google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

Udendørs anlæg til store og små landskildpadder

De europæiske landskildpadder, vil vi gerne holde i et godt og sikkert udendørsanlæg.

Vi forsøger med denne side, at hjælpe dig i gang med at bygge et udeanlæg. 

Rovdyr. Vi kommer også ind på, hvordan du sikrer dine skildpadder imod rovdyr, nederst på siden.

At holde tropiske skildpadder i udendørsanlæg

Anlæg til de europæiske arter omtales længere nede på siden👇

Tænk dig om: Tropiske skildpadder er ikke normale og idéelle dyr at holde i en dansk have. Der skal planlægning til, inden man sætter tropiske skildpadder ud på græs.

Du skal være godt bekendt med, hvilke forhold dine tropiske skildpadder lever under, i deres naturlige habitat op oprindelsesland. Du skal også være bekendt med den specifikke adfærd, dine skildpadder har. Er de meget aktive, tilbageholdende eller måske sky skildpadder?

Tag aldrig unødvendige chancer!

Efter vores mening, er de nævnte skildpadder, ikke egnede til et udendørsanlæg:

  • nyerhvervede skildpadder. Du kender endnu ikke skildpaddens vaner og fysiske tilstand.
  • syge eller svage skildpadder.
  • unge og halvvoksne skildpadder.


Det er nødvendigt at vi kender vores skildpadder helbredstilstand og vaner, inden vi lukker dyrene ud i et udendørsanlæg.


Kort sagt. Tænk dig om, før du handler.


Denne side er opdateret d.16. februar 202

Afrikansk landskildpadde anlæg - Under opbygning

Til de afrikanske landskildpaddearter, er vores gode ven Anders i gang med at bygge et afrikansk inspireret anlæg.

I anlægget kommer der også planter, der skal give lidt afrikansk stemning. Hegnet rundt om anlægget, er bygget af genbrugs planker, så anlægget virket lidt rustikt. Mark sten bruges som sokkel, under hegnet, det er for at holde skildpadderne inde i anlægget og holde dyrene fra at grave sig ud, fra under hegnet.

Der er også stillet et mindre drivhus op, inde i anlægget, hvor der er varme. Her kan skildpadderne søge hen eller blive sat ind i, de dage, hvor temperaturen udendørs, er for koldt.

Soklen rundt om anlægget, skal mindst gå 30 cm. gerne til 60 cm ned i jorden, til de afrikanske sporeskildpadder. Udendørs, kan man evt. benytte kampesten eller sokkelsten til sokkel eller tilsvarende solide materialer. Den solide sokkel bygges, for at forhindre de store landskildpadder fra at grave sig ud. 

De mindre europæiske landskildpadder, de behøver ikke at have en så solid sokkel. Til dem kan man grave evt. trådhegn 20-30 cm. ned i jorden, rundt langs hegnet.   

Leopardskildpadde.

Leopardskildpadde.

Til indhegningen, skal du sørge for at benytte meget solid træ, til hegn, der er holdt sammen med kraftige stolper. Trådhegn og gennemsigtige hegn, bør ikke anvendes, de afrikanske skildpadder forstår ikke rigtigt, at man ikke "må" gå igennem et gennemsigtigt hegn og vil derfor måske forsøge at bryde ud? 

Marksten er placeret under hegnet og fliser på forsiden, så kommer skildpadden ingen vegne. Det er flot.

Plastfolie hænger ned foran dyrenes indgang. Det giver lidt læ for vinden

God og sikker højde for de voksne skildpadder og let for ejeren at træde over og komme ind til dyrene.

Figenkaktus er gjort klar til drivhuset

Afrikanske landskildpadder

Leopardskildpadder. Byg et hus, til dine afrikanske landskildpadder, hvor indgangen kan lukkes.

Leopardskildpadder. Byg et hus, til dine afrikanske landskildpadder, hvor indgangen kan lukkes.

Leopardskildpadder kan kun være kort tid udendørs, og når det er allermest varmt i Danmark.

Har du leopardskildpadder udendørs, om sommeren, så sørge for at skildpaddes anlæg, er oprettet et sted, hvor der er læ og når temperaturen falder, så skal skildpadden have adgang til et opvarmet og trækfrit hus, kasse eller drivhus skildpadden kan søge ind i.

Hvis leopardskildpadden ikke selv går ind, i varmen, hvilket de er slemme til, ikke vil selv, så skal du hjælpe skildpadden ind, i varmen. Vi vil altid tage leopardskildpadden ind om natten, fordi de ikke selv kan finde ud af at gå ind i varmen.

I Afrika, hvor leopardskildpadder lever naturligt og der er betydelig varmere, end der er i Danmark. Her vil leopardskildpadden grave en hule, hvor den går ned i om natten og når der er koldt. Under jorden, er temperaturen mere stabilt. 

Hus isoleres

Vi anbefaler, at du isolerer dit skildpaddehus. Bemærk, tænd & slukur, dyrene har ikke tændt lyste om natten. Du kan lade en keramik-, eller infrarød varmepære være tændt om natten, de afgiver ikke lys, kun varme.

Vi anbefaler, at du isolerer dit skildpaddehus. Bemærk, tænd & slukur, dyrene har ikke tændt lyste om natten. Du kan lade en keramik-, eller infrarød varmepære være tændt om natten, de afgiver ikke lys, kun varme.

I deres hus/drivhus skal der være varme. Sørg for at huset er tæt, træk gør leopardskildpadder syge. Hæng UVB-pærer og varmepærer op, i det hus, hvor dyrene søger ly for de kolde dage, om sommeren.

Husk at montere en timer på lamperne, der skal ikke være lyst hos dyrene om natten. Du kan lade en infrarøde-, eller keramik varmepære være tændt om natten, der kan holde temperaturen oppe i dyrenes hus.

Udvidet sæson. Så vil vi også stille en olieradiator ind i dyrenes hus. Så der er minimum 15 grader, gerne 20 grader om natten og minimum 20 grader i dagtimerne. Så skal dine leopardskildpadder nok klarer den danske sommer.

Kan skildpadden ikke komme ud i solen, så skal der hænges UVB-, og varmepærer op i deres hus. 

Husk sollys virker ikke på landskildpadder gennem glas-, plastictag og drivhus-glas. Sollyset skal være helt ufiltreret, hvis det skal gavne skildpadden.

Vil du spare endnu mere på dit strømforbrug, så kan du isolerer skildpaddens hus. Hvilket vi også anbefaler at du gør. Derved vil du lettere kunne holde huset varm om natten og de kolde dage og køligt, når solen brænder ned, fra en skyfri himmel.

Sulcata. Der er mange måder at bygget et godt skildpaddehus.

Sulcata. Der er mange måder at bygget et godt skildpaddehus.

De Afrikanske sporeskildpadder er mere kuldetolerante, en leopardskildpadder. Men, de skal også have et hus, hvor de kan gå ind i.

Vi anbefaler at holde sulcataen i et udendørs anlæg, med et stort græsareal i midten og eventuelt jord udenom. Skildpadden vil jævnlig patruljere sit anlæg, der vil græsset alligevel med tiden blive slidt af, så der vil vi lade det være bar jord.

Sulcataen solide hegn/vægge, der er mindst 60 cm i højden og skal mindst gå 30 til 60 cm ned i jorden. Det er for at forhindre eller nærmer forsøge at holde de store skildpadder fra at grave sig ud. Betonblokke fungerer godt til at bygge en solid væg af, man skal sørge for at blokkene er støbt fast i beton. En meget solid træ væg, med kraftige stolper, kan også benyttes. Trådhegn og gennemsigtige vægge bør ikke anvendes, fordi skildpadden har en tendens til at vil bryde igennem de hegn.

Udendørs. Sulcataen graver huler, hvis den har muligheden. Udendørs vil vi altid give skildpadden mulighed for at kunne trække sig tilbage i en ordentlig kasse/hus, hvori skildpadden kan søge i ly, væk fra den varme sol om sommeren og komme ind i når der er køligt om natten. Foring af kassen kan gøres med hø, hvilket skildpadden også gerne spiser af.

Mere om varme, i huset, ovenfor👆

En skildpadde på 30/40 kg. bør have et anlæg på mindst 15 x 15 meter, gerne større. Det er en helt almindelig vægt for en voksen skildpadde, så det skal du være klar til. Vi siger som absolut minimum skal skildpaddens anlæg være 8 x skildpaddens skjold i længde og 4 x skjoldlængden i bredden.

Har du plads nok, kan du lade skildpadden grave naturligt i anlægget. Hvilket vil give dig en god mulighed for at opleve skildpaddens naturlige levevis. 



Eksempel hus til Afrikansk sporeskildpadde

Væggene er forstærket, gerne op i ca.40 cm. højde. Du kan evt. benytte plader af støbekrydsfiner.

Støbekrydsfiner benyttes også til at lægge på ladet af lastbiler, det er solide og vandfaste plader.

Gulvbelægning, her anbefaler du benytter plader af støbekrydsfiner. Tæt samlinger med et tætningsmateriale.

Bemærk skildpaddens hule i hjørnet


Bundlag, her benytter vi kokosmuld. Kokosmuld er med til at neutralisere lugten fra skildpaddens urin.

Anlæg til de europæiske landskildpadder

Drivhus forlænger sæsonen. Her har Thomas ombygget et lille drivhus, til landskildpadder. Med varme, og bemærk vippelågen, i drivhuset. Den holder varmen inde og dyrene finder hurtigt ud af at bruge klappen.
Det lille læhus, i forgrunden er tit nok til de europæiske arter.

Drivhus forlænger sæsonen. Her har Thomas ombygget et lille drivhus, til landskildpadder. Med varme, og bemærk vippelågen, i drivhuset. Den holder varmen inde og dyrene finder hurtigt ud af at bruge klappen.
Det lille læhus, i forgrunden er tit nok til de europæiske arter.

Europæiske landskildpadder er hårdføre arter, der har nogle specifikke behov. Skildpadden kræver et anlæg, hvor der er veldrænet, i en sikker udendørs indhegning. I anlægget skal der være et overdækket område, evt. som en vandtæt kasse/skur af en slags, hvor skildpadden kan trække sig ind i, når vejret er vådt og koldt. Vi anbefaler at du holder de europæiske landskildpadder i et udendørsanlæg. 

På billedet, har vi lavet et lille drivhus, om til skildpaddehus. De europæiske landskildpadder, har dog ikke behov for at have varme, i deres læhus, om sommeren.

Forlænget sæson. Først på foråret og hen på efteråret er der varme, inde i huset, de europæiske landskildpadder, kan benytte huset og trække ind i varmen, hvis de synes vejret er blevet for koldt. 

Sikkerhed: Sørg for at dine landskildpadder er beskyttet mod naboens hundeder har tendens til at se skildpadder som én stor vandrende kødben. Katte, ræve, mink, mår kan også i hos nogle være en risiko du skal tage højde for. Skildpaddeunger skal du ikke bare lade gå løs i haven, uden de er sikret med et net ellers vil selv krager være farlige for ungerne. 

Retningslinjer for udendørs indhegninger: Sørg for at indrette en udendørs indhegning, så stort som muligt, på et lyst og solrigt sted. 
En voksen skildpadde bør have et anlæg, der er mindst et 2 x 2 m. Får du flere skildpadder, er det derfor nødvendigt at udvide anlægget.
Anlæggets indhegning skal bygges af solide materialer, der et mindst 30 cm. i højden, gerne 40-50 cm. over jorden. Til landskildpadder vil vi benytte uigennemsigtige materialer og for eksempel ikke akrylglas eller hegn, hvis landskildpadder kan se gennem indhegningen, vil de forsøge at trænge gennem det. Materiale forslag: Brædder af forskellige træsorter. Betonsten eller mursten.

Europæiske landskildpadder er dygtig til at grave, derfor skal du også sikre under indhegningen. 

Forslag: Grav en minimum 30 cm. dyb og smal rende omkring anlægget og fyld renden op med evt. beton, blokke, fliser eller plader af en slags, det kan også være aluminiumsplader, tagplader og vandfaste plader.
Sørg for at hegnet over jorden og under jorden er sat tæt sammen evt. forbundet, så dyrene ikke kan finde sprækker de kan trænge ud igennem.

De europæiske landskildpadder er ret gode til at klatre, derfor anbefaler vi, at du i toppen af dit træhegn eller trådhegn, der lægger et bræt på tværs eller lader hegnet bukke ind imod anlæggets midte. Når og hvis landskildpadden nu skulle kravle op ad hegnet, så vil skildpadden støde næsen imod et udhæng, det kan være et bræt eller hegn, på den måde vil skildpadden ikke kunne kravler over hegnet. 

Et hegn kan synes umuligt for os, at en landskildpadde kan klatre over, men, det ved de mindre landskildpaddearter bare ikke?

Mauriske landskildpadde har marksten, den kan klatre på, her i et af vores udendørsanlæg.

Mauriske landskildpadde har marksten, den kan klatre på, her i et af vores udendørsanlæg.

Spændende anlæg. Sørg for at gøre anlægget lidt interessant og varieret for dine skildpadder. Landskildpadder er nysgerrige af natur og vil gerne undersøge deres omgivelser, det er også hyggeligt at se sine landskildpadder lede efter føde, i et spændende anlæg. Indret gerne anlægget med lidt ujævnt terræn, benyt gerne nogle store marksten, de er også gode for skildpadden at klatre på, hvilket giver skildpadden lidt ekstra motion. De solvarme sten, ser det ud som om skildpadden nyder at lægge sig op ad og samtidig få solens stråler fra oven, så har skildpadden det godt.

Mauriske landskildpadde har marksten, den kan klatre på, her i et af vores udendørsanlæg.

Faskine eller regnvandskassette tillader vandet at trænge hurtigt ned i jorden. Sammen med drænrør, kan du lede meget vand væk fra dyrenes anlæg.

Dræning. Landskildpadder bør ikke gå direkt ovenpå græsplænen eller udrænet, fugtigt jord. Hvis skildpadden hele tiden går rundt på fugtigt jord, så kan du regne med at skildpadden vil få skind-, skjold- og luftvejsproblemer.

Jorden skal være drænet og tørt. For ikke mange kroner kan man købe nogle meter plastik drænrør og grave dem ned under dyrenes anlæg, læg gerne et lag grus over rørene, så virker de bedst. lad drænrøret ende et sted, hvor vandet har frit løb, gerne ned i en grøft, hvis det ikke er muligt, så kan du let grave et hul, som du kan fylde grus, marksten, mursten, stenbrokker i, noget materiale vandet kan trænge uhindret ned gemme. Du kan også købe en færdig faskine, kaldes også regnvandskassette, der er lige til at grave ned, hvor vandet gerne må komme. En faskine er lavet, så vand hurtigt ledes væk fra jorden.

Plant ikke-giftig buskvegetation. Link til vores side med Spise/sikre planter

Sørg for at skildpadden har mulighed for at kunne komme ind i skygge, det kan ske ved hjælp af buske og/eller et enkelt lille læskur, det behøver ikke at være noget avanceret, den kan bygges så enkelt som en 3-sidet trækasse med nogle brædder/plade henover. Se foto 👆

Benyt evt. et lille hundehus til dine landskildpadder, til når det regner og er vådt og koldt vejr. Du kan let selv bygget et lille hus, med nogle få brædder eller cement sten. Vil du gøre lidt ekstra ud af det, så kan du isolere huset og hænge et forhæng, evt. vinyl der er skåret i strimler, kan gøre det eller en let plastik klap (se klap i drivhus 👆), der hænger ned foran indgangen, det holder dårligt vejret ude og varmen inde. Husk, det skal være let for skildpadder at komme ind og ud af huset, så lav ikke døråbningen alt for lille. Sådan et lille hus, vil dine europæiske landskildpadder hurtigt lære at søge ly i.

I skildpaddehuset, kan du også hænge en varmepære op, når dyrene søger ly for vejret eller du vil udvide sæsonen lidt. Vil du have varme om natten i dyrenes hus, så anbefaler vi, at du benytte keramik, eller de infrarøde varmepærer, der ikke lyser inde hos dyrene om natten. Skildpadder har behov for en døgnrytme, hvor det er mørkt om natten. 

Mindre hule, af urtepotte

Du kan placere nogle mindre huler, rundt om i anlægget. Så har dine skildpadder et sted, hvor de kan søge skygge og læ. Det ser også hyggeligt ud.

Udendørs kan man benytte pallerammer til at bygge et mindre anlæg.

Klik link👆På siden om Anlæg indendørs fortæller vi mere om at benytte pallerammer. 

Pallerammer kan købes hos byggemarked.

Stor hule, af rør

Sulcata vil meget gerne grave, det gør de naturligt i deres hjemland. Du kan hjælpe dem lidt på vej, grav et stort rør ned i dyrenes anlæg.

Palleramme - Ingen bund udendørs

Har man en lille have, lille landskildpadde, så kan et lille anlæg bygges op af et par palleramme være en mulighed.

Rammen er let at flytte rundt i haven. Husk skildpadden skal kunne komme ind i skyggen.

Udendørs - Styr varmen i skildpaddens læ hus

Benyt en termostat, så du holder lidt styr på varmeregningen.   

Termostat, der sætter i gang, når eksempelvis temperaturen når ned under 15 - 18 grader, hvad nu dit behov er.

På foto, er det vist, hvor en el-radiator er koblet til termostaten. Du kan lige så let montere en varmepære eller flere.  

Til at varme kassen/huset op med, her vil vi anbefale at du benytte varmepærer der ikke lyser, de længst holdbare pærer, er de keramiske varmepærer de koster også lidt mere end de infrarøde varmepærer

Når skildpadder lever i et udendørsanlæg, er der ingen grund til også at hænge en UVB-pære op til skildpadden uden for.

Sikre din indhegning - Skildpadder bryder ud!

Flethegn. Ikke sikkert! Stod pilen derimod lodret, så kunne det måske fungere?

Flethegn. Ikke sikkert! Stod pilen derimod lodret, så kunne det måske fungere?

Dårlige indhegninger!

Billederne nedenfor, viser usikre løsninger til, at holde dine skildpadder inde.

De kan fungerer, hvis der på toppen lægges brædder, fliser eller andet der stikker ud over, ind imod dammen. Som skildpadden vil ramme imod, hvis den når helt op til kanten.


Du skal huske, din skildpadde har 24 timer i døgnet til at træne, på hegnet.


  • En murstensvæg, kan skildpadder klatre over. Selv en pudset murstensvæg, har vi set sumpskildpadder 50 cm. op af! Se video nedenfor👇
  • Uanset hvor højt et stakit/hegn er, vil skildpadder klatre over!
  • Stenmur bygget op af chaussesten, brosten kan skildpadden klatre over!
  • Raftehegn, der har bark, skildpadden vil kunne få godt fat i barken.

Klik på billederne.

Lav murestensvæg. Ikke sikkert!

Det er bare for let. Det er let at sikre, med et bræt, på toppen, der rager ind over anlæget.

Et meget højt hegn. Er ikke sikkert!

Det er svært, at holde skildpadder inde!

Chaussesten, brosten. Ikke sikkert!

Raftehegn. Ikke engang, selv om rafterne stod lodret. Ikke sikkert!

Del siden

Sikre anlæg og sikker indhegning

Et hegn, kan også afsluttes på toppen, med et bræt, der ligger ned og rager ud over og ind mod skildpaddens anlæg. Det holder dine landskildpadder inde, hvor de skal være, i anlægget.

Du kan også benytte lodrette metal stolper, eternit plader/fibercement plader, akryl plader, vandfast krydsfiner eller glaserede fliser, noget med en glat overflade, hvor dyrene ikke kan få fat, det vil være sikkert. Både over jorden og sikre sumpskildpadderne imod, at grave sig ud under hegnet.

Se nedenfor billeder, hvordan du kan sikre din dam, mod flugt.

Akrylplader er en sikker løsning.


Vi har en hel side om sikring, af skildpaddens anlæg:


Flugtsikkert anlæg

Afrunding på toppen, kommer skildpadden ikke over.

Eksempel på en sikker indhegning, af skildpadder. Her er de øverst 5-10 cm., af hegnet, bukket ind mod anlægget. Samtidig er der lagt fliser/chaussesten langs hegnet, så skildpadder ikke kan grave sig ud.

Tror du en murstensvæg er sikker?

En muresten væg, kan både landskildpadder og sumpskildpadder klatre over. Selv en pudset murestensvæg, har vi set en voksne sumpskildpadde hænge 50 cm. oppe på.

Sikre dine skildpadder imod dyr og mennesker

Flethegn. Ikke sikkert! Stod pilen derimod lodret, så kunne det måske fungere?

Landskildpadde mister ben under dvalen, på grund af rottebid.

Rotter.

Skildpadder er sårbare over for rotteangreb, især imens de ligger i dvale. Når skildpadder ligger i dvale, er de ude af stand til at forsvare sig selv. 


Hvis rotter finder vej ind til skildpadder, der ligger i dvale, så kender man til rotter der bider i skildpaddens ben og derved skader dyret.


Biddet kan blive inficeret, hvilket kan føre til hel eller delvis amputation af et ben.


Sikring af skildpadder, der lever udendørs.

De små og mindre skildpadder, vil vi holde under låg, hvor der er fastspændt volierenet hen over evt. pallerammer, man skal selvfølge også sikre anlægget ned i jorden. På den måde vil vi sikre de små skildpadder imod krager, katte, rotter og andre rovdyr.

 

Til de større landskildpadder har vi et hus, som du kan se længere oppe i teksten 👆, hvor dyrene kan lukkes ind i om natten og når det er koldt. Har man et rotteproblem, så vil vi lukke skildpadderne ind om aften og ud igen om morgen.

 

Hvis I er glade for hunde, så kan en ung hun også trænes, så haven holdes fri for rotter og andre skabninger, der kan genere skildpadder.

 

Rovdyr findes i byen, i din have. Der kan være farlige rovdyr i din have. Rovdyr der er farlige for skildpadder, alt efter dine skildpadders størrelse, det kan være kragefugle, fiskehejren, måren, odderen, mårhunde, ræve, hunde og katte, glem ikke mennesker. Vil du sikre dine skildpadder om natten, luk dyrene ind i et sikret skildpadde-hus.

Vi har byer i Danmark, hvor der lever mange ræve. En sulten ræv er en reel fare for en landskildpadde.


Se mere: Den danske natur er farlig for skildpadder

Overvågning og vildtkamera

Pas på dine skildpadder.

Hvert år forsvinder der skildpadder, fra skildpaddeejers udendørsanlæg, desværre også indendørsanlæg, enten skildpadder bliver stjålet eller naturens dyr tager ens skildpadder, så er det altid en sørgelig oplevelse.

Med et trådløst kamera, der gemmer en video, på enten et SD-kort, eller Google Cloud, eller du benyttet et vildtkamera, så vil du altid let kunne holde øje med, om det er rotter, en kat, ræv, mår, odder eller en person, der trænger ind til dine skildpadder, og du vil kunne tage dine forholdsregler.

Her hos Skildpadder ABC har vi forskellige overvågninger af vores dyr. Hvis personer skulle bryde ind til vores skildpadder, vil de blive anmeldt til politiet. Er det dyr, der trænger ind, så kan vi enten tage fat på myndigheder eller den lokale jægerforening, de vil enten rådgive eller hjælpe os, evt. med fælder.

Husk, det er dit ansvar at sikre dine skildpadder, så de ikke bliver enten stjålet, ædt eller er flygtet ud i naturen.