Før du læser vores råd om luftvejsproblemer

Hos Skildpadder ABC er vi ikke dyrlæger, og vores vejledning kan ikke erstatte en undersøgelse eller behandling hos en krybdyrkyndig dyrlæge. Vores råd bygger på mere end 40 års praktisk erfaring med skildpadder kombineret med den biologiske og veterinære viden, der findes om krybdyr.

På denne side fortæller vi især om de ting, du selv kan holde øje med: temperatur, træk, luftfugtighed, ventilation, UVB-lys, appetit, adfærd og de første synlige tegn på problemer med luftvejene. Korrekte pasningsforhold er særligt vigtige hos krybdyr, fordi deres stofskifte og immunforsvar er tæt knyttet til deres kropstemperatur.

Luftvejsproblemer hos skildpadder

Luftvejssygdomme hos skildpadder kan være vanskeligere at håndtere end tilsvarende problemer hos mange pattedyr. Skildpadder har ikke et ægte mellemgulv som pattedyr, og deres stive skjold betyder, at lungerne ventileres ved hjælp af andre mekanismer og muskelgrupper.

Skildpadder har heller ikke samme effektive mulighed som pattedyr for at hoste slim og sekret op fra luftvejene. Ophobning af væske og sekret kan derfor blive et alvorligt problem, når luftvejene først er påvirket.

Det er en af grundene til, at en enkelt tilbagevendende boble ved næsen, næseflåd, ændrede vejrtrækningslyde eller anstrengt vejrtrækning ikke bør overses. Jo tidligere man opdager, at noget har ændret sig, desto bedre mulighed har man for at finde årsagen og hjælpe skildpadden.

Denne side er opdateret d.14. august 2026

Luftvejsproblemer og lungebetændelse hos landskildpadder

Leopardskildpadde med bobler i næsen. Foto Kamp Kenan.

Luftvejsproblemer hos landskildpadder skal altid tages alvorligt. Det kan begynde forholdsvis diskret med en enkelt klar boble eller lidt væske ved næseboret, men kan udvikle sig til ændret vejrtrækning, næseflåd og i alvorlige tilfælde lungebetændelse.

Hos Skildpadder ABC holder vi derfor altid øje med skildpaddens næse, øjne, appetit og vejrtrækning. Små ændringer kan være de første tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

En boble ved næsen kan være det første tegn

På billedet ses en leopardskildpadde (Stigmochelys pardalis) med en tydelig dråbe væske ved næseboret.

En enkelt boble eller væske fra næsen betyder ikke nødvendigvis, at skildpadden har lungebetændelse, men gentagne bobler, næseflåd eller ændret vejrtrækning bør aldrig ignoreres.

Du kan måske også høre, at skildpadden trækker vejret anderledes end normalt.

Vejrtrækningen kan blive mere anstrengt, raspende eller ledsaget af klukkende lyde.

Ved mere fremskredne luftvejsproblemer kan der komme større mængder slim eller skummende sekret fra næse og mund.

Kulde og forkerte miljøforhold kan være medvirkende

Landskildpadder er vekselvarme dyr, og deres immunforsvar og øvrige stofskifte er tæt knyttet til kropstemperaturen.

Hvis en skildpadde gennem længere tid holdes for koldt eller udsættes for store og uhensigtsmæssige temperaturudsving, kan kroppen få vanskeligere ved at modstå infektioner. Træk og afkøling bør derfor undgås.

Luftfugtigheden skal samtidig passe til den enkelte art. Det er vigtigt, fordi landskildpadder ikke alle kommer fra det samme klima. En leopardskildpadde og en rødfodet skovskildpadde har eksempelvis ikke de samme krav til fugtighed.

Det afgørende er derfor ikke blot at holde anlægget "tørt", men at sørge for den rette kombination af temperatur, luftfugtighed og ventilation for den pågældende art.

Leopardskildpadder kræver særlig opmærksomhed

Hos Skildpadder ABC har vi gennem årene oplevet, at leopardskildpadder kan være følsomme over for uhensigtsmæssige temperaturforhold, især hvis de samtidig udsættes for fugtige og kølige omgivelser.

Derfor er det vigtigt at give leopardskildpadden stabile temperaturforhold, en varm solplads og mulighed for selv at vælge mellem forskellige temperaturzoner.

Rødfodede skovskildpadder (Chelonoidis carbonarius) kommer derimod naturligt fra langt mere fugtige miljøer. Hos denne art må højere luftfugtighed derfor ikke i sig selv betragtes som forkert. Problemer kan blandt andet opstå, hvis fugtighed kombineres med for lave temperaturer eller utilstrækkelig ventilation.

Varme er vigtig – men er ikke en behandling i sig selv

Hvis en landskildpadde virker let påvirket efter afkøling, er det første, man bør gøre, at kontrollere hele anlægget.

Kontrollér temperaturerne, varmepæren, UVB-belysningen, ventilationen og luftfugtigheden, og sørg for, at forholdene passer til arten.

Hos en svækket skildpadde kan optimale og stabile temperaturer hjælpe kroppens stofskifte og immunforsvar med at fungere bedst muligt. Det betyder dog ikke, at man kan behandle en egentlig luftvejsinfektion alene ved at skrue op for varmen.

Fortsætter næseflådet, kommer der gentagne bobler fra næsen, bliver vejrtrækningen anstrengt eller støjende, eller holder skildpadden op med at spise, bør problemet undersøges nærmere.

Luftvejsproblemer kan have mange årsager

Det er vigtigt ikke automatisk at antage, at alle luftvejsproblemer skyldes kulde eller træk.

Hos krybdyr kan symptomer fra luftvejene blandt andet være forbundet med bakterielle, virale, svampe- eller parasitære infektioner. Andre sygdomme eller påvirkninger kan også give symptomer, der ligner en almindelig luftvejsinfektion.

Derfor kan det nogle gange være nødvendigt med mere end én undersøgelse, før den egentlige årsag findes.

Skildpadder kan ikke rense luftvejene som os

Skildpadders luftveje og lunger er anatomisk meget forskellige fra pattedyrenes.

Skildpadden har blandt andet ikke en bevægelig mellemgulvsmuskel som mennesker og andre pattedyr, og skjoldet betyder, at vejrtrækningen foregår på en helt anden måde.

Skildpadder har heller ikke samme effektive hostemekanisme som pattedyr. Derfor kan slim og sekret i luftvejene være vanskeligere for dyret at få fjernet.

Det er en af grundene til, at luftvejssygdomme hos skildpadder kan blive alvorlige og ikke bør sammenlignes direkte med en almindelig forkølelse hos mennesker.

Hold øje med de små forandringer

En rask landskildpadde skal normalt have tørre og rene næsebor og trække vejret uden tydelige lyde eller besvær.

Hold især øje med:

• gentagne bobler eller væske ved næseborene
• slim eller skummende sekret fra næse eller mund
• raspende, klukkende eller anstrengt vejrtrækning
• ændret aktivitet
• manglende appetit
• en skildpadde, der holder hoved og hals i en usædvanlig stilling under vejrtrækningen.

Jo tidligere man opdager en ændring, desto bedre mulighed har man for at finde årsagen og rette de forhold, der belaster skildpadden.

Foto: Leopardskildpadden (Stigmochelys pardalis) på billedet har en tydelig dråbe væske ved næseboret. Gentagne bobler eller næseflåd kan være et af de første synlige tegn på problemer i luftvejene og bør derfor tages alvorligt.

Sygdomstegn, der kan være relateret til luftvejene

Luftvejsproblemer hos sumpskildpadder kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle tegn er tydelige, mens andre er så diskrete, at ejeren først opdager dem, når problemet har stået på i længere tid.

Det er samtidig vigtigt at huske, at et enkelt symptom ikke nødvendigvis betyder lungebetændelse. Flere af de tegn, vi beskriver nedenfor, kan også have andre årsager.

Sumpskildpadden svømmer skævt

En vandlevende skildpadde, der pludselig flyder skævt, ligger med den ene side højere i vandet eller har svært ved at dykke, kan have problemer med luftvejene eller lungerne.

Skildpaddens to lunger ligger højt under rygskjoldet og spiller en vigtig rolle for dyrets opdrift. Hvis den ene lunge påvirkes anderledes end den anden, kan balancen i vandet ændres, så skildpadden flyder skævt.

Men skæv svømning er ikke ensbetydende med lungebetændelse.

Hos Skildpadder ABC ser vi indimellem en midlertidig opdriftsforstyrrelse hos sumpskildpadder lige efter transport og flytning til et nyt hjem. Skildpadden kan have svært ved at dykke eller ligge lidt skævt i vandet, hvorefter den igen svømmer normalt efter nogle dage. Det har vi beskrevet nærmere på vores side om stress

Det er derfor vigtigt at se på hele skildpadden og dens adfærd og ikke stille en diagnose ud fra skæv svømning alene.

Guløret terrapin med slim/skum ved munden, det skal tages alvorligt.

Tegn på mere alvorlige luftvejsproblemer

Ved luftvejsproblemer kan skildpadden blandt andet:

• opholde sig usædvanligt meget på solpladsen
• blive mindre aktiv
• miste appetitten
• få væske, bobler eller slim ved næse og mund
• trække vejret mere anstrengt eller støjende
• strække halsen frem under vejrtrækningen
• åbne munden gentagne gange for at trække vejret
• få problemer med at dykke eller holde balancen i vandet.

Jo flere af disse tegn der optræder samtidig, desto større grund er der til at reagere.

Lungebetændelse

Lungebetændelse hos skildpadder kan være alvorlig, men diagnosen kan ikke stilles alene ud fra de symptomer, ejeren ser hjemme.

En skildpadde kan have været påvirket i længere tid, inden symptomerne bliver tydelige. Krybdyr er gode til at skjule svækkelse, og sygdomsforløbet kan derfor være længere fremskredent, end det umiddelbart ser ud til.

Åben-mund-vejrtrækning, tydeligt besværet vejrtrækning, større mængder slim eller skummende sekret fra næse eller mund og markant påvirket almen tilstand er tegn, der skal tages alvorligt.

Begynd med at kontrollere pasningsforholdene

Ved de første mindre ændringer bør du gennemgå hele skildpaddens anlæg.

Kontrollér vandtemperaturen, temperaturen på solpladsen, varmepæren, UVB-belysningen, vandkvaliteten og om skildpadden udsættes for træk eller andre belastninger.

UVB-pæren skal naturligvis være i orden, men UVB-lys er ikke en behandling mod lungebetændelse. Det er en nødvendig del af skildpaddens normale pasning og blandt andet vigtig for D3-vitamin- og kalkstofskiftet.

Hos en svækket sumpskildpadde kan vi midlertidigt hæve vandtemperaturen til omkring 24–25 °C og sørge for en solplads på omkring 35 °C, afhængigt af arten. Som vekselvarmt dyr er skildpadden afhængig af omgivelsernes temperatur for at opnå en passende kropstemperatur, og det påvirker både stofskifte og immunfunktion.

Når skildpadden igen er aktiv, spiser normalt og er kommet til kræfter, sænkes temperaturen tilbage til det normale niveau for arten.

Hvis skildpadden derimod har tydelige eller tiltagende luftvejssymptomer, skal årsagen undersøges. En egentlig lungebetændelse kan kræve veterinær behandling.

Forebyg luftvejsproblemer

Den bedste behandling er naturligvis at undgå, at problemet opstår.

Hold vandtemperatur, lufttemperatur og solplads inden for de temperaturer, der passer til den enkelte art. Undgå vedvarende træk og pludselig afkøling, og sørg samtidig for god vandkvalitet og et velfungerende anlæg.

Temperaturerne skal ikke være ens hele døgnet. Naturlige temperaturfald kan være helt normale for mange arter. Det afgørende er, at temperaturerne passer til artens biologi, og at skildpadden har mulighed for selv at vælge mellem forskellige temperaturzoner.

Pas på ved overvintring

Et særligt problem kan opstå, hvis man forsøger at kombinere egentlig vinterdvale med normale aktive temperaturer.

En sumpskildpadde bør ikke opholde sig i meget koldt vand og samtidig have adgang til en solplads på omkring 30–35 °C, som om den skulle være fuldt aktiv. Det giver skildpadden meget forskellige termiske signaler og gør det vanskeligt at opretholde et naturligt vinterforløb.

Man bør derfor på forhånd beslutte, hvordan den pågældende art skal overvintre.

Skal arten i dvale, skal det ske under kontrollerede og artsrelevante forhold. Skal skildpadden derimod holdes aktiv gennem vinteren, skal hele anlægget indrettes til aktivt vinterhold med passende vandtemperatur, solplads, UVB-lys og en normal døgnrytme.

Man bør ikke forsøge at blande de to former for overvintring.

Kan skildpadder hoste?

Skildpadder har ikke den samme effektive hostemekanisme som pattedyr, men de kan lave kraftige respiratoriske bevægelser, som for ejeren kan se ud eller lyde som hoste.

Under vand kan man eksempelvis se pludselige, krampelignende bevægelser gennem kroppen eller gentagne bevægelser med hoved og hals. På land kan der forekomme usædvanlige lyde i forbindelse med vejrtrækningen.

Sådanne bevægelser eller lyde bør ikke automatisk kaldes hoste. Det vigtigste er at opdage, at skildpaddens normale vejrtrækning har ændret sig.

Nyser skildpadder?

En skildpadde kan også lave pludselige udåndinger gennem næsen, som kan minde om et nys.

En enkelt episode behøver ikke være tegn på sygdom. Gentages det, eller ses der samtidig næseflåd, bobler, slim eller ændret vejrtrækning, bør man være opmærksom på, om luftvejene er påvirket.

Slim eller skum fra mund og næse

Hvis skildpadden får hvidligt skum, større mængder slim eller andet sekret fra mund eller næse, skal det tages alvorligt.

Det kan være forbundet med problemer i luftvejene, men sekret omkring munden kan også have andre årsager, blandt andet sygdomme i mundhulen som stomatitis – også kaldet mundråd.

Skildpadder kan desuden gylpe foder op, eksempelvis hvis de har slugt store fødeemner eller spist meget hurtigt. Derfor skal man igen se på hele situationen og ikke stille en diagnose ud fra ét symptom.

Ændret vejrtrækning er et signal fra skildpadden. Det vigtigste er at opdage ændringen tidligt, kontrollere pasningsforholdene og reagere, hvis symptomerne fortsætter eller udvikler sig.

Temperaturen skal passe til skildpaddearten

Flok terrapiner, der solbader.

Korrekte temperaturer er en vigtig del af forebyggelsen af luftvejsproblemer hos sumpskildpadder.

Skildpadder er vekselvarme (ektoterme) dyr og er afhængige af omgivelserne for at regulere deres kropstemperatur. Hvis skildpadden gennem længere tid holdes for koldt eller ikke har mulighed for at varme sig ordentligt op, påvirkes blandt andet stofskiftet, fordøjelsen og immunforsvaret. Det kan gøre skildpadden mindre modstandsdygtig over for infektioner.

Derfor skal både vandtemperaturen og temperaturen på solpladsen passe til den enkelte skildpaddeart.

For mange af de almindelige voksne sumpskildpadder, vi holder i Danmark, vil vandtemperaturen normalt ligge omkring 20–22 °C, mens solpladsen bør ligge omkring 30–35 °C. Der findes dog artsforskelle, og unge dyr kan have behov for højere temperaturer. Se derfor altid temperaturerne under beskrivelsen af den enkelte art.

Hvis skildpadden ikke bruger solpladsen

En skildpadde, der ikke bruger solpladsen, er ikke nødvendigvis syg. Nogle arter soler sig meget, mens andre gør det mere skjult eller sjældnere. Moskusskildpadder (Sternotherus-arter) kan eksempelvis bruge solpladsen langt mindre synligt end mange terrapiner.

Bruger en skildpadde pludselig solpladsen anderledes end normalt, bør du kontrollere anlægget. Er solpladsen for varm eller for kold? Er vandet blevet for varmt? Virker varmepæren? Kan skildpadden let komme op på land? Eller føler den sig utryg og forlader derfor solpladsen, når mennesker nærmer sig? 

Varmepærens varmeafgivelse kan ændre sig over tid. Kontrollér derfor jævnligt temperaturen på solpladsen med et termometer, og justér om nødvendigt lampens afstand, så temperaturen fortsat er korrekt.

Det vigtigste er ikke, hvor mange timer skildpadden ligger på land, men om den har mulighed for selv at vælge mellem de temperaturer, den har behov for.

En ændring i skildpaddens normale brug af solpladsen kan samtidig være et af de små signaler om, at noget i anlægget eller hos skildpadden har ændret sig.

Supplerende afsnit til Luftvejsproblemer

Øjne, næse og mund kan fortælle meget

Ved luftvejsproblemer skal du ikke kun holde øje med skildpaddens vejrtrækning. Se også vores side om øjne, næse, ører og gab

Hævede eller sammenklistrede øjenlåg, væske omkring øjnene, gentagne bobler ved næseborene, næseflåd eller slim omkring munden kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

Et enkelt symptom fortæller ikke nødvendigvis, hvad skildpadden fejler. Flere af disse symptomer kan have forskellige årsager, men optræder de samtidig med ændret vejrtrækning, manglende appetit eller sløvhed, skal de tages alvorligt.

Mundhulen er også værd at holde øje med. Betændelse i mundhulen, stomatitis – ofte kaldet mundråd – kan give slim, belægninger og sekret omkring munden og kan derfor i nogle tilfælde forveksles med eller optræde samtidig med problemer i luftvejene.

A-vitaminmangel kan ligne luftvejsproblemer

Især hos sumpskildpadder kan mangel på A-vitamin give hævede øjenlåg og forandringer i de slimhinder, der blandt andet findes omkring øjne, mund og luftveje.

Det ses især hos skildpadder, der gennem længere tid har fået en ensidig eller mangelfuld kost.

Derfor er det vigtigt ikke automatisk at konkludere, at en skildpadde med hævede øjne har lungebetændelse. Foderet og den øvrige pasning skal også vurderes.

Man bør heller ikke forsøge at behandle problemet ved ukritisk at give store doser A-vitamin. A-vitamin er nødvendigt for skildpadden, men for meget kan være skadeligt.

Det bedste udgangspunkt er en varieret og artstilpasset kost med et korrekt vitamin- og mineraltilskud, når det er nødvendigt.

Guløret terrapin (Trachemys scripta scripta), han, med tydeligt hævede øjne. Hævede øjenlåg kan blandt andet være tegn på A-vitaminmangel, men kan også skyldes andre problemer.