Skildpadder hærges af illegal handel

Skildpadder der er til salg i Syd Kina.

Gruppen af landskildpadder og sumpskildpadder, er hårdt ramt, af den illegale handel. Skildpaddens beskyttende skjold, der har hjulpet disse krybdyr med, at overleve i hundrede af millioner af år. De er desværre ingen match for den store hær af menneskelige jægere og samlere. Især i Kina, er der et stort marked for skildpadder, der går til menneske føde.
 
Nylige undersøgelser anslår, at mere end halvdelen af verdens landskildpadder og sumpskildpadder står over for udryddelse. Af de 200 skildpadde-arter der er truede, er de 32 opført som udryddelsestruede og 44 som kritisk truede på IUCN rødliste. Femogtyve af disse arter har færre end 1.000 individer tilbage i naturen, ifølge en 2011 rapport fra Turtle Conservation Coalition.

Havskildpadder reddes af krybskytter

Tidligere havskildpadde krybskytter, arbejde nu sammen med den regionale NGO Grupo Tortuguero/havskildpadde gruppe, med, at mærke havskildpadder i Baja California Sur, Mexico. Ved hjælp af fiskernes færdigheder og erfaringer blev 18 skildpadder fanget i net og mærked og igen udsat.

Ingen ord kan hjælpe de her havskildpadder

En dykker frigør én ud af 17 havskildpadder, der er druknet i et kasseret fiskenet, ud for den brasilianske kyst. Foto taget af Guy Marcovaldi, Projeto Tamar Brazil, Marine Photobank.

Sig nej til dyreshows

5 gode råd til en dyrevenlig ferie
Hvis du vil være sikker på ikke at støtte udnyttelsen af dyr til underholdning, er der fem ting, du kan gøre:
 
1. Oplev vilde dyr i naturen
Hvis du gerne vil opleve vilde dyr, anbefaler vi, at du gør det i naturen på dyrenes præmisser. I naturområder og nationalparker på land eller i vand er der ofte gode muligheder for at se dyrene i deres naturlige omgivelser. Hvis man vælger en bæredygtig og ansvarlig udbyder, kan man være med til at støtte beskyttelsen af vilde dyr i naturen.
 
2. Se ikke vilde dyr optræde
Køb ikke billet til delfinarier eller andre shows, hvor vilde dyr optræder. Vær opmærksom på, at der kan være dyreshows inkluderet i arrangerede udflugter. Spørg, før du køber.
 
3. Betal ikke for at se dyremishandling
Køb ikke billet til underholdning, hvor dyr udsættes for smerte eller stress. Det gælder ikke kun arrangementer med vilde dyr, men blandt andet også tyrefægtning og hane- og hundekampe. Betal heller ikke for at se skildpaddeunger svømme i bassiner for senere at blive sat ud i havet. Ungerne mister kræfterne i bassinet, så de drukner i havet.
 
4. Betal aldrig for at få taget billeder med vilde dyr
Mange vilde dyr i fangenskab er blevet fjernet fra naturen, og deres mødre er ofte blevet dræbt under tilfangetagelsen. Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver bedøvet, så de nemmere kan omgås mennesker.
 
5. Klag lokalt
Hvis du overværer mishandling af dyr på en rejse, er det en god ide at optage eller fotografere, hvad du ser. Fotografier og videooptagelser er uvurderlige beviser, men betal aldrig andre for at lave optagelserne. Samtidig er det vigtigt, at du protesterer lokalt. Informér dit rejsebureau, dit hotel, det lokale turistkontor eller evt. en dyreværnsorganisation.
 
Rådene er fra WSPA Danmark.
 
Selv Animal Planet tilbyder udsendelser, hvor Turtleman (Se foto ovenfor) er "stjernen". Turtleman, der med sine horrible shows, hvor han hiver snapskildpadderne, op i deres haler, hvorved han derfor risikerer, at knække dyrets ryggrad!

Hvad truer verdens skildpadder

Levesteder forsvinder og ødelægges.
Havskildpaddernes strande ødelægges for eksempel for at blive brugt til at bygge hoteller på.
 
Jagt og krybskytteri. 
Hundredtusindvis af voksne havskildpadder er blevet fanget til føde eller deres æg er blevet indsamlet. Skildpadderne bliver også fanget, på grund af deres fine skjold og sælges som souvenirs eller indgår sammen med deres knogler i naturmedicin.

Ulovlig handel. 
Sjældne skildpadder stjæles fra naturen og sælges af skruppelløse dyrehandler verden over, til lige så skruppelløse mennesker der ønsker deres egen zoo. 

Bifangst.
Hundredtusindvis af voksne havskildpadder er blevet fanget og drukner i fiskenet og fordi man bruger forkert fangstudstyr.

Klimaændringer.
F.eks. på øen Lampedusa i Middelhavet, er der risiko for, at havskildpaddens æg bogstaveligt talt bliver hårdkogt, bare ved at ligge i sandet, fordi temperaturen stiger. Og jo mere Middelhavet stiger, jo mindre sand vil der være at begrave æggene i.

Forurening.
Havskildpadder æder plastik og andet affald, vi mennesker har smidt i havene. Forurening og olieudslip dræber mange havskildpadder og deres redesteder ødelægges af forurening.

Sygdom.
Endelig lider mange havskildpadder af dødelige svulster, som sandsynligvis er opstået på grund af den stigende kemiske forurening i havene. 

Rovdyr og indførte arter. 
Der er f.eks. indført dyr (geder og svin) på Galápagosøerne og de æder skildpaddernes føde.

Redested for turister og sjældne havskildpadder

Sandstrandene på den græske ferieø Zakynthos er et af de vigtigste redesteder for den truede havskildpadde, kaldet uægte karette. Men øen tiltrækker også horder af europæiske turister, som med parasoller og solsenge splintrer de skrøbelige skildpadde-æg i sandet. 
Parasoller og solsenge danner et farverigt patchworktæppe fra luften på den græske ferieø Zakynthos, der hvert år har besøg af hundredetusindvis af turister. En af seværdighederne på den solrige ø, er den sjældne skildpadde, uægte karette. Men netop charterturismen er en af årsagerne til, at havskildpadden med det lidet flatterende navn, stadig er på den internationale røde liste over truede arter.

Skildpadderne kommer kun på land for at lægge æg, som de møjsommeligt graver 60 centimeter ned i sandet. En stor del af æggene splintres dog før tid af solsenge og parasoller på stranden. Fra de heldige æg, som ikke bliver ramt, myldrer der efter to måneder små skildpaddeunger op til overfladen. Klar til den første vandring mod havet, godt guidet af månens lys. Men mange unger når aldrig så langt. Flere tager fejl og strømmer mod de hoteloplyste byer i stedet for havet. for dem bliver den første rejse også den sidste: De vildfarene unger dør af udmattelse på vejen eller tørrer ud på stranden. Ude på havet flyder turisternes skrald, og det er ikke ualmindeligt, at skildpadder dør i det våde element efter at have spist plastikposer.

Stranden redder skildpaddeliv.
WWF er én af de organisationer, som forsøger at beskytte den truede havskildpadde. Sekaniastranden, som ligger i Laganasbugten, er et af de vigtigste redesteder på Zakynthos. Stranden har mellem 500 og 1000 reder, der hver rummer got 120 små, skildpaddeæg. En intensiv lobbyindsats fra blandt andet WWF i Grækenland var i 1999 med til at sikre, at Laganasbugten blev udpeget som national marinepark, og at Sekaniastranden blev underlagt ekstra beskyttelse. På trods af WWF's arbejde for at bevare den truede havskildpadde, regner man i dag med, at kun én ud af 1000 nyudklækkede skildpaddeunger overlever til den fødedygtige alder.

De skildpadder, der klarer rejsen, vender efter 20-30 år tilbage til den samme strand i Zakynthos for at lægge æg til næste generation.

Kilde: WWF Magasin, december 2011 - Levende natur.

Nye fiskekroge redder skildpadder

Krogen til venstre er en gammeldags "J-krog". Til højre er den nye smarte "C-krog"

Havskildpadden, som jo bruger det meste af sit lange liv i havet, er truet af fiskere. Fiskerne har ikke lyst til, at fange skildpadderne, men skildpadderne bider nogle gange på fiskernes krog alligevel. Og når det sker, så er det allerede for sent, for så er skildpadden død.

Det kalder man for ”bifangst”. Fiskerne fiske efter fisk, men får nogle gange en skildpadde med, som de ikke kan bruge, og så smider de dem ud i havet. Men de er allerede døde.

Krogen galt i halsen
Men nu har man lavet en ny fiskekrog som man kan bruge der hvor havskildpadderne lever. Den nye fiskekrog er anderledes, på den måde, at den har en C-form i stedet for en J-form. Den nye form betyder nemlig, at skildpadden ikke får krogen ”galt i halsen” og så kan den overleve, selvom den bider på krogen.

Faktisk viser en undersøgelse fra WWF, at bifangsten af havskildpadder kan falde med 90 % hvis man bruger den nye krog, og samtidig får fiskerne flere fisk på krogen som de gerne vil fange.

Her reddes en havskildpadde, der er fanget af en havline med kroge.

Danskerne spørger efter gode fisk
Desværre er krogen ret dyr og lidt svær at få fat i for de lokale fikskere i Koraltrekanten, og derfor er der ikke så mange der bruger den. Men det går den rigtige vej, og flere og flere fiskere er begyndt at bruge den. Det gør de bl.a. fordi vi (i Danmark) helst vil have fisk som er fisket på den rigtige måde, og derfor må fiskerne købe krogen hvis de vil sælge deres fisk til os.

Krogen er en ny og smart måde at hjælpe de truede dyr på. Hvis du får en god ide, så prøv at foreslå den til WWF. Det kan være, at vi sammen kan redde endnu flere dyr.

Denne artikel er fra  WWF

Næste gang du køber tun på dåse, så kik efter det bæredygtige mærke MCS-mærke. Så støtter du fiskeri, der ikke får bifangster som havskildpadder og albatrossen.