16-02-2020

Sumpskildpadder og Solens Venner er fusioneret

Solens Venner er nu slået sammen med Sumpskildpadder.

Efter flere år, hvor vi har haft et godt samarbejde, er vi nu blevet enige om at slå os sammen og trække på hinandens erfaringer og dele opgaverne med de danske skildpadder. Sammen kan vi hjælpe og modtage endnu flere skildpadder og hjælpe skildpaddeejer der er kommet i problemer med deres skildpadder. Vi vil sammen kunne gøre endnu mere for vores danske natur, så skildpadder ikke efterlades i naturen, til skade for Danmarks naturlige dyreliv. Vi kan sammen give skildpadder det gode skildpaddeliv.

Solens Venner har mange års erfaring og stor viden om både landskildpadder og sumpskildpadder. 

Her hos Sumpskildpadder er vi meget glad for fusionen, hvilket gør vores organisation stærkere og sikrer vores fremtidige mulighed for fortsat at kunne hjælpe skildpadder, mennesker og natur.

Det er vigtigt at vi er flere om arbejdet, så vi sammen kan nå alle de opgaver der skal klares, for at holde en dyreværnsforening fungerende.

På vores generalforsamling til april, vil alle formaliteter falde endelig på plads.

Formand Sumpskildpadder

Ønsker du at blive medlem af Sumpskildpadder / Solens Venner Bliv medlem