores venner