06-02-2022

Vi passer alle slags skildpadder

Vi passer både sumpskildpadder og landskildpadder.

Foto. Guløret terrapiner nyder livet i vores dam.

Vi passer skildpadder fra få dage til flere år og livet ud. Vi sørger for at skildpadden har gode forhold, og får alt, hvad en skildpadde behøver og mere til.

"Hvorfor vil nogen have passet deres skildpadde", kan du spørge?

Det kan skyldes mange grunde.

  • Skal familien på ferie, og I vil gerne sikre jer at skildpadden eller skildpadder har det godt, imens I er af sted. Så hjælper vi jer meget gerne. 
  • Vi har flere skildpadder inde, hvor dyrets ejer er under uddannelse. Der kan det være svært at få tid, til sin skildpadde. Måske må man heller ikke have sin skildpadde med på et kollegieværelse. Du kan så overlade din skildpadde trygt til os, og vi vil passe godt på skildpadden, i de år, du er under uddannelse.
  • Måske er man blevet syg, og ikke længere kan passe ordentligt på sin skildpadde. Men, man håber på at få skildpadden tilbage igen, når helbredet er blevet bedre. Så står vi klar med hjælp og kan holde dig løbende orienteret, evt. med en lille tekst og foto af, hvordan det går din skildpadde.
  • Huset skal bygges om, og skildpadden vil være i vejen, i en periode. Her står vi klar, med et anlæg og midlertidig hjem til skildpadden. - Skildpadden kan altid overlades til os, hvis man af den ene eller den anden grund ikke længere ønsker at få sin  skildpadde tilbage igen. 
  • Du er måske blevet ældre, handicappet og har derfor ikke helt den energi der skal til for at beholde og passe din skildpadde. Du er stadigvæk glad for din skildpadde, og vil helst ikke helt slippe din skildpadde. Du vil måske gerne kunne besøge din skildpadde, en gang imellem eller have muligheden for det. Så kan vi sagtens lave sådan en aftale.

Vi kan lave en løsning, der passer dig og dine skildpadder. Det er ikke så dyrt som du tror.

Er det måske en løsning for dig og din skildpadde, så er du velkommen til at kontakte os