Ægget ånder gennem skallen.
Det såkaldte amniote æg - et æg, der kan ånde - har enten en kalkholdig skal eller læderagtig skal. De tre hinder, chorion, amnion og allantois, regulerer udvekslingen af ilt og kuldioxid med omgivelserne.

Ægget ånder gennem skallen

Fostre har kun brug for varme og ilt udefra.
Varmen kan f.eks. komme ved, at æggene graves ned i sandet.


Hvorledes går det til, at krybdyrfostre, som vokser i æg, får ilt og næring, mens de er inde i ægget?

Et nylagt æg fra et krybdyr inde­holder al den energi og næring, som fostret har brug for under udviklingen. Udefra har fostret kun brug for varme og ilt. Varmen kan f.eks. komme ved, at skildpadderne graver deres æg ned. 

Ilten kommer fra den atmosfæriske luft. Den trænger passivt ind i ægget gennem små porer i skallen og de underliggende hinder. Inde i ægget bliver ilten primært optaget af overfladen af en vævsstruktur, som kaldes allantois. Den er rigt forsynet med små blodårer, der er i forbindelse med fostret, og som er ansvarlige for, at ilten via blodet når frem til fostret. Tilsvarende bliver CO2 fra fostret bortskaffet via blodet og passiv diffusion ud af ægget, mens andre affaldsstoffer ophobes i hulrummet af allan­tois.
Det er først, når dyret kommer ud af ægget, at dets respiration bliver aktiv ved, at muskelbevægelser trækker luft ned i dets lunger.

Æggets blommemasse er en slags madpakke, som moren har givet fostret med i ægget. Omkring halvdelen af blomme­massen består af vand, mens resten ud­gøres af forskellige former for proteiner, fedtstoffer og mineraler, som fostret har brug for under udviklingen. Næringen optager fostret gennem små blodårer, der kan sammenlignes med en navlestreng, idet de udgår fra fostrets blodsystem og fører ud i blommemassen.

Et æg indeholder også æggehvide, som består af næsten 90 procent vand og en rest, som primært er forskellige proteiner. Biologerne mener, at æggehviden beskytter fostret mod bakterier, som er trængt ind i ægget, fordi mange af æggehvidens proteiner har en antibakteriel virkning.
Mængden af blommemasse i et æg varierer en del hos forskellige arter, da der er forskel på, hvor udviklede fostrene er, når de klækkes fra æggene. Fx er der fuglearter, hvor ungerne kan gå, svømme eller dykke kort efter klækningen, mens andre er så uudviklede, at de klækkes som nøgne og blinde og ikke er i stand til at bevæge sig rundt.

Redigeret tekst. Kilde: Illustreret Videnskab nr.3. 2011

Under moskusskildpaddeungen her, kan man lige se resterne af blommesækken. Den forsvinder i løbet af 1 - 3 dage.

 

 

Ægget er naturens bedste opfindelse. Ægget er en evolutionær genistreg. I ægget får fostret ikke alene næring, men også tryghed, fred og ro til, at udvikle sig under stabile forhold. Fælles for alle æg er, at de giver den næste generation en fantastisk start på livet.