Vi hjælper og modtager både sumpskildpadder & landskildpadder

Denne side er opdateret d.22. jan. 2020

I Esbjerg og Uldum

English text at the bottom of the page.

Vi modtager alle slags landskildpadder og vandlevende skildpadder og de forbudte invasive skildpaddearter

Kæle- og privatejede skildpadder og dem fra naturen - Du kan støtte os med det beløb, du synes er rimeligt for at aflevere din skildpadde til os.

Indtil videre vil din støtte være frivillig, så alle kan være med. - Husk på, følger der støtte med, vil din skildpadde få det gode liv, og vi kan fortsætte med at hjælpe andre.

De invasive arter Guløret- og Rødøret terrapiner giver vi også en chance for at få det gode skildpaddeliv. Vi afliver ikke de invasive skildpaddearter! Det gør alle andre zoo der må modtage dem! De invasive skildpaddearter modtages dog ikke uden du støtter os - Beløbets størrelse er frivilligt. De invasive dyr må vi ikke finde nye hjem til, de dyr skal vi bygge ekstra anlæg til m.m., hvor vi giver dem det gode liv.

Venlig orientering: Vi har godt kr.250 i egne udgifter på, hver af de skildpadder vi kan finde nye hjem til. Din støtte er frivillig!

Vi siger aldrig nej til at modtage en skildpadde.

Se nogle af vores mange anlæg - Eller hos en skildpadde-samler, hvor du gratis kan komme af med din skildpadde: Som her? <----Klik


Skildpadder kan afleveres i:

- Esbjerg Sumpskildpadder hovedafd.  -  Se vores anlæg <----Klik

- Uldum Sumpskildpadder afd. - Ligger ml. Tørring og den Østjyske Motorvej E45

Esbjerg - Telefontid: mandag - onsdag - fredag kl.12-17 - Besøg kan ske efter aftale også i weekenden.

Mangler du hjælp til skildpadder: Tlf.: 9396 1814
e-mail.: kontakt@sumpskildpadder.dk

Tager vi ikke lige telefonen, så ring venligst igen. Vi arbejder med dyr og er tit i fuld gang med at passe dem. 

Pasning af din skildpadde, i ferien eller livet ud, det hjælper vi dig gerne med. Vil du vide mere, hvordan vi kan passe din skildpadde

Andre måder at komme af med sin skildpadde

Vi modtager alle vandlevende skildpaddearter og landskildpadder. Her holder formanden en snapskildpadde.

 Private internater: Solens Venner  

  • Aflevering hos zoo*. - Du skal være opmærksom på, de afliver normalt din skildpadde! *Find dem her
  • Har du fundet eller fanget en skildpadde? Ifølge dyreværnsloven kan du kontakte dit Politi. - Bemærk, de forskellige politistationer, har ikke altid den samme praksis. Skildpadden vil med politiets hjælp normalt ende hos en zoo eller hos en dyrlæge. Ring 114
  • Alternativt, kan være aflivning af din skildpadde, hos dyrlægen. Normalpris for det kr.500/1000

*Link til Miljøstyrelsen, håndteringsaftale invasive skildpadder. Linket kan de have ændret!

Man må ikke:

  • efterlade sin skildpadde ude i naturen - Hvorfor?
  • give sin invasive skildpaddeart / de Guløret- og Rødøret terrapiner til  privatpersoner! - Lov om invasive arter

Tror du din skildpadde vil få det gode liv i naturen? Kik lige ind her Skildpaddens fjender i naturen


Din skildpadde får ikke et godt liv i naturen!

Voksne kæleskildpadder der sættes ud i den danske natur, kan møde dyr, der vil æde dem, det er blandt andre vaskebjørn, mårhund, odder og snapskildpadder.

De små sumpskildpadder kan tages af fiskehejre, kragefugle, katte, ræve m.fl. Løse hunde kan også gøre livet surt for din sumpskildpadde.

Lystfiskerens fiskestang, ruser og net, jæger, motorbådens skrue, klimaet og det offentlige når en dam skal renses op, alle de situationer og flere til, de er potentiel livsfarlige for en sumpskildpadde at svømme ind i.

Er det, hvad man ønsker for sin kæleskildpadde? Nej, vel er det ej. I vil i bund og grund det bedste for jeres skildpadder.

Link til: Skildpaddens fjender i naturen det er både dyr og mennesker

Praktisk information

Guløret terrapin skal passes hos Sumpskildpadder, resten af sit liv. Vi tilbyder din skildpadde det gode skildpaddeliv.

  1. Vi betaler ikke for din skildpadde. 
  2. Når skildpadden er afleveret, så tilbageleveres skildpadden ikke igen. Medmindre skildpadden er sat i en pasningsordning
  3. Er du i tvivl om du kan slippe din skildpadde? Du kan evt. indgå i pasningsordning med os og få tid til at vænne dig til den nye situation.
  4. Kan du ikke selv aflevere din skildpadde? Vi kan tilbyde transport - Ikke gratis. Få et tilbud.

Idéer og hjælp til transport:

  • Studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner, rejser mellem landsdelene. De hjælper normalt gerne, hvis de modtager lidt støtte til deres rejseudgifter.
  • Familie, venner der alligevel kører forbi.
  • Send skildpadden med en buschauffør, toget, vi kan hente på banegården i Esbjerg.
  • Køb orange billet hos DSB. 
  • Få hjælp af personer der arbejder og kører på tværs af landet.

Der er tit mulighed for at få hjælp, hvis skildpadden er pakket godt ind og du tilbyder lidt hjælp til transport eller brød til kaffen.

Hvordan transporter jeg en skildpadde?


Vores adoptionsklare skildpadder er kun til:

  • personer der har kendskab til skildpadder, deres pasning og behov. 
  • personer, der allerede har skildpaddens hjem klar, inden skildpadden hentes hjem.
  • personer over 18 år. 
  • personer der ikke sælger skildpadden videre.
  • personer der oplyser os deres navn og adresse

Transport af en skildpadde

Skildpadden "Demo" led ikke overlast, under modelarbejdet.

Når vi transporterer en sumpskildpadde el. landskildpadde så skal vi sikre os, at skildpadden ikke kan forvilde sig ud i naturen. Sumpskildpadder benytter altid plastikkasser, med låg og snaplukker, til transport af skildpadder. Se foto.
Godkendt af Miljøstyrelsen 
Vi skal sikre os, at skildpadder ikke forsvinder ud i naturen.

Du kan også benytte en god papkasse eller skotøjsæske. Den viste plastikasse, med snaplåg, kommer der rigeligt med luft ind i, uden du behøver at borer huller i låget. Kommer der huller i låget, vil der komme lys ned til skildpadden, dyret vil blive urolig under transporten og bruge alt for meget energi på, at komme ud af boksen. Er der mørkt omkring skildpadden, så falder skildpadden normalt hurtigt til ro og du minimerer dyrets stress.

Læg gerne nogle aviser ned i bunden, skildpadden vil tit tømme sig under transporten.

Skildpadden kan udmærket klare sig uden vand, gennem Danmark.

Transporterer vi skildpadder i 4-5 timer, så får de vand, i deres kasse, på halvvejen. Her ligger de nogle minutter, inden vi tømmer kassen igen og kører videre. 

Hvis det er muligt undervejs, så stil skildpadden et mørkt og tempereret sted (selvfølgelig ikke i et koldt bagagerum om vinteren). Læg ikke en varmekilde ned/omkring kassen. Skildpaddens stofskifte vil bare stige og gøre skildpadden mere urolig.  

Mangler du en plastikkasse, så kan der benyttes en skotøjsæske eller en almindelig papkasse, læg gerne nogle aviser i bunden, skildpadden vil sikkert tømme sig undervejs. 

Du skal være opmærksom på, at din skildpadde måske vil forsøge at bryde ud, af en papkasse, så tape kassen ind eller bind en snor rundt om kassen.

Er de få ting overholdt, så skal sumpskildpadden nok komme hel og flot frem. Vi har haft besøgende der under køreturen, pludselig havde en sumpskildpadde inde under speederen, imens de kørte.

Landskildpadde: Landskildpadde skal transporteres tørt og helst mørkt, så vil dyret falde til ro, under transporten.

God tur Sumpskildpadder

Sumpskildpadder giver skildpadder det gode liv

Vi kan hjælpe dig og din skildpadde – Hvis du hjælper Sumpskildpadder lidt.

Vi er Danmarks eneste dyreværnsforening, med en bestyrelse bag, der har tilladelse fra Miljøstyrelsen til at må modtage de invasive skildpaddearter. 

Der er intet underligt i at man kan få behov for at skille sig af med sin skildpadde. Skildpadder lever længe og livet ændrer sig. Vi er klar til at hjælpe dig.

Se nogle af vores mange anlæg

Bestyrelsen i Sumpskildpadder sørger for at alt foregår som det skal. Alle de indleverede skildpadder får en ny chance for at få det gode liv. Vi har normalt skildpadder inde fra et par måneder til flere år, så vi er sikre på at de er klar til videre adoption, hvor dyrene vil være til glæde for mennesker, der er interesseret i og har tid til skildpadderne. Vi afliver ikke levedygtige dyr hos Sumpskildpadder!

Vil du vide mere om Sumpskildpadder

Aflevere ikke skildpadder anonymt!

Modelfoto. 3. guløret terrapiner.

Aflevering af dyr. Kan kun ske efter en forudgående aftale.

Du skal ikke aflevere din skildpadde anonymt til Sumpskildpadder. Sker det alligevel, så er vores procedure at skildpadden vil blive aflivet. Det er desværre nødvendigt, vi skal kende baggrunden på de skildpadder vi modtager.

Vi har fået flere tilbagemeldinger om skildpadder der er fundet, smidt i affaldscontainer eller stillet ved siden af i spande!

Send ikke din skildpadde til os!

Det er forståeligt, at kvinden ikke er tilfreds med situationen. Det vil vi heller ikke være!

  • Når pakken overhovedet frem?
  • Går pakken i stykker undervejs?
  • Dør skildpadden i pakken?
  • Skader skildpadden pakkeposten?
  • Kommer pakken frem i tide?
  • Er vi hjemme til at tage imod?
  • Vi kalder det dyreplageri!

Sker det alligevel, så er vores procedure at skildpadden vil blive aflivet.

Kan du ikke komme til Sumpskildpadder?

Vi holder klar!

Vi kan afhente din skildpadde, mod betaling for kørsel.

Få en aftale om kørsel: kontakt@sumpskildpadder.dk 

Vi kører fra Sumpskildpadder Esbjerg og ud til dig.

Mere om kørsel og pris

Mangler du eller din skildpadde hjælp?

En typisk ophængning, af UVB- og varmepære over dyrenes solplads. Vi kan hjælpe dig, med de rigtige pærer på vores SkildpaddeShop.dk

Måske har du bare behov for lidt hjælp, så du selv vil og kan beholde din skildpadde?

Det kan virke forvirrende alt det med UVB-lys, varme, hvordan bygges en solplads, hvilken pumpe/filter skal man anskaffe sig? Hvorfor lugter vandet, skildpadder sviner, hvad gør man? 

Indretning af akvarium

Hvis du har mod på, at gøre forsøget med at beholde din skildpadde, med hjælp fra Sumpskildpadder. Så vil vi gerne stille vores erfaring, til din rådighed og hjælpe og vejlede dig. 

Tit er det bare et par småting, der skal til eller ændres, i skildpaddens akvarium, så fungerer det hele som det skal.

Det er altid med stor respekt vi modtager skildpadder

Dagbøger ført fra 1987. De blev afleveret sammen med fem Rødøret terrapiner.

Det er altid med stor respekt vi modtager skildpaddeejerens skildpadde eller skildpadder.

Måske har skildpadden været i hjemmet i flere årtier og nu skal man af den ene eller anden grund af med sin skildpadde.

Skildpaddens ejer har måske ført dagbøger over skildpaddens liv, hvordan skildpadden er blevet passet og hvilken pleje skildpadde har fået gennem årene. Sådan en skildpadde er efterhånden blevet en del af familien. Vi er meget glade for den tillid der vises os, og vi må modtage denne skildpadde, til videre pasning.

Vi forsøger altid at få skildpadden videre til nye gode hjem, men, det haster aldrig. Vi skal sikre os at det nye hjem er det rigtige sted for skildpadden. Det er ikke et arbejde vi tager let på, vi er helt klar over det ansvar der hviler på os.

Se nogle af vores anlæg til skildpadder

Akut hjælp til sumpskildpadder

Akut opbevaring af en sumpskildpadde.

Har du fundet en sumpskildpadde. Hvad gør du indtil skildpadden kan afleveres? 

Find en stor balje, murebalje eller noge du kan have lidt vand i. Læg et par muresten ned i baljen og fyld vand i, så skildpadden stadigvæk kan kravle op på en tør plads (evt. muresten). 

Stil baljen et sted, hvor skildpadden kan trække sig ind i skyggen.  

Skildpadder kan normalt godt klare sig uden foder i 14 dage. Du kan evt. give skildpadden en udvandet reje en gang om dagen indtil skildpadden kan afleveres. 

Ps. rejer er ikke et permanent godt foder til sumpskildpadder. Vi nævner kun rejer her, fordi mange har rejer i deres fryser og det er derfor let lige at give en reje til en sumpskildpadde der trænger til hjælp.

Tænk over, hvem du afleverer din skildpadde til!

Dårlige skildpaddehandler tænker kun på profit og ikke dyrene - Personer med samlermani kan ikke dække skildpaddens behov.

Skildpaddehandler: Aflever ikke din sumpskildpadde, til de skildpaddeindsamler der ikke har en tilladelse fra Miljøstyrelsen, så de må modtage terrapiner! De vil i mange tilfælde kun udnytte andres problemer og tænker tit kun på egen profit og ikke på dyrene! Er du i tvivl, kontakt Sumpskildpadder

Personer med samlermani der ikke kan magte opgaven: Vi kender flere personer, i Danmark, der bare ikke kan lade være med at samle alle de skildpadder til sig, de kan komme i nærheden af. Du kan let kende dem, "de vil kontakte dig for at må modtage din skildpadde"! Såsnart de har set eller hørt om, du mangler hjælp - Vi er jævnligt forbi skildpaddesamler, der har gabt over for mange skildpadder. 

Profitjæger! Det samme gælder, aflever ikke din landskildpadde og sumpskildpadde, til profitjæger! Du ved ikke noget om, hvor eller hvem din kæleskildpadde ender hos, måske i udlandet. De prioritere ikke din skildpadde først og bryder sig ikke om, hvem dyrene kommer til. Vi kender flere profitjæger og er absolut ikke interesseret i dem.

Tænk dig om, når du sælger dit akvarium og udstyr: Sælger du dine skildpadder med, skal du først sikre dig, at den nye ejer også er interesseret i dyrene og ikke kun i akvarium og udstyr. Vi ved sumpskildpadder er blevet smidt ud i den første og nærmeste dam eller sø, den nye ejer er kørt forbi.

 

Børn der kontakter os

Vi har børn der henvender sig, fordi de har en skildpadde de gerne vil af med?
 
Vi hjælper meget gerne. Men vi skal kontaktes af en voksen person. Børn der kontakter os, vil vi bede om at tage kontakt til en voksen, der så er velkommen til at kontakte os.
 
Vi beklager på forhånd, hvis vi spørger om din alder. Men det er tit umuligt at høre alderen på en person gennem telefonen. Vi vil gerne have, at det bliver en god oplevelse at få hjælp.

English text

The turtle did fine, during the model work.

Sumpskildpadder - Rescue and Rehoming of Turtle and Tortoise in Esbjerg and Uldum.

We receive all kinds of tortoise and aquatic turtles, also the banned invasive turtle species. We have permission from the Danish government.

Pet turtles and those found i the wild - You can support us with the amount of kroner you think is reasonable to hand your turtle to us.

So far will your support be voluntary, so everyone can participate. - Remember, if you support us, your turtle will have a good life and we can continue to help others.

We also welcome the invasive species Yellow-ear and Red-ear Slider. When you hand over Slider you have to pay something to get our help. 

We do not kill turtles.

Friendly orientation: We have about DKK 250 in our own expenses on each of the turtles we receive. Your support is voluntary!

We never say no to receiving a Turtle or Tortoise.

Transporting a turtle: You can use a cardboard box or a plastic box. Place a newspaper at the bottom of the box, turtles will pee during transport. If there is darkness around the turtle, the turtle usually relaxes quickly and this minimizes the stress of the animal. 

Turtles can be delivered in:

- Esbjerg Sumpskildpadder, head departmenet (*Rescue and Rehoming of Turtle and Tortoise). - See our facility

- Uldum Sumpskildpadder *, is located between Tørring and the  Østjyske Motorvej E45 (Tørring and the East Jutland Motorway E45).

Telephone time: Monday - Wednesday - Friday 12-17 - Visits by appointment.

Do you need help with turtles: Tel: +45 9396 1814
e-mail: kontakt@sumpskildpadder.dk