Mata mata skildpadde - Chelus fimbriata

Her kan du rigtig se det specielle hoved, en Mata mata har.

Dens navn Mata mata stammer fra spansk, og betyder "den dræber, den dræber".

Udseende - Dyrets skjold ligner et stykke bark, og dens hoved ligner nedfaldne blade. Skildpadden forbliver ubevægelig i vandet, dens hudlapper gør det muligt for skildpadden, at falde ind med den omkringliggende vegetation. Skildpadden opnår normalt en længde, som voksen på 40-50 cm. Der findes skildpadder på lidt over 60 cm.

Akvarium - Vandtemperatur 25-28 grader. Temperatur på solplads 34-37 grader. Skildpadden fortrækker lidt sur vand, med en PH på 5-6. Vandets PH kan sænkes med spagnum (uden gødning). Skildpadden svømmer ikke meget rundt og vil det meste af tiden, ligge stille på bunden, af akvariet. Der bør ikke være for lyst i akvariet, skildpadden vil gerne have mange huler og gemmesteder. Har du flere skildpadder sammen, er det en god ide, at sætte planter i lerpotter, der gør, at dyrene ikke ser på hinanden hele tiden. Det er her især hunnen, der kan være aggressiv og finde på, at bide mindre skildpadder.

Føde i fangenskab - Mata mata æder fisk og hvirvelløse dyr og lejlighedsvis en frø. Du kan lære skildpadden at tage døde dyr, benyt eventuelt en lang kokke/madpincet og bevæg lidt med det døde dyr, så vil skildpadden normalt tage fodret. Sørg for at blande vitaminer og mineraler/kalk i skildpaddens foder. Det er især vigtigt at Mata mata får thiamin og vitamin E.

Mange Mata mata ejer vælger, at avle deres egne fisk, som føde, til skildpadden. Det vil være unormalt, at en Mata mata vil æde almindelige sumpskildpaddepiller.

Du bør give de voksne skildpadder føde 1-2 gange om ugen, unger bør have 3-4 gange om ugen.

Skildpaddes gennemsnitlige levealder, er dokumenteret til 40 - 75 år. Enkelte skildpadder er blevet 100 år gamle.

Føde

Mata mata her med sit bizzare udseende.

Skildpadden er kødædende og lever af fisk, padder, ferskvands krebsdyr, muligvis også fugle og små pattedyr, der falder ned i vandet. Når der kommer en fisk forbi, den næsten helt usynlige Mata mata, måske er det de let bølgende hudlapper, der lokker fisken til. Når fisken eller et andet bytte, er kommet tæt nok på, så åbner mata mata'en sin mund, på vid gab, med sådan en fart, samtidig udvider dyret sin strube. Alt det sker så hurtigt, at der skabes et undertryk/vakuum, så byttet sluges helt. Mata mata'en kan ikke tygge, på grund af den måde skildpadens mund er konstrueret. Skildpaddens underkæbe, består kun af nogle svage, tynde knogler, der endda er adskilt i midten. Det hjælper skildpadden til, at kunne sluge byttet, på den måde, som den gør. Det er en ret speciel konstruktion, for krybdyr, men, almindelig hos fiskene. *Selv i komplet mørke, kan skildpadden fange sit bytte.  

Habitat - Mata mata'en lever i lavvandet, langsomme rindende-, og uklare floder, vandløb, damme, moser og sumpe. Mata mata'en er strengt taget en helt akvatisk art, skildpadden bevæger sig kun sjælden over land. Skildpadden lever også i brakvand, i den lavere/ydere del af Amazonafloden. Blød og mudret bund, er det foretrækkende undelag, for skildpadden. Skildpadden foretrækker at stå, på lavt vand, hvor dens snude kan nå overfladen for, at trække vejret.

Opførsel - Mata mata'en solbader ikke meget og bruger det meste af sin tid, under vandet, det er næsten kun når reden skal graves, at hunnen er på land. Skildpadden svømmer ikke meget. Dyret lever mest for sig selv, undtagen i parringstiden. Skildpadden er aktiv både nat og dag.

Reproduktion

Unge af mata mata.

Parring i naturen er vist aldrig blevet beskrevet. Æg-lægning finder sted fra oktober til december, hvor der lægges mellem 12 og 28 æg. Ulig de fleste skildpadder, der lever i Amazon området, de foretrækker, at grave deres redder, i sandede områder. Så foretrækker Matamataen, at grave sin rede, i råddende plantermateriale. Æggene er næsten sfærisk og 3,5-4 cm i diameter. Udrugningstiden/Inkubationstiden er cirka 200 dage (Pritchard og Trebbau, 1984).

Beskrivelse af Mata Mata

Mata mata.

Mata mata'en er en stor ubevægelig skildpadde, som har et stor trekantet fladt hoved, præget med mange knuder. Både skildpadens hals og hoved er besat med frynsede hudlapper. *Man ved nu, ved hjælp, af laboratorieundersøgelser, at dyrets hudlapper har nerver, der blandt andet reagerer på bevægelse i vandet.

Skildpadden har to føletråde/tuberkler på hagen og yderligere to trådformede føletråde på kæben, de skulle også have sensoriske nerver, de benyttes sikkert til registering af bevægelser i vandet. På skildpaddens hoved, sidder der et "hornagtigt" fremspring, der er dyrets lange, snorkellignende snude og en meget stor mund. Den lange snude, gør det muligt for dyret kun, at skulle bevæge sig, ganske lidt for, at kunne trække vejret. Rygskjoldet har tre langsløbende knoppede køl.

Mata mata'en er brun eller sort, har et aflangt rygskjold, der kan måle op til 45 cm. som voksen, de er en ret stor skildpadde. En fuldt udvoksen eksemplar, kan veje 15 kg. Yngre dyr er laksefarvede til rødbrune, sort til grøn meleret, på rygskjoldet. Alger kan dække hele skildpaddens rygskjold, så dyret næsten helt forsvinder. Hoved, hals, hale og lemmer er grålig brune på voksne dyr. Halsen er meget lang, længere end ryghvirvelen, under rygskjoldet. Den voksne Mata mata er en dårlig svømmer, med ben der er beregnet tll, at gå på en mudret bund, hvorfor de sjældent forlader bunden. Nyfødte og unge skildpadder, svømmer lidt klodset.

Hannen har en konkav bugskjold/plastron, hvor hunnen har en mere flad bugskjold. Hannen har en længere og tykkere hale end hunnen. Hannens kloak, er placeret på halen, fri af skjoldets bagkant, hvorimod hunnens kloak, sidder på halen, inde under skjoldets kant. Hunnen bliver størrer en hannen. Skildpadden bliver kønsmodne omkring 5 års alderen.

Den lever i Sydamerika, i det nordlige Bolivia, østlige Peru, Ecuador, østlige Colombia, Trinidad og Tobago, Venezuela, Guiana, Surinam og i det nordlige og centrale Brasilien.
Skildpadden er rapporteret set, i det sydøstlige af Florida. Men, at den skulle have ynglet der, er endnu ikke bekræftet. Skildpadden er udsat i området, det er sikkert i forbindelse med køb, af skildpadden i en dyrehandel og herefter er blevet for stor, for dens ejer.

Mata mata dykker med Cousteau

Denne video er fra Youtube og lånt af OceanFuturerSociety.

Mata mata turtle - Chelus fimbriatus

Darren Naish

Her kan du læse 5 interessante artikler, om Matamataen, af Darren Naish.

1. Matamata: Turtle-y awesome to the extreme

2. Matamata: Known to us all since the 1700s

3. Matamata: "Adaptation perfected"

4. Matamata: Turtles that suck, turtles that blow

5. Matamata: Giant fossil matamata turtles