google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

Førstehjælp til sårpleje og rensning af sår og skrammer.

👇Se i bunden af siden.

Apotekets sårpleje.

Del siden

Gør det ondt at blive bidt af en skildpadde?

"Gør skildpaddebid ondt?" "Ja, er det korte svar."

For din skyld! Vi har ladet os bide i, af skildpadder, dem vi tør lade bide i os.

Advarsel - Siden er ikke for alle!

Advarsel. Du skal ikke lade en skildpadde bide dig for sjov! Vi stikker ikke en finger eller hånd, ind i gabet på en skildpadde, hvis vi tror der går hul på os! - For med det risikerer, vi i sjældne tilfælde at kunne miste en finger. Det er en helt seriøs advarsel, til dig.

Vi ved, hvad vi gør og er blevet bidt mange gange, af skildpadder, ved uheld. Flere af biddene er det undertegnede det går ud over. Så jeg kan fortælle dig, hvor ondt det gør. 

Alle os, der arbejder med skildpadder, hos Skildpadder ABC, vi har fået en stivkrampe vaccination, hos vores læge. Vi skal sikre os så godt det nu er muligt, hvis uheldet er ude. Uheld kan vi desværre nok aldrig helt undgå, med alle de dyr vi håndterer, hvert år.

Hvor meget et skildpaddebid vil skade dig? Det afhænger af, hvilken skildpaddeart det er og størrelsen på skildpadden. Der er stor forskel på, hvor hårdt, de forskellige skildpaddearter bider. Er skildpadden kødædende, knuser skildpadden sneglehuse med sit næb, så vil skildpadden have et kraftigt bid og og et skarpt næb. Står skildpaddens menuen derimod på ukrudtsplanter, grønt og frugter, så behøver bidkraften normalt ikke at være så kraftigt.

Er skildpadden lille og ikke har et skarpt næb, så vil biddet ikke efterlade nogen mærker, og smerten vil være mild. Men hvis skildpadden er stor, og den har et skarpt næb, kan smerten være meget intens, og den kan efterlade et bidemærke i huden, eller blod kan springe fra såret.

Skildpadder bider, ja, det gør de. Men de bider normalt ikke deres ejer, gennem flere år, medmindre de har en grund til det. Skildpadden bider normalt kun, hvis den blive bange og stresset Hvis en skildpadde føler, at den er i fare, og skildpadden ikke føler den kan slippe væk fra dig, så vil skildpadden måske tro, at der ikke er andre muligheder end at angribe dig, før den selv bliver angrebet.

Vil du vide mere om stress hos skildpadder

Håndfodring. Det fleste skildpadder, kan man få et tillidsfuldt forhold til. Når man håndfodrer den enkelte skildpadde, der har fået tillid til dig, så vil skildpadden normalt ikke bide dig så hårdt, hvis skildpadden opdager, at den har bidt dig i fingeren, i stedet for i fodret, så vil skildpadden normalt straks give slip på din finger, så snart den har opdaget fejlen. Du kan godt ende med at sige AV, men, så er det normalt heller ikke mere ubehageligt.

Er der mange skildpadder omkring dig, imens du håndfodrer, så er det sværere for skildpadden, at opdage at den har bidt dig. Skildpadden vil have fodret før sine "kollegaer", i akvariet eller dammen. Der kan du godt få dine fingre lidt i "klemme".

Kender du ikke skildpadden, så skal du være ekstra forsigtig i din omgang med skildpadden.

Smerter er en individuel følelse, det jeg synes gør lidt ondt, synes andre måske gør moderat ondt osv. Jeg bestræber mig altid på, at undgå at blive bidt. Et enkelt bid, kan i uheldige tilfælde, risikere at påvirke dit helbred, mere end et normalt skildpadde bid regnes for. Derfor skal du altid være forsigtig, i din omgang med skildpadder.

Jeg vil gennemgå, hvilke sygdomme man kan blive ramt af, hvordan man sikrer sig bedst muligt, hvordan man renser et sår og hvordan jeg føler smerter, når en skildpadde har bidt mig. Sammen med det lidt "sjove" for dig, hvor ondt gør det på ham der skildpaddemanden, når han er dum nok til at lade sig bide i? 

Hygiejne, sårrens skriver jeg om nederst på siden.

Claus Skildpadder ABC

Denne side er opdateret d.2. marts 2023

Når en skildpadde tager fejl af dig for mad

Cooter fodres. Her er fingrene tæt ved skildpaddens næb og der kan ske uheld, hvis man ikke er opmærksom.

Cooter fodres. Fodrer man jævnligt, sine skildpadder, men hånden. Så bider skildpadden dig kun ved et uheld og vil hurtigt slippe igen. Smerte 1. på skalaen.

En skildpadde kan normalt godt kende forskel på et menneske og et stykke foder, men ved uheldige omstændigheder kan de komme til at forveksle din finger med et stykke foder. Går du rundt med bare tæer, i højt græs, kan der ske uheld og skildpadden vil bide i noget der ligner foder og skildpadden derfor gerne vil spise.

Du skal huske på, at skildpadder er opportunistiske når det gælder foder, uanset om de er kæledyr eller vilde, når de ser noget de tror kan spises, så vil de bide i det uden at tøve.

Vandlevende arter der tit bider.

  • Moskusskildpadder - De er ikke så uskyldige som de ser ud. Børn, bør have hjælp af deres voksne, når moskusskildpadden skal håndteres
  • Blødskjoldsskildpadder - Især (Apalone ferox) bryder sig ikke om at blive håndteret, og deres hals er meget lang, hvilken er en risiko 
  • Snapskildpadder - De har fået et navn, der fortæller os, at vi skal holde os fra den
  • Guldskildpadder - Det er en ret nervøs skildpadde

Landskildpadder der kan finde på at bide.

Husk. Der er ingen regler uden undtagelser. Vi giver igen garantier.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver bidt af en skildpadde

Landskildpadde bider. Her sker der ikke andet, end AV og 3. på skalaen.

Landskildpadde bider. Her sker der ikke andet, end AV og op til 3. på skalaen.

I tilfælde af at du får et lille harmløst bid, som det kan ske, når vi har med skildpadder at gøre, så er der ikke meget du kan gøre. Vi vil anbefale at du vasker dine hænder, før du gør noget andet. Prøv nu at lade skildpadden få lidt ro, og lov til at være lidt i fred et stykke tid. Skildpadden er sikker lidt stresset, efter oplevelsen.

Hvis du bliver bidt, og der kommer blod, så skal du straks få vasket og desinficere såret. Det skal du også gøre selvom såret er lille, såret kan stadigvæk være blevet inficeret, det kan potentielt være farligt. Bliver såret rødt og hæver, så  skal du en tur forbi din lægeEn læge vil være i stand til at fortælle dig, om der er behov for yderligere behandling af såret.

Skildpadder og krbdyr har mange bakterier i deres gab. Hvert år, ender flere skildpadde- og krybdyrejer på hospitalet, hvor de enten gennemgår antibiotiske behandlinger eller amputation af fingre. Derfor skal du ikke tage let på et bid fra din skildpadde. Tænk dig om. 

Gentager, alle der arbejder med skildpadder, hos Skildpadder ABC, vi har fået en stivkrampe vaccination, hos vores læge. Vi skal sikre os, hvis uheldet er ude. 

Landskildpadder kan også bide dig

Russisk landskildpadde testbider.

Russisk landskildpadde testbider. 3. på skalaen.

Nogle landskildpaddearter, er mere til at bide, end andre arter er. Vi har en del erfaring med at de russiske-, og mauriske landskildpadde hanner godt kan finde på at bide, hvis de føler deres territorium truet. 

En landskildpadde kan en dag bide i dig, du ved ikke umiddelbart hvorfor? Et eksempel på det, en dag tager du gummihandsker på, det har du måske ikke gjort før? Du har måske et plaster på en finger, du skal måske rense skildpaddens anlæg eller der er noget andet? Skildpadden har aldrig set en behandsket hånd før? Skildpadden aner ikke, om det den ser kan spises? Skildpadden forsøger nu at test bide i handsken, om det kan spises. Du føler et lille nap, men får flyttet din hånd, og tænker, skildpadden har aldrig bidt i mig før? Skildpadder teste ting af ved at bide i dem. 

Hvordan du undgår at blive bidt

Her håndterer Christian, en blødskjoldsskildpadde, på den rette måde. Florida blødskjoldsskildpadde (Apalone ferox).

Bid 2. på skalaen. Her håndterer Christian, en blødskjoldsskildpadde, på den rette måde. Florida blødskjoldsskildpadde (Apalone ferox).

Den bedste måde at beskytte dine fingre, hold dem væk fra skildpadden og lad være med at håndfodre din skildpadde. Du kan i stedet for lægge fodret på vandet og i foderskålen. Skildpadder er ligeglade med, hvordan de får deres foder, bare de får noget foder. 

I praksis er det selvfølgelig ikke helt muligt at undgå at skulle håndtere sin skildpadde. Men, vi kan være forsigtige.

Når du første gang skal have fat på en ukendt skildpadde, så vil en rask sumpskildpadde, forsøge at flygte, "hvæse" af dig, rive dig, med sine klør og måske bide efter dig. Det er tegn på, at skildpadden er bange og ikke gider, at du rører ved den. Altså en helt normal reaktion, fra dyrets side. Du skal jages væk! 

Skildpadden vil normalt falde til ro, når den lærer dig at kende.

Når du opholder dig hos din landskildpadde, gå ikke barfodet rundt, beskyt dine tæer, tag hjemmesko og fodtøj på. 

Ønsker du ikke at blive bidt af din skildpadde, så sørg for at skildpadden er godt fodret. En sulten skildpadde, vil forsøge at bide i alt der ligner foder også fingre og tæer.

En bange og stresset skildpadde, bør du holde dig fra. Skildpadden vil tit forsøge at bide dig, fordi den føler sig i fare. Lad skildpadden falde til ro, inden du tager den op. Sørg for at du altid er stille og rolig, i din omgang med skildpadden, ingen hurtige bevægelser, der gør skildpadden bange.

Foto. Her kan du se, hvordan Christian håndterer en sumpskildpadde, på den rette måde.

Benyt begge hænder og hold aldrig en skildpadde ud over et hårdt gulv, fliser, beton eller andet. Taber du skildpadden, så kan skjoldet i værste fald, tage skade og knække. 

Bid ved uheld. Vi havde på et tidspunkt en Kinesisk blødskjoldsskildpadde. Under rensning af akvarieruden for alger. Der listede skildpadden, der vejede 1,5 kg, ind på min arm og bed mig. Det var en 3. på skalaen. Det meste var nu nok chokket over, at de lykkedes skildpadden at få et bid i mig.

Jeg bliver bidt af en guløret terrapin 1. kg.

Guløret terrapin 1.kg. bider mig i fingeren 3. på skalaen. Det er til at holde ud.
Bider samme skildpadde mig i det bløde hud, mellem tommel og pegefinger, så er det 4,5.

Guløret terrapin 1.kg. bider mig i fingeren 3. på skalaen. Det er til at holde ud.
Bider samme skildpadde mig i det bløde hud, mellem tommel og pegefinger, så er det 4,5.

Hvor meget et skildpaddebid vil skade dig, afhænger af skildpaddens størrelse og art.

Hvis skildpadden er lille og ikke har et skarpt næb, vil biddet ikke efterlade nogen mærker, og smerten vil være mild. Men hvis skildpadden er stor, og den har et skarpt næb, kan smerten være meget intens, og den kan efterlade nogle få tegn.

Guløret terrapin "big Mama" 2,5 kg. bider mig i fingeren

Denne guløret terrapin, der hedder "Big Mama", hun får godt fat i min finger 3,5 på skalaen. Det gør ondt, men, så snart skildpadden slipper sit tag i mig, så er smerten også væk igen. jeg kunne tydeligt mærke, at Big Mama holdt igen, med sit bid. Der går ikke hul på min finger.

Maurisk landskildpadde han bider 6. på skalaen

Testudo graeca bider. Ikke den dag, jeg beskriver i teksten.

Testudo graeca bider og ventede gerne på at kameraet kom frem, dyret bed bare videre 😉

Bid ved uheld.


En dag, hvor jeg gjorde rent i skildpaddens anlæg, der fik skildpadden listet sig ind på mig og bed mig på ydersiden af min hånd.

Det kunne også have været huden, mellem pegefinger og tommelfingerne, skildpadden bed i.

Skildpadden bed en luns af min hånd? Hvilket forbavsede mig, normalt bliver der bare et mærke, når landskildpadder bider. Men, denne mauriske landskildpadde han er meget territorial, i sin opførsel. Det var en klar 6. på smerte skalaen. 

Landskildpadder er planteæder og vil generelt ikke bide så hårdt som de vandlevnde skildpaddearter, der er mere kødædende. 

Moskusskildpadder bider hårdt - Skader påført af moskusskildpadder

Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) bed skjoldkanten af denne han alm. moskusskildpadde.

Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) bed skjoldkanten af denne han alm. moskusskildpadde.

Moskusskildpadder har kraftige og skarpe kæber, med deres kæber kan de let knuse sneglehuse og skallen på krebs og skjoldet på en akvariekammerat. Som du ser på billedet, er det en alm. moskusskildpadde der har bidt et stykke af denne moskus. hans skjoldkant. Se flere foto eksempler nedenfor, hvor hårdt en moskusskildpaddes kæber bider.

Når en moskusskildpadde bider, så gør skildpaddens kæber to ting. Skildpadden bider hård, samtidig klipper skildpadden med sit næb, det kan være ned over en finger, og der vil gå hul. Det bløder næsten altid efter et bid fra en moskusskildpadde. 

Jeg forsøger altid at undgå at blive bidt af skildpadder, især af moskusskildpadder. De har et ubehageligt bid, hvor man både bliver bidt og samtidig klippe i, og der springe altid blod af såret. Det er aldrig helt ufarligt, og må derfor behørigt renses og holdes øje med. Hvordan du renser et skildpaddebid, se mere om det nederst på siden.

Vi stikker ikke en finger eller hånd, ind i gabet på en skildpadde, hvis vi tror der går hul - For med det risikerer, vi at miste en finger. Det er en helt ærlig advarsel. 

Aggressive skildpadder hvad kan man gøre?

Bid ved uheld. Det værste moskusskildpadde bid, jeg selv har fået af en moskusskildpadde var en 5,5 på skalaen. Moderate smerter, men ubehagelige smerter, fordi såret samtidigt blev skåret op, af skildpaddens bid, der sprang blod.

Hvordan renser jeg et sår? Få svar, længere nede på siden⬇ 

Skildpadder er blevet bidt

Øjet er så skadet, at det falder af i løbet af nogle dage.

Foden heler og skildpadden klarer sig udmærket.

Nu stikker vi ikke fingeren ind i gabet på en snapskildpadde

Alligator snapskildpadde 5. kg.

Selv en mindre alligator snapskildpadde på kun 5. kg. vil vi absolut ikke lade os bide af. Når en skildpadde kan bide en finger af, så er det et rent 10 tal.

Alligator snapskildpadde 5. kg.

Vi vil risikerer at blive handicappet og endda mulighed for amputation, af fingre. Vi har gennem årene mødt skildpaddeejere, der har været indlagt på sygehuset, efter en skildpadde har bidt dem. Hvor der er gået betændelse i biddet. Der ikke bare kunne helbredes med penicillin! Skildpaddeejere mister, hvert år fingre, fordi de bliver bidt og der går betændelse i såret.

Nogle skildpadder har et navn, der skaber respekt og vi ved, vi ikke umiddelbart vil rører ved dem. Sådan nogle er snapskildpadde, man kan bare se, de skildpadder er stærke, og har et kraftigt bid. Deres hals og hoved er enorme, dyrenes kæber er kraftige og skarpe. Lad eksperter håndterer snapskildpadder. Du kan ringe efter vores hjælp.

Hvordan håndter jeg en snapskildpadde rigtigt? Se HER

Alligator snapskildpadde

Denne Alligator snapskildpadde på 5. kg. er ved at bide lige gennem en stor fisk.

Bidt af snapskildpadde

Coyote Peterson råber at biddet er ekstremt smertefuldt. Smerterne må være en 9. på skalaen.

Du kan selv gå ind og se Brave Wilderness YouTube Video hvor han lader sig bide af en snapskildpadde.

Coyote Peterson råber at biddet er ekstremt smertefuldt. Smerterne må være en 9. på skalaen.

Bidskader

Svane bidt af alm. snapskildpadde

Vil skildpadden ikke slippe dig, efter et bid?

Alligator snapskildpadde har skadet en finger så meget, at den skulle amputeres. Det er en ren 10 på skalaen.

Alligator snapskildpadde har skadet en finger så meget, at den skulle amputeres. Det er en ren 10 på skalaen.

Skulle du blive bidt, af en skildpadde og den ikke vil slippe dig igen, så vil din bedste mulighed være at du straks stikker skildpadden og din hånd tilbage i vandet. Hold din hånd i ro, så vil skildpadden sikkert beslutte sig for at slippe din finger/hånd igen og lade dig være.

Slipper skildpadden ikke sit bid, kan du forsøge at hælde vand, fra en kande/spand, ud over dyrets næse og hoved, så vil skildpadden normalt hurtigt give slip på dig. 

Sidste mulighed, hvis du er alene med skildpadden. Stik skildpaddens næse og hoved og din egen hånd ind under den kolde vandhane, med fuld kraft på strålen. Det vil normalt få skildpadden til at slippe.

Vand der strømmer ud over skildpaddens næse og hoved, hjælper normalt, fordi du lukker af for skildpaddens åndedræt.

 Skildpadder har påført mennesker sygdomme

Skildpadder kan forårsage alvorlige skader, herunder overdreven blødning, sårinfektion, hvis ikke såret behandles ordentligt, og der kan endda ske amputation af én eller flere fingre.

Førstehjælp til sårpleje og rensning af sår og skrammer ⬇ Det gennemgår vi nedenfor.

Skildpadder i fangenskab kan desværre overføre en række sygdomme til mennesker. De her nævnte sygdomme, er blevet påvist, at være overført fra skildpadder til mennesker. 

Link til: Salmonella - Botulisme Campylobacter - Leptospirose - Trikinose

Europæisk artikel: Krybdyr og risikoen for infekektionssygdomme

Førstehjælp til sårpleje og rensning af sår og skrammer

Apotekets sårpleje.

Apotekets sårpleje.

Hvorfor skal man rense såret efter et skildpaddebid?

Det er vigtigt at rense sår og skrammer, så man forebygger, at der går betændelse i såret, da det er nemt for bakterier at trænge ind i åbne sår. Samtidig giver det huden de bedste forudsætninger for at sikre en hurtig, let og smertefri heling af sår og hudafskrabninger.

Større sår bør blive tilset af en læge, men overfladiske sår, skrammer og hudafskrabninger på ben, arme, ansigt m.m. kan tilses derhjemme.

Den mest effektive metode er at skylle med enten rent postevand eller sterilt saltvand. 

Sådan renser du et sår:

  • Rens såret grundigt med rigeligt vand, gerne en steril saltvandsopløsning, eks. Apotekets Sårskyl, der ikke svier på den tilskadekomne og kan sprayes direkte på såret fra en afstand på 10-20 cm.
  • Vask huden rundt om såret, men vær opmærksom på at undgå sæbe i såret, da det kan forsinke sårhelingsprocessen.
  • Kig efter om der er urenheder i såret, så som grus, småsten eller asfaltpartikler og fjern dem forsigtigt med en ren (afsprittet) pincet.
  • Såret behøver ikke at blive tildækket efterfølgende. Hvis det kommer i berøring med tøj, kan det være en god ide med et plaster eller bandage for at undgå irritation. 

Link til: Apotekets side om sårpleje

Den bedste sikkerhed mod Salmonella bakterien

Vask hænder både før og efter du rører ved skildpadder.
Det er den bedste måde at sikre sig mod Salmonella bakterien, hvis uheldet er ude, du bliver bidt. 

Har du ikke lige adgang til vand og sæbe, så benyt en håndsprit. Det kender vi alle, efter Corona.

Er skildpaddens bid giftigt? Nej, skildpaddens bid er ikke giftgigt, men, du kan risikere at skildpadden overføre Salmonella bakterien til dig. Skildpadder er som alle andre krybdyr vært for den potentielle dødelige bakterie Salmonella, og derfor en trussel imod dit helbred. Især personer, med en lav immunitet er i særlig risiko, ved Salmonella forgiftning.

Som krybdyr og skildpaddeejer er det tilrådeligt, at man hæver sit hygiejne niveau. Er du først inficeret med Salmonella bakterien, enten fra skildpadden, fra dyrets vand og anlæg, og du ikke vasker hænder, så vil du slæbe bakterien med dig rundt, til dørhåndtag, borde, børnenes  legetøj og andres ejendele. Det næst barn og voksen der rører der, hvor du lige har rørt, de vil nu blive smittet. Derfor gør det til en vane og antag at din skildpadde, er vært for bakterien. Du udsætter ellers dine kære for sygdom.

Særlig risiko. Hold skildpadder, krybdyr og padder ude af hjem, med børn under 5 år,      hvor der er personer med et lavt immunforsvar, det kan være ældre, gravide, personer i kemo-behandling, personer med sukkersyge eller HIV/AIDS ramte.   

Bliver du bidt, og der opstår et åbent sår, så vil du især være mere udsat for Salmonella bakterien. Der vil nu være fri adgang til din blodbane, for Salmonella bakterien.

Studier har vist. Salmonella er tit sat i forbindelse med skildpadder og Salmonella kan overføres til mennesker. Men studier har nu vist, at Salmonella ikke kun overføres fra dyr til mennesker, men også fra os til dyrene!  Det betyder, at du faktisk kan give dine dyr Salmonella! Det giver normalt ikke skildpadderne de store problemer, med sygdommen kan formere/proliferere sig til et punkt, hvor skildpadden kan give det tilbage til dig, så du kan blive meget syg. Så vask dine hænder! 

Du kan også benytte håndsprit, du kan have en beholder stående ved dine dyr, så er det let at spritte dine hænder af. Findes på SkildpaddeShop.dk

Vi er klar godt over, at nogle mennesker mener de aldrig bliver syge, men, det er nu engang vores job, at oplyse om risikoen ved hold af skildpadder. Tænk nu og vær ærlig, har du ikke haft ondt i maven, har dit barn? Kan det have været Salmonella bakterien, du er blevet påvirket af? De allerfleste søger ikke læge, fordi man har et par dage med lidt ondt i maven, diarré, hovedpine og måske opkast. En salmonellaforgiftning kan desværre udarte sig meget værre!

Bliver du ramt af Salmonella, vil du formentlig opleve diarré, mavesmerter, feber og hovedpine. Du vil måske også få kvalme og kaste op. Bakterien kan blive hængende i kroppen i alt fra nogle dage til flere uger. Det afhænger af den type, du er ramt af. 

Hvis du har mistanke om, at du er smittet, kan du tænke tilbage på de seneste par døgn. Typisk går der 12-48 timer, fra man bliver forgiftet, til man bliver syg. 

Behandling. Hvis du oplever mange symptomer eller har været syg mere end nogle dage, bør du søge læge. 

Vi har skrevet meget mere under siden: Salmonella, hvor du kan møde bakterien, bedst undgår bakterien og hvordan du kan sikrer dig.