google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Dette mix redder liv. Reptisun 5,0 UVB-pære - 35 w. halogen spot varmepære - Sera Raffy p fodersticks - ReptiVite med vitaminer og mineraler. Set hos SkildpadderShop.dk
Dette mix redder liv. Reptisun 5,0 UVB-pære - 35 w. halogen spot varmepære - Sera Raffy p fodersticks - ReptiVite med vitaminer og mineraler. Set hos SkildpadderShop.dk
Sand Maleri Galleri

Del siden

Læs før du køber din første skildpadde

Denne moskusskildpadde er sjov. Men, kan du passe skildpadden, i de næste 50 år? Andre arter kan blive endnu ældre.

Denne moskusskildpadde er sjov. Men, kan du passe skildpadden, i de næste 50 år? Andre arter kan blive endnu ældre.

Er du ny med landskildpadder, klik til siden: Landskildpadder


Jeg er ny med sumpskildpadder👇

"Jeg vil gerne have en sumpskildpadde, hvad gør jeg og hvad koster det?"


Vi anbefaler dig, at du læser denne side, før du anskaffer dig en sumpskildpadde.

Velkommen til skildpaddehobbyen. En hobby for dem der virkelig går op i at holde et specielt dyr.

Vi fortæller dig, hvad der skal til for at holde en sumpskildpadde ordentligt. Noget virker måske negativt, ja, måske? Men, ingen har glæde af, at have fået sig en sumpskildpadde, hvis det nu viser sig, at det alligevel ikke var det rigtige for dig? Vi vil bare gerne passe på dig og skildpadden.

Her på siden kommer vi ind på, hvilke udgifter og risici der er forbundet ved at anskaffe sig en sumpskildpadde, hvilken akvarium størrelse skal man vælge og meget andet.

Vi vil samtidig henvise dig, til nogle af vores øvrige sider, der går meget mere i dybden med de nævnte emner. Du kan ikke lære det hele på kort tid, det behøver du heller ikke. Vi vil gennemgå det mest nødvendige, så du sikrer dig, at du ved, hvad du går ind til og din sumpskildpadde får det godt fra dag et.

For os, er det en hobby for livet og der er ikke noget dyr vi synes er mere spændende og heller vil holde end skildpadder. 

Når det så er sagt, så er det at holde sumpskildpadder som kæledyr, det dyr, de fleste fortryder de har anskaffet sig. Vi formoder at ca.90% af dem der har anskaffet sig en sumpskildpadde, de vil fortryde købet, inden for få måneder. 

Sumpskildpadder har det bedst under rolige og vante forhold. Sumpskildpadder er ikke glade for at blive taget op og der bliver rodet rundt i deres akvarium, hver dag. Forstyrrer man sin skildpadde i én uendelighed, det vil stresse din skildpadde. Stress afliver mange sumpskildpadder, hvert år! Det er der ikke mange der ved?

Vi fortæller her mere om stress hos skildpadder og hvad der kan udløse stress (læs det senere).

Sumpskildpadder sidder man ikke med og klør bag øret og nusse under hagen. Det gider sumpskildpadder normalt ikke, de vil typisk tisse på én, hvæse ad én og måske også bide og kradse dig i hånden. Når en sumpskildpadde gør det, så er skildpadden stresset.

Skildpaddehobbyen består i, at man indretter det bedst mulige terrarium/akvarium/anlæg for sin sumpskildpadde og iagttager dyrets levevis.

Det er vigtigt, at komme godt og rigtigt i gang, når du begynder din skildpaddehobby. Med den rette indstilling og respekt for, hvordan skildpadder/krybdyrenes verden er, så har du alle muligheder for at få en god hobby. Desværre er mange startet forkert op og derved, har de inden længe mistet interessen for deres skildpadde. Hvilket hurtigt kan udvikle sig til en katastrofe for skildpadden, så skildpadden måske blive glemt, i et hjørne af stuen eller på et værelse. 

Indret et akvarium: Siden ABC kom godt i gang her fortæller vi dig om, hvad du skal tænke på og gøre, når du indretter skildpaddens nye hjem/akvarium (læs det evt. senere).

At holde skildpadder, det er en hobby der nok koster lidt mere, end de fleste regner med, når skildpadden skal passes ordentligt.

Fakta: 9 ud 10 personer, der begynder deres skildpadde hobby, de springer fra inden der går ret lang tid. Fortsætter 👇

Har du spørgsmål til Skildpadder ABC kontaktinfo.

Denne side er opdateret d.2. maj 2023

Vi har en YouTube kanal                  KLIK 👉

Vi lægger jævnligt nye videoer op, hvor vi taler om nyt og spændende indenfor skildpaddehobbyen.

Det kan omhandle alt om pasning, foder, teknik, tips og trick. Hvad der nu kan hjælpe dig og din skildpadde.

YouTube SkildpadderABC

Skildpadder ABC YouTube kanal

Nyt. Vlog om skildpadder

Er du klar til en sumpskildpadde?

Din hobby skulle nødigt ende sådan! Billedet er fra en dansk skildpaddehandler. Mange skildpadder ender deres liv sådan. Alle glemmer, at det koster at komme af med sin skildpadde, når man ikke ønsker den længere.

Din hobby skulle nødigt ende sådan! Billedet er fra en dansk skildpaddehandler. Mange skildpadder ender deres liv sådan. Alle glemmer, at det koster at komme af med sin skildpadde, når man ikke ønsker den længere.

De fleste der har haft en sumpskildpadde og ikke har det længere, de vil sige "Skildpadder lugter!" 

Vi kan fortælle dig. Nej, skildpadder lugter ikke! 

Det er rengøring, der mangler. Vi siger det igen. Det er den manglende rengøring, der får skildpaddens vand og anlæg til at lugte fælt. 

Foto. Det svineri lugter! Det er ikke dyrenes skyld, men, ejerens skyld. Skildpadder ABC fik vedkommende på andre tanker.

Der går ca. tre dage, inden et lille sumpskildpadde-akvarium, med voksne sumpskildpadder, begynder at lugte. 

Gider du ikke at gøre rent? Så kan vi allerede fortælle dig nu, så drop at anskaf dig en skildpadde, det er dømt til fiasko.

Rengøring er en vigtig del af skildpaddehobbyen. Du skal løbende rengøre skildpaddens akvarium, så der ikke opstår lugt i akvariet. Den bedste måde du kan gøre det, anskaf dig et stort filteranlæg, til dit akvarium. Helst et spandfilter, der kan omsætte den forureningen (afføring og tis) der kommer fra skildpadden, til noget der ikke er så forurenende for akvariets vand (til noget der ikke lugter).

Sammen med et godt filter, skal du skifte op til max. 50% vand, hver anden uge eller tidligere, hvis det er nødvendigt. Tjek de næste par link.

Skal din interesse i skildpaddehobbyen holde ved, så sørg for at du har en ordentlig rengøringsrutine. 

Holde akvarievandet rent: Rent vand og 0 alger

Hvordan du renser et filter og ikke for meget: Rense filter

Indret akvarium, så det passer til din sumpskildpadde

Indret sumpskildpaddens akvarium, inden du henter din nye sumpskildpadde. Der er ikke noget mere fjollet, end at stå med en skildpadde, i en kasse og ikke har et sted at gøre af den.

Er skildpaddens akvarium ikke klar til brug, når skildpadden kommer hjem. Vil det så nogensinde blive færdig? Vil du stå og rode hen over skildpadden, med boremaskine og ledninger, imens du stresser skildpadden mere og mere! Det er ikke en god start at give din sumpskildpadde.

Det er så vigtigt, at din sumpskildpadde passes rigtig, lige fra dag 1. Ellers kan sumpskildpadder lidt ubodelig skade, og aldrig blive rigtig raske igen og måske til sidst dø. 

Hvad er et krybdyr? Du må have lidt grundviden om skildpadder er krybdyr Det gør det lettere for dig at forstå, hvorfor du ikke kan springe over at give dine sumpskildpadder en solplads, med både en UVB-pære og varmepære hængende over.

Tænk i ro og mag over nedennævnte spørgsmål, svar så ærligt som muligt. 

  1. Er jeg dag efter dag, i mange år, indstillet på at passe godt på en skildpadde (skildpadder kan opnå en høj alder)?
  2. Har jeg plads nok, i enten et akvarium eller i en havedam og kan jeg tilbyde dyrene den plads de kræver?
  3. Er jeg klar til at skaffe den viden, der er helt nødvendigt for, at kunne passe et krybdyr ordentligt.
  4. Er jeg klar til og har jeg råd til at afholde alle udgifter? Her er nogle få udgifter nævnt. Anlægsudgifter kr.3000 - 5000. Af løbende udgifter, kan der nævnes foder pr. dyr kr.2000 - 3000 år, UVB-pære der skal udskiftes, hvert år, helst 1/2 årligt kr.160 - 500 og varmepæren holder max.3 - 8 mdr. kr.70 - 200, el-udgifter kr.2500 - 3500 år, bliver ikke billigere. Udgiften til dyrlæge kommer, hvis du springer over god pasning, et besøg koster hurtigt kr.1000 - 2000? Se et skildpadde-hold budget nedenfor.
  5. Har jeg venner og familie der vil passe mine dyr, på en ordentlig måde, når jeg rejser på ferie?

Kan du svare ja til de her spørgsmål? Ja, så er du måske parat til at adoptere en skildpadde.

Mange glemmer at tænke seriøst over spørgsmål nr. 4. Her tænker du måske, det klarer jeg hen ad vejen. UVB-pæren går i stykker og den koster kr.160-260 "den køber jeg, når jeg får løn", tænker du måske. Vil du også klare et akut dyrlægebesøg på samme måde? Så er det måske for sent for din skildpadde? En dyrlægeregning, kan hurtig løbe op i både 1.000 og 2.000 kroner eller mere. Måske kommer der et par regninger, til dyrlægen, lige efter hinanden? 

Husk når du rejser på ferie: Feriepasning af skildpadder

Hvad er UVB-lys? Og hvorfor er UVB-lys og varme livsvigtigt for skildpadder?

Det gennemgår vi under det her link: UVB-lys og varme skal alle skildpadder have, både unger og voksne skildpadder. Fra dag 1. skal du have UVB-lys og varme klar til din skildpadde. For at undgå dyrlægeregninger, så skal du altid give dine skildpadder adgang til en UVB- og varmepære.

Det er ikke nok at sige "jeg elske dyr" og så anskaffe sig en skildpadde, man skal også gide bruge tid og penge på de lidt mere kedelige ting, der er ved skildpadde pasning. Ellers risikerer man at plage sine skildpadder, det har aldrig været meningen for dig, vel?

Har du ikke tabt modet? Så kan du roligt læse videre 🙂

Har du tid og råd til at holde en sumpskildpadde?

Husk! Din sumpskildpadde vokser meget. Big Mama demonstrerer. Hun var engang så lille, at to terrapiner boede i denne mini dødsanlæg.

Husk! Din sumpskildpadde vokser meget. Big Mama demonstrerer. Hun var engang så lille, at to terrapiner boede i denne mini dødsanlæg.

Du skal huske at en sumpskildpadde helst vil passe sig selv. En sumpskildpadde er mest et dyr man observerer og nyder synet af, indretter et godt levested til og hygger sig med det.

Sumpskildpadder vil helst ikke have at de bliver taget op for at blive nusset. Sumpskildpadde betragter vi derfor ikke som et almindeligt kæledyr, kæledyr vil normalt gerne nusses og blive kløet bag ørerne. Er du klar over det og synes du alligevel det vil være spændende at holde en skildpadde, så er det en pragtfuld hobby.

Budget - Hvad koster det at få og holde en sumpskildpadde?

Nødvendigt udstyr, anlæg, foder, el/vand-udgifter mv. når sumpskildpadden skal passes ordentligt. Priser er minimumspriser, gennemregnet og vurderet ud fra vores mange års erfaring.

Bemærk: Imens der er energikrise, i Europa, så skal vores budget på el x 2 eller måske endda x 3.

Startomkostninger (pr. 25. maj 2022):

  • Sumpskildpaddens købspris kr.500 - 1.000 Dyrehandel. 
  • Foder, vitaminer og mineraler kr. 200 - 500 
  • Akvarium kr.2000 - 5000 Bemærk, meget vigtigt! Ja, vi ved godt, at et begynderakvarium på 50 liter kan købes til ca. kr.750, men, det er spild af penge, at købe sådan et, du skal i løbet af kort tid ud og købe et meget større akvarium. 
  • Bord/skab til akvarium kr.250 - 3.000 
  • UVB-pære kr.160 - 250 UVB-pæren skal skiftes mindst én gang om året også selv om den stadigvæk lyser. Sparer du UVB-pæren væk, så vil skildpadden blive syg.
  • Varmepære kr.70 - 200 Vi benytter kun halogen spot-pærer, de holder længere og er billigere i el-forbrug end glødepærer. 
  • 2. stk. lamper eller løse fatninger, til solplads kr.150 - 600 Til dine UVB- og varmepærer.
  • Tænd og slukur, dobbelt stik og forlængerledninger SE HER kr.200 - 400 Skildpadder skal have en regelmæssig døgnrytme.
  • Orienteringslys, pærer/lysstofrør kr.100 - 500 Så du kan se dit akvarium, og ikke kun solpladsen.
  • Lamper til orienteringslys kr.200 - 1000
  • Akvariefilter kr.800 - 3000 Køb det filter du har råd til. Du kan hurtigt købe et for lille filter og dermed har du spildt dine penge. Skildpadder sviner meget.
  • UVC-filter kr.600 - 1200 Har du svævealger, kan du ikke undvære et UVC-filter. Mange har.
  • Varmelegeme kr.150 - 250 Holder ca. 3 år. Den er tit ikke nødvendigt. Tjek om temperaturen i vandet ikke er varmt nok. Står akvariet i en stue eller på et værelse er temperaturen normalt 20-22 grader, hvilket passer til de allerfleste vandlevende skildpadder.
  • Solplads kr.350 - 500 
  • Bundlag, akvariesand/grus kr.300 - 1000
  • Akvariedekoration kr.300 - 2000 Huler, trærødder og andet. Blandt andet Moskusskildpadder skal have huler og gemmesteder.
  • Småting kr.500 Alt fra rudeskraber, spand, net, ekstra ledninger og diverse materialer.

Løbende udgifter, hvert år:

  • Årlig udgift til foder, vitamin- og mineraler, pr. dyr: kr.2.000 - 3.000. Variere efter dyrets størrelse og behov.
  • Årlig udgift til strøm: kr.2.500 - 3.500 Pærer, varmelegeme, filter, diverse el-udstyr. Udgiften til strøm, vokser sammen med skildpadden.
  • UVB-pære kr.160 - 500 UVB-pæren skal skiftes mindst én gang om året. Skal typisk udskiftes mindst 2 gange, hvert år.
  • Varmepære kr.140 - 400 Vi benytter kun halogen spot-pærer, de holder længere og er billigere i el-forbrug end glødepærer. Skal typisk udskiftes mindst 2 gange, hvert år.
  • UVC-pære kr.200 - 400 Lys-filter der fjerner svævealger.
  • Orienteringslys, pærer eller lysstofrør kr.200 - 500
  • Vandskift kr.200 - 1.000 Vandskift er helt nødvendigt ved skildpaddehold.
  • Rengøring af akvarium kr.400 - 800 Pudsemiddel til ruder, Vask (el vaskemaskine) af håndklæder, karklude m.m. Det løber lige så stille op.
  • Vedligehold diverse kr.500 - 1500 Ingenting holder evigt. Skader skal repareres m.v.  
  • Kørsel og eller fragt af alle de produkter dine skildpadder har behov for kr.400 - 800
  • Dyrlæge. kr.1000 - 2000 løber et besøg hurtigt op i. Undlader du nogle af ovenstående udgifter, så kommer der regninger til dyrlægen. Måske skal skildpadden afsted flere gange. Skildpadder er krybdyr og bliver ikke bare rask ved at få en pille. Nej, du må ikke bare efterlade din skildpadden ud i naturen, hvis den bliver syg. 

Der er ikke beregnet husleje eller varmeudgifter, de fleste har deres skildpadder, stående i hjemmet, og i et rum der alligevel skal varmes op. 

Skildpadder ABC betaler husleje, el, varme ud over, det er ikke med i budgettet ovenfor. 

Al den teknik der nævnes ovenfor, kan du se og læse mere om, på siden: El-teknik

Hvilken sumpskildpadde skal jeg vælge?

Skildpadder ABC vurderer, at desværre vil 9 ud af 10 nye skildpaddeejere fortryde, at de har anskaffet en sumpskildpadde. Derfor vil vi gerne hjælpe dig, så du ikke gør noget ugennemtænkt og risikerer at ende med dårlig samvittighed. Ved, at fortælle dig de faktuelle ting, du bør vide og tage hensyn til, inden du anskaffer dig en sumpskildpadde.

Køb ikke: Køb ikke eller overtag ikke en voksen sumpskildpadde fra en skolekammerat, kusine/fætter eller nabo, skildpaddeejere på Den Blå Avis, Gul & Gratis, hvis de bare vil af med deres sumpskildpadde. Køb heller ikke voksne sumpskildpadder fra dyrehandlen. 

Desværre har undersøgelser vist, at mellem 60/80% af de voksne sumpskildpadder, der sælges, fra private og dyrehandlere, de skildpadder har desværre været passet for dårligt og er ikke raske. Det er svært for uerfarne, at se, om en skildpadde er rask. Selv personer der har haft skildpadder i mange år, kan ikke se om deres egen skildpadde er syg. Det kræver meget erfaring og at man har haft mange skildpadder mellem hænderne.

Du kan ende med dyrlæger regninger, på flere tusinde kriner, hvis du overtager en syg skildpadde. Nej, du må ikke bare sætte din skildpadde ud i naturen!

Få i det mindste hjælp, af en *erfaren skildpaddeejer, lad vedkommende kigge de skildpadder efter, du er interessere i, inden du måske vælger at købe dyrene. 

Skildpadder ABC hjælper dig gerne, hvis du overvejer at købe en voksen skildpadde. Send os nogle billeder, af hele skildpadden, de fortæller os meget om en skildpaddes helbred. Kontakt os

Overtager du alligevel en voksen sumpskildpadde, så kan du risikere, at skulle betale dyrlægeregninger, for flere tusinde kroner. Det er bare så ærgerligt at få en syg skildpadde hjem.

Adopter en skildpadde hos Skildpadder ABC Vi får skildpadder ind i alle aldre, dog mest de voksne skildpadder. De skildpadder vi modtager, har vi typisk inde mellem 3 mdr. til flere år, inden vi giver dem fri til adoption. Vi skal sikre os, at de skildpadder vi har til adoption, de skildpadder skal være friske og raske nok, så de kan komme hjem til dig. Det tager desværre meget lang tid, at gøre en syg skildpadde frisk nok, så den kan adopteres. Det tager kun få måneder at ødelægge en skildpaddes helbred. 

Ulovlige sumpskildpadder: En del skildpaddeejere forsøger også at sælge deres "ulovlige" skildpadder. Det er de sumpskildpaddearter, der kaldes invasive.

Der er stadigvæk mange der ejer guløret terrapiner og rødøret terrapiner, hvilket er i orden, når terrapinen blev erhvervet, før de blev forbudt. Men, ejerne må ikke sælge eller give væk dem væk længere! Guløret terrapiner (forbudt 2016) er der mange af, de rødøret (forbudt 1997) er der ikke så mange tilbage af længere. 

Lov imod guløret- og rødøret terrapiner

Andre steder at købe skildpadder:

  1. Find en dygtig/*erfaren privat skildpaddeejer, der ved, hvad det handler om. Hvor du kan købe unger og voksne skildpadder.
  2. Dyrehandel. Køb kun deres unge skildpadder. - Køb ikke en voksen sumpskildpadde i dyrehandlen, det er almindeligvis indleveret dyr, fra nogle der ikke vil have deres skildpadde længere. Husk, vi har fortalt dig at 60/80% af de skildpadder, er syge!

Hvilken sumpskildpadde skal du anskaffe dig? Vi har oprettet en side, hvor vi beskriver sumpskildpadder, der kan være noget for dig.

Begynder sumpskildpadde Skildpadder for begynder i hobbyen

Husk. Små skildpadder, er kamuflerede voksne!

*Erfaren skildpaddeejer. Det er en person, der har haft forskellige skildpaddearter, over mindst 5 år, og i den periode, har set og haft i flere forskellige skildpadder i hænderne, end kun sine egne dyr.

Billedet nedenfor, viser hvad der sker med den lille nuttede skildpadde, du har købt. Har du plads til den, når den bliver voksen?

Vi ønsker kun at hjælpe dig, så du ikke risikerer at stå med unødvendige udgifter, til en dyrlæge. Så går det sjove hurtigt ud af din nye hobby.  

Kan jeg selv se, hvordan en syg skildpadde ser ud? Så jeg ikke kommer hjem med en syg skildpadde. Nej, det kan du nok ikke? Vi anbefaler dig, at du får hjælp. 

👇Lige nedenfor, linker vi til en side, hvor vi fortæller dig noget om, hvordan dårligt passede og syge skildpadder kan se ud. 

Klik på linket👆 og se, hvordan en syg sumpskildpadde kan se ud? God viden, inden du anskaffer dig din første skildpadde.

28 år gammel rødøret terrapin han. Skildpadden har mange års skæl på rygskjoldet, der ikke er skiftet, faldet af. Efter 1 års intensiv pleje, mangler skildpadden endnu at komme af med mange års skælskift. Skildpadden ser stadigvæk helt miserabel ud. Skildpadden har manglet UVB-lys og varmepære.
UVB-lys gør skildpadden kan optage mineraler, kalk og vitaminer i dyrets krop, skjold og skellet.

Denne Hieroglyf Cooter (ligner de Guløret terrapiner ovenfor, med kryds over), den er meget populær hos dyrehandlen. Prisen vil være omkring kr.500 Skildpadden bliver over 40 cm. i skjoldlængde + hoved, ben og hale. Dyrehandlen sælger typisk, en 54 liter akvarium sammen med denne skildpadde. De dyrehandler der gør det, kan ikke være det bekendt, overfor den nye i hobbyen!

Klik på link 👆, hvis du vil mere om loven om de invasive skildpaddearter.

Terrapiner hører til de invasive skildpaddearter, der er forbudt at købe, sælge, give væk og yngle med, i EU og i Danmark.

Fordele og ulemper ved at holde skildpadder

Akvarium til moskusskildpadder, de spiser ikke planter.

Akvarium til moskusskildpadder, de spiser ikke planter.

Fordele ved at holde skildpadder: Du kan få et flot skildpadde-akvarium, som billedet ovenfor. Skildpadden løber ikke omkring på gulvet og sviner, du skal ikke gå tur med skildpadden. Skildpadder er mest til at kigge på og de passer helst sig selv, det meste af tiden.

Ulemper ved at holde skildpadder: Skildpadden er ikke et dyr du kan sidde og klø bag ørerne. Skildpadden bryder sig ikke om at blive håndteret, da de bliver urolige og stressede.

Hvad gør sumpskildpadder stresset?

Skildpadder når den bliver bange. Det kræves en større viden, at passe en skildpadde, end at passe en hamster, kanin eller kat. Skildpadder skal bo i et særligt miljø, der er tilpasset til dem, et akvarium, terrarium eller bassin. 

Hvor hårdt bider skildpadder?

Vedr. akvarium, her vil vi heller at du køber et stort og ordentligt brugt akvarium end et for lille nyt akvarium. Sumpskildpadden skal også have motion for at holde sig rask. Der findes mange tomme akvarier rundt omkring i de danske hjem. Husk først at tjekke akvariet om det er tæt, inden du fylder det helt op med vand i stuen.

En sumpskildpadde, er ikke noget for et barn, medmindre de voksne er med og har gjort sig det helt klar, at de blive nødt til at deltage i pasning og fremskaffe viden om skildpadder. Den voksne skal være klar over, om de tør røre ved skildpadden, når det bliver nødvendigt. At overlade sit barn en sumpskildpadde og tro barnet klarer det hele selv, det er en stor fejl. Når den voksne endelig har sagt ja, til barnets ønske om en sumpskildpadde, så er og bliver det den voksne, der har det overordnede ansvar for sumpskildpadden. 

Forældre og børn kan i fællesskab have meget fornøjelse af at holde skildpadder. 

Husk på, "en lille skildpadde, er en kamufleret stor skildpadde". Alle skildpadder ser nuttede ud hos dyrehandleren. Men synes du også skildpadden er nuttet når den måler 20-30-40 cm i skjoldlængde? Får du udvidet dit akvarium/anlæg, sammen med din skildpadde vokser? Desværre glemmer mange at udvide skildpaddens udstyr, som dyret vokser. Der sker desværre meget tit det at ens interesse, i at have en skildpadde bliver mindre, som tiden går og skildpadden vokser og behøver mere plads. Er det rimeligt for skildpadden?

Typisk vil din skildpadde dø, på grund af for dårlig pasning. Nåh ja, så er jeg fri for den, tænker du måske? Men, det er et levende væsen vi har taget ind, gode intentioner er desværre ikke nok. Over 90% af de skildpadder der købes hjem, de ender deres liv under kummerlige forhold, død, glemt eller smidt væk. Nogle skildpadder ender i toilettet, andre i affaldsspanden og mange smides ud i naturen, i misforstået godhed for skildpadden. 

Skulle skildpadden overlevet at blive smidt ud i naturen, så er der andre fjender der venter på skildpadden i den danske natur.

Skildpaddens fjender i den danske natur

Skildpadden kræver meget mere pasning og dyrt udstyr, end du regner med!

Glem ikke, at læse om din skildpaddearts pasning og pleje, inden skildpadden købes. Sørg for at have akvarium, solplads med UVB-pære og varmepære klar fra dag 1. (livsvigtigt for alle skildpadder), foder og mineraler og et godt filter skal stå klar til skildpadden, når du bringer dyret hjem.

Vi har tit hørt, folk sige "det er billigt, at have en sumpskildpadde. Man kan have skildpadden i én af de der små kar, hvor der er en ø med en palme"! Se foto af mini dødsanlæg (foto ovenfor), med vores egen Big Mama guløret terrapin, der hænger ud over kanten. 

Glasbowl er desværre stadigvæk populære, vi kalder dem "dødsbowler" (se foto, længere nede). Det er det rene dyrplageri, at have sådanne opstillinger. Desværre er der dyrehandlere der sælger den slags skidt.

Dårlig pasning af skildpadder, det varer meget længe inden det kan ses. Skildpaddens ejer opdager gerne ingenting, fordi skildpadden ændrer sig i ubemærkethed, fra dag til dag og til sidst dør skildpadden, i de fleste tilfælde.

Skildpadder ABC anbefaler. Moskusskildpadden som begynder skildpadde. Det er for os den bedste skildpaddeart, fordi den ikke bliver særlig stor, skjoldlængde bliver 10-12 cm. Men, skildpadden er generelt "sur" og vil bide. Det er ikke fordi det behøver at være et problem, hvis man bare lader skildpadden være i sit akvarium, hvor dyret har det bedst. Sumpskildpadder egner sig ikke til at man tager dem op i skødet og sidder og klør dem bag ørerne.

De fleste andre sumpskildpadder, kan også være udmærkede skildpadder at holde. Men de fleste arter bliver store, skjoldlængder på 20-40 cm er ikke unormalt. Her skal du huske på, at et 54 liters akvarium, på 60 x 30 x 30 cm., slet ikke rækker til sådan en skildpadde! Det er desværre tit sådan et akvarium, din dyrehandler vil anbefale dig. Dyrehandleren er jo bange for at miste handlen. Hvilket de tit gør, hvis dyrehandleren skal fortælle dig om alt det rigtige udstyr og hvor dyrt det i virkeligheden er at holde en skildpadde på den rigtige måde.

Husk på, at alle skildpadder kan og mange vil bide. Skildpadder bider

Husk! At mange af sumpskildpadderne kan blive over 50 år gamle! Du får skildpadden som barn, af dine forældre, du har det samme dyr, når du selv får børn også når du får dine børnebørn, så sidder du stadigvæk med din skildpadde.

I en dyrehandel, vil en moskusskildpadde normalt ikke være den billigste skildpadde, de har. Vi mener, at de få hundrede kroner du giver ekstra, for en moskusskildpadde, de penge er givet godt ud, for denne art.

Mange bliver "træt" af deres skildpadde. Det er ikke let at komme af med sin skildpadde igen! Du kan ikke forvente at komme af med din skildpadde gratis. Ingen har råd til, bare for sjov, at tage imod din skildpadde (hvis de ellers ved lidt om skildpadder?) Det er ikke billigt at holde en skildpadde ordentligt. 

Adopter en moskusskildpadde hos Skildpadder ABC. 

Tjek vores liste med skildpadder klar til adoption

Vi ved godt, at nogle forældre siger ”hvis det nu ikke er noget for vores barn, at holde skildpadder, så er det jo kun et par hundrede kroner”. Ja, men, hvad så? Hvad gør du så, hvis du alligevel ikke synes, at det er noget ved at holde skildpadder (det gør desværre 9 ud af 10)? Lukker du så bare skildpadden ud, i den nærmeste sø? Vil du selv forsøge, at aflive dyret? Eller giver du bare skildpadden til naboens barn, så kan den familie, nogle få måneder senere, stå i den samme situation, at de heller ikke har lyst til at holde skildpadden og så igen bare overlader deres skildpadde, til en anden håbefuld gut, selv om man godt ved det sikkert ender i fiasko.

Hvad vi hos Skildpadder ABC synes er vigtigt: Forberedelse, viden og anskaffelse af det rette udstyr og det rigtige akvarium, i den rette størrelse. Har du det, så vil du også have størst chance for at bevarer din interesse, i skildpaddehobbyen. Desværre begynder de fleste med et akvarium på kun 50 liter, måske endda 100 liter, men, de mister desværre interessen for skildpadden. 

Desværre bliver alt for mange sumpskildpadder anskaffet ved en pludselig indskydelse, naboen har en skildpadde de skal af med eller du ser et tilbud hos dyrehandleren. Man får ikke sat sig ind i, hvordan en sumpskildpadde skal passes og hvilket forhold dyret kræver. Her vil næsten 100% blive træt af deres skildpadde, inden der er gået ret lang tid! 

Læs mere om: Sæt ikke dyr ud i naturen

Alt det skal man huske, at tage stilling til, inden man anskaffer sig en sumpskildpadde. Kan du ikke give sin nye sumpskildpadde et ordentligt hjem og sikre dyret et langt og godt liv, så hold dig fra denne dyreart.

Meget mere viden om sumpskildpadder, finder du ved at klikke rundt på hjemmesiden. Viden kan man ikke få nok af. Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Akvarium indretning Hvordan du indretter det bedste akvarium til din sumpskildpadde.

Salmonella!!! Renlighed er nødvendig i omgangen med dine dyr!

Dårlig mave. Er det på grund af Salmonella-forgiftning?

Dårlig mave. Er det på grund af Salmonella-forgiftning?

Vi hører jævnligt forældre sige.

"Vores barn har allergi. Sumpskildpadder er allergivenlige!"

Ja, det har I i og for sig også ret i. Men, I glemmer salmonellarisikoen. Her hos Sumpskildpadder forventer vi at der findes Salmonellabakterier hos alle vores skildpadder og i dyrenes anlæg!

Vask eller af sprit dine hænder af! 

Både før og efter, at du har været i berøring, med dine skildpadder. Det er også vigtigt, at vaske sine hænder inden du går i gang med, at håndter dine skildpadder.

Salmonella er tit sat i forbindelse med skildpadder og salmonella kan overføres til mennesker. Men studier har nu vist, at salmonella ikke kun overføres fra dyr til mennesker, men også fra os til dyrene!  Det betyder, at du faktisk kan give dine dyr salmonella! Det giver normalt ikke skildpadderne de store problemer, med sygdommen kan formere/proliferere sig til et punkt, hvor skildpadden kan give det tilbage til dig, så du kan blive meget syg. Så vask dine hænder! 

Sumpskildpadder i børnehaver og til børn under 5 år!!! Nej - det er ikke en god cocktail.

Glem alt om at få en kæleskildpadde ind, i en børnehave. 

Det er en helt sikker måde, at gøre børnene syge på. 

Herfra Sumpskildpadder, er vi helt sikre på, at forældrene vil vide besked, om denne risiko, hvis deres børn udsættes for krybdyr, i børnehaven.

Derfor:

1. Giv ikke vandlevende skildpadder eller andre krybdyr og padder, som kæledyr, til gave.

2. Hvis din familie venter barn, fjern alle skildpadder, krybdyr og padder fra hjemmet, før barnet ankommer.

3. Hold skildpadder, krybdyr og padder ude af hjem, med børn under 5 år gammel, ældre eller personer med svækket immunforsvar.

4. Lad ikke skildpadder, reptiler og padder strejfe frit omkring i huset, især ikke i områder, hvor børn kravler rundt og fødevarer tilberedes.

5. Rengør ikke skildpaddens akvarium i køkkenvasken. Bruge klorin til at desinficere området, hvor du har gjort skildpaddens/krybdyrets akvarium og udstyr rent.

6. Vask altid hænderne grundigt med sæbe og vand efter du har rørt ved skildpadden eller padden, dyrets akvarium eller foder der har været i berøring med dyret levested.

7. Vær opmærksom på, at salmonellainfektion kan være forårsaget af kontakt med skildpadder, krybdyr og padder i børne zoologiske haver, parker, børnehaver og andre steder.

8. Hold øje med symptomer på salmonellainfektion, såsom diarré, mavesmerter, kvalme, opkastning, feber og hovedpine. Ring til din læge, hvis du eller din familie har nogen af disse symptomer.

De her oplysninger, får du ikke hos din dyrehandler. Dyrehandlen giver dig ofte ikke tilstrækkelige med oplysninger, om sumpskildpadder og deres pasning. 

Del nu de her oplysninger, så andre også ved besked. Børn er en værdifuld gave, vi alle må værne om.

Start med det rigtige akvarium

De fleste kommer hjem med et 54 liters akvarium og en sumpskildpadde. Det er spild af penge, at købe sådan et akvarium, du skal i løbet af kort tid, købe et meget størrer og dyrer akvarium. De fleste skildpadder, kommer aldrig ud af det første akvarium.

De fleste kommer hjem med et 54 liters akvarium og en sumpskildpadde. Det er spild af penge, at købe sådan et akvarium, du skal i løbet af kort tid, købe et meget størrer og dyrer akvarium. De fleste skildpadder, kommer aldrig ud af det første akvarium.

Har du det rigtige akvarium? Her ser du et 54 l. akvarium, det er ikke nogen god start, på et langt skildpaddeliv. I mange tilfælde, kommer sumpskildpadden aldrig videre.


Akvarium størrelse 

Hvor stort skal sumpskildpaddens akvarium være?

Akvarium der er rimelig i størrelsen, til en lille flok på 2-4 voksne sumpskildpadder.

  • Moskusskildpadder 200/250 liter akvarium.
  • Guløret terrapin Er i dag forbudt, at anskaffe +700 liter vand i. 20-22 cm. *
  • Cooter bedst til havedam. Akvarium med +700 liter vand i. 20-22 cm skjold. *
  • Kinesisk trekølsskildpadde akvarium med 400 liter vand i.16-18cm skjold. *
  • Falske landkortskildpadder akvarium med 400 liter vand i. 16-18 cm skjold. *

*Skjoldlængden på de her sumpskildpadder, bliver generelt meget større, de sumpskildpadder holdes bedst i et meget stort akvarium/terrarium-anlæg eller havedam, der er hegnet sikkert ind. 

Giv din skildpadde det rette akvarium, fra starten, hvis du vil være sikker på succes og forblive glad for din hobby.

Akvarium størrelse?

Når vi eksempelvis skriver, at sumpskildpadderne skal have 400 liter vand, at svømme i, så svarer det til et 600 liters akvarium, der er fyldt 2/3 del op med vand. 

Kan solplads/landdel bygges ovenpå et 600 liters akvarium, så kan hele akvariet fyldes op med 600 liter vand. Det giver plads til enten større eller flere sumpskildpadder. Det fleste benytter akvarieruderne, som "hegn", så sumpskildpadden ikke kan kravle væk, fra sin land/solplads. Så kan akvariet ikke fyldes helt op, måske kun 2/3 del eller med 400 liter vand.

Hvordan indrettes et akvarium til:

 

Hold ikke sumpskildpadder i hvad som helst!

Drop de tanker om, at få en sumpskildpadde og sætte dyret ned i en plasticskål, med en halv liter vand og en lille palmeø. De her små palmeøer "døds-pool" kan du stadig finde, i dyrehandlen.

Køb heller ikke en glasbowle "døds-bowle" til din nye sumpskildpadde. Selv om du synes en glasbowle, er smart, så er det ikke et hjem, til en sumpskildpadde. Sumpskildpadder kræver mere end en lille, simpel bøtte eller krukke for, at sikre dyret et ordentligt helbred og levetid. 

Sumpskildpadder kan ikke leve uden at kunne bevæge sig, dyrene skal have motion.


Slideshow

"Dødspool". Hold dig langt væk fra den!
"Dødspool". Hold dig langt væk fra den!
De sælges stadigvæk meget i sydeuropa.
"Dødsbowle" det er NO GO!
"Dødsbowle" det er NO GO!
Hvis du tænker dig om, ja, ikke! En total misforståelse.
54 liters start akvarium!
54 liters start akvarium!
Fald ikke for fristelsen. Du vilmiste interessen for hobbyen, med det akvarium
Forskellige små tanke.
Forskellige små tanke.
Helt ærgelig, hvad tænker man på, hvis de skal være hjem, for en skildpadde.
Du skal glemme alt om en "dødspool"!
Du skal glemme alt om en "dødspool"!
Det er og bliver dyremishandling også for de små sumpskildpadder.

UVB-pære og varmepære skal alle skildpadder have adgang til

En UVB-pære kan din skildpadde ikke undvære, sammen med en varmepære. SkildpaddeShop.dk

En UVB-pære kan din skildpadde ikke undvære, sammen med en varmepære. SkildpaddeShop.dk

Over skildpaddens solplads, skal der hænge både en UVB- og varmepære. Vi skal forsøge at efterligne naturen og solens stråler.

UVB-lys gør skildpadden kan optage mineraler, kalk og vitaminer i dyrets krop, skjold og skellet. Mangler dyret UVB-lys, så vil mineraler, kalk og vitaminer forsvinde ud gennem skildpadden dyrets tarmsystem og ikke hjælpe skildpadden med at vokse og udvikle sig.

Både UVB- og varmepæren hænges sammen, lige ved siden af hinanden, enten i pære-fatninger eller terrarielamper. Din skildpadde vil nu søge lyset ved at vende sig op imod pærerne, i naturen vil det være solens stråler, skildpadden vender sig imod.

Er du klar over at over 60% af vores kæleskildpadder er syge, fordi de mangler UVB-lys og varme. De sygdomme kunne være undgået.

Vi benytter selv UVB-pære Reptisun 5,0 - 13 watt til vores skildpadder.

Temperaturen på solpladsen, skal være 30-35 grader under varmepæren, for de fleste sumpskildpaddearter. Landskildpadder bør have ca. 40 grader.

Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren. Er der for koldt på solpladsen, skal varmepæren sænkes lidt og omvendt. Benyt et termometer, læg det på solpladsen og mål temperaturen. Tjek temperaturen en gang i mellem, på solpladsen, en ny varmepære vil ændre effekt, i løbet af sin levetid.

Vi benytter i dag kun halogen spot varmepærer, de kan tåle vandsprøjt og kan varme solpladsen op i flere tusind timer. Her benytter vi Komodo Halogen spot varmepære enten en 35 – 50 eller 100 watt. 35 watt halogen varmepære, vil normalt være tilstrækkelig til de mindre skildpaddehold. 

Sørg for at skildpaddens land, er stort nok til også at have et lidt køligere område, hvor skildpadden kan trække hen, hvis den ikke vil ligge direkte på solpladsen. Din skildpadde holder sin fordøjelse og krop i gang, ved at kunne flytte sig rundt i akvariet og op på land, som skildpadden har behov for.

Ide til at bygge en solplads: Akvarium indretning

Husk, din skildpadde er koldblodet dyr og skildpaddens krop, har derfor den sammen temperatur som dyrets omgivelser afgiver. Ligge skildpadden under UVB- og varmepæren, så har skildpadden behov for varme, fodret skal fordøjes og kroppen kan udvikle sig.

Vil du vide mere om, hvad koldblodet dyr (vekselvarme) er: Skildpadder = Krybdyr

Din skildpadde skal have adgang til både UVB-lys og varme for at kunne optage vitaminer, mineraler og kalk fra det gode foder du giver den, til gavn for skildpaddens krop og skjold. Har skildpadden derimod ikke adgang til UVB-lys og varme, så vil det gode foder du har givet skildpadden, bare løbe lige igennem skildpadden og ikke gavne dyret, din skildpadde vil ende med at blive syg.

UVB-lys og varme øger foruden skildpaddens appetit, dyrets aktivitetsniveau og parringsadfærd, sørger for at skildpaddens krop og skjold udvikler sig som det skal og skæl og hamskifte foregår let, som nu skildpadden vokser sig større. Mangler skildpadden UVB-lys og varme, så vil din skildpadde ikke kunne skifte skæl og ham/hud. Kan skæl og hamskifte ikke foregå normalt, så vil din skildpadden ende med at blive deform og kroppen og dens organer ikke udvikle sig optimalt, din skildpadde vil heller ikke have kræfter og energi til at lægge æg.

Din skildpadde har behov for en normal døgnrytme, med dag og nat, lad UVB- og varmepæren lyse i ca.12 ad gangen, i døgnet.

Husk, at UVB-lys ikke kan trænge gennem glas, plexiglas, akryl eller andre materialer og vil derfor ikke gavne din skildpadde.

Du kan læse mere om UVB-lys og varme, hvordan du genkender en UVB-pære, test, biologien og hvorfor det rette lys er livsvigtigt for din skildpadde: UVB-lys og varme

Find dine pærer på Skildpaddeshop.dk

Landdel og solplads til dine sumpskildpadder

Vi hænger både en UVB pære og varmepæren op over solpladsen, ved siden af hinanden.

Vi hænger både en UVB pære og varmepæren op over solpladsen, ved siden af hinanden.

Du skal have plads til en god landdel, gerne to eller en stor landdel, hvor der er plads til både sol og skygge. En landdel, hvor der er varmt og en landdel, hvor skildpadden kan ligge i skygge, hvis det er muligt.

Under de enkelte sumpskildpaddearter, fortælles der om, hvis din art, har behov for et ekstra stort land eller andet. Her på denne side, er det en generel gennemgang, af en sumpskildpaddes behov, vedrørende akvarium indretning.

Skildpadder er krybdyr og derfor ektoterme, dvs. at de får kropsvarmen fra deres omgivelser og ikke kan svede. Skildpadden skal derfor selv kunne regulere sin temperatur - bliver dyret for varm, så hopper den ned i vandet og køler ned - bliver dyret for kold, så kravler dyret på land og bliver varmet op, af varmelampen/solen - vand og sol kan også bare blive for meget, for dyret og den vil bare gerne kunne trække sig hen i skyggen. 
Skildpadden har absolut behov for, at kunne skifte temperatur, i løbet af dagen. Varmen har også stor betydning for dyrets evne til, at fordøje og udnytte det foder, skildpadden æder.

Sørg for, at der ikke er et låg over skildpaddens solplads. Låget, gør, at luftfugtigheden bliver for højt. Skildpadden skal kunne blive helt tør ellers er der stor fare for, at skildpadden får skjold problemer.

Se billederne nedenfor, hvordan du kan oprette gode solpladser, til dine sumpskildpadder.

Du kan benytte forskellige materialer, til en solplads. Det kan være kork, drivtømmer, kunstige flydeøer, byg selv en solplads, af et mindre akvarium, byg et rum, til land, af glas eller akryl, benyt eventuelt akvarie baggrunde f.eks. Slimline og andre materialer.

Se eksempler på solplads, land og æglægningssted: Idéer til solplads

Benyt fundet træ, sten og drivtømmer til dekoration og solplads

Grundregler for pasning af sumpskildpadder

Eksempel, på en akvarium, til moskusskildpadder. Fotograf Jonas.

Eksempel, på en akvarium, til moskusskildpadder. Fotograf Jonas.

At passe din sumpskildpadde er relativt nemt, når det grundlæggende er etableret. Drop de tanker med, at få en skildpadde og sætte den i en plasticskål, med vand og en lille ø med palme. Dem har vi allerede talt om ovenfor.

Sumpskildpadder kræver mere end en lille, simpel beholder for at sikre skildpadden en ordentlig sundhed og levetid.

Sumpskildpadden skal have en solplads, hvor skildpadden kan blive helt tør, og med UVB-belysning og varme, filtrering og god fodring - alt er livsnødvendig og spiller sammen for at skildpaddens sundhed. Springer du over én af delene, er sumpskildpadden på vej ind i en dødsspiral. 

Selv et stort akvarium, der er fyldt helt op til kanten med vand, opfylder ikke alene skildpaddens behov. Sumpskildpadden har brug for et landområde, hvor sumpskildpadden, kan komme ud af vandet og blive helt tør og regulere sin kropstemperatur.

Drop også den ide med, at din skildpadde kan overleve på hotdogs, kattefoder og reje godbidder. Skildpaddens kostvaner, er en højt udviklet videnskab, som vi kun lige er begyndt at åbne op for. Forskellige sumpskildpaddearter har særlige foderbehov, så du må undersøge, hvad din egen sumpskildpadde behøver af føde. Der er mange færdiglavede fodertyper på markedet, men ikke alle har den nødvendige kvalitet. Du behøver ikke at være ernæringsekspert for at forstå, hvad der kræves, men du behøver at forstå, hvad man skal kigge efter. Det lyder sofistikeret, men det hele er enkel, når du forstår, hvorfor og hvilke ting der ikke bør sættes på skildpaddens menu. 

Lampen på skrivebordet eller vinduet ud til haven, vil ikke opfylde din skildpaddes lys krav. Sumpskildpadder har brug for en særlig UVB belysning, der vil tillade skildpaddens kropsfunktioner at fungerer, hvad den almindelige belysning ikke gør. Er stuetemperatur nok? Gæt igen. Skildpadder er ectothermic, hvad vi normalt vil kaldt "koldblodet/vekselvarme". Det betyder, at de ikke frembringer deres egen kropsvarme.

Eksempel, kropsvarmen skal hæves, hvis sumpskildpadden skal kunne fordøje sin føde. Leve skildpadden kun under stuetemperatur, så er det ikke nok for din skildpadde, så dyrets organer og fordøjelse kan fungere.

UVB-lys skal der til, hvis sumpskildpadden skal kunne "hive" mineraler, kalk og vitaminer ud af fodret, til gavn for skildpaddens kropsfunktioner. 

Sumpskildpadder er afhængige af solen for at blive varmet op og vand og skygge til at blive kølet af. Du skal sikre, at deres luft temperatur, solpladsens temperatur og vandets temperatur er inden for de acceptable retningslinjer. Dette vil ikke kun sikre dyrets helbred, men vil give skildpadden en mere naturlig liv i deres levested.

Skildpadder er ikke som hunde og katte - de nyder IKKE at gå ture og blive håndteret. Det er nødvendigt at huske på det, da nogle skildpadde-ejer tillader deres skildpadder at gå rundt på deres gulve, de tager dyret med uden for, på gåture eller de holder dem og bære dem rundt omkring, og nogle tager endda skildpadden med hen til dyrehandleren, lige som de tager deres hund med. Det er ikke noget, din skildpadde vil bryde sig om, det er heller ikke godt for dem. Det medfører en helt unødvendig stress og vil i sidste ende føre til helbredsproblemer. Lad sumpskildpadden blive i sit opholdssted og se den svømme, spise, sole sig og færdes rundt det hjem, som du har givet den. Dyret vil være meget gladere, det samme vil du.

Dine sumpskildpadder skal have adgang til en landdel eller ø. Hvor de kan kravle op og hvile sig. Sumpskildpadden kan ellers blive så udmattet af, at padle rundt i et akvarium, at den til sidst drukner! Unge skildpadder kan indimellem drukne fordi de sidder fast i dekoration, trådalger, planter og andet.

Giver du dine skildpadder for lidt plads, så er der en større risiko for, at dyrene vil bide og slås. Skildpadder skal kunne komme væk fra hinanden. Skildpadder er territoriale krybdyr... de har ikke brug for venner!  

Akvariumindretning til moskusskildpadder og kinesiske trekølsskildpadder

Akvariumindretning til de større sumpskildpadderarter

Rengøring og filtrering af akvariets vand

Køb det største filter, du har råd til. Køber du et for lille filter, er der meget stor sandsynlighed for, at du bliver træt, af dine skildpadder. Fordi vandet altid vil lugte!

Køb det største filter, du har råd til. Køber du et for lille filter, er der meget stor sandsynlighed for, at du bliver træt, af dine skildpadder. Fordi vandet altid vil lugte!

Du tror måske at du kan skifte akvarievandet, som det bliver beskidt, med en spand, hvor du går frem og tilbage til badeværelset. Glem det! Rent ud sagt, det gider du ikke gøre længere, efter du har gjort det nogle gange. Måske spiller du også vand undervejs i forløbet? Det er træls. 

Som en konsekvens af skildpaddernes forurening og for at holde dyrenes miljø rent, så må du bruge meget tid på at holder deres akvarium rent. Det er bare en træls opgave, hvis man ikke har et godt nok akvariefilter.

En spandfilter er derfor et must at have til et sumpskildpaddeakvarium. Sumpskildpadder sviner meget, dyrene spiser og tømmer sig i det samme vand, de lever i.

På grund af manglende renlighed og mangel på et stort nok filter, så vil et skildpaddeakvarium hurtigt blive fyldt med alger og begynde at lugte, det er der ingen der gider. Starter du ud med et for lille filter eller ingen filter, det er et af de største skildpaddehobby dræber og du bliver led og ked af dit skildpaddeakvarium inden længe. Derfor mangler du penge til et godt nok filter, så vent med at få skildpadder. 

Når du vælger filter, til dit skildpaddeakvarium, så skal du anskaffe dig det største filter, du har råd til. 

Et par sumpskildpadder sviner meget mere end fisk. Derfor skal du have et filter der er mindst 3 til 5 gange kraftigere, end det tilsvarende filter, der anbefales til et akvarium, med kun fisk i.

Rengøring
Sumpskildpadder æder meget og sviner derfor hurtigt vandet til, hvilket lugter ubehageligt og er uhygiejnisk. Medvirkende til dette er, at de fleste sumpskildpaddearter bliver store, op til 20-30 cm. i skjoldlængde, og derfor kan splitte både foder og andre ting ad, med deres forben. Du vil gøre klogt i, at bruge et stærkt og effektivt akvariefilter, til rensning af vandet, gerne sammen med et bundfilter. En god vandcirkulation og iltning af vandet, det vil også fremme den biologiske nedbrydning, af affaldsstofferne.

Læs mere på skildpadde blog: Hvordan du renser et akvariefilter

Vi hører sommertider, at rent vand ikke er så nødvendig for sumpskildpadder. Får din skildpadde et sår, så skyldes det normalt at vandet er forurenet. Sumpskildpadder får brune pletter af beskidt vand. Brune pletter er begyndelsen på sår og det der er værre.

Du vil heller ikke bryde dig om at lugte og bo i samme rum, hvor dit forurenede akvarium står. Tænk over det, en sumpskildpadde skal leve hele dens liv, i det vand, hvor den tisser, skider, svømmer, spiser og sover i. Så rent vand, er vigtigt. 

Vil du slippe lidt for svineriet, så kan de voksne sumpskildpadder fodres i et plastickar, hvor der er en ret høj vandtemperatur, på omkring 28 grader. Selve fodringen vil svine vandet til, tit vil skildpadden også tisse og komme af med sin afføring, i det vand. Så er det jo let at hælde ud. I praksis er det nok ikke noget man orker i ret lang tid?

Det vil også være rigtig godt at have en flok pansermaller sammen med dine sumpskildpadder (især sammen med moskusskildpadder), mallerne vil leve udmærket af det foder-, svineri/overskud der er efter skildpadderne har spist. Mallerne vil også hjælpe dig af med skildpaddernes afføring, hvis ikke din skildpadde kommer fisken i forvejen. Så en flok pansermaller er efter vores mening, helt uundværlige at have i et akvarie eller i en terrassedam. Pansermaller er samtidig hyggelige, at se på, når de effektivt rumsterer rundt på bunden, efter foder. Dine skildpadder vil normalt ikke kunne fange raske pansermaller, fisken er alt for hurtige for dem.

Mere om at holde fisk og sumpskildpadder i akvariet sammen.

Hvis skildpaddeskjoldet bliver fyldt med alger og er grumset eller fedtet, så er det normalt et tegn på at vandet ikke er rent. Du kan fjerne alger og skidt af med en blød børste, hvor du skrubbe let på skildpaddens rygskjold. Har du en god landdel, hvor der hænger både en UVB-pære og en varmepære, så vil sumpskildpadden normalt ikke blive fyldt med alger på skjoldet.

De små indvendige filter er ikke gode nok, til at holde et sumpskildpaddeakvarie rent.

Uanset om du har et filter eller ej, så skal du udskifte noget af akvariets vand, en gang imellem. Skift op til 50% af vandet en gang om ugen eller hver 14 dag. Du skal ikke skifte alt vandet, så er der ingen "forurenet" vand, til at føde de gode mikroorganismer, der er i dit filter. Mikroorganismer der holder det biologiske filter i gang. Det biologiske filter, ændre blandt de meget forurenende stoffer, om til noget er er knap så forurenende. Meget kort fortalt.

Glem ikke, sammen med en god filtrering af skildpaddens vand, så skal du også skifte op til max. 50% vand, hver anden uge eller tidligere, hvis det er nødvendigt.

Meget mere om, at holde vand rent og teknik til at gøre det: Rent vand og 0 alger

Beskyt varmelegemet, så dine skildpadder ikke brænder sig, på det.

Hævert til dit akvarium, lavet af toppen fra en ketchipflaske.

DIY hævert.

Du kan også suge skidtet op af akvariet, med en hævert.

Akvariestøvsuger. Her er der brugt toppen fra en ketchupflaske, slangen er sat fast med silikone. Nu er du klar til at suge skidt op ved dine skildpadder, ved hjælp af hævert-princippet.

Du må ikke selv begynde at suge i slangen på grund af salmonellarisikoen. Stik hele slangen ned i akvariet, sørg for at alt luft er ude af slangen, lad nu ketchuptragten blive nede på bunden af akvariet og træk den anden ende over i en spand, nu vil vandet begynde at løbe over af sig selv, alt imens du kan støvsuge skidt op fra bunden af akvariet.

Advarsel, der er mange bakterier i vandet, derfor vask arm og hænder godt bagefter. Hygiejne omkring pasning af dine skildpadder er vigtig.

Fodring af sumpskildpadder - Kort gennemgang

Sump-, snap og blødskjoldsskildpadder er kødædere og meget grådige, hvorfor der er risiko for overfodring. 

Fodringshyppighed.
Anbefalet fodring for sumpskildpadder: De første 6 måneder af skildpaddernes liv, her kan du veksle fodret mellem gode købe foderpiller. Det giver dyrene vitaminer og kalk og alle former for vandinsekter, myggelarver, ferskvandssnegle, lidt kød, såsom regnorme eller ferskvandsfisk en gang dagligt, nok til at de mindsker appetitten, men ikke blive helt stoppet. 

Efter 6 måneder skiftes der over til, at fodre kun hver anden dag. Du kan nu forsøge, at tilbyde skildpadden salat eller andet grønt. Men, hvis din sumpskildpadde går i et akvaterrarium, med forskellige vandplanter, så vil skildpadden selv spise af plantedekorationen, hvis den overhovedet vil spise af det grønne. 

Over tid kan du tilpasse kostens indhold og holde lidt regnskab med dyrets vækst, aktivitetsniveau og appetit. Det kan være vanskeligt om ikke umuligt, at kontrollere, hvor meget et enkelt dyr spiser, hvis den, er, én i en flok. Som tommelfingerregel kan man bruge, giv de voksne dyr den fodermængde, der svaret til den halve størrelsen af skildpaddens hoved, hver anden til tredje dag. Det er ca., hvad de kan spise på 15-20 minutter. 

Sørg for, at give din skildpadde et så fast og hel foder, som muligt, ikke "søbefoder", det er foder der er hakket, blendet og skåret helt i stykker til din skildpadde og som den derfor bare kan sluge, helt uden at arbejde med fodret. Hvad ikke er en god ide, fordi din skildpadde skal bruge og slide sit næb.

Overfodring og føde med et højt proteinindhold, det kan forårsage en hurtig vækst og menes skadeligt for dyrets lever og nyrer. 

Eksempel på en kvalitetsfoderstick til sumpskildpadder, der indeholder vitaminer, mineraler og kalk finder du på denne side: Kvalitetsfoder 

Vi fortæller meget mere her om fodring af sumpskildpadder

Varme til vandet

Beskyt varmelegemet, så dine skildpadder ikke brænder sig, på det.

Beskyt varmelegemet, så dine skildpadder ikke brænder sig, på det.

Vandets temperatur, adgang til UVB-lys og en varmepære på solpladsen, rent vand og ordentligt foder, til sumpskildpadden, alt sammen er vigtig for din skildpaddes overlevelses mulighed.

Det er vigtigt for din skildpaddeart, at du overholder de for dyret anbefalede temperaturer, i vandet, luften og på solpladsen. Den anbefalede vandtemperatur, kan der læses om, under beskrivelsen af din sumpskildpaddeart. 

Er et varmelegeme nødvendigt? Du skal også vide, tit, er det slet ikke nødvendigt med et varmelegeme i akvariet. Står dit akvarium, i en stue, på et værelse, hvor rumtemperaturen er 20-22 grader, så vil dit akvariums vand også være minimum den temperatur, normalt en grad eller to højere, fordi diverse lamper varmer vandet lidt op. Har du varme nok, i akvariet, uden et varmelegeme, så spar det væk (du sparer let kr.500 om året i el-forbrug?). Brug de penge på en ordentlig UVB-pærer, i stedet for.

Sumpskildpadder er vekselvarme/koldblodet dyr, hvis ikke skildpadderne har de rigtige varmegrader, så kan det blandt andet gå ud over skildpaddens fordøjelse. Du kan også risikere, at give dine skildpadder luftvejsproblemer.

Benyt et varmelegeme med beskyttelsesskærm omkring. Så slipper du for, at skildpadden forbrænder sig på varmelegemet. Du kan selv lave en beskyttelsesskærm, ved hjælp af et stykke afløbsrør, hvor du borer mange hulle i. Afløbsrør kan købes i ethvert byggemarked. 

Vi møder sommetider nogle, der tror, at selve varmelegemet, kun bliver 22 grader varmt, hvis varmelegemet er stillet til at vandet i akvariet, skal være 22 grader. Varmelegemet, har en termostat indbygget, der slukker for varmelegemet, når vandets temperatur, har nået den ønskede temperatur. Varmelegemet fungerer ligesom radiatoren, i stuen. En vinterdag, har du stillet radiatoren på eksempelvis 3. og temperaturen, i stuen holder 20 grader. Mærk efter på radiatoren, kan du holde dine hænder på den? Nej, det kan man typisk ikke. På samme måde virker et varmelegeme, i sit akvarium, det bliver meget varmt ellers kan det ikke varme alt vandet op, til den ønskede temperatur. 

Få mere besked om sikkerhed med el og teknikken, til et akvarium: El-teknik akvarium

Kønsbestemmelse af sumpskildpadder

Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) Hannens hale er meget længere og kraftigere end hunnens hale.
Hannens kloak sidder ret langt ude på halen, uden for skjoldets kant. Hvorimod hunnens kloak, sidder tæt ved kroppen, under skjoldets kant.
Hannen har på indersiden af begge bagben, to lyse, raspe pletter

Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) Hannens hale er meget længere og kraftigere end hunnens hale.
Hannens kloak sidder ret langt ude på halen, uden for skjoldets kant. Hvorimod hunnens kloak, sidder tæt ved kroppen, under skjoldets kant.
Hannen har på indersiden af begge bagben, to lyse, raspe pletter "skæl". De raspe pletter benytter han til at fastholde hunnen med under parringen.

Det er vigtigt, at du kender kønnet på din sumpskildpadder. Især er det vigtigt, hvor der er flere sumpskildpadder, der lever sammen.

Man kan almindeligvis kønsbestemme sumpskildpadder på deres udseende. Hunnens kloak sidder tæt ved haleroden, mens hannens kloak, er rykket længere ud på halen. Halen er både længere og kraftigere hos hannen end hos hunnen.

Hannens klør er ved de fleste arter, længere, end hunnens klør. Hannen bruger sine klør til at holde fat i hunnen med under parringen. Han benytter dem også under sin parringsleg eller dans, overfor hunnen, hvor han vifter med sine klør, omkring næsen på hunnen.

Ved mange af sumpskildpadde hannerne, her er bugskjoldet hvælvet indad (konkav), mens bugskjoldet hos hunnerne er helt fladt. Hannens hvælvede bugskjold er praktisk under parring, hulningen hos hannen, passer mod hunnens buede rygskjold, det gør det også nemmere for hannen at nå, det han nu skal nå, samtidig hjælper det hannen til, at holde balancen oven på hunnen, så han ikke glider af hendes ryg.

Hannen har en penis, den kan tit ses ligge inde i halen, ved bunden af haleroden, halen er derfor en del kraftigere der, end hunnens hale er. Hos nogle arter er der andre kønsforskellen, det kan bl.a. være at hunnen er stører end hannen.

Læs meget mere om: Kønsbestemmelse

Aggressive skildpadder

Håndtering, undersøgelsesteknik - Salmonella

Alm. moskusskildpadde der her holdes på den bagerste halvdel af skjoldet. Holdes fingrene bare lidt længer fremme, mod hovedet, så vil skildpadde let kunne bide. Hold godt fast med begge hænder når det er muligt.

Alm. moskusskildpadde der her holdes på den bagerste halvdel af skjoldet. Holdes fingrene bare lidt længer fremme, mod hovedet, så vil skildpadde let kunne bide. Hold godt fast med begge hænder når det er muligt.

Sumpskildpadder er generelt mere bidske end landskildpadder. Det gælder især snap-, og blødskjoldsskildpadder, de har både knivskarpe hornkæber og en betydelig rækkevidde i kraft af deres lange og bevægelige hals. Moskusskildpadder har et overraskende skarpt bid. 
Vandlevende skildpadder, de bevæger sig meget hurtige, når de opholder sig i vand. Så hold godt øje med dem, især, hvis du er uerfaren med, at håndter sumpskildpadder.

Skildpadden holdes bedst ved, at du holder godt fast i skjoldets bagkant. Hold aldrig en skildpadde ud over et klinkegulv eller et andet hårdt gulv, dyrene kan let overraske dig, med deres pludselige bevægelser.

Tilbage til akvariet. Sæt altid din skildpadde fra dig på land. Efter du har haft din skildpadde ude af akvariet og dyret skal tilbage i akvariet igen, så sæt altid din skildpadde tilbage på land/solpladsen, så skildpadden af sig selv kan kravle ned i vandet. 
Plump aldrig skildpadden direkte ned i vandet. Skildpadden vil derved risikere ikke, at have nået at tage luft ind og vil synke til bunden som en sten. 
Kommer din skildpadde ned på bunden, uden luft i sine lunger, så vil skildpadden have det svært ved, at nå overfladen igen.
Er der ikke mulighed for, at skildpadden kan kravle op til overfladen igen, eventuelt på en trærod, dekorations bagvæg eller noget andet, så er der desværre chance for, at din skildpadde vil drukne.
Især kan moskusskildpadder og snapskildpadder have problemer med, at nå overfladen igen, uden luft i kroppen.


Håndtering. Krybdyr er ikke familiedyr. De vil helst være i fred og ro i deres terrarium, hvor du så kan kigge på dem. Hvis du skal flytte dyrene eller skal undersøge dem, så kan du naturligvis godt håndtere dyrene forsigtigt. 

Børn bør ikke alene håndtere en skildpadde, det vil stresse dyret, og skildpadden kan finde på at bide. Skildpaddeunger bider ikke hårdt, men de voksne er stærke og kan bide hårdt. Moskusskildpadder og lidt større sumpskildpadderarter kan let bide hul i din finger. Hvis det skulle ske, så husk at få en stivkrampe vaccination.
Lad ikke din skildpadde gå rundt nede på gulvet! Den får træk og føler sig utryg.

Generelt er krybdyr ikke familiedyr. De vil helst være i fred og ro i deres terrarium, hvor du så kan kigge på dem. Hvis du skal flytte dyrene eller skal undersøge dem, så kan du naturligvis godt håndtere dyrene forsigtigt. 

Flere sumpskildpaddearter vil bide: Aggressive skildpadder

 Salmonella-bakterier hos skildpadder 

Du skal vide, at sumpskildpadder i lighed med mange andre af vores husdyr, ofte samler på Salmonella-bakterier. Sumpskildpadder kan inficere ikke bare sig selv med Salmonella, men også hele akvariet, filter og vandet med. Herfra er det let at sprede Salmonella-bakterien rundt i hele huset, og familien.  

Det er derfor særdeles vigtigt, at du vasker dine hænder, både før og efter du håndterer din skildpadde og anlægget. Desværre er mange mennesker hænder ikke rene. Mennesker inficerer tit skildpadden først med Salmonella, når det er sker, så forsvinder Salmonella-bakterien ikke igen fra skildpadden og anlægget. Vi kan vaske vores hænder. Skildpadden bliver normalt ikke syg af Salmonella, med, kan gennem sin krop, forstærke den Salmonella-bakterie skildpadden modtog og sende en kraftigere Salmonella-bakterie tilbage i anlægget. Herfra kan vi have balladen, med dårlig mave og det der er værre. 

Tænk dig om, ingen er sikre imod Salmonella-bakterien. Især børn under 5.år og personer med et svagt immunforsvar kan blive syge. Det fortæller vi mere om på siden Salmonella og andre sygdomme, skildpadder kan påføre mennesker. 

Skælskifte og hamskifte - Det bør du kende til

Denne Cooter er i gang med et normalt skælskifte. Sumpskildpadder skifter skæl, hvert år. Bemærk, mangler sumpskildpadden UVB-lys, varme, en ordentlig solplads eller fejlfodres. Så vil skildpadden blive enten deform eller dør.

Denne Cooter er i gang med et normalt skælskifte. Sumpskildpadder skifter skæl, hvert år. Bemærk, mangler sumpskildpadden UVB-lys, varme, en ordentlig solplads eller fejlfodres. Så vil skildpadden blive enten deform eller dør.

Mange vil uden tvivl synes at skæl/hamskifte er et underligt emne, at nævne på denne side. Vi får mange spørgsmål "skildpaddens skjold går i stykker", hvad sker der? 

Nu læser du om det her og er nu forberedt (se foto). Skælskifte kan du også bruge som en indikator for, at skildpadden i det mindste bliver passet rimelig godt.

Stopper sumpskildpadden med at skifte sine skæl, så er der noget galt! Se undtagelser, længere nede på siden. 

Vigtig viden: Skæl og hamskifte er en normal del af en skildpadde liv. De skifter både skæl og ham/hud regelmæssigt (se foto). Både på rygskjold og bugskjold. Hvis ellers sumpskildpadden passes godt.

Mangler din sumpskildpadde bare én af delene; UVB-lys, varme, en tør solplads og godt foder, så vil din sumpskildpadde ikke skifte skæl. Dermed risikerer du at din skildpadde i bedste fald bliver deform, i værste fald dør skildpadden.

Raske sumpskildpadder skifter ham og skæl, mindst en gang om året. Derfor fortæller vi dig om skæl/hamskifte her. Det er vigtigt, at du ved at din sumpskildpadde er raske. Skifter sumpskildpadden ikke skæl, så er der med sikkerhed noget galt med skildpadden.

!!! Undtagelser: Moskusskildpadder  snapskildpadder  blødskjoldsskildpadder skifter ikke skæl, på samme måde som andre arter. Så skælskifte, kan ikke bruges til at bekræfte, om dine moskusskildpadder er raske.

Skildpaddens knogler er beskyttet af et hornlag af keratin (det samme materiale vores fingernegle er af). Keratin er arrangeret i mønster med skæl på skjoldet. Rygskjoldet har normalt 38 skæl, og 12-14 plastron (bugskæl). Det samlede antal skæl svarer nogenlunde til de underliggende knogler og kroppens dele. Skællene overlapper ikke præcist dyrets knogler. I stedet er de forskudt, hvilket hjælper med til, at give skjoldet en større stivhed (som en muret husmur).

Benplader/skæl, der smides/kastes, vil ofte begynde at løsne sig fra skjoldets kant. Nogle gange vil dyrets skæl ikke løsne sig helt og luft vil derfor kunne blive fanget nedenunder. Det vil give en metallisk, kobberfarvede udseende under vandet. Det er normalt.

Hvis skæl ikke bliver smidt efter kort tid (normalt en uge eller 14 dage), så er du måske nødt til forsigtigt at hjælpe skildpadden af med disse skæl. De fleste gange, vil du med et blide tryk eller en blid børstning, med en blød tandbørste, kunne få skællene til at slippe helt.

Forsøg aldrig at fjerne et skæl, der ikke er klar til at blive smidt. Dette kan forårsage skade, med blødning og efterlade knogle og bløddele åben over for infektioner.

Hvis din skildpadde ikke smider/kaster alle sine skæl af, på en fornuftig måde, så vil en gennemgang af dyrets kost, være på sin plads. De fleste gange skyldes, en dårlig kastning af skæl, mangel på vitaminer i kosten, primært vitamin E. En yderligere tilførsel af E-vitamin i dyrets foder, er derfor nødvendigt og manglende UVB-lys og varme.

Skildpadder vil også skifte deres hud/ham, men, ikke på samme måde som slanger gør det, de smider hele deres hudlag/skind, på en gang. Skildpaddens hud falder af, i små og fine stumper, det er ikke noget man normalt ser. Ser man godt efter, kan det se ud som om at huden hænger i laser, hvor huden løsner sig. Hvis du ser din skildpadde smide store klumper eller dele af hår-lignende hud, der hænger fra dyret, og bliver ved med at smide sin hud, det kaldes overdreven fældning.

De fleste gange, når en skildpadde har overdreven fældning, så skyldes det typisk overfodring og fejlfodring af skildpadden. Du giver skildpadden et foder, der indeholder for mange proteiner, det kan være kattefoder og rødt kød. Vandtemperaturen kan også være for højt eller vandkvalitet er for dårlig/forurenet. Det kan endelig også skyldes en hudlidelse eller dyret har en infektion i kroppen. Men, tjek først foder og vandkvalitet. 

Normalt hamskifte aktivitet, er for nogle arter af sumpskildpadder, at de bider og spiser det afskallede hud. Især moskusskildpadder ser man spise deres afskallede hud.

Kære forældre, vil I tænke jer om en sidste gang?

Til børn, er en plastik ninja skildpadde, normalt det rigtige valg.

Til børn, er en plastik ninja skildpadde, normalt det rigtige valg.

Forældre: "Mit barn ønsker sig en skildpadde".

Du skal være klar over, at det reelt set er dig som forældre, der skal ønske sig en sumpskildpadde. Børn der får en skildpadde, mister generelt hurtigt interessen, for skildpadden. 

Inden I giver jeres barn, lov til at få en sumpskildpadde.

Vi beder jer om at redde en skildpaddes liv. 

På Netflix, Disney og andre steder kan børn nyde at se Teenage Mutant Ninja Turtles film. De er sjove og god underholdning. 

Vi skriver det her for at bede om jeres hjælp. Siden den første film blev udgivet i 1990‘erne, er tusindvis af levende skildpadder blevet solgt, fordi børn har set skildpadde ninja film. Resultatet? Mange, hvis ikke de fleste skildpadder, er siden blevet dumpet i naturen og mange er blevet slået ihjel, på grund af uvidenhed og dårlig pasning eller skyllet ud i toilettet. 

Hvad sker der "kæleskildpadden", der efterlades i naturen? Vil du vide det?

Desværre er børn ikke klar over at rigtige skildpadder, hverken kan flyve eller udføre stunts eller har nogle af de andre spændende træk, de fiktive ninjaskildpadder har på film. 
Forældre, vil forsøge at behage deres børn, de køber de levende skildpadder, de koster ikke mange kroner. Skildpadder vantrives, i for små akvarier og uden det nødvendige udstyr. Børnene opdager, efter et par uger at skildpadder er kedelige dyr. Så bliver skildpadder dumpet ulovligt, i den nærmeste sø, dam eller smidt i skraldespand
(vi har modtaget flere skildpadder, fra viceværter, fra over hele Danmark), mange skildpadder bliver skyllet ud i toiletter eller afleveres til overfyldte dyreværnsorganisationer.

Det er anslået, at over 95 procent af de små skildpadder, der leveres til dyrehandlen, de dør. Er det den måde, vi ønsker at behandle vores dyrebare dyreliv?

Skildpadder har eksisteret i over 200 millioner år, og overlevet dinosaur. De fleste af disse skildpadder bliver solgt af dyrehandlere, for profit, uden tanke for god dyrevelfærd. Dyrehandlen kan sige nej, til et salg, hvis de ikke tror, at skildpadden vil få det godt, hvor skildpadden komme hen. Skildpadder ABC mener ikke dyrehandlen skal sælge krybdyr. 

Et stort problem, er, at skildpadder kan være bære af salmonella, det kan gøre et barn meget syg. Dødsfald sker. Det er derfor, at de mindre skildpadder under 10 cm., ikke må sælges i USA, siden 1974. Små skildpadder kan let blive puttet ind i et barns mund. Børn har også lyst til at røre det vand, skildpadderne svømmer i og får ikke vasket deres hænder bagefter og kan derved let smitte sig selv og andre. 
Vi anbefaler ikke levende skildpadder til børn, i det hele taget, blandt andet på grund af salmonellarisikoen og børn mister desværre hurtigt interessen, for deres skildpadder. 

Når interessen er forsvundet, så ender "kæleskildpadden" tit sit liv, som karrusel skildpadde, hvor dyret ekspederes fra den ene til den næste ejer. Hvilket ikke er en rimelig måde at behandle et levende dyr.

Hvad kan du som forældre gøre for at hjælpe? Køb de små Ninja action figurer og legetøj, i stedet for de levende skildpadder og red derved en skildpaddes liv og måske endda dit barns. 

Er du i tvivl, tal med os eller andre der har stor erfaring med skildpadder. 

Det er helt ok at sige nej, du vil sikkert redder en skildpaddes liv.

Tak. (Fortæl gerne til andre.)

Se vores samling af figurskildpadder

Dyrehandlen

Ukendt dyrehandel.

Ukendt dyrehandel.

Køber du en skildpadde, hos dyrehandlen.

Så køb en unge. 

Køb ikke en voksen skildpadde, det er normalt en skildpadde, en tidligere ejer har tilbageleveret til dyrehandleren. De skildpadder er næsten aldrig raske.

Husk så lige på, at en dyrehandler lever mest af at sælge tilbehør til dyr og nogle har også lidt forskellige dyr, til salg. Forvent ikke, at din dyrehandler kan fortælle dig ret meget brugbart om pasning og pleje af en skildpadde. Det er nu engang helt dit eget ansvar, selv, at søge viden om netop din skildpaddeart. Der er liv på spil.

Du skal heller ikke tro, at det udstillingsanlæg, du ser hos dyrehandleren, med skildpadder i, er en god måde at holde skildpadder på. Dyrehandleren skal leve af at sælge artikler til dyr og enkelte dyr, og plads koster penge. Du vil derfor kunne se et anlæg, med skildpadder i, hvor vandstanden er for alt lavt, fordi det skal være let for dyrehandleren, at fange den skildpadde du vil have. Der vil typisk også være alt for mange dyr, i deres akvarium/anlæg, plads koster penge.

Skildpadder hos dyrehandlen mangler tit også en ordentlig solplads, de kan klatre op på. Sumpskildpadden har måske kun adgang, til toppen af en trærod eller et par sten, med en varmepære hen over. Vi har desværre gang på gang set skildpadder, der går uden UVB-lys.

Mangler skildpadden UVB-lys i bare 3-4 måneder, så vil skildpaddens skjold risikere at tage skade. Det er ikke kun skildpaddens skjold, der tager skade, det gør skildpaddens organer også? De organer kommer sig måske aldrig igen, og det kan vi ikke se. Det er vigtigt det her. Det går meget hurtig galt for de unge skildpadder, hvis de mangler UVB-lys, ungernes skjold bliver hurtigt blød, mat og kedelig at se på. Skildpadden er i gang med at dø.

Flere dyrehandlere ved desværre ikke nok om UVB-lys og hvor vigtigt UVB-lys er for skildpadder.

Sørg for at have en UVB-pære hjemme, fra den første dag, du har din skildpadde.

Der findes også dygtige dyrehandlere.

Det er ikke fordi I behøver at vide alt om skildpadder, inden I anskaffer en skildpadde

Marsvin hos Skildpadder ABC.

Marsvin hos Skildpadder ABC.

Men, det er vigtigt at man sætter sig lidt ind i om en skildpadde nu også er noget for jer.

Desværre ved vi at ca. 90% af de personer der anskaffer sig en sumpskildpadde, de vil fortryde købet.

Det er levende væsner vi har med at gøre.

Marsvin er tit meget sjovere for børn. 

Mine egne børn, havde allermest glæde af deres marsvin. 

Claus Skildpadder ABC