28-12-2021

Hamskift

Sumpskildpadder skifter ikke alene deres skæl, de skifter også deres hud/ham.

Foto. Guløret terrapin smider sit skind, skildpadden skifter ham.

Skildpadder kaster ikke kun deres skæl, men smider også deres hud/ham fra kroppen. Skildpaddens ham falder af som hudflager og trævler. Hos en vel fodret og rask skildpadde, så skiftes dyrets ham over en ca. 14 dage.

Hvis din skildpadde hele tiden smider hud-trævler og det ikke stopper igen. Så kaldes det abnorm eller overdreven hamskifte. Normalt vil det være tegn på overfodring eller fejlfodring*, en for høj vandtemperatur, dårlig vandkvalitet, i sjældne tilfælde, kan det være en hudlidelse eller en infektion der rumsterer i skildpaddens krop. Så må du en tur forbi din dyrlæge.

*Vi har haft en del sumpskildpadder inde, med overdrevet hamskifte, hvor problemet skyldes fodring. Nogle har fodret deres skildpadde kun med katte-, og hundefoder eller rødt kød. I det foder, er der alt for meget protein i (energi i). Det foder er beregnet til rovdyr! Rovdyr er pattedyr, deres fordøjelse foregår hurtigt. Skildpadder er koldblodsdyr/krybdyr, deres fordøjelsen foregår meget langsomt. Derfor skal krybdyr have krybdyrsfoder der indeholder mindre protein.

Får din skildpadde for meget protein, så vil skildpadden få blandet andet hudproblemer. Skildpaddens organer vil også på sigt tage skade, i værste fald vil skildpadden dø.

Skyldes skildpaddens hudproblemer en for høj vandtemperatur, så skal du sænke vandtemperaturen. For de fleste sumpskildpadder er det til 20-22 grader.

Under hamskiftet vil du se nogle skildpaddearter, blandt andre moskusskildpadder, de vil begynde at bide hudflager af deres ben, de kan også finde på at spise det.