Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus)

Sternotherus odoratus - Common Musk Turtle/Stinkpot

English text at the bottom of the page.

 
PDF pasningsvejledning til Moskusskildpadder, du frit kan hente.
 
Generel viden moskusskildpadder Gælder for alle arter af moskusskildpadder
 
Fysiske kendetegn 
Sternotherus odoratus er en forholdsvis lille skildpadde, med en gennemsnitlig skjold længde på 8 til 14 cm. Rygskjoldet er brun til sort, og har en glat, oval form med en høj kuppel. 
Skildpaddeungens rygskjold er som regel sort og ru, med en køl på langs af ryggen, der forsvinder efterhånden som skildpadden vokser. Huden er mørk-oliven til sort. 
Hovedet er svagt trekantede, med en spids snude og skarpe næb, og to tydelige gul eller hvide striber fra spidsen af næsen, til halsen. De her striber kan være utydelige eller striberne kan være brudt, ved enkelte dyr kan striberne være helt væk. Striberne passer over og under øjet.  
Deres bugskjold/plastron er relativt små, de giver kun lidt beskyttelse for benene. Bugskjoldet er kun hængslet til rygskjoldet, et enkelt sted i siderne.

Alger kan ofte vokse på skildpaddens skjold.
 Fordi skildpadden befinder sig, så meget under vandet.
Skildpaddens tunge er dækket med flere tynde hudlapper, som er forsynet med et meget stort antal små blodårer, som tillader skildpadden, at *ånde under vandet. 
På både hanner og hunner, er der føletråde (knurehår ligende organ) på både kind og hage og hals. Disse føletråde, findes ikke på andre moskusskildpaddearter. 
Skildpadden er registreret til at have levet op til 58 år i fangenskab. Kilde: AnAge's Bibliographical Database. 

*Læs a
rtikel: Ånder med tungen  

Føde
Sternotherus odoratus er kødædende og indtager en bred vifte af hvirvelløse vanddyr ogherunder krebs, igler, ferskvandmuslinger, snegle, fiske æg og forskellige insekter og deres larverDe vil også spise fisk og ådsler. Skildpaddens vigtigste sted at fouragere, er på bunden af mudrede vandløb og søer. 
Husk Moskusskildpadder spiser helst fra bunden. Vil du kun fodre dine ny-anskaffede Moskusskildpadder, med foderpiller. Så kan det tage nogle dage, inde de finder fodret.
Læs mere om: Foder til moskusskildpadder 

Taxonomi
Arten blev først beskrevet af den franske taksonomist Pierre André Latreille i 1802 og fra en prøve indsamlet i nærheden af Charleston og South Carolina.
På det tidspunkt var næsten alle skildpadder klassificeret i slægten Testudo og han gav dem navnet Testudo odorata.
I 1825 skabte John Edward Gray slægten Sternotherus til også at omfatte arter af moskusskildpadder og det blev Sternotherus odoratus.
Arten har været flyttet rundt adskillige gange af mange forfattere. Det har ført til en større forvirring omkring dyrets klassifikation.
For at forvirre det yderligere, er forskellene mellem mudderskildpadder (Kinosternon) og moskusskildpadder (Sternotherus) en pointe der debatteres, nogle forskere mener de alle skal tilhøre den samme slægt, nemlig Kinosternon.

Læs mere om Moskusskildpaddernes taksonomi, på siden Moskusskildpadder

Levested

Bemærk hannens store hale.

Moskusskildpadder lever næsten udelukkende i vand og tilbringer størstedelen af deres tid i lavvandede, langsomt rindende åer og eller i damme, med kraftig vegetation.

Den mest fremtrædende adfærd hos moskusskildpaddden, er dens defensive taktik. Bliver den forstyrret, vil skildpadden hurtigt afgive en ildelugtende væske, fra dens moskus kirtler. Duftkirtlen er placeret lige under bagsiden af dens skjold. Det har gjort, at moskusskildpadden har fået tilnavnet "stinkpot i USA". (Men dit hus vil ikke lugte, fordi du holder en moskusskildpadde). Andre sumpskildpadde-arter har også den evne bl.a. den almindelige snapskildpadde og den kinesisk trekølsskildpadde og slangehalsskildpadden.

Hannen er særlig aggressiv, og tænker sig ikke om to gange, før den bider. En anden unik adfærd er, at moskusskildpadden under fouragering / føde søgning, går på bunden af å eller dam, i stedet for at svømme.

Skildpadden er typisk kun på land, når hunnen skal lægge sine æg, eller i sjældne tilfælde for at sole sig. Moskusskildpadden ligger ikke nær så meget på land og solbader, som andre skildpadder. Man kan mest se skildpadden nyde solen, med bare at stikke hovedet over vandet eller den ligger og flyder i overfladen mellem vegetationen.
I naturen, i skildpaddens hjemland USA, her kan skildpadden ses på grene, der hænger ud over vandet, hvor de kan solbad eller bare ligger og tørrer, for de ligge lige så gerne i skygge.

Moskusskildpadden kan klatre op af meget skrånende træstammer eller grene, til en højde, af op til 2 m over vandoverfladen. De ældre skildpadder er kendt for, at falde ned i både eller kanoer, når de bliver forstyrret.

Bemærk, at moskusskildpadden kan kravle lodret op af en træside, lavet af brædder.

Læs mere om skildpadder der kravler i træer, i artiklen: Moskus kravler i træer 

De unge skildpadder holder sig gerne fast, i stammen, med sådan et greb, at de kun med besvær kan fjernes.
Vores Moskusskildpadder kravler regelmæssigt på land, om natten. De har et 54 liters akvarium, lavet om til land, med sand, hvor de kan kravle over i, fra et 720 liters akvarium.
Læs mere om, indretning af Moskusskildpadde akvarium: Akvarium til Moskus.

Vinterhi. I det nordlige af USA, vil moskusskildpadden gå i hi. Skildpadden kan grave sig 30 cm. ned i søens mudrede bundlag, typisk nær vandkanten eller kravle op på land og lægge sig under store sten, træstammer eller under død vegetation og i bisamrottens hule og i bæverens bo og flere andre steder.

Moskusskildpadder samler sig sommetider i grupper, hvor der er gode steder, at gå i hi. I 1937 fandt man, vurderet til 450 moskusskildpadder, i en enkelt gruppe, over et område på 14 m. x 1,8 m. i et mudret område, i Ohio.

Moskusskildpadden begynder at grave sig ned, når vandtemperaturen når under 10 grader. I det sydøstlige Pennsylvanien, Michigan og Ohio, er skildpadderne aktive cirka 200 dage om året, fra april til oktober. I Oklahoma er de aktive det meste af året, med en nedgang i deres aktivitet, i perioden december til februar. I Virginia er dyrene aktive, fra marts til november. I Nord Carolina, er dyrene observeret, i 70% af tilfældene, i månederne april, juli og august.

Læs mere om vinterhi og hvad du skal tage højde for, hvis du lader dine Moskusskildpadder gå i dvale: Vinterdvale

Opførsel. Sternotherus odoratus er først og fremmest aktiv i skumringstiden. Men dyrene kan også være aktive i dagtimerne. Men normalt er de inaktive i de lyse timer, hvor de vil være nedgravet i bunden eller hviler sig i huler.
I dit akvarium, har du der en moskusskildpadde han, sammen med hunner, så vil skildpadderne tit også være aktive i dagtimerne.
Moskusskildpadden - S. odoratus, der holdes i akvarium, kan være aggressiv overfor andre moskusskildpaddearter, det sker også i naturen.

Kønsforskel

For uerfarne, handler kønsbestemmelse af moskusskildpadder sig, kun om skildpaddens hale størrelse.

Hannens hale er meget længere og kraftigere end hunnens hale. Det er det nemmeste køns-kendetegn, at se på moskusskildpadder.

 

Øvrige køns-kendetegn

Her ser du tydeligt, de to lyse pletter, med skæl. Skællene benyttes af hannen til, at holde sig fast, på hunnen, under parring.

Hannens kloak, sidder ret langt ude på halen, hvorimod kloakken på hunnen sidder tæt ved kroppen.
Hannen har på indersiden af begge bagben, to tydelige, lyse pletter af skæl. Det er skæl som hannen, benytter til at fastholde hunnen med under parringen.
Hannen kan opnå en skjoldlængde på ca. 13 cm og hunnen når en max. størrelse på 15 cm.
Hannen har et bugskjold der er konkav/indadbuet. Det er stabiliserende for parringen og hannen kan bedre nå det, han nu skal nå. Bugskjoldet hos hunnen er mere fladt.

Moskusskildpadder bør have huler

Habitat
S. odoratus habitat, omfatter enhver form for permanent vandområde, som lavvandet vandløb, damme, floder, moser eller klare søer, så længe strømmen ikke er for kraftig. Men det er hovedsagelig i de lavvandede områder, med blød bund og med rigelig vegetation, man finder moskusskildpadden. Dyrene findes også steder, hvor der er gruset bund. 
Skildpadderne er mest aktive i områder tæt på kysten, med vanddybder på mindre en 60 cm. Skildpadderne kan findes på vanddybder på op til 9 meters dybde. Moskusskildpadden er ikke tolerant overfor brakvand.  

Det ser ud som om, at undervands skjul mellem sten, sunkne træstammer, huler og lignende steder, er nødvendige for skildpadderne. Skildpadderne bruger bisamrotten og bæverns bo som skjul, i den amerikanske natur.

Moskusskildpadde der har fundet sig en kokosnød.

I en hule kan moskusskildpadden finde ro. Her kan skildpadden få kløet sit skjold. Bare sørg for at din skildpadde, altid kan komme ud af hulen igen. Hulen må ikke være en blind vej for dyrene, så de risikere at sidde fast. 

Du kan også bygge dine egne huler, af sten, sørg for at de sten, du bruger, ikke kan falde ned over dyrene. Lim dem sammen med silikone. Du skal bruge den silikone, der er beregnet til akvarier.

UVB-lys og varme til Moskusskildpadder

Her viser vi, hvor UVB-pæren bør hænge, når det gælder moskusskildpadder.
Hæng UVB pæren over kanten, mellem vand og land. Her stikker moskusskildpadden tit hoved og hals over vandet og får på den måde deres dosis UVB-lys.

Indretning af akvarium  til moskusskildpadder.

Temperatur og UVB-lys i akvariet
Skildpadden skal have en landel med en UVB-pære og en varmepære, temperaturen skal under pæren ligge på ca. 30-35 grader (som vist på foto). Kommer vandets temperatur under 20 grader, så vil du sikkert se, din moskusskildpadde kravle på land og sole sig.  Vandets dagtemperatur skal ligge mellem 22-24 grader. Moskus-unger skal gerne have en lidt højere vandtemperatur, på omkring de 28 grader. Luftens temperatur skal være mellem 27-30 grader. Brug et termometer til at tjekke, at terrariets temperaturer er passende.  Det her vil være passende temperaturer for den almindelige moskusskildpadde - Sternotherus odoratus. 
 
Arten skal have en UVB 5,0 kaldes også Forrest pære.
 
Dyrene skal også have en varmepære, der giver solpladsen en temperatur mellem 30-35 grader. Benyt eventuelt en Dragon Sun Spot 60 watt 
 
UVB pæren kan eventuelt være en Reptisun 5,0 UVB 13 watt pære

Varme og varmepære

Reptisun UVB 5,0 (Forrest) 13 watt.

Alle skal moskusskildpadder have adgang til en varmepære. Alle skildpadder skal have adgang til en varmepære.

Moskusskildpadder kravler ikke så tit på land, når de holdes i et akvarium. De går heller ikke så meget på land, hvis akvarievandets temperatur er over 20 grader.

Moskusskildpadder er sky skildpadder. De vil gerne have ro omkring dem, når de kravler op på land. Noget andet er, moskusskildpadder, er skumrings og nataktive. I aften og natte timerne, vil skildpadderne kravle mere op på land. Især hvis der er ro omkring dyrene.

Her hos Sumpskildpadder har dyrene adgang til en varmepære og en UVB-pære, på deres landdel. I den ene ende, er der varmt og i den anden ende af landdelen, er der mere køligt. 

Det samme gør sig gældende, når man holder moskusskildpadder i en terrassedam, så vil dyrene have glæde af en stor landdel. Der tillader varierende temperaturer og en varmeplads temperatur på 30-35 grader. I terrassedammen, har vores Moskusskildpadder også adgang til en varmepære og UVB-pære.

Er Moskusskildpadderne udendørs, i en havedam, om sommeren, så er solens stråler selvfølgelig udmærket og giver dyrene rigelig med varme og UVB-lys. Der er alligevel nogle skildpaddefolk der har hængt en varmelampe op, til deres skildpadder, til når vejret er koldt og solen ikke skinner.

Går på land - I vores terrassedam, ser vi flere moskusskildpadder på land, samtidig. Hvorfor moskusskildpadder kommer mere på land, fra terrassedammen end fra akvariet? Grunden til det kan måske være, at når skildpadden har en stor landdel, hvor dyrene har et godt udsyn og derfor vil kunne reagerer hurtigere, ved uro. Det gør måske at Moskusskildpadden derved føler sig mere tryg og derfor tør kravle mere op på land.

Over landdelen ved vores 900 liters terrassedam, her er der hængt både en UVB pære og en varmepære op, eventuelt af mærket Dragon Sun Spot 60 watt Denne pære kan fås med forskellige watt styrker. Pæren har reflektor og afgiver hvidt lys, lys tiltrækker skildpadder. Moskusskildpadder ligger normalt ikke længe, under en varmelampe. 

Her kan du se en video, fra vores 1000 liters terrassedam: Moskus kravler op på land

Læs mere om moskusskildpaddens solforbrug, i artiklen: Amerikanske overraskelser  skrevet af Henrik Bringsøe.

Moskusskildpadder på land

Moskusskildpadden kan sagtens være nedgravet, i muld-laget i ca. 14 dage.

Du vil ikke se dine moskusskildpadder ret meget oppe på land. Moskusskildpadder er sky dyr, så snart de bevæger sig ud af vandet.

Skildpadden er selvfølgelig på land, når hunnen skal lægge sine æg eller i sjældne tilfælde for at sole sig. I mange tilfælde, strækker moskusskildpadden bare hoved og hals op imod UVB- og varmepærerne, fra vandkanten. Moskusskildpadden ligger ikke nær så meget på land og solbader, som andre skildpadder.
 
Vi har erfaring med, at moskusskildpadder efter et stykke tid (der kan gå et meget langt stykke tid - år?), så begynder dyrene at kravle op på land, selv om der er mennesker i nærheden. Dyrene kræver ro og skal føle sig helt trygge, ved deres omgivelser.
I Sumpskildpadder' eget store moskusskildpadde akvarium ses dyrene tit, oppe på land, både nat og dag. Hos Sumpskildpadder kravler moskusskildpadder dagligt op på land og graver sig ned, i solpladsens muldlag (benyt gødningsfri muld).
Vi benytter her hos Sumpskildpadder Rhododendron muld, til landdelen
 
Efter vi er begyndt, at benytte muld, i stedet for sand, til solpladsens landel, så er flere af moskusskildpadderne begyndt at grave sig ned i mulden. Her kan de ligge nedgraved i længere tid, grunden er vel, at mulden giver skildpadden mulighed for stadigvæk at kunne trække vejret. Da vi benyttede sand, gravede dyrene sig aldrig ned i sandet.
Moskusskildpadderne kan være nedgravet i op til ca. 14 dage, de ligger vel i en salgs kortvarig "dvale".
 
Husk, moskusskildpadder er aften og nataktive. Så du vil normalt ikke se dyrene være særlig aktive, i dagtimerne.

Sociale egenskaber

Guløret terrapin har snuppet en reje, for næsen af en moskusskildpadde.

Fordi moskusskildpadde unger er lidt skrøbelige og vokser langsommer end de andre sumpskildpadde arter, så vil vi anbefale af moskusskildpadden er mindst 4 cm. i skjoldstørrelse, hvis du ønsker moskusskildpadde unger skal vokse op, sammen med, andre sumpskildpadde arter. Moskusskildpade ungen skal mindst være lige så stor og helst lidt større end de andre sumpskildpadder, den lever sammen med.

Moskusskildpadden kan være aggressiv overfor andre skildpadder, især deres egne eller arter der ligner dem selv. Du skal især være på vagt, når du sætte moskusskildpadde hanner sammen. Indenfor alle skildpadde arter findes der individer, der er "asocial" og kræver at blive isoleret. Sumpskildpadder har alle så meget kraft, i deres kæbe, at de kan gøre skade, f.eks. på et ben. Hvis en moskusskildpadde er gentagende aggressiv, så må den isoleres. Moskus hanner kan seksuelt chikanere andre arter, det kan blive et problem. Der findes også eksempler på meget dominerende moskus hunner.

Læs mere om: Aggressive skildpadder

Moskusskildpadder er ikke så godt rustet til at fange fisk og de spiser kun lidt plantemateriale. Det er derfor lettere at have planter, i sit akvarium, med moskusskildpadder end det er med de andre sumpskildpadde arter.

Vi anbefaler, at du holder fisk sammen med dine moskusskildpadder. Her er guppyer og platyer gode fisk. Vælg også en flok pansermaller, til akvariet, de er dygtige til at dyre op efter moskusskildpadderne.

Moskusskildpadder kan god leve sammen med terrapiner, cooter og falske landkortskildpadder. Moskusskildpadder kravler rundt på bunden og de andre arter, svømmer mest i overfladen og er på land. Man vil dog kunne observerer, at de svømmende arter, måske vil forstyrre moskusskildpadderne, når de svømmer frem og tilbage hen over dem. Derfor giv dine moskusskildpadder nogle huler eller trærødder dyrene kan gemme sig i og under.

Moskusskildpadden kan sulte! Når moskusskildpadder lever sammen med andre sumpskildpadde-arter, der svømmer i vandoverfladen. De overflade-svømmende skildpadder, er gode til at tage fodret, inden det lander nede på bunden hos moskusskildpadden.

Moskusskildpadder og de kinesiske trekølsskildpadder ligner hinanden en hel del og de vil derfor både kunne give hinanden kærlighed og ballade.

Reproduktion og unger

Unge af Sternotherus odoratus - Common Musk Turtle - Almindelig Moskusskildpadde. Her kan du også se, hvordan skildpadden ser ud under bugen.

Når disse skildpadder, er unger, så er rygskjoldet som regel sort og ru. Huden er mørk-oliven til sort, der er to fremtrædende gule linjer, der løber fra snuden, ned bag hovedet, på, hver side af øjet. 

Se vores lille ven "Futte" HER

Reproduktion
Parring kan foregå sporatisk over hele året, men den mest aktive parringsperiode er i april og maj måneder. Anden parringsperiode finder sted i september og oktober måned. Der lægges mellem 1 til 6 kuld æg om året. Der bliver lagt flest kuld æg i Florida.

Både hunnen og hannen er ca. 3-5 år når de er kønsmodne. De sydligste levende moskusskildpadder i USA, er tidliger kønsmodne end dem der lever længere nord på. 

Læs artiklen: Opdræt af moskusskildpadden - Sternotherus odoratus

Moskusskildpadde æg.

Skildpadderne parrer sig i vandet, og derefter lægger hunnen mellem et til ni elliptisk æg, hvide, hård-skallede æg, størrelsen er ca. 21 mm. lange og 15 mm. brede. Moskusskildpadden lægger sommetider deres æg på den bare jord eller graver en nydelig formet rede, ned i 10 cm. dybde, de kan også finde på at benytte redder lavet af snapskildpadden (Chelydra serpentina) og den amerikanske alligator (Alligator mississippiensis) og huler gravet af bisamrotten og bæverens bo, frem for, at de selv skal grave deres redde.
 
Men, når det er sagt, så lægger de fleste S. odoratus deres æg, f.eks. hvor de skraber en lav hulning, ved at fjerne henfalden vegetation, formuldede blade eller i rådne træstubbe. Når udgravningen er færdig, så er det normalt at hunnen dækker redden, med de bagerste luffer. Det er også set, at den bruger alle fire luffer og snuden. 

Det er observeret at skildpadderne deler redesteder.  Man har iagtaget sådan et fælles redested, hvor der under en 1 m. lang træstub, lå 16 redder, hvoraf flere af reddernes æg, var blandet mellem hinanden. Et andet sted, fandt man 130 skildpaddeæg, de lå mellem et sammenfaldet andeskjul / jægerskjul.
 

I fangenskab: Moskusskildpadder der er i god foderstand, de er kønsmodne efter ca. 3-4 år. Hunnen lægger op til 9 æg på land i fugtig jord eller sand, til rede område, her kan du eventuelt benytte sand blandet med lidt spagnum eller bark, hvor de kan grave en nydelig rede, ned i 10 cm. dybde.  Æggene er hvide, elliptiske, hård-skallede æg, størrelsen er ca. 21 mm. lang og 15 mm. brede.   Ungerne klægges efter ca. 60 til 84 dage senere. Ungerne kommer frem i den sene sommer og efterår.

Læs også  Byg rugekasse med oplysninger om udrugning.
 
De nyklækkede unger har en skjoldlængde på 2,3-2,5 cm. Et udvokset eksemplar kan opnå en skjoldlængde på op til 14 cm.  
Har du nyklækkede moskusskildpaddeunger, i akvarium, så er det vigtigt, at de små skildpadder, kan komme til overfladen og få luft. Så giv ungerne mulighed for, at kravle til overfladen, ved hjælp af planter, trærødder eller en ru baggrund. 

Moderinstinkt?

Mor og barn Moskusskildpadder.

Har skildpaddder moderinstinkter?
Vi har set det hos terrapiner. Nogle vil straks sige, sikke noget vrøvl. Men, det er det nu ikke helt. Mine egne oplevelser er, at jeg der har haft skildpadder, i mange år og har set de situationer, hvor de voksne skildpadder, ligesom tager hensyn til den lille skildpadde, i gruppen. 
Jeg har set flere gange, at de voksne skildpadder ikke tager fodret, fra de små skildpadder. Om det er et moderinstinkt, det ved jeg ikke? Et instinkt er det, det er der ikke nogen tvivl om. 
 
Det virker lidt lige som den store han løve, der lader de små løveunger, lege med sin hale og tillader ungerne at kravle rundt på sin ryg. De ældre skildpadder føler sig måske ikke truet, af de små skildpaddeunger, det kan være det instinkt, der viser sig og vi fornemmer, i omgangen med vores skildpadder.
 
Har Moskusskildpadder moderinstinkter?
Jeg har kunne konstatere, at Moskus hunnen, regelmæssigt, længe efter æggene, er lagt, kravler over reden og tisser på æggene. Enten fordi æggene, skal holdes fugtige eller for at beskytte æggene, mod slanger og andre rovdyr (måske for, at gøre æggene mindre velsmagende)?
 
Det er et interessant emne.

Levesteder i hjemlandet USA

Levested for Sternotherus minor minor.
Distribution of Sternotherus minor minor.

Sternotherus odoratus, eller den almindelig moskusskildpadde, er udbredt og artsrig. Den findes helt oppefra det sydøstlige Canada, i Ontario og Quebec og er udbredt i det meste af det østlige USA, fra de nordøstlige stater og ned til Florida. deres eksistens er udbredt mod vest til de store søers område, gennem Illinois, til det vestlig Kansas og Oklahoma og når sin vestlige udbredelse i det centrale Texas. Sternotherus odoratus findes længere mod nord, end nogle af de andre moskusskildpadde-arter.

Geografisk variationer
Der findes ikke nogle underarter, af den almindelige moskusskildpadde. Der findes lokale forskelle i skjoldets farver. De nordligste levende moskusskildpadder mangler ofte de to ansigts striber. Nogle moskusskildpadde grupper, der lever i Vest Virginia har lidt bredere hoveder, end de dyr der er fundet andre steder.

Fjender i USA

Her på billedet, har vi vaskebjørnen, der er én af moskusskildpaddens værste fjender.

Fjender.
Moskusskildpadder som voksne, unge og æg, har en bred vifte af fjender. Blandt andre herunder er de store sumpskildpadde arter som Apalone ferox, den bredmundet bas, tyrefrøen (Rana catesbeiana) og forskellige slanger bl.a. den almindelige kongssnog (Lampropeltis getula) og cottonmouths (Agkistrodon piscivorus), høge, ørne, krager, hejre, vaskebjørne og stinkdyr.

Forsvar.
Den mest fremtrædende adfærd for moskusskildpaddden, er dens defensive taktik. Bliver den forstyrret, vil skildpadden hurtigt udgive en ildelugtende væske, fra dens moskus kirtler. Duftkirtlen er placeret lige underbagsiden af deres skjold. Det har gjort, at moskusskildpadden har fået tilnavnet "stinkpot i USA". 

Ånder med tungen

Her ser du en moskusskildpadde, den er ikke ved, at snappe en Platy unge, med netop ved, at trække ilt ud, af vandet med sin tunge.

Den almindelige moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) lever i søer og floder i Nordamerika og er kendt for at opholde sig det meste af sin tid i vand. Den kan være neddykket i månedsvis, f.eks. under dvale, uden at behøve at komme op efter luft.

Forskere har længe undret sig over, hvordan den bærer sig ad med at få ilt nok under disse lange neddykninger. Nu har ­biologer fra Universität Wien imidlertid opdaget, at skild­padden er udstyret med en ­særlig tunge og hals, der i kraft af nogle tynde blodkarfyldte hudfolder fungerer som en slags gælle, der kan trække ilt ud af vandet.

Forskerne har blandt andet gennemført anatomiske undersøgelser med lys- og elektron­mikroskoper. Her viste det sig, at tungens bageste del og hals­regionen var beklædt med flere tynde hudlapper, som var forsynet med et meget stort antal­ små blodårer. Mængden af blodårer var på højde med mængden af blodårer i huden hos lungeløse salamandere, der udelukkende får deres ilt gennem huden.

Et andet forsøg viste, at skildpadden ikke brugte tungen til at synke sin føde med.

Undersøgelser af moskus-skildpaddens tunge under et elektronmikroskop viser, at tungen er en slags gælle. - Scanning electron micrograph showing tongue and the respiratory lobe-like papillae.

En type skildpadder besidder et ekstraordinær organ, der gør det muligt at trække vejret under vandet og holde sig neddykket i mange måneder.

Den almindelige moskus skildpadde har dens lille tunge beklædt med blodkarfyldte hudfolder, har forskere opdaget.
Snarere end at bruge tungen til at spise med, bruger skildpadden tungen til at trække ilt ud af vandet med. Det løser et mysterium om, hvordan disse krybdyr kan forblive neddykket så længe.

Nærmere oplysninger er offentliggjort i tidsskriftet The Anatomiske Record. "Jeg var meget overrasket, det havde jeg virkelig ikke forventet," siger zoolog Egon Heiss, som læser på sin ph.d. ved universitetet i Wien i Østrig.
Hr. Heiss og hans kolleger gjorde opdagelsen, imens han studerede den almindelige moskusskildpaddes fødesøgnings vaner (Sternotherus odoratus), en ferskvandsart, der lever i søer og floder i det sydlige Canada og det østlige USA.
 
Voksne dyr tilbringer det meste af deres liv under vandet, mens unge dyr indimellem kommer op på land, for at søge efter noget spiseligt.
Imens de filmer de unge dyrs forsøg på at spise, bemærker forskerne noget usædvanligt: når dyrene har fundet noget spiseligt, kunne de kun spise det efter, at have trukket det tilbage i vandet. På land, var det en kamp for dyrene, at skulle sluge deres fangst.

Den almindelige moskusskildpadde har en svag og lille tunge dækket med og omgivet af nogle tynde blodkarfyldte hudfolder.
Yderligere test afslørede, at skildpadden bruger disse hudfolder, der sidder omkring sin tunge til, at trække vejret med, ved at trække ilt ud af vandet, der passerer hen over dem.
"Vi vidste, at der skulle være et organ for undervands vejrtrækning, et eller andet sted. Til sidst opdagede vi det ved en tilfældighed," siger hr. Heiss.


Dvale under vand.
Nogle sumpskildpadder kan ikke trække vejret under vandet overhovedet, mens andre gøre det via deres hud.
Andre arter, såsom halsvender skildpadden (side-necked turtles) i Australien, bruger et specielt hulrum i deres kloak, hvorfra de kan optage ilten fra vandet. Sådanne skildpadder er ofte nødt til, at tilbringe lange perioder under vandet, når de overvintre. Imens de forbliver sovende, spiser de ikke og sænker deres stofskifte.

"Moskusskildpadder mangler denne hulrum i deres kloak og deres hud er forholdsvis tyk og mangler en veludviklet blodgennemstrømning". Så hvordan disse skildpadder kan leve måneder under vandet, uden at komme op til overfladen, er forblevet et mysterium, eftersom de ikke kan optage ilt gennem deres hud.

"Vi fandt de store hudfolder, der funger som en slags gælle, i skildpaddens hals og på det bagerste af tungen og blev straks fascineret," siger hr. Heiss.
Han og sine kolleger mener, at moskusskildpaddens vejrtrækning gennem tungen, sandsynligvis er en gammel egenskab. Skildpadder er blandt de længste overlevende gruppe af højerestående land hvirveldyr, kendt som amnioter, de har nu været her i 220 millioner år. "Jeg tror virkelig, at der stadig er en masse at opdage," fortsætter han.

"Denne undersøgelse viser, hvor stor en tilpasningsevne skildpadder har til miljøet."

Moskusskildpadder kan fange fisk

Her står en Moskusskildpadde og snuser til en kyssegurami - Helostoma temmincki.

Der er ikke de store problemer mellem moskusskildpadder og fisk. Der smutter en enkelt levende fisk ind imellem. Vi finder sjælden døde fisk i akvariet, så dem får skildpadderne hurtigt ryddet af vejen. Her er en videoe, hvor du kan se en moskusskildpadde forsøger at fange en Guppy Det er en gammel Guppy, det kan man se på det knæk, fisken har på ryggen. Så helt frisk har Guppyen ikke været, eftersom skildpadden overhovedet får chancen, for at nappe den. Med ikke så få problemer for skildpadden. 

Vi ser jævnligt, at vores moskusskildpadder forsøger, at fange raske fisk, med det lykkes ikke så tit. Du skal forvente, at der vil forsvinde, en fisk engang imellem. Men, du vil ikke miste alle dine fisk, på en nat, derfor kan du være rimelig rolig ved, at have fisk sammen med moskusskildpadder. Der er andre skildpadde arter, der vil være hårde ved, din fiskebestand.

F.eks. Terrapinerne ser vi tit svømme rundt og snappe fisk. Det er en naturlig ting, at skildpadder æder fisk. Er du øm over dine fisk, så skal de holdes, i et akvarium for sig selv. Men, sæt nogle Guppyer eller Platyer sammen, med dine skildpadder. Det giver også skildpadderne lidt adspredelse, fra den daglige trummerum.

De her nævnte fisk, lever godt sammen med vores moskusskildpadder. 
Fiskene i vores 720 l. akvarium: 
Tigerbarber/gadedrenge m.fl. navne - Barbus tetrazona 
Kysse gurami - Helostoma temmincki
Pansermaller - Corydoras paleatus
*Mickey Mouse Platy - Xiphophorus maculatus
Flying Fox - Crossocheilus siamensis
Guppy - Poecilia reticulata 
Sugemaller - Ancistrus 

Læs mere om fisk sammen med skildpadder

Sæt skildpadden fra dig, oppe på land

Moskusskildpadder skal sættes på land, så de ikke drukner.

Tilbage til akvariet. Sæt altid din skildpadde fra dig på land. Efter du har haft din skildpadde ude af akvariet og dyret skal tilbage i akvariet igen, så sæt altid din skildpadde tilbage på land/solpladsen, så skildpadden af sig selv kan kravle ned i vandet. 
Plump aldrig skildpadden direkte ned i vandet. Skildpadden vil derved risikere ikke, at have nået at tage luft ind og vil synke til bunden som en sten. 
Kommer din skildpadde ned på bunden, uden luft i sine lunger, så vil skildpadden have det svært ved, at nå overfladen igen.
 
Er der ikke mulighed for, at skildpadden kan kravle op til overfladen igen, eventuelt på en trærod, dekorations bagvæg eller noget andet, så er der desværre chance for, at din skildpadde vil drukne.
Især kan moskusskildpadder og snapskildpadder have problemer med, at nå overfladen igen, uden luft i kroppen.

English text. Common Musk Turtle / Stinkpot

Sternotherus odoratus - Sinkpot

Sternotherus odoratus.
Sternotherus odoratus is a species of small turtle native to SE Canada and much of the Eastern USA. It is also known as the common musk turtle or stinkpot.Stinkpots take their name from small glands on the underside of the carapace that can exude a foul-smelling musk in self-defense; captives don’t do this often and it is not a hygiene issue (your house won’t stink because you keep one). Other mud and musk turtles, Reeve's Turtle , Common snappers and Sanke-necked turtle have this capability. 

They are sometimes bred specifically to be kept as pets.

Description.
Stinkpots are black, greyor brownturtles with highly domed shells. They grow to approximately 8 to 14 cm (about 3 to 5 inches). They have long necks and rather short legs. Males can usually be distinguished from females by their significantly longer tails. The head is vaguely triangular in shape, with a pointed snout and sharp beak, and yellow or white striping from the tip of the nose to the neck. Barbelsare present on the chin and the throat. Their plastrons are relatively small, offering little protection for the legs, and have only one transverse, anterior hinge. Algaeoften grow on their carpaces. Their tiny tongues are covered in bud-like papillae that allow them to respire underwater.  


Behaivor.
Musk turtles are almost entirely aquatic, spending the vast majority of their time in shallow, heavily vegetated waters of slow moving creeks, or in ponds.The only time they come up on land is when the females lay their eggs 
, or in some cases, to bask. They can climb sloping, partially submerged tree trunks or branches to as much as 2 m above the water surface, and have been known to drop into boats or canoes passing underneath.

Diet.
They are carnivorous, consuming a wide variety of aquatic invertebrates, including crayfish,freshwater clams, snails With shell, high quality turtle pellets such as Mazuri and Reptomin, as well as earth worms, and various insects. They will also eat fish and carrion Their common names are derived from the scent glands located just under the rear of their shell, which allows them to release a foul, musky odor to deter predation, which hardly ever occurs . Wild turtles often will not hesitate to bite if harassed, though they are not particularly fast-moving and their reach is limited.

Reproduction.
Breeding occurs in the spring, and females lay two to 9 elliptical, hard-shelled eggs in a shallow burrow under shoreline debris. The eggs hatch in late summer or early fall. Hatchlings are usually less than one inch long. Their lifespan, as with most turtles, is quite long, with specimens in captivity being recorded at 50+ years of age. Male stinkpots usually reproduce in water temperature which is neither very warm nor very cool. Females mostly reproduce either in the temperature of very cool or very warm but, not in between like the males.

Geographic. See the picture above. 
The common musk turtle ranges in Canada in southern Ontario, southern Quebec, and in the Eastern United States from southern Maine in the north, south through to Florida, and west to central Texas, With a disjunkt population located in central Wisconsin.

Taxonomy.
The species was first described by the Frenc Taxonomist Pierre André Latreille in 1802, from a specimen collected near Charleston, South Carolina.

At the time, almost all turtles were classified in the genus Testudo , and he gave it the nameTestudo odorata. In 1825, John Edward Gray created the genus Sternotherus to include species of musk turtle and it became Sternotherus odoratus. The species has been redescribed numerous times by many authors, leading to a large amount of confusion in its classification. To confuse it further, the differences between mud turtles  and musk turtlesare a point of debate, with some researchers considering them the same genus, Kinosternon.

Conservation.
Though the common musk turtle holds no federal conservation status in the US and is quite common throughout most of its range, it is listed as a threatened species in the state of Iowa. In Canada, the stinkpot is listed as a species at risk, and is protected by the federal Species at Risk Act (SARA).

In captivity.
Due to its small size, the common musk turtle generally makes a bette choice for a pet turtle than other commonly available species, such as the red-eared slider  (Trachemys scripta elegans). Throughout their range, wild-caught specimens are commonly available, but the species is also frequently captive-bred  specifically for the pet trade. (In the United States, USDA regulations ban the sale of turtles under four inches long as pets. This technically excludes all musk turtles.) They readily accept a diet of commercially available turtle pellets and various insects, such as crickets  and mealworms , or earthworms . Due to their almost entirely aquatic nature, common musk turtles also do not necessarily require the same ultraviolet (UV) lighting most other turtle species do for proper captive care, though it is usually recommended to give them a more natural light cycle than normal indoor lighting and because some UV lighting will strengthen the shell.