google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Terrarielampe med reflektor (blank indvendig) så kan du spare i watt, på din varmepære.
UVB-lys og varme er nødvendigt for skildpadder.
Inden vi går i gang med at fortælle om UVB-, og varmepærer
Orientering: Skildpadder ABC bruger i dag kun Halogen spot varmepære. vi anbefaler ikke længere at benytte glødepærer, som varmepærer. Halogen spot varmepæren afgiver mere varme, for færre watt og halogen spotpæren holder meget længere i brug.
Du skal altid benytte en UVB-pære, sammen med en varmepære. Der skal altså to pærer til for at tilfredsstille din skildpadde.
Står der endnu skrevet glødepære på vores hjemmeside, så bliver det snart rettet til Halogen spot varmepære.
Vigtigt, pas på! Husk, en varmepære skal altid monteres i en porcelænsfatning. - Fordi varmepærer bliver alt for varme, til en plastik fatning og der vil være risiko for at pæren springer hurtig eller der sker el-skader og måske brand! Vi ved godt, at der findes lampe-fatninger der er lavet af noget "plast lignende materiale" der tåler varme, men så er du ikke i tvivl. Er du i tvivl, benyt altid en porcelænsfatning. Det gælder dig og dine dyrs sikkerhed.
En anden livsvigtig ting - For skildpadder - Det er vigtigt at du forstår at skildpadder skal have en frisk UVB-pære (holder max i 1. år, selv om den lyser) og en varmepære - Vil du spare her? Så skal du lade være med at få dig en skildpadde - Så let kan det siges - Du kan ellers hurtigt risikere at begive dig ud i noget der giver dig store dyrlæge regninger eller ender som dyrplageri. Det er vel ikke derfor man anskaffer sig et levende væsen?
På denne side, fortæller vi dig om nødvendigheden, af både en UVB-pære og varmepære til dine skildpadder. Vi viser dig også hvilken pære fabrikat du kan benytte og hvor du kan skaffe pærerne. Så du ikke er i tvivl og for at det skal være let for dig at sørge for dine skildpadder, på en god måde.
Der findes andre udmærkede pære fabrikater, end dem vi viser her på siden.
Denne side er opdateret d.24. juni 2026
Siden er både for de vandlevende skildpadder og landskildpadder
UVB- og varmepærer - Hvorfor er det nødvendigt og hvad hjælper de for? 1. Du sparer dyrlægen!
Lynhurtig forklaring – så er du på den sikre side:
Temperaturen under varmepæren bør ligge mellem 30-35 grader. Tjek jævnligt temperaturen med et termometer, da varmepærer gradvist taber effekt og derfor afgiver mindre varme med tiden.'
UVB-pærer bør som udgangspunkt skiftes senest efter ét år, også selv om pæren stadig lyser. UVB-effekten falder nemlig over tid.
Det kan være en god idé at skrive dato på soklen, når pæren skiftes, så det er lettere at huske næste udskiftning.
De fleste skildpadder bør have UVB-lys svarende til det, der hos forskellige producenter kaldes eksempelvis 5.0, 6.0, 100 eller Forest. Producenterne angiver UVB-styrken forskelligt, men de fleste benytter UVB 5.0.
Bliv meget klogere, læs nedenfor 👇
Skildpadder der har "levet" uden UVB-lys
Vi linker her til vores side: Skildpadder passet dårligt– her kan du se, hvad der kan ske, hvis en skildpadde mangler UVB-lys.
Den mest almindelige UVB-pære (kaldes Forest/100 eller 5,0) der kan benyttes til alle skildpaddearter, hvis du er i tvivl.
UVB-lys og varme – livsvigtigt for alle skildpadder
En meget stor del af de sygdomme, vi ser hos skildpadder holdt indendørs, skyldes forkert eller mangelfuld belysning.
Alt for mange skildpadder holdes uden korrekt adgang til både UVB-lys og varme, og det får alvorlige konsekvenser for dyrets sundhed.
Holder du skildpadder indendørs, skal dyret altid have adgang til en korrekt indrettet solplads med både UVB-belysning og en separat varmekilde.
Det betyder i praksis, at der skal anvendes to forskellige pærer: én UVB-pære og én varmepære.
Hvorfor er UVB-lys vigtigt?
UVB-stråler er nødvendige for, at skildpadden kan danne D3-vitamin i kroppen.
Uden D3-vitamin kan skildpadden ikke optage og omsætte kalk, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, uanset hvor god og varieret fodringen ellers er.
Manglende UVB-belysning vil over tid føre til alvorlige problemer med skjold, knogler, vækst og generel sundhed.
I sidste ende vil skildpadden udvikle sygdom og kan dø af længere tids forkert pasning.
UVB-pærens levetid
Det er vigtigt at vide, at en UVB-pære gradvist mister sin effekt.
Selvom pæren fortsat lyser, falder mængden af UVB-stråling med tiden.
Som hovedregel fungerer de fleste UVB-pærer optimalt i op til ét år.
Hos Skildpadder ABC vælger vi at udskifte UVB-pærerne allerede efter cirka seks måneder for at sikre, at dyrene altid modtager tilstrækkelig UVB-stråling.
Et godt råd er at skrive dato på lampefatningen, så du lettere kan huske, hvornår den skal udskiftes.
Brugte pærer skal altid afleveres som elektronik- eller genbrugsaffald.
Placering af UVB og varme
UVB-pæren og varmepæren skal hænge tæt ved siden af hinanden over skildpaddens solplads.
Vi forsøger på den måde at efterligne naturens sol, hvor lys, varme og UV-stråling kommer fra samme retning.
Skildpadden vil naturligt søge op mod varmen og lyset, præcis som den ville gøre i naturen.
Afstand til UVB-pæren
De fleste UVB-pærer fungerer kun effektivt inden for en begrænset afstand.
Ved mindre UVB-pærer ligger den effektive afstand ofte omkring 15 cm, men dette varierer fra model til model.
Læs derfor altid producentens vejledning og kontroller, hvilken afstand der anbefales.
UVB-stråler mister hurtigt styrke, hvis afstanden bliver for stor.
Det er samtidig vigtigt at vide, at UVB-stråler ikke kan trænge igennem glas, plexiglas eller andre gennemsigtige materialer.
Temperatur på solpladsen
Temperaturen direkte under varmepæren bør hos de fleste landskildpadder ligge på omkring 40-45 °C. - For sumpskildpadder er temperaturen omkring 30-35 °C.
Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren.
Vi anbefaler altid at måle temperaturen med et termometer placeret direkte på solpladsen.
Skildpadder, der får det for varmt, vil naturligt flytte sig væk fra varmen og opholde sig i udkanten af varmeområdet.
Undgå bundvarme
Vi anbefaler ikke brug af bundvarme til skildpadder.
Skildpadder søger naturligt varme ovenfra, præcis som de gør under solen i naturen.
Varme nedefra passer dårligt til skildpaddens naturlige adfærd og bør undgås i almindelig pasning.
Lys styrer hele kroppen
Skildpadder er koldblodede dyr.
Deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur, og dyret regulerer selv sin aktivitet ved at bevæge sig mellem varme og køligere områder i anlægget.
Når skildpadden ligger under UVB- og varmepæren, er det kroppens måde at regulere temperatur, fordøjelse og stofskifte på.
Korrekt lys og varme har direkte betydning for:
Fordøjelse
Appetit
Aktivitetsniveau
Vækst og udvikling
Udvikling af skjold og knogler
Kalkoptagelse
Parringsadfærd
Ægproduktion hos hunner
Døgnrytme
Skildpadder har behov for en naturlig døgnrytme med dag og nat.
Vi anbefaler, at UVB- og varmepærerne er tændt cirka 12 timer dagligt.
Om natten skal alt lys være slukket.
Et almindeligt tænd/sluk-ur gør det lettere at opretholde en stabil døgnrytme.
Kort sagt
Ingen skildpaddeart kan holdes korrekt indendørs uden adgang til både UVB-lys og varme.
Uden korrekt lys og varme vil selv den bedste fodring ikke gavne dyret fuldt ud.
Lys, varme og korrekt fodring hænger uløseligt sammen og er grundlaget for at holde sunde skildpadder gennem mange år.
Hvilken UVB-pære skal man vælge
De fleste skildpaddearter bør have UVB-lys svarende til det, som forskellige producenter betegner som eksempelvis type UVB 5.0, 6.0, 100 eller Forest. Disse typer svarer i praksis nogenlunde til samme UVB-niveau og vil være det korrekte valg til langt de fleste skildpaddearter.
Er du i tvivl og ny med skildpadder, så vælg denne type.
Vælger du denne type, så er du normalt erfaren med skildpadder og kender din skildpaddeart godt.
Benyttes til andre krybdyr.
Disse pærer afgiver for lidt UVB-stråling og vil ikke give skildpadden det nødvendige ultraviolet lys, som den behøver for at udvikle sig og fungere normalt.
Combipærer til skildpaddens solplads
På markedet findes der i dag såkaldte combipærer, hvor producenten oplyser, at én enkelt pære både kan levere UVB-lys og varme til skildpaddens solplads.
Umiddelbart lyder det som en enkel og praktisk løsning.
Vores erfaring er dog, at denne type pærer ikke altid fungerer optimalt i praksis.
Gennem årene har vi testet forskellige løsninger, og vores erfaring er, at nogle combipærer enten har et forholdsvis højt strømforbrug eller ikke leverer den kombination af varme og UVB-stråling, som man forventer.
Derfor anbefaler vi som udgangspunkt især nye skildpaddeejere at vælge en mere traditionel løsning med separat UVB-pære og separat varmepære.
Denne løsning giver bedre kontrol over både temperatur og UVB-niveau og gør det samtidig lettere at justere anlægget, hvis forholdene ikke fungerer optimalt.
Mere avancerede løsninger kan naturligvis anvendes, men kræver ofte større erfaring og en bedre forståelse for skildpaddens behov.
Hos Skildpadder ABC benytter vi fortsat den traditionelle løsning med separate pærer, da det fortsat er den løsning, vi gennem mange år har haft de bedste erfaringer med.
Gælder både for vandlevende- og landskildpadder.
For meget UVB-lys er ikke bedre, det kan så let skade din skildpadde, i værste fald kan din skildpadde dø af for kraftige UVB-stråler! Der findes kun et par skildpaddearter der kan klare de meget høje UVB-stråler. Har du de arter, så ved du det!
Desværre ved personalet i Plantorama, og mange dyrehandler intet om UVB-lys! Vi har utallige eksempler på at de bare gætter, og det kan koste din skildpadde skader og livet.
Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.180 - kr.260. Lysstofrør med UVB-lys de koster normalt mere.
Sæt din skildpadde ud i solen
Har du dine skildpadder indendørs hele året, og er du i tvivl om, hvorvidt de får UVB-lys nok, så er en tur udenfor noget af det bedste, du kan tilbyde.
Tag din skildpadde med på græs
Er du i tvivl? Må du gerne ringe til os, hverdage kl.15-17
UVC-lys er noget andet
UVC-lys "fjerner" alger fra vand. Læs mere om UVC under El-teknik skildpadder
Terrarielamper med porcelænsfatning. UVB-pæren må max. hænge 15 cm. fra skildpadden ellers virker, uv-strålerne ikke på skildpadden.
Her hænger der en 5,0 UVB-pære og en halogen spot varmepære 35 watt.
Skildpadder og krybdyr er ectothermic, hvad vi normalt kalder “koldblodede/vekselvarme”. Det betyder, at skildpadder ikke frembringer deres egen kropsvarme, som pattedyr gør. Vi kan også sige, at skildpadder ikke har en indbygget “ovn”. Skildpadden får sin kropstemperatur fra omgivelserne. Er vandet, skildpadden svømmer i, 20 grader, så er skildpadden også omkring 20 grader. Det er ikke nok til at sætte skildpaddens indre “ovn” i gang, så skildpadden får glæde af det foder, du giver dyret.
Udendørs sumpskildpadder, der går i dvale om vinteren. Har sumpskildpadder ikke optaget nok mineraler, kalk og vitaminer gennem sommeren, så har sumpskildpadden ingen som helst reel chance for at overleve "vinterdvalen" i dammen eller indenfor i bunden af en halvkold garage eller i en stald. Skjoldet og skildpaddens skelet giver skildpadden ballast til at overleve en vinter uden ilt.
Hvorfor, kan du læse mere om her: Livet uden ilt
Sumpskildpadder går ikke ned i en dvaletilstand medmindre vandets temperatur når under 8 grader, og vel at bemærke , der skal temperaturen ikke komme over gennem vinteren.
Tages sumpskildpadder ind om vinteren
Sumpskildpadder, der “bare” tages ind om vinteren og holdes vågne indenfor, kan ikke leve i 5-6 måneder i en balje med “halvkoldt” vand i bunden af en garage eller stald, indtil foråret kommer. Medmindre du kan holde temperaturen nede på 5-8 grader, hvor du samtidig holder øje med dyrene gennem vinteren, så går det måske.
Sumpskildpadder, der tages ind i en balje eller dam om vinteren, hvor vandtemperaturen ligger mellem 10-16 grader, skal enten køles ned til 5-8 grader, hvor de går i dvale, eller også skal du tilbyde de samme sumpskildpadder en *vandtemperatur på ca. 20 grader med en solplads, hvor der er både UVB-lys og varmepære (30-35 grader under varmepæren), hen over vinteren, indtil dyrene igen kan komme udenfor i solen.
Mellemtemperaturer på 10-16 grader holder ikke sumpskildpadder i dvale, de vil være vågne, og uden de rette *leveforhold risikerer du let, at dine sumpskildpadder dør.
Sumpskildpadder, der lever i en havedam hele året rundt. Læs meget mere under linkene her: Sumpskildpadder holdes i havedam året rundt.
Vitaminer og mineraler til skildpadder
Reptiwhite+D3 komplet vitamin BellaDyrecenter.dk
Et godt vitamin- og mineraltilskud er en vigtig del af korrekt pasning af skildpadder, især hos dyr der holdes indendørs eller hos skildpadder, som gennem længere tid har været udsat for forkert fodring eller mangelfulde leveforhold.
Vi benytter selv vitamin- og mineraltilskud til alle vores skildpadder som en fast del af den daglige pasning. Denne type tilskud indeholder en kombination af vitaminer, mineraler og kalk, som hjælper med at understøtte dyrets generelle sundhed, vækst og udvikling.
Hos Skildpadder ABC modtager vi jævnligt skildpadder, som er i dårlig kondition og tydeligt lider af mangel på kalk, mineraler eller vitaminer efter længere tids forkert hold.
Vores erfaring er, at korrekt fodring kombineret med et godt vitamin- og mineraltilskud ofte kan hjælpe dyrene tilbage i bedre kondition og understøtte en sund og stabil udvikling.
Det er dog vigtigt at huske, at vitaminer og mineraler aldrig kan stå alene.
Sammen med vitamin- og mineraltilskud skal skildpadden altid have adgang til en korrekt indrettet solplads med både UVB-belysning og varme, hvis dyret holdes indendørs.
Uden UVB-stråler vil skildpadden have svært ved at optage og omsætte kalk og andre vigtige næringsstoffer, uanset hvor gode kosttilskud man forsøger at give.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en UVB-pære normalt kun fungerer optimalt i omkring ét år. Selvom pæren fortsat lyser, vil mængden af UVB-stråler gradvist falde, indtil den ikke længere afgiver tilstrækkelig UVB.
Hos Skildpadder ABC vælger vi altid at udskifte vores UVB-pærer allerede efter cirka seks måneder for at sikre, at dyrene altid modtager tilstrækkelig UVB-stråling.
UVB-stråler er afgørende for, at skildpadden kan optage kalk korrekt og udvikle et sundt skelet samt et stærkt og naturligt voksende skjold.
Vi har gennem årene benyttet forskellige vitamin- og mineralprodukter og oplever generelt gode resultater, når produkterne anvendes korrekt sammen med varieret foder, varme og den rette UVB-belysning.
Skildpadder, som holdes udendørs i sommerhalvåret, modtager naturligt UVB gennem solens stråler og har derfor ikke samme behov for kunstig UVB-belysning, så længe de opholder sig under naturlige forhold med adgang til direkte sollys.
"Krølle" blev indleveret for flere år siden, hvor hun manglede UVB-lys og alt andet. Billedet er taget 2 år efter hun blev reddet, som hun ser ud i dag. Krølle lever i en havedam, om sommeren og indendørs om vinteren. Hun bliver aldrig pæn igen. Men hun lider nu ikke længere af skjoldråd. Hun er en falsk landkortskildpadde "Mississippi".
Heldigvis er det temmelig nemt, at give skildpadden den rette temperatur. Når du bare ved hvordan. Den første ting du må gøre, er, at vide, hvilken temperatur, der er den bedste for netop din skildpadde-art. Her må du gå ind og kigge under din skildpadde-art, her på hjemmesiden. Der vil du kunne læse om de temperaturer, der passer din skildpaddeart bedst.
For de fleste voksne sumpskildpadder, vil en solplads temperatur på 30-35 grader, være god. For baby- og syge sumpskildpadder, så bør temperaturen ligge på 35-38 grader.
Varmepæren skal være tændt 10-12 timer i døgnet. Benyt en timer, så glemmer du ikke at tænde varmepæren. De kan købes i ethvert byggemarked for 25-35 kroner.
Til varme, er det ikke væsentligt, hvilken pære du bruger, men, pæren skal kunne afgive varme nok. Vi benytter altid halogen varmepærer der både giver lys og producerer varme. Halogen pære kan holde til vandsprøjt, og holder 2-3000 timer.
Halogenpæren bør sigte på den del af landdelen, hvor skildpadden kan kravle hen og få varme, lad en anden del af landdelen ligge hen uden UVB-lys og varmelampe, så kan skildpadden selv juster sin temperatur, ved at placer sig, hvor det nu passer dyret bedst at være. Varmepæren skal placeres i en afstand, så varmen på solpladsen når op i den anbefalede temperatur for netop din skildpadde-art.
Du må ikke bare gætte på, hvor højt varmelampen skal placeres over solpladsen! Anvend et termometer, så du er helt sikker. De kan købes i enhver dyrehandel og er ikke dyre. Hvis du placerer varmelampen i en afstand, der er for højt over dyret, så kan din skildpadde risikere at blive forkølet og få en luftvejsinfektion, der ofte vil være dødelig for skildpadden. Hvis du placerer varmelampen for tæt på og der bliver for varmt, så kan du risikere at din skildpadde brænder sig. Så du skal ikke bare slumpe dig til afstanden. Være klog og brug et termometer. Tjek temperaturen en gang i mellem. Pærer taber lidt effekt efter et stykke tid.
Sumpskildpadder har behov for at kunne komme op på land og blive helt tørre, under en varmepære ved den rette temperatur, det hjælper skildpadden til at kunne fordøje sit foder og holde skildpaddens skjold helt tør og derved holde skjoldet fri for skjoldråd og svamp det hjælper en varmepære med til.
Det gælder alle sumpskildpadder, både de sumpskildpadder der har et hårdt skjold og dem med et blødt skjold, blødskjoldsskildpadder. Blødskjoldsskildpadder har meget let ved at få svamp og dø.
Når man har flere sumpskildpadder, så bliver det nødvendigt med flere varme/solpladser, til sine skildpadder. Hvis du kan give dine skildpadder adgang til direkte sol, så vil dyrene elske det.
Som varmepære benytter vi i dag kun halogen spot. Det kan være en Komodo Halogen Spot 35/50/100 w.
Halogen varmepæren er med reflektor, pærens underside, imod fatning, er blank, det giver en højere varme og mere lys, for færre watt. Denne halogenvarmepære kan tåle vandsprøjt, hvilket er af stor værdi, når pæren hænger over solpladsen ved sumpskildpadder (se video længere nede på siden).
Halogen spot varmepæren har en levetid på 2-3000 timer/5-8 måneder. Halogen spot varmepære kan lysdæmpes.
Denne halogenvarmepære kan hænges højere op over varmepladsen og stadigvæk varme sumpskildpadden solplads op, til de nødvendige 30-35 grader. Landskildpadder bør have ca.40-45 grader på solpladsen.
Tjek temperaturen under Halogen spot varmepæren løbende, alle pærer taber lidt i effekt med tiden, de afgiver ikke så meget varme. Der kommer et tidspunkt, hvor pæren ikke afgiver varme nok, så skel pæren udskiftes, ja også selv om pæren endnu lyser.
Har du mange skildpadder der vil sole sig, så kan du evt. benytte flere pærer eller hænge en 100 w. halogen spotpære op, den vil kunne dække hen over en større solplads.
Benyt terrarielamper, med reflektor, hvor lampeskærm er blank indvendig. Du kan bedre udnytte pærernes effekt, varmen og lyset vil blive spredt ud over et større område, med en terrarielampe.
Varmepæren indeholder ikke UVB-lys. Husk derfor også at bestille en UVB-pære. Pæren er med almindelig E27 fatning.
Har du flere skildpadder eller større skildpadder, så vil du have behov for enten flere solpladser eller kraftigere pærer, der kan opvarme en større solplads, så kan du udskifte din nuværende varmepære 35 watt til enten 50 og 100 watt, nu varmer pæren et større område op.
Vigtig viden: En ny varmepære vil tabe effekt med tiden. Se mere nedenfor 👇 "Tjek varmepærens temperatur".
Se også vores video, hvor vi tester en halogenvarmepære, der tåler vandsprøjt. Længere nede på siden 👇
Her tester vi en Halogen Spot varmepære, hvor vi viser at pæren tåler vandsprøjt.
Tjek solpladsens temperatur, med et termometer. Husk afstanden til lampen, til næste gang du skifter varmepære, så har du et godt udgangspunkt, hvor højt lampen skal hænge.
UVB-pære er den til venstre. Varmepæren er monteret i lampeskærmen, lige over skildpadden.
Sumpskildpadder, her er skal solpladsens temperatur ligge på 30-35 grader, gælder for de fleste sumpskildpaddearter.
Landskildpadder, her skal solpladsens temperatur ligge på 40-45 grader, gælder for de fleste landskildpaddearter.
Der findes ikke en fast afstand, fra pæren til solpladsen. Det afhænger af, hvor kraftig pæren/watt, fabrikat og hvilken klima der ellers er omkring solpladsen.
For at være sikker på at din skildpadde har den rette temperatur, på solpladsen, så skal du benytte et termometer og et målebånd. Du finder den rette temperatur med et termometer, med målebånd måler du højden fra bunden af pæren og ned til solpladsen, den målte afstand, kan du fremover benytte som et udgangspunkt. Hvis du flytter pæren eller har flere steder, hvor der kræves en varmepære.
Hæv eller sænk lampen, så du rammer de 30-35 grader under varmepæren. Lad pæren være tændt et kvarters tid, inde du måler på temperaturen. Så sikre du stabilitet i din måling.
Bemærk, der kan være stor forskel på, hvor meget varme, varmepære fra forskellige fabrikater afgiver. De varmepærer du køber i dyrehandlen, der skal give varme, det er pærer der er beregnet til at afgive varme og ikke kun lys, som pærerne er fra en elinstallatør.
Pærer er ikke bare pærer, pærer er bygget til det de nu er beregnet til. derfor kan to pærer der ser ens ud, afgive forskellige mængder
varme og pærens holdbarhed er typisk også meget forskellig.
Varmepæren vil tabe lidt effekt/varme efter nogen tid. Tjek derfor temperaturen igen, efter en uge og fremdeles igen efter et par måneder.
Falder temperaturen på solpladsen, så sænker du varmepæren lidt, indtil der igen er 30-35 grader på solpladsen.
Vi ved af erfaring, at mange skildpaddeejere har for lidt tjek på deres skildpadders UVB-lys (pæren afgiver højst UVB-lys i 1. år). Derfor giv din skildpadde en frisk UVB-pære og se om ikke den kan hjælpe din skildpadde til at blive rask igen. Det virker 9 ud af 10 gange!
Vi ser tit fremskridt, allerede efter det første døgn, en skildpadde får UVB-lys.
Vil skildpadden ikke spise, så forsøg at give skildpadden en ny UVB-pære, det giver normalt skildpaddens appetitten tilbage.
Det vigtigste for din skildpadde er en solplads, hvor din skildpadde får både varme og UVB-lys.
Vi efterligner solens stråler. Skift gerne UVB-pæren ud, hver halve år, så er du helt sikker på at pæren afgiver nok UVB-lys. Selvom den gamle UVB-pære stadigvæk lyser, så taber pæren UV-effekt. En UVB-pære er langt billigere end et besøg hos dyrlægen.
Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.160-kr.260 - Nej, du kan ikke købe en pære med UVB for kr.50/100. Så er der med garanti ikke UVB-lys i pæren, uanset, hvad forhandleren fortæller dig. Beklager, men, alt for mange får forkert hjælp. Du må derfor selv vide, hvilken pærer der indeholder UVB-lys.
Benytter ikke solplads: Kravler din skildpadde ikke op på en solplads, så hæng en UVB-pære op over en trærod eller kanten af solpladsen, så vil de sky moskusskildpadder og alligator snapskildpadder også få UVB-lys, hvor de kan nøjes med at stikke deres hoved op imod UVB-pæren. Ingen skildpadder kan undvære UVB-lys - Ingen!
Forebyg sygdom med UVB-lys: Det er bedre at forebygge end at helbrede og meget billigere, så lad være med at spare en UVB-pære væk! Har du ikke råd til en UVB-pære, så find et nyt og godt hjem til din skildpadde, hvor skildpadden får det den har behov for.
En skildpadde kan være blevet så syg, hverken dyrlægen eller en UVB-pære kan hjælpe. Det er dit ansvar at holde din skildpadde rask. Vi tilbyder råd og vejledning, om du følger dem eller lader være, så kan vi aldrig påtage os ansvaret for din skildpaddes helbred.
Mere om skildpaddes helbred og hvad du kan gøre: Sygdom og forebyg
Vi benytter den model med kontakt i højre side, så lyset kan tændes uafhængig af uret. Det er en klar fordel, at kunne tænde for strømmen, hvis der skal bruges lys i en fart. Med dobbeltstik, kan du have både UVB-, og varmepære tilsluttet.
Giv dine skildpadder en fast døgnrytme, med dag og nat.
Giver du dine sumpskildpadder en fast dagsrytme på 10/14 timer med lys og resten af døgnet kan du lade lyset være slukket.
Alle de pærer der afgiver lys, UVB- og varmepære og akvarielampen, de er hos os alle sat til tænd & slukure og er stillet til at være tændt 12 timer i døgnet.
Dine skildpadder får en mere stabil dagsrytme, det gør dyrene roligere, mere trygge og mindre stressede. Ved at investerer ca.kr.30 i et tænd & slukur, så er du fri for at skulle gå og huske på at tænde og slukke lyset ved dyrene.
Til de tænd & slukure vi har på lager, de kan belastes med 3800 watt, derfor kan du sagtens sætte alt dit lys til et tænd & slukur.
Med tænd og sluk-ure kan du variere skildpaddernes lys, efter sæsonen. Med et par tænd & slukure kan du dæmpe lyset langsomt, om aftenen. Evt. først slukkes UVB- og varmepæren oppe over solpladsen, lidt senere kan akvarielampen slukke. Om morgenen, kan du stille uret, så lamperne tænder som du gerne vil.
Lampeklemme kan tilkøbes. Se lamper på BellaDyrecenter.dk
Her hænger der en UVB pære og en varmepære. Bemærk, låget er fjernet, det giver mulighed for, at hælde mere vand i akvariet.
Bemærk, skifter du pærefatninger ud med terrarielamper, så kan du også spare i strøm, ved at udskifte 60 w. glødepæren ud med en halogen spot 35 w. varmepære.
Ligger der et låg over sumpskildpaddens akvarium? Så kan det være vanskeligt at hænge en varmepære op. Sumpskildpadden skal have en varmepære sammen med en UVB-pære. De rør der er monteret i et akvarielåg, giver lys, så man kan se det indvendige i sit akvarium, de rør kan ikke varme en solplads nok op, så en skildpadde kan overleve!
Vi anbefaler derfor, at man fjerner låget på et sumpskildpaddeakvarium. Så er det meget lettere at hænge både UVB-pære og varmepære op ved siden af hinanden, over solpladsen.
Vi anbefaler altid at fjerne akvarielåget, når man benytter et fiskeakvarium til sumpskildpadder. Fordi, et akvarielåg slutter alt for tæt til akvariet, det må låget ikke når vi har sumpskildpadder i akvariet. Er der et låg over solpladsen, så vil luftfugtigheden blive for højt, på skildpaddens land/solplads. Sumpskildpadder skal have en solplads, hvor de kan kravle op og blive helt tørre, så de undgår at få skjold problemer.
Det er også næsten umuligt at montere UVB-pære og varmepære i et akvarielåg. Placer evt. lamper og pærer som vi viser på billederne, ved siden af hinanden.
Vil du vide mere om skildpaddens skjold sygdomme De er lette at undgå.
Fjerner du akvariets låg, så kan du hæve landdelen/solpladsen og hælde mere vand i akvariet. Det giver mere svømmeplads og forbedre dyrenes kondition og samtidig mindske forureningen, i vandet. Det mere vand der er i akvariet, det ekstra vand vil fortynde den forurening, skildpadder tilfører vandet. Rent vand er nødvendig
Hvordan man kan placere en UVB-pære og varmepære, kan du se mere om på siderne, indretning af akvarium til de større sumpskildpadder og til de mindre arter blandt andre moskusskildpadder
Kan skildpadder ikke komme ud og få ubrudt sollys, så skal skildpadder have adgang til både en UVB- og varmepære. Et drivhus er ikke et særligt godt hjem, til skildpadder. Det kan hurtigt blive alt for varmt. Et drivhus kan benyttes som et overnatnings- og et læskur, når det er dårligt vejr. Men, skildpadden skal kunne komme ud af drivhuset.
Det er direkte sollys og ubrudt sollys, dine skildpadder skal have.
Sollys med UV-stråler virker ikke!:
* giver ikke dine sumpskildpadder det UV-lys de behøver. UV-lyset bliver stoppet af glas, akryl, plastic og Polycarbonat. UV-lys kan ikke gennemtrænge noget som helst.
Aaahhh! Der er ikke noget som nye pærer☀️😎
Alm.snapskildpadde (Chelydra serpentina) nyder både UVB- og varmepærens lys.
UVB-pærer, er designet til at imødekomme de specifikke behov hos dine krybdyr🐢 UVB-lys er afgørende for at understøtte sundheden og velværet hos mange krybdyr, da det hjælper dem med at syntetisere vitamin D3 og opretholde optimale metaboliske funktioner. Hæng en en UVB- og varmepære op i dyrenes anlæg, og skab det ideelle belysningsmiljø for dine krybdyr.
Bestil dine nye pære hos 👉 Bella Dyrecenter.dk