google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

ADVARSEL: Risiko for at se døde dyr

Denne side er opdateret d.14. juli 2023 st.

Er min skildpadde død?

Moskusskildpadden den snorksover, ovenpå en varm lampe. Den er ikke i dvale. Skildpadden kunne selvfølgelig være syg, hvis den ikke flytter sig og vil spise.

Moskusskildpadden snorksover, ovenpå en varm lampe. Den er ikke i dvale. Skildpadden kunne selvfølgelig være syg, hvis den ikke flytter sig og vil spise.

Er du en uerfaren skildpaddeejer, så kan du pludselig stå i den situation, at du er i tvivl om din skildpadde er levende eller død? Skildpadden reagerer ikke umiddelbart, er skildpadden syg, sover skildpadden eller er skildpadden gået i dvale. Det er en mærkelig situation at være i, ikke desto mindre møder vi skildpaddeejer, hvert år, der pludselig står i den situation.

Hvorfor kan man så ikke se, om skildpadden er syg, ligger i dvale eller er død? Skildpadden kan være så nedkølet eller syg, at du måske tror skildpadden er død. Du kender omgivelsers temperatur, måske er skildpadden ude i haven. Er der varmt, så ligger skildpadden nok ikke i dvale, men er syg. Få evt. din dyrlæge til at kigge på skildpadden, inden du begraver skildpadden. Lever din skildpadde, kan dyrlægen måske gøre skildpadden rask igen?

Skildpadder kan virke raske den ene dag, men dødsyge den næste dag? Skildpadder viser ikke sygdomstegn, hvis dyrene har den mindste mulighed for at undgå det. Syge dyr bliver ædt i naturen!

Dvale - er temperaturen overhoved til det? Så skildpadden kan finde på at gå i dvale?
Nye skildpaddeejer, de forsøger tit at give deres skildpadder den bedste mulighed for at gå i dvale. Hvorimod mere erfarne skildpaddeejer lader deres skildpadder være vågne året rundt og hygger sig med dyrene. Medmindre man forsøger at opdrætte skildpadder, så kan det være en fordel at lade sine skildpadder gå i dvale. Hvis ellers arten er til det?

I de fleste tilfælde er det klogt at lade en tilsyneladende dvalende skildpadde passe sig selv, medmindre skildpadden begynder at lugte. Hvis du har behov for at tjekke din skildpadde, så skal du placere skildpadden, hvor den langsomt kan blive varmet op, mindst over 24 timer gerne længere tid. Er skildpadden ikke død, vil du se tegn på liv, når skildpadden varmes op. 

Simulere skildpadden?

Druknet guløret terrapin og denne skildpadde var desværre død. Men, vi var alligevel nød til at tjekke skildpadden først. Nogle skildpadder der ser ud til at de er druknede, dem er vi engang imellem heldige med at kunne genoplive. Det er ikke altid så let at konstaterer om en skildpadde vrikelig er død! Ja, skildpadder kan drukne.

Druknet guløret terrapin og denne skildpadde var desværre død. Men, vi var alligevel nødt til at tjekke skildpadden først. Nogle skildpadder, der ser ud til at de er druknede, dem er vi engang imellem heldige med at kunne genoplive. Det er ikke altid så let at konstaterer, om en skildpadde virkelig er død! Ja, skildpadder kan drukne.

For at tjekke om din skildpadde er levende eller død, så kan du forsigtigt skubbe eller trække let i skildpaddens ben eller hale. Det vil levende skildpadder normalt reagere på, enten ved at trække sig ind i sit skjold, vride sit ben fri eller hvæse og bide efter dig, fordi du forstyrrer skildpadden.


En anden teknik, du kan benytte, er at du tager skildpadden op og med en behandsket finger, giver et let tryk på skildpaddens kloak (sidder under halen). Her vil de fleste skildpadder forsøge at komme væk fra dig eller i det mindste strække deres hoved frem, når de bliver berørt der. Er der ingen reaktion på dine berøringer af skildpadden, kan du lægge skildpadden om på ryggen. De fleste skildpadder vil nu desperat forsøge at vende sig rundt, ben og hoved vil blive benyttet i forsøget på at vende sig rundt. 

Ubehagelig lugt
Døde skildpadder begynder at nedbrydes ret hurtigt. Når mikroorganismer begynder at leve af den døde skildpadde, begynder mikroorganismerne at producere ildelugtende gasser. I mange tilfælde er lugten den første indikation af, at skildpadden er død. Det kan tage en dag eller mere inden en død skildpadde begynder at lugte, det afhænger også af, hvor køligt der er i dyrets omgivelser – under dvalen holdes temperaturen nede.  Skildpadder begynder først at gå i dvale ved ca. 10 grader. Er der varmere, så er det normalt fordi en skildpadde har taget en lur, en "lur", det kan tage flere dage, for en skildpadde. Måske er lyset gået ud i anlægget, det kan også give en skildpadde lyst til en længere sove/hvileperiode.

I akvariet, vil de gasser, der udvikler sig i en død skildpadde, gøre skildpadden flydende. Har du mistanke om at din skildpadde, der ligger på land, er død, kan du nu placerer skildpadde i en balje vand for at se om skildpadden flyder eller synker. Denne test er ikke helt sikker, fordi de mikroorganismer, der lever, i en død og kold skildpadde, endnu ikke har produceret nok gas til at holde skildpadden flydende. Levende skildpadder vil normalt synke, når de er placeret i en balje vand. Vær forsigtig, når du bruger denne metode over et akvarium, med dybt vand, efterlad aldrig en synkende skildpadde, i et akvarium, uden opsyn, fordi en bange skildpadde kan drukne.

Skildpadden kan i det samme du slipper dyret, have sluppet luft ud og har nu ikke selv mulighed for at komme op til overfladen igen, uden hjælp. Det kan især ske i et akvarium, der har glasruder hele vejen rundt og der mangler klatremuligheder. 

Skildpadder kan drukne 

Visuelle tegn
Skildpadder kan holde vejret i meget lang tid og typisk trækker de deres vejr meget langsommere end både mennesker og andre koldblodede dyr, så skal de dog på et tidspunkt trække luft ind.

Du kan observere området mellem skildpaddens bagben og hale eller mellem forben og halsen, her vil du kunne se skildpaddens vejrtrækninger, efter lungernes bevægelse.

Hvis du ikke kan se nogen bevægelse, og skildpadden ligger oppe på land, så kan du placere et fint lille fjer/dun foran næseborene på skildpadden, tjek at fjer/dun bevæger sig sammen med skildpaddens vejrtrækning. Du kan også benytte et lille spejl, kommer der dug på glasset, så trækker skildpadden sit vejr. De her test, skal du holde i gang i mindst 10 minutter, før du med sikkerhed kan vurdere, om skildpadden er stoppet med at trække vejret.

Er skildpadden død, så vil området omkring skildpaddens øjenhuler hurtig begynde at tørre ind.

Spyfluer kommer hurtigt frem, når der er en død skildpadde. Det sker især, hvis ingen har opdaget en skildpadde er sluppet ud af akvariet og måske er død bagved en reol eller et andet sted, hvor dyret er blevet fanget.

Dyrlægen tjekker
Hvis du har mistanke om og vil være sikker på, at din skildpadde er enten død eller døende, så skal du kontakte en dyrlæge. På grund af vedkommendes erfaring og uddannelse er den krybdyrkyndige dyrlæge bedre i stand til at bestemme skildpaddens sundhedstilstand. En dyrlæge kan ordinere medicin eller en behandling, hvis skildpadden stadigvæk lever.

Endelig test. *Læg skildpadden et varmt sted evt. i en kasse, hvor den langsomt kan blive varmet op, mindst 24 timer, gerne lidt længere tid. Er skildpadden ikke død, vil du se tegn på liv, når skildpadden varmes op. Er skildpadden død, vil der hurtigt komme spyfluer, så kan låget lægges over skildpadden, og skildpadden kan enten graves ned eller blive smidt ud med madaffaldet, i en grøn pose.

*Om sommeren, er det lettest at lægge skildpadden udenfor.

Begynd aldrig selv at aflive en skildpadde. Aflivning af skildpadde

Er skildpadden flyttet?

Nej, skildpadder kan ikke efterlade sit skjold - Er skildpadden væk, så er skildpadden også død!

Nej, skildpadder kan ikke efterlade sit skjold - Er skildpadden væk, så er skildpadden også død!

Der er ingen tvivl om at levende skildpadder er blevet begravet eller smidt ud med skraldet, inden de var døde!


Det kan ske ved en ubevidst handling, hvor man mangler kendskab til, hvordan skildpadder er og kan opføre sig. De bevidste handlinger, er når man bare smider sin kæleskildpadde ud og vil af med dyret!

Hvor galt kan det gå?

Del siden