22-06-2018

Sumpskildpadder lukker syv opsamlingshjem

Bestyrelsen har valg, at lukke hovedparten af vores opsamlingshjem. 
 
Vi har I Sumpskildpadder valgt at fokusere og bruge vores resurser på de opsamlingshjem og samarbejdspartner, der giver mest mening for Sumpskildpadder. 
De tre internater, vi er nu, er dem der får flest skildpadder ind. Esbjerg  Kokkedal og Nykøbing-Falster modtager tilsammen 80% af de skildpadder, der kommer ind, hvert år.
 
Der er ikke noget mærkelig i, at vi ændrer Sumpskildpadder, til det behov der er. Vi må og skal tage hensyn til vores tidsforbrug og økonomi. Lige som alle andre, der skal have tingene til at hænge sammen. Vi er en forening med kun få frivillige, alle ulønnet.
Sumpskildpadder har ingen mulighed for at kunne ansætte personale.  
 
Det skal indrømmes, vi har ikke været glade for at lukke flertallet af vores opsamlingshjem, en del af dem er selvfølgelig skuffet. Vi har gennem årene, fået mange gode skildpaddevenner, på de nu lukkede opsamlingshjem. Det har derfor også været en lang og svær beslutningsproces, vi har været igennem. Men, det er den rette løsning for Sumpskildpadder. Vi vil spare meget tid og en stor del af vores budget, kan nu flyttes til mere akutte opgaver. Så bestyrelsen fortsat kan honorer lovgivningen og opfylde de krav der pålægges vores arbejde. Love og krav, skal ligesom dyrene alle have førsteprioritet. 
 
Som noget nyt, indfører vi her hos Sumpskildpadder nu dyrlægekontrol, af vores dyrehold og daglige procedure.
 
Formand
Claus Sand