Vores standardanlæg til landskildpadder

Der er brugt 4 pallerammer, til det viste anlæg. De er savet igennem, så kan vi trække rammerne helt ud og anvende væggen, som den ene side.

Vi bygger vores standardanlæg til landskildpadder.

Vi benytter pallerammer (foto længere nede).

modtager løbende skildpadder, derfor skal vi hurtigt kunne bygge og ændre bestående anlæg. Derfor har vi lavet en grundløsning for vores anlæg, til landskildpadder. 

Vi ligger vægt på, at anlægget skal være nemt og hurtigt at bygge, hvor prisen er holdt i ro.

Vi har her bygget et anlæg, der måler i længde 4 m. x brede 1,20 m. Det kan du skalere op og ned, som du nu har plads til og behov for.

Alt afhængig af, hvilke landskildpadder du har, så kan du vurdere om en enkelt palleramme i højden er nok, til dine skildpadder eller om der skal en ekstra højde ovenpå?

En enkelt palleramme måler længde 120 cm. x bredde 80 cm. x højde 20 cm. 

Pallerammer kan skaffes i de fleste byggemarkeder og mange planteskoler. 

Til anlæggets ydre ramme, benytter vi pallerammer. De er billige og er lette at arbejde med. Vi har i det viste tilfælde savet rammerne op, hvor de så er skruet sammen af mindre brædder.

Pallerammer måler 120 x 80 cm. Hvilket umiddelbart vil kunne passe til unge dyr eller mindre landskildpaddearter. Her kan man evt. stable et par rammer ovenpå hinanden. Se foto længere nede på siden.

I bunden er der lagt en presenning/armeret plastic, det er lagt ud i to lag. Det har vi god erfaring med, vil holde, til selv store skildpadder. 

Som bundlag, benytter vi kokosmuld og hø, det er let at holde lidt fugtigt i et område, for dyrenes bedste.

Denne side er opdateret d.1. april 2022

Indretning

Baljer og spande er købt i et lokalt byggemarked. De kan skæres i, med en hobbykniv eller det letteste er, at benytte en fintandet stiksav. Husk, børn, få hjælp til det her af en voksen. Det kan være lidt sejt at komme igennem siden på en balje.

Vi tilbyder altid en hule, vores landskildpadder kan trække sig tilbage i og få lidt privatliv. Hulen laver vi tit af baljer i forskellige størrelser, vi skærer en åbning i. De er lette at arbejde med og holde rene.

Over solpladsen, hænger vi både en lampe op til en UVB-pære og en lampe op til varmepærer. Hvis det er store skildpadder eller mange landskildpadder der går i anlægget, så skal vi hænge flere lamper op, så alle skildpadder kan få det lys de har behov for.

Til vandskål, benytter vi tit en spand, hvor vi skærer et hul i. Så skildpadden let kan gå ind og drikke og bade, hvis den vil. Med hanken tilbage, er det let at tømme vandtruget.

Fodringsplads, benytter vi en betonflise, til de lidt større landskildpadder. Betonflisen sliber og holder skildpaddens næb, i den rette længde.

Vi benytter gerne hø, til huler og under lamperne, på solpladsen. Så sikrer vi os altid, at solpladsen er helt tør, for vores landskildpadder. Husk at skifte høet, såsnart det er blevet fugtigt.

I det viste anlæg, går der to leopardskildpadder. 

Tilsvarende anlæg har vi også benyttet til vores græske-, russiske- og mauriske landskildpadder, vores afrikanske sporeskildpadder og rødfodet skovskildpadder m.fl.

Byg dit anlæg, til landskildpadder, i de materialer, du er tryg ved. Det vil normalt give dig det bedste resultat. 

Vil du se flere idéer til inde- og undeanlæg til landskildpadder

  • Kokosmuld

    Set hos SkildpaddeShop.dk

  • Presenning

    Set hos Byggemarked.

  • Set hos SkildpaddeShop.dk

Vandtrug og balje

Lav vandtruget så stort, at dine dyr kan bade i det.

Vandtrug er lavet af en plasticspand, hvor der er der skåret et hul i, så skildpadden kan kravle helt ind i spanden og bade. Med spandens håndtag, er den let at løfte væk og gøre rent.

Vi bruger enten fade med lave sider, gerne de glaserede, de er lette at gøre rent. Vi benytter også gerne en almindelig plastik spand, hvor vi enten saver et hul ind i eller saver bunden af med en fintandet stiksav. Spande er meget lette at gøre rent og koster ikke mange kroner

Vi skifter vand og rengør dyrenes vand, tit kan det ske op til flere gange om dagen. Rengøring skal foretages regelmæssigt, fordi mange landskildpadder har en tendens til at tisse og tømme deres afføring i vandskålen.

Betonflise til fodring

Dagens ret er ukrudtsplanter, med et drys af morgenfruer. Leopardskildpadder (Geochelone pardalis)

Vi fodrer de store dyr, på en betonflise, den er med til at holde dyrenes næb slebet.

Især de landskildpadder der lever i indendørs-anlæg. De skildpadder har en tendens til at få et lidt for langt næb, blandt andet fordi dyrene har for lidt at gnave i og generelt får blødt foder.

Beton indeholder sand, derfor er flisens grove overflade skal velegnet til at holde skildpaddens næb slebet, så vi slipper for en tur til dyrlægen eller selv skal i gang med vores mini-sliber

Bemærk, brostenen er lagt, så dyrene ikke lige klatrer over og ligger i fodret. Fodret holder sig derved frisk længere.

Galge til UVB- og varmepærer

Hvor der er mindre eller kun få landskildpadder, hænger vi gerne to lamper op. Hvor der er flere eller størrer landskildpadder, der hænger vi gerne tre eller flere lamper op.

Normalt benytter vi halogen varmepærer 35/50 watt og UVB-pære 5,0 13 watt til vores mindre landskildpaddeanlæg. 

Til de større landskildpadder, ca. 2. kg. og op. Benytter vi halogen varmepærer 50/100 watt og UVB-pære 5,0 26 watt

UVB-pærer: De europæsiske landskildpaddearter, benytter vi UVB-pære 5,0.

Leopardskildpadder og afrikanske sporeskildpadder benytter vi UVB-pære 10,0.

Her har vi bygget en galge, der let kan holde de tre lamper, vi her har valgt at hænge op. De to yderste lamper har, hver en halogen varmepære 50 watt og i midten hænger der en UVB 10,0 til leopardskildpadder.

Vi fortæller her mere om, hvor vigtigt UVB-lys og varme er for skildpadder.

Lamper, pærer og foder finder du hos vores venner SkildpaddeShop.dk 


Kvalitetsfoder til landskildpadder

Vi har altid flere forskellige slags foder, stående klar til at give til vores skildpadder.

Vil du du vide mere og kvalitetsfoder til landskildpadder - Sikre ukrudtsplanter du selv kan plukke.

 

Thomas bygger anlæg af pallerammer hos Skildpadder ABC

Thomas ejer af SkildpaddeShop.dk

Det viste anlæg består af to pallerammer, der er sat ovenpå hinanden. Det kan ikke være meget nemmere. Der er ingen behov for brug at skruemaskine, til det. Thomas har her en skruemaskine fremme, han er også i gang med at bygge en etage ovenpå.

Pallerammer kan skaffes i de fleste byggemarkeder og mange planteskoler. 

Pallerammer måler 1,20 x 80 cm. Hvilket umiddelbart vil kunne passe til unge dyr eller mindre landskildpaddearter. Her har Thomas stablet et par rammer ovenpå hinanden, han vil også bygge et anlæg ovenover, den der står på gulvet.

De mindre anlæg, skal bygges op på samme måde, som det større anlæg, vi har vi beskrevet ovenfor. 

Thomas er forøvrigt ejer af SkildpaddeShop.dk

Palleramme anlæg i to etager

Thomas blev færdig. Sådan har han bygget flere palleramme anlæg til Skildpadder ABC.

Det her anlæg, er bygget op på sammen måde, som det større anlæg ovenfor.

D kan bygge et anlæg til græske- og russiske landskildpadder, med en enkelt palleramme, og helt uden skruer. Det bliver vist ikke meget lettere at bygge et anlæg til landskildpadder.

Til sommer, kan du sætte dine skildpadder ud i haven eller bygge et tilsvarende pallerrammeanlæg udendørs. Der skal du bare huske, dyrene skal tilbydes en god skyggeplads og et godt dræn under anlægget. Vi skal nødigt have, at en tordenbyge oversvømmer anlægget og vandet ikke kan sive væk, ud under træværkets sider.

  • Rødfodet skovskildpadder

    Palleramme anlæg.
    I stedet for en balje, som hule, har dyrene fået bygget en træhule, du kan se siden af.

  • Afrikansk sporeskildpadde og leopardskildpadde

    Palleramme anlæg. Her har vi savet et hul, så skildpadderne kan kravle ind og ud af anlægget.
    Sæt to pallerammer sammen, sav hul i dem og få dobbelt så stort et anlæg.