google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

UVB-lys og varme skal alle skildpadder have adgang til

Dette sæt pærer, med en 5,0 UVB-pære og en 35 eller 50 watt halogen varmepære, vil være udmærket, til de fleste skildpaddehold. Har du mange dyr, så skal der hænges flere sæt pærer op.

Eksempel på en almindelige UVB-pære (kaldes Forest/100 eller 5,0) der kan benyttes til alle skildpaddearter, hvis du er i tvivl.

UVB-lys og varme – livsvigtigt for alle skildpadder

En meget stor del af de sygdomme, vi ser hos skildpadder holdt indendørs, skyldes forkert eller mangelfuld belysning.


Alt for mange skildpadder holdes uden korrekt adgang til både UVB-lys og varme, og det får alvorlige konsekvenser for dyrets sundhed.


Holder du skildpadder indendørs, skal dyret altid have adgang til en korrekt indrettet solplads med både UVB-belysning og en separat varmekilde.


Det betyder i praksis, at der skal anvendes to forskellige pærer: én UVB-pære og én varmepære.


Hvorfor er UVB-lys vigtigt?

UVB-stråler er nødvendige for, at skildpadden kan danne D3-vitamin i kroppen.


Uden D3-vitamin kan skildpadden ikke optage og omsætte kalk, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, uanset hvor god og varieret fodringen ellers er.


Manglende UVB-belysning vil over tid føre til alvorlige problemer med skjold, knogler, vækst og generel sundhed.


I sidste ende vil skildpadden udvikle sygdom og kan dø af længere tids forkert pasning.


UVB-pærens levetid

Det er vigtigt at vide, at en UVB-pære gradvist mister sin effekt.


Selvom pæren fortsat lyser, falder mængden af UVB-stråling med tiden.


Som hovedregel fungerer de fleste UVB-pærer optimalt i op til ét år.


Hos Skildpadder ABC vælger vi at udskifte UVB-pærerne allerede efter cirka seks måneder for at sikre, at dyrene altid modtager tilstrækkelig UVB-stråling.


Et godt råd er at skrive dato på lampefatningen, så du lettere kan huske, hvornår den skal udskiftes.


Brugte pærer skal altid afleveres som elektronik- eller genbrugsaffald.


Placering af UVB og varme

UVB-pæren og varmepæren skal hænge tæt ved siden af hinanden over skildpaddens solplads.


Vi forsøger på den måde at efterligne naturens sol, hvor lys, varme og UV-stråling kommer fra samme retning.


Skildpadden vil naturligt søge op mod varmen og lyset, præcis som den ville gøre i naturen.


Afstand til UVB-pæren

De fleste UVB-pærer fungerer kun effektivt inden for en begrænset afstand.


Ved mindre UVB-pærer ligger den effektive afstand ofte omkring 15 cm, men dette varierer fra model til model.


Læs derfor altid producentens vejledning og kontroller, hvilken afstand der anbefales.


UVB-stråler mister hurtigt styrke, hvis afstanden bliver for stor.


Det er samtidig vigtigt at vide, at UVB-stråler ikke kan trænge igennem glas, plexiglas eller andre gennemsigtige materialer.


Temperatur på solpladsen

Temperaturen direkte under varmepæren bør hos de fleste landskildpadder ligge på omkring 40-45 °C. - For sumpskildpadder er temperaturen omkring 30-35 °C.


Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren.


Vi anbefaler altid at måle temperaturen med et termometer placeret direkte på solpladsen.


Skildpadder, der får det for varmt, vil naturligt flytte sig væk fra varmen og opholde sig i udkanten af varmeområdet.


Undgå bundvarme

Vi anbefaler ikke brug af bundvarme til skildpadder.


Skildpadder søger naturligt varme ovenfra, præcis som de gør under solen i naturen.


Varme nedefra passer dårligt til skildpaddens naturlige adfærd og bør undgås i almindelig pasning.


Lys styrer hele kroppen

Skildpadder er koldblodede dyr.


Deres kropstemperatur følger omgivelsernes temperatur, og dyret regulerer selv sin aktivitet ved at bevæge sig mellem varme og køligere områder i anlægget.


Når skildpadden ligger under UVB- og varmepæren, er det kroppens måde at regulere temperatur, fordøjelse og stofskifte på.


Korrekt lys og varme har direkte betydning for:

  • Fordøjelse

  • Appetit

  • Aktivitetsniveau

  • Vækst og udvikling

  • Udvikling af skjold og knogler

  • Kalkoptagelse

  • Parringsadfærd

  • Ægproduktion hos hunner


Døgnrytme

Skildpadder har behov for en naturlig døgnrytme med dag og nat.


Vi anbefaler, at UVB- og varmepærerne er tændt cirka 12 timer dagligt.


Om natten skal alt lys være slukket.


Et almindeligt tænd/sluk-ur gør det lettere at opretholde en stabil døgnrytme.

Kort sagt


Ingen skildpaddeart kan holdes korrekt indendørs uden adgang til både UVB-lys og varme.


Uden korrekt lys og varme vil selv den bedste fodring ikke gavne dyret fuldt ud.

Lys, varme og korrekt fodring hænger uløseligt sammen og er grundlaget for at holde sunde skildpadder gennem mange år.


Hvilken UVB-pære skal man vælge

De fleste skildpaddearter bør have UVB-lys svarende til det, som forskellige producenter betegner som eksempelvis type UVB 5.0, 6.0, 100 eller Forest. Disse typer svarer i praksis nogenlunde til samme UVB-niveau og vil være det korrekte valg til langt de fleste skildpaddearter.


Er du i tvivl og ny med skildpadder, så vælg denne type.


  • UVB 5.0, 6.0 eller 100 kaldes også Forest (Skov/Jungle). Denne type benyttes til de fleste sumpskildpadder samt mange landskildpadder.


Vælger du denne type, så er du normalt erfaren med skildpadder og kender din skildpaddeart godt.


  • UVB 10.0, 12.0 eller 150kaldes også Desert (Ørken). Denne type benyttes normalt kun til enkelte afrikanske landskildpadder, som naturligt lever i meget tørre, åbne og solrige områder.


  • ADVARSEL
    Mere UVB betyder ikke nødvendigvis bedre forhold. Ørkenpærer med høj UVB-styrke kan skade din skildpadde, der ikke naturligt lever i ørkenområder.


Benyttes til andre krybdyr.


  • Står der derimod UVB 2.0 eller 50 på pæren, så er det som udgangspunkt den forkerte type til skildpadder.


Disse pærer afgiver for lidt UVB-stråling og vil ikke give skildpadden det nødvendige ultraviolet lys, som den behøver for at udvikle sig og fungere normalt.


Combipærer til skildpaddens solplads

På markedet findes der i dag såkaldte combipærer, hvor producenten oplyser, at én enkelt pære både kan levere UVB-lys og varme til skildpaddens solplads.


Umiddelbart lyder det som en enkel og praktisk løsning.


Vores erfaring er dog, at denne type pærer ikke altid fungerer optimalt i praksis.

Gennem årene har vi testet forskellige løsninger, og vores erfaring er, at nogle combipærer enten har et forholdsvis højt strømforbrug eller ikke leverer den kombination af varme og UVB-stråling, som man forventer.


Derfor anbefaler vi som udgangspunkt især nye skildpaddeejere at vælge en mere traditionel løsning med separat UVB-pære og separat varmepære.


Denne løsning giver bedre kontrol over både temperatur og UVB-niveau og gør det samtidig lettere at justere anlægget, hvis forholdene ikke fungerer optimalt.


Mere avancerede løsninger kan naturligvis anvendes, men kræver ofte større erfaring og en bedre forståelse for skildpaddens behov.


Hos Skildpadder ABC benytter vi fortsat den traditionelle løsning med separate pærer, da det fortsat er den løsning, vi gennem mange år har haft de bedste erfaringer med.

For meget UVB-lys er ikke bedre, det kan så let skade din skildpadde. Der findes kun et par skildpaddearter der kan klare de meget høje UVB-stråler. Har du de arter, så ved du det! 

Desværre ved personalet i Plantorama, mange dyrehandler intet om UVB-lys! Vi har utallige eksempler på at de bare gætter, og det kan koste din skildpadde skader og livet.  


Vil du vide mere om UVB-lys UVB-lys og varme


Du må også gerne ringe til os hvis du er i tvivl.

Bliv en nørd til UV-lys  Fortsætter nedenfor

Big Mama (Guløret terrapin) nyder sin solplads.

Big Mama (Guløret terrapin) nyder sin solplads.

Vil du være en nørd til UVB-lys? 

Så har vi den rette side til dig.

På siden gennemgår de, hvilken UV-belysning der er den rette til dine skildpadder og andre krybdyr. Siden går helt ned i de tekniske detaljer vedrørende UV-lys.

UV-lys til krybdyr 

Siden er på engelsk.

Lever dine skildpadder udendørs, så har skildpadder solen og behøver ikke ekstra UVB- og varmepærer

Kan skildpadder ikke komme ud og få ubrudt sollys, så skal skildpadder have adgang til både en UVB- og varmepære. Et drivhus er ikke særligt godt hjem, til skildpadder. Det kan hurtigt blive alt for varmt. Et drivhus er bedst som et overnatnings- eller tørvejrs hus, når det er dårligt vejr.

Kan skildpadder ikke komme ud og få ubrudt sollys, så skal skildpadder have adgang til både en UVB- og varmepære. Et drivhus er ikke særligt godt hjem, til skildpadder. Det kan hurtigt blive alt for varmt. Et drivhus er bedst som et overnatnings- eller tørvejrs hus, når det er dårligt vejr.

Det er direkte sollys og ubrudt sollys, dine skildpadder skal have.

Sollys med UV-stråler virker ikke!:

  • sollys der først skal gennemtrænge drivhusets glas - *
  • sollys der først skal genntrænge akrylglas - *
  • sollys der først skal gennemtrænge et plastic tag - *
  • sollys der først skal gennemtrænge Polycarbonat - *

* giver ikke dine sumpskildpadder det UV-lys de behøver. UV-lyset bliver stoppet af glas, akryl, plastic og Polycarbonate. UV-lys kan ikke gennemtrænge noget som helst.

UVB-lys som lysstofrør

5,0 Forest lysstofrør. Følg fabrikkens anbefaling, til, afstand, for UVB-lys til dyret.

5,0 UVB-ysstofrør, fungerer for de fleste skildpadder. Følg fabrikkens anbefaling, til, afstand, for UVB-lys til din skildpadde.

Du kan også få et UVB lysstofrør, f.eks. Exo terra/ZooMed Reptisun 5,0 Forest lysstofrør.

Ved brug af lysstofrør som UVB kilde, hvor højt skal røret hænge? Her skal du følge anbefalingen, på æsken. Det er vigtigt, ikke at hænge UVB-lysets højere end det anbefalede, hvis virkning skal være tilstrækkelig.

Tit sidder et lysstofrør i akvariets låg, du skal sikre dig, at røret hænger ind over sumpskildpaddens land/solplads. UVB-lys der hænger ud over vandet, hjælper ikke sumpskildpadden.

Akvarium låg må ikke slutte helt tæt over akvariet, så vil luftfugtigheden blive for høj, på skildpaddens solplads. Det kan normalt afhjælpes ved, at fjerne et af de fodrelåg eller også må man eventuelt bore nogle huller i lågen, så der kan komme frisk luft ind under låget. 

Læs mere om, hvorfor der ikke må være låg over et skildpadde akvarium. 

Akvarium indretning

Ved køb af skildpadder, oplyses der ikke nok om UVB-lys

Flere dyrehandlere ved desværre ikke, hvor vigtigt UVB-lys er.

Inden du går ud og handler en UVB-pære, skal du selv finde ud af, hvad det er du søger efter? – Lær at genkende en UVB-pære? Du kan ikke regne med at din lokale dyrehandler ved nok? Vi har tit set nye skildpaddeejer komme hjem med en forkert pære.

Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.150-kr.240 

Du kan læse mere om UVB-lys og varme, hvordan du genkender en UVB-pære, test, biologien og hvorfor det rette lys er livsvigtigt for din skildpadde: UVB-lys og varme

Har en ung skildpadde manglet UVB-lys i bare få måneder, så vil skildpadden typisk aldrig komme sig igen. 

Hvad sker der når skildpadden ikke får UVB-lys!

Denne Guløret terrapin var dødende da vi fik den ind. Her fotografers der, hvor skildpadden ligger under UVB-lys, derfor er farven lidt underlig og se på.

Denne Guløret terrapin var dødende da vi fik den ind. Her fotografers der, hvor skildpadden ligger under UVB-lys, derfor er farven lidt underlig og se på.

Foto. Skildpadden her har vi modtaget til adoption. Skjoldet virkede skrøbelig og bulet, så skildpadden har heller ikke fået det kalk og de vitaminer dyret havde behov for. 

Men inden skildpadden skal videre til et godt hjem, så skal skildpadden først plejes i mange måneder. 

Denne Guløret terrapin har desværre aldrig fået UVB-lys eller sol fra en åben himmel. Derfor ser dens skjold så grå og skællet ud. 

Skildpadden er ikke bare ved at skifte ham/skæl, der ligger flere lag dødt skæl under hinanden her, skildpadden har aldrig fået den varme og UVB-lys, der ellers ville have hjulpet skildpadden til, at kunne skifte sine skæl.

Men, skjoldet kan formodentlig endnu reddes, så skjoldet i det mindste bliver pænere med tiden. Efter nogle måneder, hvor skildpadden har adgang til UVB-lys 12 timer om dagen, så skulle skjoldet blive flot igen eller betydelig bedre. 

De første fem uger var skildpadden alene i et lille akvarium på 54 liter, fordi dyret konstant skulle have så meget UVB-lys og varme som muligt. 

Samme Guløret terrapin efter to måneders intensiv behandling med UVB-lys og det rigtige foder og ikke mindst rent vand.

Samme Guløret terrapin efter to måneders intensiv behandling med UVB-lys og det rigtige foder og ikke mindst rent vand.

Her kan du se den samme skildpadde, efter to måneder, hvor dyret har fået en intensiv pleje med UVB-lys og det rigtige foder.

Som du kan se, så er der endnu langt vej til, at skildpadden ligner den Guløret terrapin nedenfor.

Behandlingen fortsætter. Efter 5 uger, blev skildpadden sat sammen med nogle af vore andre sumpskildpadder, i en indendørsdam.

Dam til sumpskildpadder

Samme Guløret terrapin, nu efter 6 måneder, hvor det er blevet passet og plejet, som en skildpadde skal.

Samme Guløret terrapin, nu efter 6 måneder, hvor det er blevet passet og plejet, som en skildpadde skal.

Her kan du se samme skildpadde, efter seks måneders behandling, med UVB-lys, varme og rent vand. Tit går der flere år, inden en skildpadde bliver pæn igen, hvis den nogensinde gør.

Skildpadden er nu igen i top kondition, hvis den nogen sinde havde været på toppen.

Til alle jer, der endnu ikke har fået en UVB pære hængt op, over skildpaddens solplads.

Kære venner, der er ingen vej uden om. Det gælder liv og død for skildpadden.

Det gælder alle skildpaddearter også snapskildpadder, blødskjoldsskildpadder og moskusskildpadder. Nogle tror de nævnte arter kan undvære en solplads, med UVB-lys og varme. Det kan de ikke!

Her ser du én af Christians flotte Guløret terrapiner. Denne skildpadde har fået UVB-lys, kalk og de vitaminer sådan en skildpadde skal have.

Her ser du én af Christians flotte Guløret terrapiner. Denne skildpadde har fået UVB-lys, kalk og de vitaminer sådan en skildpadde skal have.

Her ser du en Guløret terrapin, der har fået tilstrækkelig med UVB-lys, fra fødslen. Skjoldet er flot og glat.

Det samme gælder for alle øvrige sumpskildpaddearter. Skildpaddens skjold tager skade, hvis skjoldet mangler UVB-lys og varme. Du kan desværre ikk altid selv se problemet, hvis du ikke ser andre skildpadder, der vel at bemærke får det lys de skal have.

Både UVB-pæren og varmepæren taber effekt over nogle måneder. Glæd din skildpadde og give den nye pærer, hvert halve år, mindst én gang om året. Skriv dato på pæren fatning, så ved du, hvornår du skiftede pæren sidst.

Sæt din skildpadde ud i solen

Denne artikel gælder både sumpskildpadder og landskildpadder.

Inden du læser videre, er der én vigtig ting, du skal vide.

Sætter du din skildpadde ud i direkte sommersol, uden mulighed for at søge skygge eller køle sig ned, risikerer dyret at blive alvorligt dehydreret. I værste fald kan skildpadden dø i løbet af kort tid.

Skildpadder elsker sol, men de skal altid have mulighed for selv at regulere deres temperatur.


Direkte sollys er det bedste UVB-lys

Har du dine skildpadder indendørs hele året, og er du i tvivl om, hvorvidt de får UVB-lys nok, så er en tur udenfor noget af det bedste, du kan tilbyde.

Direkte og ubrudt sollys er den bedste naturlige kilde til UVB-stråling.

Tag gerne din skildpadde med udenfor en times tid ad gangen. Gør du det et par gange om ugen, får skildpadden en værdifuld dosis naturligt UVB-lys, som er vigtig for skjold, knogler, stofskifte og generel sundhed.


Solen behøver ikke stå på en skyfri himmel

Mange tror fejlagtigt, at solen skal skinne fra en helt skyfri himmel, før det har effekt.

Det passer ikke.

Selv på dage med let skydække vil en stor del af solens UVB-stråler stadig nå frem og gavne skildpadden.


Ingen have? Der findes andre muligheder

Har du ikke en have, kan du stadig give din skildpadde naturligt sollys.

Måske har du en altan eller terrasse. Du kan også tage skildpadden med i parken, besøge familie med have eller finde andre sikre steder, hvor dyret kan få direkte sol.

Det vigtigste er, at sollyset rammer skildpadden direkte.


Glas stopper UVB-lyset

En ting er meget vigtig at forstå.

Sollys, der først skal passere gennem en glasrude, hjælper ikke din skildpadde ret meget.

Glas filtrerer en stor del af UVB-strålingen fra.

Derfor har det ingen reel værdi for skildpaddens behov for UVB, hvis den kun ligger bag et lukket vindue i solen.


Lav et sikkert område udenfor

Skab et lille trygt område, hvor skildpadden kan opholde sig sikkert.

Det kan være:

  • Et lille badebassin med glatte sider
  • En palleramme
  • En sandkasse
  • Et kaninbur uden bund
  • En mindre indhegning i haven

Det er ikke græsset, der er vigtigt.

Det vigtigste er solen, sikkerheden og muligheden for at kunne søge skygge.

Skildpadden må aldrig kunne kravle væk.


Skygge er lige så vigtigt som sol

Selvom skildpadder elsker varme, skal de altid kunne komme væk fra solen.

Sørg derfor for, at der altid findes et skyggefuldt område, hvor dyret kan køle sig ned.

Det kan være en omvendt urtepotte, et lille skjul, en plante eller blot skyggen fra kanten af bassinet.

Skildpadder regulerer selv deres temperatur, hvis de får muligheden.


Hvornår skal skildpadden have vand?

Hvis skildpadden kun er ude omkring en time, er det normalt ikke nødvendigt med vand.

Skal dyret opholde sig ude længere tid, skal der altid være adgang til vand.

Vandskålen må gerne være så stor, at skildpadden kan kravle helt ned i den.

Dette er særligt vigtigt i varmt sommervejr.


Solen hjælper skjoldet

En tur udenfor handler ikke kun om UVB-lys.

Det er også vigtigt, at skildpaddens skjold får mulighed for at tørre helt op.

Et skjold, der konstant er fugtigt eller aldrig bliver ordentligt opvarmet, kan med tiden give problemer med hud, skæl og skjoldets generelle sundhed.


Skildpadden ved selv, hvad den har brug for

Når skildpadden ligger i solen, vil du ofte se den strække halsen og vende hovedet op mod lyset.

Bliver den for varm, vil den som regel selv flytte sig over i skyggen.

Skildpadder er dygtige til at regulere deres behov – hvis vi giver dem muligheden.


Sollys er livsvigtigt

Naturligt sollys, varme og UVB-stråling er ikke luksus.

Det er en helt afgørende del af skildpaddens sundhed.

Uanset om du holder landskildpadder eller sumpskildpadder, vil regelmæssig adgang til naturligt sollys næsten altid være en fordel.

Solen er stadig den bedste UVB-pære, du kan tilbyde din skildpadde.

Fortvivl ikke, hvis du ikke kan tilbyde din skildpadde at komme udendørs. Bestil en ny UVB-, og varmepære på BellaDyrecenter.dk 

Har din skildpadde en frisk UVB-pære eller adgang til direkte sollys, så slipper du for at skulle tage din skildpadde til dyrlæge. 

Her ses kedelige eksempler på forkert pasning

Slideshow

Manglet UVB-lys
Rødøret terrapin der aldrig har fået varme og UVB-lys
Manglet UVB-lys
Landkortskildpadde der aldrig har fået UVB-lys, varme, rent vand mm.
Mangler UVB-lys med mere
Flad rødøret terrapin, har levet i en trækasse med låg over, luftfugtigheden for høj 1
Manglet UVB-lys i 9år
Kinesisk trekølsskildpadde der i 9 år ikke har fået UVB-lys.
Metabolic Bone Disease
Skildpadden har altid gået uden UVB-lys. Du kan se skildpaddens skjold er helt grå og død, at se på. Skjoldet skal skinne.

Halogen Spot 35 watt varmepære tåle vandsprøjt! 

Her på Sumpskildpadder har vi lavet denne video, hvor du kan se, en Halogen Spot 35w. pære kan tåle vandsprøjt.