Afrikanske sumpskildpadder

Afrikanske sumpskildpaddearter

• Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa) 
• Afrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus)

Af nogle kaldet "halsvender".

Akvarium indretning til de afrikanske arter.

Denne side er opdateret d.14. juli 2023 st.

Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa)

Hjelmskildpadden er den eneste kendte skildpaddeart der i flok angriber et bytte. Skildpadden kaldes også krokodille skildpadden, fordi de kan angribe et bytte i flok og holde byttet under vandet indtil dyret er druknet. 

Ny viden!

Forskere fra Senckenberg Research Institute i Dresden har opdaget genetiske metoder, der viser at sumpskildpadden Pelomedusa subrufa i realiteten indeholder mindst 10 forskellige arter. Den var tidligere anerkendt som en enkelt art og skildpadden er almindelig, i næsten hele Afrika, på Madagaskar og i de arabiske lande.

Kilde Juraforum.de

Afrikansk hjelmskildpadde - Udseende

Pelomedusa subrufa på land i Syd Afrika. Skildpadden ser sød ud med sit smil, men dyret er en is-kold dræber.

English text at the bottom of the page.

Pelusios castaneus. Kan du læse om, længere nede denne side, den bliver tit forvekslet med Pelomedusa.

Pelomedusa subrufa er forholdsvis lille sumpskildpaddeart, de fleste individer af Pelomedusa når en skjoldlængde på 12 - 20 cm., nogle dyr, kan opnå en rygskjoldlængde, på op til 30 cm. En rekord stor hjelmskildpadde, er set i Sydafrika, med en rygskjoldslængde på 32,5 cm. (Loveridge 1941).

Skildpaddens nakke, er meget kort. Skjoldet er jævnt og set fra siden, er skjoldet normalt helt jævnt, men, man se dyr, med en lille køl langs rygskjoldet. Bugskjoldet er gullig til cremefarvet, men kan sommetider være mørkere, samlingerne er næsten altid sorte. Bugskjoldet er ikke konkav og er skåret skarpt af foran. Bagtil slutter bugskjoldet i et stort anal v-hak. 

De voksnes skjoldfarve varierer fra beige til grønsort. Skildpaddens hoved har normalt samme farve som rygskjoldet, beige, brun eller sort, måske med nogle lyse og mørke pletter på toppen af hovedet. Halsen har en lysere farve, med to gule føletråde. Halen har samme farve som resten af kroppen. Skildpadden mangler svømmehud mellem tæerne. Derfor er det en god ide at indrette skildpaddens akvarium med mange klatremuligheder, så det er let for skildpadden at nå overfladen.

Oversiden af ​​halen og lemmerne er grålig brunt, mens undersiden er gullig. Hannen kendes ved sin lange og tykke hale. Hunnerne har en tendens til at have en kortere hale og et bredere rygskjold.

Unger har en skjoldstørrelse på omkring 2,5 - 3 cm i længden, og er oliven til sort i farven.

Skildpadden har to små knuder, der sidder under hagen og moskuskirtler, der sidder i siderne af rygskjoldet.

Kend forskel på underarterne

Bugskjoldets kendetegn.

I naturen

African Helmeted Turtle -Pelomedusa subrufa.

Skildpadden er ret svær at se i sine naturlige omgivelser. Dyrets farver er brun til beige, hvor den gemmer sig på bunden af vandløb eller i mudderet, hvor den kan ligge i lang tid.

Opførsel. Pelomedusa er aggressiv overfor andre skildpaddearter og bør derfor holdes for sig, i et arts akvaterrarium. Skildpadden vil angribe og skade eller endda dræbe andre skildpadder, der ikke er dens art. Sætter du to Pelomedusa hanner sammen, så vil de slås.

Temperatur. Anbefalet vandtemperatur er 26 - 28 grader og solpladsen bør have en temperatur på 32 - 35 grader.

Havedam. Kan de afrikanske skildpaddearter sættes ud i en havedam om sommeren? Nej, temperaturen i dammen er ikke varm nok for dyrene.

UVB-lys og varme. Du kan læse mere om, hvilke pærer der skal bruges og hvorfor det er livsnødvendigt med UVB-lys og varme til dine sumpskildpadder: UVB-lys og varmepære

I fangenskab

Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa subrufa/nigra) han har ingen hængsel på bugskjoldet.

Din nye skildpadde kan vise sig at være en udfordring, når det kommer til fodring, da Pelomedusa kan være ret så kræsen.

Pelomedusa er normalt kødædende, derfor vil selv de mest kræsne skildpadder reagere entusiastisk på levende bytte f.eks. regnorme. Forsøg alligevel at få skildpadden til at æde kommercielt foder. Det kan blive anstrengende i længden at finde levende foder til skildpadden.

Føde. Nogle af de vigtigste elementer i skildpaddens kost er insekter, små krebsdyr, fisk, regnorme, og snegle. De kan også æde ådsler. De fine kløer på skildpaddens fødder, hjælper dem med til at rive sit bytte fra hinanden.

Grupper af disse skildpadder, er blevet observeret, at de i fællesskab fanger og drukner større byttedyr, såsom duer. 

Underarter Pelomedusa subrufa

Pelusios castaneus (læs om arten, længere nede på siden), den forveksles let med Pelomedusa. Forskellen er let at se, Pelomedusa har ingen hængsel på bugskjoldet. Hængslet kan tydeligt ses på denne Pelusios castaneus. Skjoldet kan bøjes, i hængslet, så hovedet og forbene kan trækkes ind og beskyttes.

Slægten Pelomedusa består af en enkelt art, Pelomedusa subrufa, med tre underarter, P.s. subrufa, P.s. olivacea og P.s. nigra (Bonin, Devaux, and Dupré, 2006; Ernst and Barbour, 1989).

De tre anerkendte underarter. Forskellen ligger primært i størrelsen på deres plastron/bugskjold. 

P.s. subrufa er den almindelige underart. The eastern helmeted turtle, "den østlige hjelm skildpadde", findes i det meste af Afrika, syd for Sahara.

P.s. nigra. The black spottede helmeted turtle "den sortplettede hjelm skildpadde", er kun fundet i Sydafrika og i KwaZulu-Natal, fra Free State til Kimberley. 

P.s. olivacea. The western helmeted turtle, "den vestlige hjelm skildpadde", er fundet fra det nordlige Etiopien og Sudan, vest for Nigeria og Cameroun.

Vi anbefaler stærkt, at grupperne af de tre underarter fortsat holdes separat fra hinanden, så den genetiske identitet opretholdes.

Denne underart (foto ovenfor), Pelomedusa subrufa subrufa - den almindelige afrikanske hjelmskildpadde, strækker sig fra Sudan til Ghana og sydpå til Western Cape Provinsen og på Madagaskar.

Levested Pelomedusa subrufa - African Helmeted Turtle

Levested for den Afrikanske hjelmskildpadde - Pelomedusa subrufa

Pelomedusa subrufa er en ældgammel skildpaddeart, der i dag findes i hovedparten af Afrika, syd for Sahara.

P.s. subrufa - den almindelige hjelmskildpadde, findes i det mest af Afrika, syd for Sahara, strækker sig fra Sudan til Ghana og sydpå til Western Cape provinsen og på Madagaskar.

P.s. nigra - den sortplettede hjelmskildpadde, er kun fundet i Sydafrika og i KwaZulu-Natal, fra Free State til Kimberley. 

P.s. olivacea - den vestlige hjelmskildpadde, er fundet fra det nordlige Etiopien og Sudan, vest for Nigeria og Cameroon.

Skildpadden i naturen

Skildpadder ligger her på ryggen, af en flodhest.

Skildpadden er ekstremt specialiseret i et krævende miljø, hvor voldsom regnvejr udskiftes med ekstrem tørke. Denne skildpadde er fundet i sumpe, damme og vandhuller i lavlandsområder og helt op til 3.100 meters højde. Gennem regntiden, bevæger skildpadden sig fra sump til sump og når de så tørrer ud, begraver skildpadde sig dybt nede i mudret, hvor den kan ligge i dvale i måneder. Gennem den tid, hærder mudret sig over skildpadden til en hård skal, hvorunder en vis fugtighed kan holdes. Gennem regntiden deler hjelm skildpadden tit vandhullet med mennesker og hovdyr.

Skildpadden er ikke kræsen, men dens hovedføde er kød. Lever skildpadden i et magert miljø, så æder den alt på dens vej; insekter, fisk, krebsdyr, padder, snegle, regnorme, små krybdyr, fugleunger og dyreunger. Skildpadden jager tit i flok, de holder sig ikke tilbage fra at tage en due og pattedyr, der er større end dem selv, som de så trækker ned under vandet og drukner, før de æder det. De æder meget gerne ådsler, som endda kan være meget store.

De er blevet filmet, hvor de har "renset" en flodhest, for parasitter, forsigtigt har de trukket parasitter ud af de store dyrs hud. Det er observeret, at det ser ud som om, at der er en slags hierarki mellem skildpadderne, hvor de dominerende skildpadder får lov til at vælge de største dyr, at "rense".

Parring foregår om foråret eller efteråret, afhængig af, hvor i Afrika det finder sted. Hunnen kan lægge op til 42 æg i et kuld, men 16 er det normale. Skildpadden lægger åbenbart kun et kuld om året. Reden er ret dyb og har en flaske facon. Gennemsnitsstørrelsen på æggene er 38 x 22 mm. Æggene bliver lagt med et slimlag, der beskytter æggene mod udtørring. Ungerne kommer frem efter 80 dage. Ungernes farve er oliven til det sorte, deres længde ved klækning er 30 mm lang.

Beskyttelse af skildpadden

Bogen kan købes i boghandlen. Bogen er for børn og indeholder korte spændende historier, fra forskellige kulturer.

I store dele af Afrika fanges og spises hjelm skildpadden.

Skildpadder bliver solgt til bilister, af børn der står langs vejene i begyndelsen af regntiden. Det er på det tidspunkt, at skildpadden dukker frem fra deres mudrede gemmesteder og begynder at bevæge sig rundt.

Men de bliver også med spader gravet op af landsbybeboerne, som er klar over, at skildpadden går i dvale under tørketiden.

(Skildpadder, der lever i kolde egne, går i vinterdvale fordi det er koldt, skildpadder der lever i varme områder, går i dvale fordi der er tørke).

På grund af skildpaddens moderate størrelse, så er dyret aldrig blevet særligt skattet som menneskeføde. Indsamlingen af skildpadden foregår ikke systematisk, så derfor findes der ingen større kommerciel handel med skildpadden. Skildpadden ser ud til, at være i god form, udover skildpaddens levesteder.

Reproduktion og unger

Pelomedusa subrufa subrufa unge.

Hunnen er kønsmoden, når hun har en skjoldlængde på ca. 12 cm.

Parring foregår i vandet, hvor hannen griber fat i hunnens rygskjold og ryster sit hoved fra side til side. 

P.s. subrufa lægger et kuld æg om året, den gennemsnitlige kuldstørrelse er mellem 7-17 æg. Reden graves ud og ned, i en dybde på ca. 15 cm. Æggene er hvide/grålige og dækket af et klart slimlag. Æggene måler 28-31 mm x 15-18 mm og vejer ca. 4-6 gram. Frugtbare æg, bliver hvide i æggets ender. Udrugnings tiden er normalt mellem 65-68 dage. 

P.s. subrufa er ganske små, ​​når de klækkes, vejer kun 3,5-4 gram. Ungerne er ensfarvet sorte, med grønne øjne og en cremefarvet hage. Når ungerne bliver ældre, så udvikler de hvide pletter på kanten af rygskjoldet. I 6-9 måneders alderen begynder ungerne at ligne de voksne. Omkring 2 års alderen skifter skildpadden farve fra det grå til det mere brune.

Det er ikke sikkert, at man ser ungerne solbade, før de er omkring et år gamle. Men dyrene skal have adgang til både en UVB-pære og en varmepære.

Se nedenfor på siden, hvilke pærer vi benytter til vores skildpadder.

Afrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus), af nogle kaldet halsvender

Videoen viser en Pelusios castaneus, forveksles let med Pelomedusa. Forskellen er let at se, Pelomedusa har ingen hængsel på bugskjoldet. Hængslet kan tydeligt ses på denne Pelusios castaneus. Pelusios er en rolig art, hvilket man ikke kan kalde Pelomedusa/Hjelmskildpadden.
Skildpadden her havde alger på skjoldet, da vi modtog ham. Efter få dage, med UVB-lys og varme, så var algerne væk.

Vestafrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus)

Kaldes også "sidevender", på grund af måden skildpadden trækker hovedet ind under skjoldet. African sideneck turtle.

Levested. Vest Afrika i Senegal øst gennem Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Ghana, Togo, Benin, Nigeria. Derefter fra Gabon til det nordlige Angola. Også på Kap Verde og Sao Tome Øer.

Størrelse. Op til 30 cm. Moderat hvælvet skjold, uden køl eller takker.

Habitat. De lever i en række vandområder herunder, floder, søer, sumpe og damme. Mange af disse vande, de tørre op i sommerperioden og skildpadder går i en aestivate* tilstand. 

*(Aestivation. Det minder lidt om vinterdvale. Dyrene er inaktive og har et nedsat stofskifte. Tilstanden indtræder som reaktion på høje temperaturer og tørre forhold.)

Skildpadden bliver hurtig fortrolig med dens ejer og er altid klar til at få en godbid. Men, du skal ikke fodre skildpadden mere end hver anden dag.

Skildpadden vil være god at holde i et artsakvarium, hvor der er et par eller tre skildpadder sammen. Et akvarium på ca. 500 liter, gerne endnu større.

Skildpadden tilpasser sig ret hurtigt livet i et stort akvarium eller lignende installationer indendørs. Skildpadden vil spise de planter, du sætter ned i akvariet. Har du akvariefisk i dit akvarium, så vil denne skildpadde normalt stille og roligt få fiskene fanget og spist. Især, hvis det er et lille akvarium, dyrene lever i.

Skildpadden vil gerne kunne komme let op til vandoverfladen. Det vil være en god ide, at have trærødder og anden dekoration i akvariet, så en hun lettere kan skjule sig for en lidt for parringsivrig han.

Skildpadden ligger meget oppe på land og soler sig. Du kan give skildpadden et land med muldjord, som skildpadden gerne graver sig ned i. En træstamme, der flyder rundt, vil skildpadden også gerne lægge sig op på.

Skildpadden kan ikke sættes udendørs i en havedam, fordi temperaturen på vores breddegrader ikke er varm nok.

Derfor skal skildpadden holdes inde, enten i et passende artsakvarium eller en indendørs dam. Vandets temperatur skal ligge på 25-28 grader året rundt.

Skildpadden er registreret til at blive over 50 år i fangenskab.

UVB lys og varme er helt nødvendig for at skildpadden kan optage de mineraler, kalk og vitaminer der findes i skildpaddens foder. 

Skildpadder er krybdyr og reagerer fuldstændig anderledes end pattedyr gør på det foder de spiser, og skildpadder optager også mineraler og vitaminer anderledes.

UVB pæren til denne art, skal være en 5,0 / 6,0, kaldes også Forest og 100. 

Kost. P. castaneus er altædende i naturen, den spiser både plante og animalsk foder. Du kan fodre din skildpadde med en god sumpskildpadde-foderpiller (der indeholder D3 vitaminer og kalk), fisk, snegle, vandplanter.

Skildpadden spiser meget, hvis dyret får muligheden for det. Skildpadden vil hurtig lærer at genkende sin ejer, som "føde giver", skildpadden vil derfor komme imod sin ejer og tigge.

Køn. Hannerne har længere og tykkere haler og en let konkav plastron/bugskjold.

Opførsel. Denne art er meget rolig, og vil normalt ikke forsøge at bide, når skildpadden håndteres. Men, du skal være opmærksom på, at skildpadden har nogle skarpe kløer, hvis dyret forsøger at slippe løs. 

Pelusios kan klappe det forreste af bugskjoldet op, så den dækker og beskytter hoved og ben. Skildpadden kan ikke trække sit hoved, lige tilbage, i stedet for, vender skildpadden hovedet sidelæns, ind under skjoldet, den kaldes derfor også "sidevender."

Reproduktion og unger

Pelusios castaneus nyfødt.

Reproduktion. Hunnen kan lægge flere kuld æg om året. Hunnerne begraver deres æg dybt. Grunden til det kan være, fordi de vil beskytte æggene, for æg ædende fjender eller det kan være en sikkerhedsforanstaltning for, at æggene skal kunne undgå den ekstreme varme og risikoen for at tørre ud, i den afrikanske sol, hvis æggene ligger for tæt ved overfladen.

Ungerne er hårdføre og vokser hurtigt.

Men, sørg for at holde ungerne for sig, og væk fra de altid sultne voksne dyr, så de voksne dyr ikke får et for let måltid!

Du kan have ungerne, i et akvarium med rent og godt filtreret vand, UVB-lys og varme, ungerne må gerne have adgang til et par solpladser. Ungerne spiser meget forskelligt foder, små vanddyr, især orme, de vil ​​hurtigt lære at spise af et godt færdig foderprodukter til sumpskildpadder. Hold gerne nogle vandplanter, eventuelt vandpest og andemad i deres akvarium, så de får tilfredsstillet deres behov for planter.

Æggenes overflade er usædvanlige kalkholdig. Kuldstørrelsen varierer fra 11 til 19 æg.

Temperaturafhængige kønsbestemmelse.

Lidt ekstra fakta

Halsvender findes hovedsageligt på den sydlige halvkugle. I Sydamerika, Afrika syd for Sahara, Indonesien, Australien og Ny Guinea, undtagelsen er de isolerede arter der lever på den arabiske halvø. 

Bortset fra den indonesiske øgruppe var alle disse regioner engang en del af Gondwana, det gamle superkontinent, der eksisterede for mellem 250 millioner og 150 millioner år siden.

Sumpskildpadder skal have UVB- og varmepære