Hybrider og mutationer af skildpadder

Hybrid alm. snapskildpadde og alligator snapskildpadde unge. Foto fra SerpaDesign YuoTube.

Skildpadde mutationer og hybrider.

Der findes et utal at hybrider og mutationer, mellem arterne. Her vil vi vise nogle af de mest almindelige.

Der er desværre et marked, for de her dyr. 

  • Hybride dyr, er skildpadder der er mix parret med en anden art.
  • Mutationer, er skildpadder, vi mennesker har manipuleret, så de ser ud som de gør.

Her hos Skildpadder ABC, bryder vi os ikke om denne unaturlige form for avl.

Det er skildpadder, der tit bevidst bliver fremavlet for, at tjene penge og til fornøjelse, for os mennesker. Det er en monstrøs form for dyreavl.

Selvfølgelig kan der ske uheld og der opstår hybride arter. 

Avler man bevidst med de hybrider skildpadder, så er man på glatis, efter vores mening.

Denne side er opdateret d.27. nov. 2022

Hybride blødskjoldsskildpadder

Hybrid Florida blødskjoldsskildpadde (Apalone ferox) og Spiny blødskjoldsskildpadde (Apalone spinifera).

Der er desværre så mange penge i at sælge avle hybride skildpadder. Det er noget der desværre aldrig vil stoppe, så længe der er villige købere. 

Hybrider mellem terrapiner og andre arter

Terrapin hybrider. De tre underarter af terrapiner, den Rødøret-, Guløret og Cumberland terrapinen, de kan krydses indbyrdes. Mange af de skildpadder, vi ser her i Danmark, er blandinger, af de tre underarter. Især den Guløret-, og Cumberland terrapinen ses tit blandet sammen. Tit på grund af uvidenhed.

En ren Rødøret terrapin, har gule, lige striber, i sine rygskjolds skæl (Se foto i slidshow nedenfor). Den Rødøret terrapin's røde øreplet går ikke over i noget gult. Det er de sikreste tegn på at du står med en ren Rødøret terrapin og ikke en hybrid. En hybrid mellem en Rødøret terrapin og en Cumberland terrapin, her løber Cumberland terrapinen's gule rygskjoldsstriber rundt i et mønster, på skildpaddens rygskjold (Se foto i slidshow nedenfor).

Hybrid Cumberland terrapin den gule øreplet, vil gå over eller fade ud i noget rødt, der løber ned af nakken på skildpadden (Se foto i slidshow nedenfor).

En ren Cumberland terrapin har ikke rødt i sin gule øreplet.

Den Guløret terrapin har kun fire mørke pletter, et på, hver af de fire forreste bugskæl. Har den flere pletter under bugen, så er det en hybrid mellem en Cumberland eller en Rødøret. Både den Rødøeret terrapin og Cumberland terrapinen har en sort plet på, hver af deres bugskæl.

Er det en hybrid mellem en Guløret terrapin og en Rødøret terrapin, så vil ungerne også have noget rødeligt, på de gule ørepletter, der sidder bag skildpaddens øjne (Se foto i slidshow nedenfor). Samtidig vil der normalt også være flere mørke pletter under bugskjoldet, end de normale fire pletter der er på de forreste skæl, under skjoldet på en ægte Guløret terrapin. Se, hvordan Gul- Cumberland og Rødøret terrapin bugskjold ser ud, på siden Guløret terrapin 1.

Husk nu på, at terrapinerne kan være kryds parret, flere generationer tilbage og derfor kan fejl markeringerne fortsat blive ved med at dukke op på skildpadderne.

Terrapiner der er parret, med andre skildpaddearter. Terrapiner kan også krydses, med andre skildpadderarter. På billedet kan du se krydsning mellem den Rødøret terrapin og en landkortskildpadde - Graptemys ouchitensis (Se foto ovenfor).

Der kan være en lille chance for at terrapiner kan parre sig, med andre skildpaddearter. Guldskildpadder (Chrysemys), Cooter (Pseudemys), (Deirochelys) og Landkort skildpadder (Graptemys), deres familier ligger ikke så langt fra hinanden. 

Husk, loven imod at avle terrapiner. Terrapin forbud

Hos moskusskildpadder findes der også hyrbider

Foto Laurent Lebois

Hybrid findes også mellem moskusskildpadder. 

Her er det en Sternotherus Odoratus x Sternotherus Carinatus der er blevet parret, med hinanden. 

Rødøret terrapiner mutationer

Der findes et hav, af terrapin mutationer.

Mutationer som du kan se på de her billeder, bliver gentagende gange forsøgt fremavlet. "Hvorfor gør man det" Kan du spørge? Fordi de muterede skildpadder kan sælges, for en højere pris.
 
 
Det er skildpadder, der bevidst bliver fremavlet for at tjene penge og til fornøjelse, for os mennesker. Det er en monstrøs form for dyreavl. Mange af de på billedet, unaturlige og afvigende skildpadders helbred, er så dårligt, at de allerede dør som unger. 
 
Her hos Skildpadder ABC bryder vi os ikke om denne usmagelige form for handel og legen med skildpadders DNA og helbred.
 

Mutationer