Livsbetinget sygdom - Forkert foder. Mangler på solpladsen m.v.
Æg lagt af Guløret terrapin.
Forebyg sygdom med: Vitaminer, mineraler, kalk, UVB-lys og varme, det skal dine skildpadder have nok af.
Derfor anbefaler vi altid, at du for en sikkerheds skyld tager din skildpadde med til en dyrlæge der ved noget om skildpadder. Dem er der desværre ikke mange af.
Det vigtigste forebyggende vi kan gøre, så vi sikrer os at en skildpadde holder sig rask, det er at sørge for at skildpadder altid har både UVB- og varmepærer
Denne side er opdateret d.29. juli 2026
Fire ting, der giver en syg skildpadde de bedste forudsætninger for at komme sig
Dette mix redder liv. Komodo 5% UVB-pære - 35 w. halogen spot varmepære - Sera Raffy p fodersticks - ReptiVite med vitaminer og mineraler.
Uanset hvilken sygdom en sumpskildpadde lider af, ser vi hos Skildpadder ABC igen og igen, at fire grundlæggende forhold har afgørende betydning for, om skildpadden får mulighed for at komme sig.
Disse fire forhold bør kontrolleres og rettes hurtigst muligt.
1. Solplads med varme og UVB
En sumpskildpadde skal have adgang til en tør solplads.
Temperaturen under varmepæren bør være 30-35 °C, og over solpladsen skal der være en velfungerende UVB-pære (5.0).
Varme er nødvendig for, at skildpadden kan regulere sin kropstemperatur, fordøje sin føde og opretholde et normalt immunforsvar.
UVB-lyset gør det muligt at danne D-vitamin, som er nødvendigt for optagelsen af kalk og en lang række normale kropsfunktioner.
Husk, at UVB-pærer gradvist mister deres effekt og normalt bør udskiftes én gang om året, også selv om de stadig lyser.
2. Artskorrekt og varieret foder
Korrekt ernæring er en af de vigtigste faktorer for et godt helbred.
Giv et kvalitetsfoder som basis, f.eks. Sera Raffy P, kombineret med en varieret kost af naturlige ferskvandsfødeemner, der passer til den pågældende art.
Undgå ensidig fodring med f.eks. grønlandske rejer, rødt kød eller katte- og hundefoder.
3. Vitaminer og mineraler
Ved sygdom eller efter længere tids fejlernæring kan et vitamin- og mineraltilskud være en hjælp.
Vi anvender blandt andet Nekton Multi Repeller Zoo Med ReptiVite, blandet i et lille stykke ferskvandsfisk eller andet egnet foder.
Tilskud bør bruges med omtanke og som supplement til en varieret kost – ikke som en erstatning for korrekt fodring.
4. Rent vand
God vandkvalitet er afgørende for sumpskildpaddens helbred.
Vi anbefaler normalt at skifte op til 50 % af akvarievandet hver 14. dag, afhængigt af belastningen og filtersystemets kapacitet.
Rent vand reducerer mængden af bakterier og affaldsstoffer og mindsker risikoen for infektioner.
Landskildpadder
Hos landskildpadder er korrekt foder mindst lige så vigtigt.
En varieret kost med vilde ukrudtsplanter udgør grundlaget for et godt helbred.
Et kvalitetsfoder som Sera Raffy Vitalkan anvendes som supplement, men bør aldrig erstatte en artskorrekt kost med ukrudt og vilde planter.
De fire punkter løser ikke alt
Hos Skildpadder ABC oplever vi ofte, at skildpadder bliver markant bedre, når disse fire grundlæggende forhold bliver rettet.
Mange sygdomme skyldes helt eller delvist fejl i pasningen, og derfor kan en forbedring af leveforholdene have stor betydning.
Det betyder dog ikke, at alle sygdomme kan behandles på denne måde. Infektioner, knoglebrud, ægstop, alvorlige parasitinfektioner og mange andre sygdomme kræver behandling hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Vi anbefaler derfor altid, at de fire punkter kombineres med korrekt diagnose og behandling, når det er nødvendigt.
Hav tålmodighed
Skildpadder bliver sjældent raske fra den ene dag til den anden.
De er vekselvarme dyr, og deres stofskifte arbejder langt langsommere end hos pattedyr og fugle. Skildpadder er krybdyr
Derfor tager helingen ofte uger eller måneder.
Det vigtigste er at give skildpadden de bedst mulige betingelser, være tålmodig og reagere hurtigt, hvis tilstanden forværres.
Sygdomstegn relateret til reproduktionssystemet
Manglende æglægning og tilbageholdte æg
En kønsmoden hun af de fleste sumpskildpaddearter vil normalt danne og lægge æg, også selv om hun aldrig har været sammen med en han. Æggene vil i så fald være ubefrugtede.
Hvis en kønsmoden hun aldrig lægger æg, eller pludselig holder op med at lægge æg, kan det være et tegn på, at noget ikke fungerer, som det skal.
Manglende æglægningsplads
En af de hyppigste årsager til problemer er, at hunnen ikke har et egnet sted at lægge sine æg.
Hunnen skal have adgang til et område med et fugtigt og letgravet bundlag, f.eks.:
- kokosmuld
- muldjord uden gødning
- sand eller en blanding af sand og jord.
Det er her, hun naturligt vil grave sine æg ned.
Har hun ikke mulighed for det, kan hun tilbageholde æggene i en periode. Til sidst kan der udvikles ægstop (tilbageholdte æg), som er en alvorlig og i nogle tilfælde livstruende tilstand.
Hos havskildpadder graves æggene eksempelvis ned i sandet på stranden. Også ferskvandslevende sumpskildpadder har behov for et egnet æglægningssted.
Forkert pasning kan forhindre ægproduktion
Hos Skildpadder ABC ser vi mange hunner, der aldrig kommer til at producere æg.
Årsagen er ofte, at skildpadden gennem mange år har været holdt under forkerte forhold.
Manglende UVB-belysning, utilstrækkelig varme, fejlernæring, kalkmangel, vitaminmangel og et dårligt indrettet anlæg kan medføre, at kroppen ikke har de nødvendige ressourcer til at danne æg.
Når kroppen mangler energi eller næringsstoffer, prioriteres de livsnødvendige funktioner højere end reproduktion.
Andre årsager
Manglende æglægning kan også skyldes:
- sygdomme i æggelederen
- unormalt store eller misdannede æg
- infektioner
- smerter fra bughulen eller andre indre organer
- deformiteter af bækken eller skjold
- høj alder eller generel sygdom.
Vores erfaring
Hos Skildpadder ABC har vi modtaget sumpskildpadder med så alvorlige skjolddeformiteter, at bagenden af skjoldet var vokset unormalt sammen.
Hos en af disse hunner var åbningen ved halen blevet så snæver, at halen næsten ikke kunne strækkes ud. Selv hvis hun havde produceret æg, ville det sandsynligvis have været umuligt at lægge dem naturligt.
Samtidig var skildpadden så fejlernæret og i så dårlig kondition, at den heller ikke havde de nødvendige ressourcer til overhovedet at danne æg.
Eksemplet viser, hvor alvorlige konsekvenser langvarig fejlpasning kan få.
Manglende UVB-belysning, kalkmangel og forkert ernæring påvirker ikke alene skjoldets udvikling, men kan også få varige konsekvenser for skildpaddens reproduktionsevne.
Kan reproduktionsevnen vende tilbage?
I nogle tilfælde ja.
Når en tidligere misrøgtet skildpadde får korrekt UVB-belysning, varme, varieret kost, kalk og gode leveforhold, kan reproduktionsevnen gradvist vende tilbage.
Det kan dog tage flere år, før en hun igen begynder at danne æg, og hos nogle dyr er skaderne så omfattende, at reproduktionsevnen forbliver varigt nedsat.
Skildpadden virker svag og spiser ikke
Det kan være mange ting. Er der sket ændringer i skildpaddens liv, så skal du være opmærksom på, at det kan være stress, din skildpadde har?
Stresse kan opstå: Du har flyttet lidt rundt på skildpaddens akvarium, indrettet akvariet anderledes end det skildpadden normalt kender til, du har fået hund/kat/børn der hænger ud omkring akvariet, skildpadden har fået nyt hjem, måske er der sket noget lignede hos dig?
Du opdager nu at din sumpskildpadde ligger og flyder skævt i vandoverfladen eller skildpadden hænger oppe på solpladsen og virker træt og uinteresseret, vil ikke spise, skildpaddens øjne er måske også lidt hævet? Det er tit tegn på stress og skildpadden nu ikke kan klare mere.
Gå til vores side: Stress hos skildpadder Hvad kan du gøre?
Skælskifte og hamskifte hos sumpskildpadder
Denne Cooter er i gang med et normalt skælskifte. Sumpskildpadder skifter skæl, hvert år.
Skæl- og hamskifte er en helt naturlig del af en sumpskildpaddes liv.
Hos de fleste arter udskiftes både skjoldets hornskæl og den yderste hud løbende gennem hele livet. Et normalt skælskifte er derfor ofte et tegn på, at skildpadden vokser og trives.
Omvendt kan manglende eller unormalt skælskifte være et tegn på, at noget i pasningen eller skildpaddens helbred ikke fungerer optimalt.
Et normalt skælskifte
Skjoldet er dækket af hornskæl, som består af keratin – det samme materiale, som vores negle og hår er opbygget af.
Efterhånden som skildpadden vokser, løsner de gamle hornskæl sig, og nye dannes nedenunder.
Hos unge, hurtigt voksende skildpadder sker dette oftere end hos fuldvoksne dyr.
Hos voksne skildpadder kan skælskiftet være meget diskret og foregå over længere tid.
Hvad fortæller skælskiftet?
Et regelmæssigt skælskifte fortæller som regel, at skildpadden:
- vokser normalt
- får tilstrækkelig UVB-belysning
- har adgang til en varm og tør solplads
- får en varieret og artskorrekt kost
- trives under gode miljøforhold.
Skælskifte alene kan dog ikke bruges som en garanti for, at skildpadden er rask.
Når skælskiftet udebliver
Hvis en art, der normalt skifter skjoldskæl, gennem længere tid slet ikke gør det, bør hele pasningen gennemgås.
De hyppigste årsager er:
- utilstrækkelig UVB-belysning
- for lav temperatur på solpladsen
- mangelfuld ernæring
- vitamin- og mineralmangel
- dårlig vandkvalitet
- generel sygdom.
Langvarige problemer kan medføre dårlig skjoldvækst, deformiteter og nedsat trivsel.
Undtagelser
Ikke alle sumpskildpadder skifter skjoldskæl på samme måde.
Hos blandt andet:
- moskusskildpadder (Sternotherus)
- snapskildpadder (Chelydra og Macrochelys)
- blødskjoldsskildpadder (Trionychidae)
foregår det på en anden måde.
Hos disse arter kan skjoldets udseende derfor ikke bruges som indikator for, om dyret er rask.
Luft under skællene
Når et hornskæl er ved at løsne sig, kan der komme en smule luft eller vand ind mellem det gamle og det nye skæl.
Under vand kan dette få skællet til at se sølv-, kobber- eller metallisk ud.
Det er helt normalt og betyder blot, at skællet er ved at blive udskiftet.
Skal man hjælpe?
Normalt falder hornskællene af af sig selv.
Sidder et løst skæl fast i længere tid, kan man forsigtigt børste skjoldet med en blød børste under vand.
Forsøg aldrig at rive et fastsiddende skæl af.
Det kan beskadige det nye hornlag nedenunder og skabe adgang for bakterier og svampe.
Tilbageholdte skæl
Hvis gamle hornskæl bliver siddende gennem længere tid, taler man om tilbageholdte skæl.
Det skyldes oftest en kombination af:
- utilstrækkelig UVB-belysning
- manglende varme
- forkert ernæring
- dårlig vandkvalitet
- sygdom.
Vitaminmangel kan være en medvirkende årsag, men problemet skyldes som regel flere forhold samtidig.
Hamskifte
Ud over skjoldet skifter sumpskildpadder også hud.
Det foregår ikke som hos slanger, hvor hele huden trækkes af i ét stykke.
Hos skildpadder løsner huden sig gradvist i meget tynde, næsten gennemsigtige flager.
Ofte lægger ejeren slet ikke mærke til det.
Overdreven hamskifte
Store hudflager, der bliver hængende, eller vedvarende kraftig hudafskalning er ikke normalt.
Det kan blandt andet skyldes:
- fejlernæring
- overfodring
- dårlig vandkvalitet
- for høj vandtemperatur
- bakterie- eller svampeinfektion
- hudsygdomme.
I sådanne tilfælde bør hele pasningen gennemgås, og ved mistanke om sygdom bør skildpadden undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Skildpadder spiser ofte deres egen hud
Mange sumpskildpadder spiser den hud, de netop har smidt.
Det gælder især moskusskildpadder (Sternotherus), men ses også hos flere andre arter.
Det er en naturlig adfærd og giver ingen grund til bekymring.
Skildpadden der har levet i et dårligt miljø og manglet UVB-lys
Denne 9 år gammel rødøret terrapin hun, lider af metabolisk knoglesygdom.
Familien der ejede skildpadden, var ellers glade for dyret, men havde ikke undersøgt, hvordan en skildpadde skal passes, så dyret kunne leve et sundt og godt liv.
Dyrlægen havde ellers været
på besøg og set dyrets tilstand, men dyrlægen havde ikke rådgivet familien om, at ændre på skildpaddens miljø og leveforhold.
Skildpadden havde hele sit liv, levet under et tæt glaslåg. Glas blokerer
effektivt for alle UVB/A stråler, så lyset ikke gavner skildpadden. Skildpaddens tank, var indkapslet i en trækasse, hvor glaslåget gjorde hele opsætningen så tæt, at der udviklede sig en meget høj luftfugtighed,
inde i kassen. Skildpaddens skjold kunne aldrig blive helt tør, i stedet for bliver skjoldet deformt og vil begynde at rådne.
kan du ikke undgå at skulle have et låg over skildpaddens anlæg, så skal du sørge for at der er en ordentlig udluftning, i anlægget. Det er ikke nok, bare at fjerne et lille hjørne. Der skal åbnes op, mindst 10 x 20 cm. og det helst i begge ender af anlægget.
Billedet fortæller: Denne rødøret terrapin der er flad, som en pandekage, lider af metaboliske knoglesygdom, der normalt udvikler sig ved, at dyrets foder mangler kalk og D-vitamin, fosfor niveauet er for højt, samtidig er det typisk, at skildpadden heller ikke har fået tilstrækkeligt med UVB-lys. UVB-lys er helt nødvendigt for skildpadder, så de kan optage kalk og producere D-vitamin, der er helt nødvendigt for skildpadder.
Desværre er mange skildpaddeejere ikke klar over, at skildpaddens miljø og levested, sammen med fodret, kan have en så negativ indvirkning på en skildpadde.
Akvarium indretning for de større skildpadder og for de mindre skildpadder
Mangler UVB-lys,vitaminer og kalk
Kinesisk trekølsskildpadde skjold er faldet sammen (deform), har manglet UVB-lys og har derfor også haft kalkmangel. Kalk, mineraler og vitaminer kan skildpaddens krop ikke optage, uden en UVB pære eller direkte sollys. UVB pærer virker i max. 1. år uanset om de stadigvæk kan lyse.
For lidt D3-vitamin og/eller forkert balance mellem kalk og fosfor bevirker, at knogler og skjold udvikler sig forkert og bliver bløde og falder sammen. I visse tilfælde kan skildpaddens kæbeknogler også blive så påvirket, så dyret ikke kan spise.
Hos sumpskildpadder ses der ved D3-vitaminmangel, at skjoldet bliver blødt og gummiagtigt, og skjoldet får et bulet eller kegleformet udseende.
Kalkmangel kan udbedres med ReptiVite der indeholder mineraler, kalk og vitaminer, med D3.
Den Kinesiske trekølsskildpadde på billedet, har manglet en UVB-pære. Skjold og knogler er derfor blevet afkalket og deform.
"Skildpaddeunger har vel ikke behov for UVB-lys?" Det hører vi meget.
Det er livsvigtigt at de små skildpaddeunger straks kommer i gang med UVB-lys. Får ungerne ikke UVB-lys, så vil de få misdannet og deformt skjold og senere dø!
Her hos Sumpskildpadder ser vi dagligt, hvad manglende UVB-lys og varme giver dyrene af problemer.
Får skildpaddeungen ikke UVB-lys, så kan skildpadden ikke optage vitaminer, mineraler og kalk til dyrets organer/krop. UVB-lys hjælper også på skildpaddeungens appetit og aktivitetsniveau. Uden varme kan skildpadden ikke få sin indre ovn til at fungere, så maden kan omsættes til livsvigtig energi.
Den lille hun vil få ødelagt muligheden for at kunne lægge æg, hvis skildpaddeungen skulle nå op i den kønsmodne alder.
Når vi opretter en solplads med UVB-lys og varmepære, så forsøger vi at efterligne solens stråler. Går skildpadden i din havedam, så får skildpadden solens stråler helt naturligt.
Se siden: Skildpadder der mangler UVB-lys
Hvordan giver man sine sumpskildpadder UVB-lys og varme
Hævede led, hævede fødder og halthed
Hævede led, hævede fødder eller en sumpskildpadde, der halter eller slæber bagbenene efter sig, er ikke normal adfærd og bør altid tages alvorligt.
Hos Skildpadder ABC ser vi, at disse symptomer ofte skyldes livsbetingede sygdomme, hvor forkert pasning gennem længere tid har påvirket skildpaddens helbred. En af de hyppigste årsager er urinsyregigt (gigt), men symptomerne kan også skyldes infektioner, skader eller andre alvorlige sygdomme.
Urinsyregigt
Urinsyregigt opstår, når kroppen ikke længere kan udskille urinsyre effektivt. Urinsyren ophobes i kroppen og danner små krystaller, som aflejres i blandt andet led, fødder og indre organer. Det giver smerter, hævelser og nedsat bevægelighed.
Hos sumpskildpadder i fangenskab skyldes sygdommen ofte en kombination af flere fejl i pasningen.
Vi ser blandt andet skildpadder, der gennem længere tid er blevet fodret med:
- kattefoder
- hundefoder
- store mængder saltvandsrejer
- en ensidig og ubalanceret kost.
Katte- og hundefoder er udviklet til pattedyr og indeholder en sammensætning af næringsstoffer, som ikke er egnet til sumpskildpadder. En langvarig fejlernæring kan belaste nyrerne og øge risikoen for urinsyregigt.
Symptomer
Typiske symptomer kan være:
- hævede led
- hævede fødder
- bløde, ballonlignende hævelser under skjoldets kant
- halthed
- skildpadden slæber et eller flere ben
- nedsat lyst til at bevæge sig
- nedsat appetit.
Jo tidligere symptomerne opdages, desto større er muligheden for at begrænse de varige skader.
Hvad gør vi hos Skildpadder ABC?
Når vi modtager en skildpadde med mistanke om urinsyregigt, gennemgår vi hele pasningen.
Vi undersøger blandt andet:
- om kosten er artskorrekt og varieret
- om skildpadden får korrekt UVB-belysning
- om UVB-pæren stadig virker og udskiftes regelmæssigt
- om temperaturen på solpladsen er korrekt
- om vandkvaliteten er tilfredsstillende
- om skildpadden viser tegn på dehydrering.
Fejlfodringen stoppes straks.
Skildpadden får en varieret kost, korrekt UVB-belysning og en solplads med en temperatur på 30-35 °C, så fordøjelsen og omsætningen af næringsstoffer fungerer optimalt.
Mistænker vi urinsyregigt eller nyreskader, anbefaler vi altid undersøgelse hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor længe sygdommen har udviklet sig.
Har skildpadden gennem længere tid været fejlfodret, kan nyrerne og leddene være blevet så alvorligt beskadiget, at skaderne ikke kan helbredes. I mange tilfælde kan sygdommens udvikling dog bremses, hvis pasningen bliver rettet i tide.
Hævede led kan skyldes andet
Hævede led eller halthed skyldes ikke altid urinsyregigt.
Andre mulige årsager er blandt andet:
- bidskader
- infektioner
- knoglebrud
- knoglebetændelse
- kalkmangel
- fremmedlegemer i trædepuderne
- tilbageholdte æg hos hunner
- blæresten
- rygmarvsskader eller andre neurologiske lidelser.
Hos hunner kan tilbageholdte æg i nogle tilfælde trykke på nerver eller andre organer, så skildpadden får svært ved at bevæge bagbenene.
Disse tilstande kræver hurtig undersøgelse hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Hævelser hos sumpskildpadder – hvad kan de skyldes?
Hævelser hos sumpskildpadder er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom. Derfor er det vigtigt at finde årsagen, før man begynder en behandling.
Bløde hævelser (ødem)
Bløde, væskefyldte hævelser føles ofte som små vandballoner under huden. De kan blandt andet skyldes:
- nyresygdom
- hjerteproblemer
- leversygdom
- alvorlig fejlernæring
- lavt indhold af proteiner i blodet
- væskeophobning (ødem).
Disse hævelser ses ofte symmetrisk på begge bagben eller omkring lysken.
Hårde hævelser (urinsyregigt)
Ved urinsyregigt aflejres små krystaller af urinsyre i led og væv.
Leddene bliver hævede, faste og ømme, og skildpadden vil ofte halte eller undgå at støtte på benet.
Urinsyregigt udvikler sig typisk over længere tid og ses ofte hos skildpadder, der har været fejlernæret eller har nedsat nyrefunktion.
Betændelsesbylder (abscesser)
En byld skyldes en infektion.
Hos krybdyr er pus ofte fast og osteagtig i stedet for flydende, som man kender det fra mennesker og hunde.
En byld sidder som regel kun ét sted og kan opstå efter:
- bidskader
- rifter
- stikskader
- fremmedlegemer.
Bylder kræver ofte kirurgisk behandling hos en krybdyrkyndig dyrlæge.
Ledbetændelse
En infektion kan også udvikle sig inde i et led.
Leddet bliver hævet, varmt og smertefuldt, og skildpadden vil ofte halte kraftigt.
Ledbetændelse kræver hurtig behandling.
Brækkede knogler
Et brud kan give hævelse omkring skadestedet.
Skildpadden vil ofte holde benet unaturligt eller helt undgå at bruge det.
Tilbageholdte æg
Hos hunner kan æg, der ikke bliver lagt, trykke på nerver og blodkar.
Det kan medføre:
- hævede bagben
- besvær med at gå
- slæbende bagben
- nedsat aktivitet.
Dette er en akut tilstand, som kræver dyrlægehjælp.
Er hævelsen blød eller hård?
Det kan give et fingerpeg om årsagen.
Bløde hævelserskyldes ofte væskeophobning (ødem).
Hårde hævelserskyldes oftere urinsyreaflejringer, knogleforandringer eller en fast byld.
Det er dog ikke muligt at stille en sikker diagnose alene ved at mærke på hævelsen.
Hvornår skal man reagere?
Alle hævelser hos en sumpskildpadde bør undersøges nærmere.
Kontakt en dyrlæge med erfaring i krybdyr, hvis skildpadden:
- halter
- slæber et ben
- har hævede led eller fødder
- får en ny knude eller hævelse
- holder op med at spise
- virker sløv.
Jo tidligere årsagen bliver fundet, desto større er muligheden for at behandle sygdommen.
Skildpadden har levet af kattefoder og rødt kød!
Foderproducenten vil gerne se dig som kunde igen. Derfor producere de foder, der passer til dyrearten.
Sumpskildpadder bliver ikke deform af sig selv
Blødt og deformt skjold
Et deformt skjold opstår ikke af sig selv.
Hos langt de fleste sumpskildpadder skyldes et blødt eller misdannet skjold langvarig fejlpasning, hvor skildpadden ikke har fået de nødvendige betingelser for at udvikle et stærkt skelet og skjold.
Blødt skjold er ikke altid sygdom
Der findes naturligvis undtagelser.
Blødskjoldsskildpadder (Trionychidae) har, som navnet siger, et blødt skjold helt naturligt.
Meget unge sumpskildpadder har også et mere eftergiveligt skjold, som gradvist bliver hårdere i takt med, at de vokser.
Hos disse dyr er et blødere skjold derfor helt normalt.
Hvordan opstår et deformt skjold?
Hos Skildpadder ABC ser vi ofte det samme forløb.
Ejeren synes, skildpadden ser sulten ud og begynder at give den ekstra godbidder.
Efterhånden vænner skildpadden sig til kun at ville spise disse fødeemner, mens den afviser et varieret og artskorrekt foder.
Typiske eksempler er:
- grønlandske rejer
- vesterhavsrejer
- blåmuslinger
- saltvandsfisk
- rødt kød
- kattefoder
- hundefoder
- skinke og andre forarbejdede fødevarer.
En ensidig kost betyder, at skildpadden gradvist kommer til at mangle vigtige vitaminer, mineraler og kalk.
Samtidig belastes blandt andet nyrer og lever af en kost, som skildpadden aldrig ville møde i naturen.
UVB er lige så vigtigt som foderet
Selv den bedste kost hjælper kun lidt, hvis skildpadden mangler UVB-belysning.
Skildpadder danner D₃-vitamin ved hjælp af UVB-lys.
D₃-vitamin er nødvendigt for, at kroppen kan optage og udnytte kalk.
Mangler skildpadden UVB, vil kalkoptagelsen blive kraftigt nedsat, uanset hvor meget kalk der findes i foderet.
Derfor er UVB, varme og korrekt ernæring tre ting, der altid hører sammen.
Den tørre solplads er vigtig
En sumpskildpadde skal have mulighed for at komme helt op af vandet og tørre fuldstændigt.
Solpladsen skal være tør og have en temperatur på 30-35 °C.
Sumpskildpadder, der konstant opholder sig i vand, får ikke den normale udtørring af skjold og hud, og et mangelfuldt anlæg kan øge risikoen for hud- og skjoldproblemer.
Billedet viser konsekvenserne
På billedet ses en rødøret terrapin, som gennem længere tid var blevet fodret med blandt andet blåmuslinger, rejer og fisk fra havet samt kattemad og skinke.
Det er ikke en kost, som arten naturligt ville kunne finde i naturen.
Skildpadden udviklede et kraftigt deformt skjold, og huden poser markant ud under skjoldets kant. Disse hævelser er tegn på alvorlig sygdom og ses blandt andet hos skildpadder med langvarig fejlernæring og andre alvorlige helbredsproblemer.
Sådanne skader udvikler sig over måneder eller år – ikke på få uger.
En god tommelfingerregel
Spørg dig selv:
Ville min skildpadde selv kunne finde dette foder i naturen?
Hvis svaret er nej, bør du overveje, om det virkelig er egnet som foder.
Bløde pletter på skjoldet
Bløde områder på skjoldet er aldrig normale hos voksne sumpskildpadder.
De skyldes ofte en kombination af:
- kalkmangel
- mangel på UVB
- utilstrækkelig varme
- fejlernæring
- metabolisk knoglesygdom (MBD).
I nogle tilfælde kan bløde områder også skyldes skjoldinfektioner med bakterier eller svampe.
Kan skildpadden blive rask?
Jo tidligere problemerne opdages, desto bedre er prognosen.
Skildpadden skal hurtigst muligt have:
- en varieret og artskorrekt kost
- korrekt UVB-belysning
- en tør solplads på 30-35 °C
- rent vand
- de rette vitaminer og mineraler.
Mindre fejl i skjoldets vækst kan forbedres over tid, især hos unge dyr.
Er skjoldet først blevet kraftigt deformeret, kan skaderne som regel ikke rettes, men sygdommens udvikling kan ofte bremses, så skildpadden stadig kan få et godt liv.
Husk UVB-pæren
En UVB-pære holder ikke evigt.
Selv om den stadig lyser, falder UVB-strålingen gradvist.
Hos Skildpadder ABC udskifter vi normalt UVB-pærer og UVB-lysstofrør efter cirka seks måneders brug for at sikre, at skildpadderne fortsat får den nødvendige UVB-stråling.
Stress hos sumpskildpadder
Guløret terrapinder der ligger skævt i vandet.
Stress er ikke ualmindeligt hos sumpskildpadder og er efter vores erfaring en af de mest undervurderede årsager til dårlig trivsel og sygdom.
Hos Skildpadder ABC ser vi jævnligt skildpadder, der efter en periode med stress holder op med at spise, gemmer sig, flyder skævt i vandoverfladen eller virker usædvanligt passive.
Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en belastning af kroppen. Bliver stressen langvarig, kan immunforsvaret svækkes, og skildpadden bliver mere modtagelig for infektioner og andre sygdomme.
Flytning giver næsten altid stress
En af de hyppigste årsager til stress er flytning.
Det gælder både, når en skildpadde flytter til et nyt hjem, og når den blot flyttes til et nyt akvarium eller en ny havedam.
Nogle skildpadder falder hurtigt til, mens andre bruger flere dage eller uger på at vænne sig til de nye omgivelser.
Det er derfor ikke usædvanligt, at en nyankommen skildpadde:
- spiser mindre eller slet ikke
- gemmer sig det meste af dagen
- virker utryg
- soler sig mindre end normalt
- flyder lidt skævt i vandoverfladen.
Hos de fleste dyr aftager denne stressreaktion inden for 8-14 dage.
Hvis skildpadden fortsat viser symptomer efter to uger, anbefaler vi, at den undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Hvad kan stresse en sumpskildpadde?
Stress kan have mange årsager.
Nyt anlæg
Selv små ændringer kan påvirke skildpadden.
Et nyt akvarium, nye dekorationer eller en ændret indretning betyder, at skildpadden skal orientere sig på ny.
Undgå derfor unødigt at flytte rundt på sten, rødder og skjulesteder.
For meget håndtering
Sumpskildpadder er observationsdyr.
De fleste arter bryder sig ikke om at blive taget op, kælet med eller håndteret uden grund.
Unødig håndtering kan give betydelig stress.
Stressede skildpadder vil ofte forsøge at flygte eller forsvare sig ved at bide.
Hos moskusskildpadder (Sternotherus) ses det ofte, at de samtidig udskiller en kraftig moskuslugt fra duftkirtlerne ved bagkanten af skjoldet.
Kinesiske trekølsskildpadder (Mauremys reevesii) kan også afgive en karakteristisk moskuslugt, når de bliver stressede.
Nye skildpadder
Når nye skildpadder sættes sammen, ændres hele flokkens sociale dynamik.
Der kan opstå:
- territoriekampe
- dominans
- parringsforsøg
- jagt
- stress hos underlegne dyr.
Selv uden egentlige slagsmål kan en underlegen skildpadde blive så stresset, at den holder op med at spise.
Uro omkring akvariet
Sumpskildpadder reagerer på bevægelser, vibrationer og pludselige forstyrrelser.
Stress kan blandt andet skyldes:
- børn der banker på ruden
- hunde der løber frem og tilbage
- katte der sidder foran akvariet
- mange mennesker omkring anlægget
- kraftige vibrationer fra gulvet.
Skildpadder registrerer vibrationer langt bedre, end mange tror.
Rovdyr ved havedammen
Udendørs kan mange dyr stresse skildpadder.
Katte, hunde, mink, mår, odder, mårhund og vaskebjørn kan alle vise interesse for en havedam.
Selv hvis rovdyret ikke får fat i skildpadden, kan de gentagne besøg skabe vedvarende stress.
Forkerte forhold i anlægget
Stress skyldes ikke kun omgivelserne.
Tekniske fejl kan også være årsagen.
Kontroller derfor regelmæssigt:
- vandtemperaturen
- temperaturen på solpladsen
- UVB-pæren
- filtreringen
- vandkvaliteten.
En defekt varme- eller UVB-pære kan hurtigt påvirke skildpaddens trivsel.
Stress svækker immunforsvaret
Langvarig stress påvirker hele kroppen.
Hos krybdyr medfører forhøjede niveauer af stresshormoner, at immunforsvaret arbejder dårligere.
Samtidig ser vi ofte, at stressede skildpadder opholder sig mindre på solpladsen.
Dermed falder både kropstemperaturen og udnyttelsen af UVB-lyset, hvilket også påvirker fordøjelsen og kroppens evne til at udnytte næringsstofferne.
Det kan gøre skildpadden mere modtagelig for blandt andet:
- øjeninfektioner
- luftvejsinfektioner
- hud- og skjoldproblemer.
Ser du hævede øjne, næseflåd, besværet vejrtrækning eller andre sygdomstegn, bør skildpadden undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Hvad gør vi hos Skildpadder ABC?
Når vi mistænker stress, forsøger vi først at finde årsagen.
Vi skaber rolige omgivelser og undgår unødig håndtering.
Vi kontrollerer samtidig hele anlægget:
- UVB-belysning
- temperatur
- vandkvalitet
- filtrering
- fodring.
Virker skildpadden svækket, hæver vi ofte vandtemperaturen til 24-25 °C i 8-14 dage.
Den lidt højere temperatur kan støtte immunforsvaret og stimulere appetitten hos mange syge sumpskildpadder. Temperaturen bør dog altid tilpasses den enkelte art og anvendes som en midlertidig støtte under sygdom – ikke som en permanent ændring.
Skildpadden får samtidig en ny UVB-pære, hvis den gamle er udtjent, korrekt foder og mest mulig ro.
Bliver skildpadden ikke tydeligt bedre inden for 8-14 dage, eller bliver symptomerne værre, anbefaler vi altid en undersøgelse hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Ukontrolleret hovedbevægelser
En sumpskildpadde, der ukontrolleret virrer eller kaster hovedet bagud og fra side til side, er alvorligt syg. Dette er ikke normal adfærd og bør altid tages alvorligt.
Hos Skildpadder ABC ser vi heldigvis kun symptomet sjældent, men når det forekommer, skyldes det oftest forhold omkring pasningen. En af de mest kendte årsager er B1-vitaminmangel (thiaminmangel), som påvirker nervesystemet og kan medføre ukontrollerede hovedbevægelser, rystelser og nedsat koordination.
B1-vitaminmangel udvikler sig som regel over længere tid. En hyppig årsag er en ensidig kost eller fodring med store mængder fisk, der indeholder enzymet thiaminase, som nedbryder vitamin B1. Blandt de fisk, der kan indeholde betydelige mængder thiaminase, er guldfisk og flere andre karpefisk, som mange holder i havedammen sammen med sumpskildpadder. Får skildpadden gennem længere tid mange af disse fisk som en væsentlig del af kosten, kan risikoen for B1-vitaminmangel øges. Derfor anbefaler vi altid en varieret kost med forskellige naturlige foderdyr.
Symptomet kan også skyldes en forgiftning, hvis skildpadden har optaget et giftigt stof. I sjældnere tilfælde kan andre sygdomme i nervesystemet give lignende symptomer.
Hvad gør vi hos Skildpadder ABC?
Når en skildpadde kommer til os med neurologiske symptomer, behandler vi ikke kun symptomet. Vi forsøger først og fremmest at finde årsagen.
Vi gennemgår hele skildpaddens pasning:
- Er kosten varieret og ernæringsmæssigt korrekt?
- Har skildpadden adgang til en effektiv UVB-pære? Indendørs
- Er UVB-pæren udskiftet, når dens UVB-effekt er aftaget? Indendørs
- Har skildpadden den korrekte temperatur på solpladsen? Indendørs
- Er vandkvaliteten i orden?
- Kan skildpadden have været udsat for giftige planter, kemikalier eller andre giftstoffer?
Er der mistanke om en livsbetinget sygdom, retter vi straks de forhold, der kan være årsagen.
Skildpadden får adgang til korrekt UVB-belysning, den rette temperatur på solpladsen og en varieret kost. Samtidig giver vi et tilskud af vitaminer, mineraler og kalk, så kroppen får de bedste betingelser for at komme sig. Ved mistanke om B1-vitaminmangel suppleres der desuden med B1-vitamin, da et almindeligt vitamin- og mineraltilskud ikke nødvendigvis indeholder en tilstrækkelig mængde til behandling.
Har vi mistanke om en forgiftning eller en anden alvorlig sygdom, anbefaler vi altid, at skildpadden undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Jo hurtigere der reageres, desto bedre
Nervesystemet kan være lang tid om at komme sig efter en alvorlig påvirkning. Ved både B1-vitaminmangel og forgiftning kan der gå uger eller i nogle tilfælde måneder, før skildpadden igen bevæger hovedet normalt. Hvor lang tid det tager, afhænger blandt andet af årsagen, hvor alvorligt skildpadden er påvirket, og hvor hurtigt den rette behandling bliver sat i gang.
Sådan kan mange tilfælde forebygges
Mange livsbetingede sygdomme kan forebygges med korrekt pasning. En varieret kost med forskellige naturlige foderdyr, korrekt UVB-belysning, den rette temperatur, god vandkvalitet og regelmæssig kontrol af skildpaddens trivsel giver kroppen de bedste forudsætninger for at fungere normalt.
Opdages symptomerne tidligt, og bliver årsagen rettet, er der ofte gode muligheder for, at skildpadden kommer sig.
Skildpadden æder bundlaget – hvorfor?
Røntgenbillede af en skildpadde, der har slugt grus.
Det bekymrer mange ejere, når deres sumpskildpadde begynder at sluge sand eller småsten fra bunden af akvariet.
I de fleste tilfælde passerer mindre sandkorn og små sten gennem tarmsystemet og kommer ud igen med afføringen. Større sten eller andre fremmedlegemer kan derimod give alvorlige problemer.
Hvorfor æder sumpskildpadder småsten?
Der findes flere teorier.
Nogle mener, at småsten fungerer som ballast.
Andre har foreslået, at skildpadderne forsøger at skaffe kalk eller andre mineraler.
Der findes også en ældre teori om, at stenene skulle hjælpe med at knuse foderet, ligesom fugles kråse.
Der findes imidlertid ingen sikker dokumentation for, at sumpskildpadder bevidst sluger småsten af disse årsager.
Hos Skildpadder ABC oplever vi oftere, at sten sluges tilfældigt under fødesøgning eller fordi skildpadden mangler stimulering og udfordringer i sit miljø.
Aktivér din skildpadde
I naturen bruger sumpskildpadder mange timer hver dag på at søge efter føde.
De graver, undersøger bunden, kravler mellem planter og rødder og leder konstant efter spiselige emner.
I et lille eller sparsomt indrettet akvarium kan denne naturlige adfærd ikke udfoldes.
Derfor anbefaler vi at gøre fodringen mere aktiv.
Lad skildpadden arbejde for sin mad.
Giv hele fisk, snegle eller andre naturlige fødeemner, som skildpadden selv skal rive i stykker med næb og kløer.
Indret samtidig akvariet med rødder, sten, planter og skjulesteder, så skildpadden skal lede efter sin føde.
Et stort og varieret miljø giver både motion og mental stimulering.
Vælg det rigtige bundlag
Vælger du grus som bundlag, anbefaler vi en kornstørrelse på ca. 2-4 mm.
Små sten passerer som regel gennem fordøjelsessystemet uden problemer, mens større sten lettere kan sætte sig fast.
Mange vælger også fint sand, som generelt betragtes som et sikkert bundlag for de fleste sumpskildpadder.
Et akvarium uden bundlag kan også fungere og gør rengøringen lettere, men giver et mindre naturligt miljø.
Forstoppelse
Forstoppelse opstår oftest, fordi skildpadden har slugt noget, den ikke kan fordøje.
Det kan være:
- store sten
- dekorationsmateriale
- kork
- plast
- gummi
- kunstige planter
- andre fremmedlegemer.
Vi har gennem årene set skildpadder sluge alt fra bolde og skruer til ølkapsler og plastplanter.
Vær derfor meget opmærksom på, hvad du placerer i akvariet.
Symptomer
En skildpadde med forstoppelse kan:
- holde op med at spise
- virke sløv
- have svært ved at komme af med afføring
- få oppustet bug
- flyde unormalt.
Mistænker du forstoppelse, bør skildpadden undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Dyrlægen vil ofte tage et røntgenbillede for at se, om der sidder et fremmedlegeme i tarmen.
I nogle tilfælde kan paraffinolie anvendes efter veterinær vurdering for at hjælpe tarminholdet videre. Hjælper det ikke, kan en operation blive nødvendig.
Diarré
Diarré er ikke en sygdom, men et symptom.
Årsagen kan blandt andet være:
- fejlernæring
- pludseligt foderskifte
- bakterieinfektion
- parasitter
- dårlig vandkvalitet
- andre sygdomme.
Hos Skildpadder ABC ser vi desværre mange sumpskildpadder, der gennem længere tid kun har fået grønlandske rejer, vesterhavsrejer, rødt oksekød eller andet ensidigt foder.
Mange sumpskildpadder lever naturligt i ferskvand og er tilpasset en varieret kost af ferskvandsdyr.
Store mængder saltvandsrejer eller andet ensidigt foder kan over tid bidrage til alvorlige ernæringsproblemer.
Vi har desværre modtaget flere skildpadder, som gennem mange måneder udelukkende har levet af denne type foder. Nogle af dem har været så svækkede, at de ikke har kunnet reddes.
Hvad gør vi?
Vi finder først årsagen.
Vi gennemgår hele pasningen:
- fodringen
- UVB-belysningen
- temperaturen
- vandkvaliteten
- dyrets generelle helbred.
Fejlfodringen stoppes straks.
Skildpadden får en varieret, artskorrekt kost og optimale leveforhold.
Ved mistanke om bakterier, parasitter eller anden sygdom anbefaler vi altid en undersøgelse hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Kunstig blomst fundet i afføring
Denne kunstige gule blomst, har været igennem tarmsystemet, på en guløret terrapin. Få dage efter vi havde modtaget en stor terrapin, kom denne plante ud.
Akvariegrus fundet i afføring
Her er, hvad en guløret terrapin er kommet af med, af småsten, på dag 11, efter vi havde modtaget sumpskildpadden. Stenene blev bare ved med at komme ud, sammen med afføring.
Vokser ikke!
Denne pyramide-moskusskildpadde (Sternotherus minor peltifer) var omkring fire år gammel, men rygskjoldet målte kun knap 5 cm. En normalt udviklet skildpadde af samme alder vil ofte have et skjold på omkring 10-12 cm. Skildpadden havde levet hele sit liv uden UVB-belysning, og ingen havde kontrolleret, om den fik nok at spise i selskab med de øvrige skildpadder. Den kraftigt hæmmede vækst skyldtes alvorlige fejl i pasningen.
En skildpadde, der ikke vokser som forventet, bør altid give anledning til en nærmere undersøgelse.
Væksthastigheden varierer mellem arter, køn og individer, men unge skildpadder skal normalt vokse støt under de rette forhold.
Manglende vækst kan blandt andet skyldes:
- forkert eller ensidig fodring
- mangel på UVB-lys
- for lave temperaturer
- indvoldsparasitter
- sygdom
- kronisk stress
- at andre skildpadder spiser det meste af foderet.
Kontroller først, at skildpadden har de rette leveforhold med korrekt temperatur, en velfungerende UVB-pære og en varieret kost.
Husk, at de fleste UVB-pærer skal udskiftes mindst én gang om året. Nogle fabrikater mister en stor del af deres UVB-effekt allerede efter 6-12 måneder, selv om de stadig lyser.
Har du flere skildpadder sammen, bør du jævnligt observere fodringen. Dominante dyr kan hurtigt lære at tage det meste af foderet, mens de svageste dyr langsomt sulter.
Er du i tvivl, kan dyrene fodres hver for sig, så du kan kontrollere, hvor meget hver enkelt faktisk spiser.
Vokser skildpadden fortsat ikke trods korrekt pasning, bør den undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge. Parasitter og kroniske sygdomme kan hæmme væksten betydeligt.
Vil ikke svømme
En rask sumpskildpadde opholder sig normalt det meste af tiden i vandet.
Hvis skildpadden konsekvent undgår vandet, er det ofte et tegn på, at noget er galt.
De hyppigste årsager er:
- for lav vandtemperatur
- luftvejsinfektion
- anden sygdom
- stress
- aggression fra andre skildpadder.
Kontroller først vandtemperaturen. For de fleste voksne sumpskildpadder anbefaler vi 20-22 °C, mens unger op til ca. seks måneders alder normalt har behov for 25-27 °C.
Syge skildpadder opholder sig ofte længe på solpladsen for at hæve kropstemperaturen, men virker samtidig sløve og mindre aktive end normalt.
Holdes flere skildpadder sammen, bør du også observere deres indbyrdes adfærd.
En dominerende skildpadde kan konstant forfølge eller forsøge at parre sig med en anden skildpadde, så den bliver presset væk fra vandet eller solpladsen.
Ser du tegn på vedblivende aggression, bør dyrene adskilles.
Luftbobler
Moskusskildpadder kan slippe små luftbobler ud gennem næsen eller munden, når de bliver forskrækkede, ophidsede eller meget nysgerrige.
Det er som regel helt normal adfærd.
Viser skildpadden samtidig tegn på sygdom, f.eks. næseflåd, skæv svømning eller besværet vejrtrækning, bør den undersøges af en dyrlæge.
Sover meget
En skildpadde, der pludselig bliver usædvanligt passiv eller sover det meste af dagen, bør undersøges nærmere.
Den mest almindelige årsag er, at temperaturen er for lav.
Som vekselvarme dyr er skildpadder afhængige af varme for at kunne fordøje maden, bevæge sig normalt og opretholde et aktivt stofskifte.
Kontroller derfor først, at:
- vandtemperaturen passer til arten
- solpladsen holder 30-35 °C
- UVB-pæren fungerer.
Hvis temperaturerne er korrekte, og skildpadden fortsat virker sløv, bør den undersøges for sygdom.
Vær samtidig opmærksom på andre symptomer, f.eks.:
- nedsat appetit
- hævede øjne
- næseflåd
- vægttab
- besværet vejrtrækning
- ændret svømning.
Spiser din sumpskildpadde ikke?
Kinesisk trekølsskildpadder æder mus. Det foder ville skildpadden hurtig falde for, hvis vi ikke kun gav mus ved sjældne lejligheder.
En sumpskildpadde, der holder op med at spise, fortæller dig, at noget ikke er, som det skal være.
Årsagen kan være ganske harmløs, f.eks. en flytning til et nyt hjem, men appetitløshed kan også være det første tegn på alvorlig sygdom.
Det vigtigste er derfor at finde årsagen – ikke blot forsøge at få skildpadden til at spise.
De mest almindelige årsager
Hos Skildpadder ABC oplever vi oftest følgende årsager:
- manglende UVB-belysning
- for lav temperatur på solpladsen
- stress
- forkert eller ensidig fodring
- sygdom
- forkert indrettet anlæg
- nylig flytning
- sæsonbetingede ændringer.
Begynd altid med anlægget
Inden du mistænker sygdom, bør du kontrollere hele anlægget.
Har skildpadden:
- en tør solplads?
- 30-35 °C under varmepæren?
- en velfungerende UVB-pære? Holder max. 1 år.
- rent vand?
- korrekt filtrering?
UVB, varme og korrekt temperatur er afgørende for skildpaddens stofskifte.
Manglende UVB eller utilstrækkelig varme giver ofte nedsat appetit, fordi fordøjelsen arbejder langsommere.
Husk, at en UVB-pære skal udskiftes regelmæssigt, selv om den stadig lyser.
Er skildpadden lige flyttet?
Flytning er en af de hyppigste årsager til midlertidig appetitløshed.
Det gælder både ved nyt hjem og nyt akvarium.
De fleste sumpskildpadder begynder igen at spise inden for 8-14 dage.
I denne periode bør skildpadden have mest mulig ro.
Har den fortsat ingen appetit efter to uger, bør den undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Har skildpadden lært at vente på godbidder?
Det ser vi meget ofte.
Skildpadden lærer hurtigt, at hvis den afviser basisfoderet, kommer der måske snart:
- rejer
- fisk
- mus
- andre favoritfødeemner.
Det er ikke egentlig kræsenhed.
Det er en indlært adfærd.
Sådan vænner du skildpadden tilbage til basisfoder
Hvis skildpadden ellers er rask, kan du være konsekvent.
Tilbyd kun det basisfoder, du ønsker, at skildpadden skal spise.
Giv ikke godbidder "for en sikkerheds skyld".
En rask sumpskildpadde kan uden problemer undvære foder i en periode, og de fleste vender tilbage til basisfoderet, når de bliver tilstrækkeligt sultne.
Hos unge, syge eller svækkede dyr bør længere faste dog undgås uden veterinær vurdering.
Skift foder gradvist
Har du overtaget skildpadden fra en anden ejer, så spørg altid, hvad den tidligere har fået.
Begynd med det kendte foder og bland gradvist mere af det nye basisfoder i.
Et langsomt foderskifte giver ofte langt bedre resultater end en brat ændring.
Kan årstiden påvirke appetitten?
Ja.
Udendørs sumpskildpadder spiser ofte mindre, når temperaturen falder, og dagene bliver kortere.
Hos indendørs skildpadder med stabile temperaturer og en fast lysrytme ser vi også enkelte dyr, der bliver mindre aktive om efteråret.
Det skyldes sandsynligvis en kombination af biologiske døgn- og årstidsrytmer, som endnu ikke er fuldt forstået.
Sygdom
Appetitløshed er et almindeligt symptom ved mange sygdomme.
Vær særligt opmærksom, hvis skildpadden samtidig har:
- hævede eller lukkede øjne
- næseflåd
- besværet vejrtrækning
- skæv svømning
- vægttab
- sløvhed.
Disse symptomer kræver hurtig undersøgelse hos en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Giv skildpadden ro
Nogle sumpskildpadder vil ikke spise, hvis de føler sig overvåget.
Prøv at lægge foderet i akvariet og forlad rummet.
Det giver ofte mere ro, og mange nervøse dyr begynder først at spise, når de er alene.
Kan Cichlid Sticks bruges?
Ja.
Hos Skildpadder ABC har vi ofte haft succes med at bruge kvalitets Cichlid Sticks som overgangsfoder til skildpadder, der nægter deres normale basisfoder.
Når skildpadden igen spiser, kan basisfoderet gradvist blandes i større og større mængder, indtil det helt har overtaget.
Hvornår skal du kontakte en dyrlæge?
Kontakt en krybdyrkyndig dyrlæge, hvis:
- skildpadden ikke har spist i mere end 14 dage uden en oplagt forklaring
- den samtidig virker syg
- den taber sig
- den får hævede øjne
- den har problemer med vejrtrækningen
- den bliver mere og mere passiv.
Jo tidligere årsagen findes, desto bedre er mulighederne for behandling.
Ensidig fodring kan koste din skildpadde livet
Udposningerne ved benene er ikke fedt, men ødemer (væskeophobning i vævet). Ødemer er et alvorligt sygdomstegn og kan blandt andet skyldes langvarig fejlernæring, nyre- eller leversygdom eller infektion. Ødemer kan ofte føles bløde og eftergivelige, mens fedtvæv normalt føles mere fast. Denne kinesiske trekølsskildpadde havde gennem længere tid fået en ensidig kost. De fleste sumpskildpadder trives bedst med en varieret kost baseret på ferskvandsdyr og et kvalitetsfoder udviklet til sumpskildpadder – ikke rejer og fisk fra havet som hovedfoder.
En varieret og artskorrekt kost er en af de vigtigste forudsætninger for, at en sumpskildpadde kan holde sig rask.
Hos Skildpadder ABC modtager vi desværre hvert år skildpadder, der gennem måneder eller år har levet af næsten det samme foder hver eneste dag. Mange af dem er alvorligt syge, når de kommer til os.
En almindelig fejl
En af de mest udbredte fejl er, at skildpadden næsten udelukkende fodres med:
- grønlandske rejer
- vesterhavsrejer
- saltvandsfisk
- blåmuslinger
- rødt kød
- katte- eller hundefoder.
Mange ejere oplever, at skildpadden elsker disse fødeemner, og derfor bliver de hurtigt en fast del af kosten.
Problemet er, at en kost kan være meget populær – uden at være sund.
Ferskvandsskildpadder er ikke havskildpadder
De fleste sumpskildpadder lever naturligt i søer, moser, damme og vandløb med ferskvand.
De finder derfor normalt ikke fisk, rejer eller muslinger fra havet.
En stor del af kosten bør derfor bestå af naturlige ferskvandsfødeemner og et varieret kvalitetsfoder, der er udviklet til sumpskildpadder.
Saltvandsfoder er ikke giftigt i sig selv, men bør kun gives som en sjælden undtagelse.
Hvad sker der ved ensidig fodring?
Når en skildpadde gennem længere tid kun får én eller få fodertyper, udvikler den gradvist mangel på en række livsnødvendige næringsstoffer.
Det kan blandt andet føre til:
- vitaminmangel
- kalkmangel
- ubalance i mineralstoffer
- dårlig skjoldvækst
- svækket immunforsvar
- lever- og nyreproblemer
- nedsat vækst
- nedsat reproduktionsevne.
Hos ferskvandslevende arter kan et højt indtag af salt fra havlevende fødeemner samtidig belaste kroppens regulering af salt- og væskebalancen.
Diamondback terrapin er en undtagelse
Diamondback terrapin (Malaclemys terrapin) lever naturligt i brakvandsområder langs Nordamerikas kyster.
Arten har specialiserede saltkirtler, som hjælper med at udskille overskydende salt.
De fleste andre sumpskildpadder har ikke denne tilpasning.
Kan man give en reje?
Ja, men kun som en sjælden godbid.
Hvis du ønsker at give en grønlandsk reje eller et lille stykke saltvandsfisk, kan det lægges i ferskvand natten over i køleskabet. Noget af saltet vil diffundere ud i vandet.
Det ændrer dog ikke ved, at sådanne fødeemner kun bør udgøre en meget lille del af kosten.
Hævelser og ødemer
På billedet ses en skildpadde med kraftige hævelser under skjoldets kant.
Sådanne hævelser kaldes ødemer, når de skyldes væskeophobning i vævet.
Ødem er ikke en sygdom, men et symptom på, at noget alvorligt er galt.
Årsagen kan blandt andet være:
- nyresygdom
- leversygdom
- hjertesygdom
- alvorlig fejlernæring
- infektioner
- andre stofskiftesygdomme.
Hos Skildpadder ABC har vi flere gange modtaget skildpadder med udtalte ødemer efter langvarig ensidig fodring.
Vi modtog blandt andet en sumpskildpadde, som efter ejerens oplysninger udelukkende havde levet af grønlandske rejer i omkring 18 måneder.
Skildpadden havde omfattende væskeophobning i kroppen og stod desværre ikke til at redde.
Er det fedt eller ødem?
Mange ejere tror, at skildpadden er blevet fed.
Det er ikke altid tilfældet.
Fedtvæv føles fast og spænder huden ud.
Ødemer føles ofte bløde, eftergivelige og næsten ballonagtige, fordi vævet er fyldt med væske.
Hos mennesker ser man lignende hævelser ved alvorlige sygdomme eller udtalt fejlernæring. Det er et eksempel på, hvordan væskeophobning kan ændre kroppens udseende – ikke et udtryk for, at skildpadder udvikler præcis de samme sygdomme som mennesker.
UVB og varme er stadig afgørende
Selv den bedste kost kan ikke udnyttes optimalt uden de rette leveforhold.
Skildpadden skal altid have:
- en frisk UVB-pære
- en tør solplads
- 30-35 °Cunder varmepæren.
UVB gør det muligt at danne D₃-vitamin, som er nødvendigt for optagelsen af kalk og en normal udvikling af knogler og skjold.
Hvornår skal du søge hjælp?
Udvikler skildpadden pludseligt hævelser, bliver sløv eller holder op med at spise, bør den hurtigst muligt undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Ødemer er et symptom på en alvorlig lidelse og kan ikke behandles ved blot at ændre fodringen.
Mundhulebetændelse (stomatitis)
Et slemt eksempel, på Stomatitis, hos en landskildpadde.
Mundhulebetændelse (stomatitis) ses ikke ofte hos skildpadder, men når sygdommen opstår, er den som regel alvorlig og kræver hurtig behandling.
Tilstanden skyldes oftest en bakterieinfektion, men kan også udvikles sekundært til andre sygdomme eller dårlige leveforhold.
Typiske symptomer er:
- gullige, grålige eller brunlige, osteagtige belægninger i mundhulen
- rødme og hævelse af mundslimhinden
- øget spytsekretion
- dårlig lugt fra munden
- smerter ved spisning
- nedsat eller helt ophørt appetit.
Infektionen opstår ofte, når mundslimhinden er blevet beskadiget af små sår eller rifter, eller hvis skildpaddens immunforsvar er svækket. Dårlig pasning, for lav temperatur, manglende UVB-belysning, fejlernæring eller andre sygdomme kan gøre skildpadden mere modtagelig for infektion.
Stomatitis skyldes hyppigst bakterier, men kan i nogle tilfælde også være forbundet med svampeinfektioner eller virusinfektioner, herunder herpesvirus. Desuden kan bakterier som Escherichia coli (E. coli) og forskellige arter af Chlamydia være involveret. Ved mistanke om en smitsom virusinfektion bør skildpadden straks sættes i karantæne og holdes adskilt fra andre skildpadder.
Uden behandling kan infektionen brede sig til de dybere væv, kæbeknoglen eller blodbanen og i værste fald blive livstruende.
Behandling
En skildpadde med mistanke om mundhulebetændelse bør hurtigst muligt undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte grundig rensning af mundhulen, fjernelse af dødt væv, væskebehandling, smertestillende medicin samt antibiotika eller svampemidler, hvis det er nødvendigt.
Giv aldrig selv antibiotika til din skildpadde, og brug aldrig rester af antibiotika fra tidligere behandlinger eller medicin udleveret til andre dyr. Forkert brug af antibiotika kan forsinke den rigtige behandling og bidrage til udvikling af antibiotikaresistente bakterier.
Foder sidder fast i skildpaddens hals
Har din skildpadde pludselig fået en bule på halsen efter fodring?
Det ser dramatisk ud, men i de fleste tilfælde er det helt ufarligt.
Sumpskildpadder sluger ofte deres foder i store bidder. Især hvis der er andre skildpadder i akvariet, kan de skynde sig at sluge et stort stykke fisk eller andet foder, før en artsfælle når at tage det.
Det store stykke foder kan derfor midlertidigt ses som en tydelig bule på undersiden af halsen, mens det langsomt glider ned gennem spiserøret.
Skildpadder er bygget anderledes end mennesker. Åbningen til luftrøret kan lukkes under synkning, og derfor kan et almindeligt stykke foder normalt ikke blokere luftvejene.
Har du set skildpadden spise kort tid før, er der derfor som regel ingen grund til bekymring. Efter lidt tid vil foderet enten glide videre ned i maven eller blive gylpet op igen. Begge dele er helt normale, og skildpadden tager normalt ikke skade.
På billedet ses en moskusskildpadde, der netop har slugt et stort stykke fisk. Bulen på undersiden af halsen er selve foderstykket, som er på vej gennem spiserøret.
Der skulle tages mange billeder, før det lykkedes at fange øjeblikket, hvor foderet passerer gennem halsen.
Hvornår skal du reagere?
Hvis bulen ikke forsvinder, hvis skildpadden gentagne gange forsøger at synke uden held, bliver sløv, har vejrtrækningsbesvær eller holder op med at spise, bør den undersøges af en dyrlæge med erfaring i krybdyr. Det kan være tegn på, at der er tale om en egentlig blokering eller en anden sygdom.
Forvokset næb (”ørnenæb”)
Forvokset næb. Græsk landskildpadde.
Et forvokset næb ses jævnligt hos skildpadder og er næsten altid et tegn på, at noget i pasningen eller skildpaddens helbred ikke er, som det bør være.
Den hyppigste årsag er en kombination af forkert fodring, manglende slid på næbbet og utilstrækkelig UVB-belysning. I nogle tilfælde kan et unormalt næbvækst også skyldes sygdom, blandt andet lever- eller stofskiftelidelser.
Et langt næb gør det vanskeligere for skildpadden at bide føden over og kan med tiden føre til problemer med at spise.
Forebyggelse
Den bedste behandling er at forebygge problemet.
Landskildpadder bør have en varieret kost med et højt indhold af grove fibre og kalk. Undgå blødt "søbemad", som næsten ikke slider næbbet. Tilbyd i stedet hele planter, blade og andet naturligt foder, som skildpadden skal rive og flænse i stykker med næbbet.
Sørg samtidig for, at skildpadden har en frisk UVB-pære eller adgang til naturligt sollys samt de rette temperaturer. Kun under de rigtige forhold kan skildpadden opretholde en normal vækst af både næb og skjold.
Trimning af næbbet
Et kraftigt forvokset næb skal ofte trimmes.
Forsøg aldrig at klippe næbbet med en saks eller en kraftig negleklipper. Næbbet består af hårdt hornmateriale, som let kan flække eller splintre. Vi har desværre set tilfælde, hvor uerfarne ejere har forsøgt at klippe næbbet, så revnen fortsatte helt op mod næsehulen. Sådanne skader er permanente og kan ikke vokse sammen igen.
En næbtrimning bør derfor udføres med stor omhu og de rette instrumenter, så der kun fjernes den nødvendige mængde horn.
Vi anbefaler, at trimningen udføres af en krybdyrkyndig dyrlæge eller en person med dokumenteret erfaring i behandling af skildpadder.
Skildpadder kan falde længere, end du tror
Mange skildpaddeejere undervurderer, hvor gode skildpadder er til at klatre, presse sig gennem små åbninger og finde en vej ud af anlægget.
Hos Skildpadder ABC møder vi hvert år skildpadder, der er faldet ud af deres akvarium, er blevet tabt under håndtering eller kørt over.
Heldigvis slipper mange med forskrækkelsen. Et skildpaddeskjold er stærkt, men det er ikke usårligt.
Falder skildpadden ned på et hårdt underlag som fliser, beton eller et trægulv, kan skjoldet revne eller i værste fald knække.
En mindre revne i skjoldet vil ofte kunne hele igen, hvis skildpadden får den rette behandling og holdes under gode forhold. Er skjoldet derimod knækket, så man kan se ind til de bløde væv eller organerne, er der tale om en alvorlig skade, og skildpadden skal hurtigst muligt til en dyrlæge med erfaring i krybdyr.
Fald fra altaner og terrasser
Vi ser desværre også langt alvorligere ulykker.
Nogle skildpadder holdes i lejligheder med altan eller tagterrasse. Om sommeren står døren måske åben, og skildpadden får lov til at gå frit omkring. Pludselig finder den vej ud på terrassen, kravler op mod rækværket eller gennem en åbning – og falder flere etager ned.
Et skildpaddeskjold kan ikke modstå et fald fra et højhus.
På billedet ses en rødøret terrapin (Trachemys scripta elegans), som faldt ned fra en terrasse i et højhus. Rygskjoldet er knust flere steder med store åbne brud.
Skildpadden overlevede selve faldet, men havde livstruende skader.
Den bedste behandling er forebyggelse.
Har du skildpadder på en altan eller terrasse, skal området være sikret, så dyrene aldrig kan komme ud over kanten eller gennem åbninger i rækværket. Skildpadder er langt mere adrætte og vedholdende, end de fleste forestiller sig.
Det er ikke kun fald fra altaner og terrasser, der kan knuse et skildpaddeskjold.
Hvert år bliver skildpadder også kørt ned, efter de er sluppet ud af deres udendørs anlæg. Skildpadder kan vandre overraskende langt, og når de først når ud på en vej, har de ingen mulighed for at undslippe en bil. Resultatet er ofte et knust skjold, alvorlige indre skader eller døden. Et sikkert hegn er derfor en af de vigtigste investeringer, du kan lave for din skildpadde.
Hvordan indhegner jeg sikkert for mine skildpadder? Sikker indhegning