14-08-2020

Min skildpadde er en "udbryderkonge"

Vi hører igen og igen om og ser på i nyhederne om skildpadder der flygter fra deres udendørsanlæg. Personer står smågrinende og fortæller om deres skildpadde, der er løbet væk mange gange. 

At du har en "udbryderkonge", der må jeg skuffe dig, det er ikke et adelsmærke på din skildpadde-færdigheder, nej, det er det modsatte. Du skulle måske finde dine skildpadder et nyt hjem, hvor de gider passe ordentlig på deres dyr.

Selvfølgelig kan uheld ske, men at det sker igen og igen! Det er ikke skildpadden der er en klovn.

Mange tager for alt let på den opgave det er at holde sine skildpadder sikker indhegnet. Derfor forsvinder der mange skildpadder ud i naturen, hvert år. 

Det handler ikke om at bygge et 2. meter højt hegn, hvilket i mange tilfælde intet hjælper. Det drejer sig om at bruge hovedet og være klogere end en skildpadde. Det er ikke så let som man tror! Du kender godt historien om haren og skildpadden? Kan du huske, hvem der kom først i mål! Nemlig, ja, det var skildpadden. Du er ved at forstå det, så skal vi nok finde ud af det sammen, hvis du læser videre.

Skildpadder kan klatre over næsten alt. Derfor er den bedste sikring, at du bukker de øverst 5-10 cm. af hegnet ind imod dammen/anlægget. Benytter du træhegn, lad det øverste bræt hænge 5-10 cm. ind imod dammen/anlægget. Samtidig lægges et lag evt. fliser/chaussesten indvendigt langs hegnet eller grav fliser ned under hegnet, så skildpadder ikke kan grave sig ud.

Vi har siden: Flugtsikkert anlæg - hvor vi fortæller om hvad skildpadder kan og hvordan vi holder dyrene sikkert inde i deres anlæg.

På siden: Skildpadde fjender DK - Hvor vi fortæller om de fjender skildpadder møder i den danske natur.

Skildpadder der er sluppet ud i naturen, de er medvirkende til at danske dyr forsvinder og måske uddør? Sæt ikke skildpadder ud i naturen - Hvad betyder det for biodiversiteten i den danske natur?

Kom nu ind i kampen, det er din skildpaddes liv du gambler med. Er du herre over et dyrs liv og mangler viden, så må du se at skaffe dig den viden du mangler.

Skildpadder ABC

C. Sand